Side 1 af 1

For høj Ammonium

: man 12. feb 2018 17:29
af Segalt
Hjælp.

Jeg har lige målt værdier og vores Ammonium er 1,2. Er klar over det er skidt. Mit spørgsmål er, hvordan får jeg det hurtigt ned igen, så det ikke går galt?
Vh Clara

Re: For høj Ammonium

: man 12. feb 2018 18:13
af KasperT
Vandskifte er vist den eneste hurtige vej.

Du burde måske også kigge på årsagen.
Evt reducere belastningen på dit system indtil der er styr på det ;-)

Re: For høj Ammonium

: man 12. feb 2018 18:48
af Segalt
Tak
Har lige skiftet 10% og så må vi sætte fodringen ned :)

Re: For høj Ammonium

: man 12. feb 2018 21:25
af PoulD
Du er vel opmærksom på, at 10% vandskift også kun reducerer ammonium med 10%? Resultatet bliver altså fra 1,2 ppm til 1,08 som jo stadig er meget for højt.
Hvor længe har din balje kørt? (normalt burde ammonium slet ikke være et problem i et indkørt akvarium)
Hvor mange liter er den på? (i en lille balje kan en død fisk eller lign være en kilde til for høj ammonium. I så fald vil ammonium niveauet også stige igen selv om du skifter vand).
Prøv evt. også at måle på dit nyblandede vand (nogle typer salt indholder vist en del ammonium)

Re: For høj Ammonium

: man 12. feb 2018 22:06
af Segalt
Nej jeg var ikke klar over at det kun nedsatte det med 10%. Men så må vi jo skifte noget mere. Skal bare lige ha fat i mere salt i morgen :)
Testede det nyblandede vand og der var den 0.
Akvariet har kørt ca et år i alt... Vi overtog det i august og har så opgraderet til større i december. Der har ikke været problemer med det tidligere, men har skiftet lamper i løbet af den sidste uge og det er indenfor den tidsramme værdien har ændret sig. Alle andre værdier er ok.

Re: For høj Ammonium

: man 12. feb 2018 22:06
af Segalt
Akvariet er 180 liter og ingen fiskedød

Re: For høj Ammonium

: tirs 13. feb 2018 00:51
af Carsten
Segalt skrev:Nej jeg var ikke klar over at det kun nedsatte det med 10%. Men så må vi jo skifte noget mere. Skal bare lige ha fat i mere salt i morgen :)
Testede det nyblandede vand og der var den 0.
Akvariet har kørt ca et år i alt... Vi overtog det i august og har så opgraderet til større i december. Der har ikke været problemer med det tidligere, men har skiftet lamper i løbet af den sidste uge og det er indenfor den tidsramme værdien har ændret sig. Alle andre værdier er ok.
Det er vel indlysende at det kun fjerner 10%, når det kun er 10% af vandet der blever skiftet.

Re: For høj Ammonium

: tirs 13. feb 2018 06:48
af PederP
Hmmm..

Er der noget negativt at se i akvariet?
Er der styr på udløbsdato på testsæt?

Ammonium burde slet ikke kunne blive et problem, når du hr haft det til at køre et år. Med mindre der sker et eller andet vildt, som væltede hele din bakteriekultur. (og det burde kunne ses på baljen)

Re: For høj Ammonium

: tirs 13. feb 2018 07:16
af PoulD
Når jeg foreslog, at teste nyblandet vand var det også for at få en indikation om der kunne være fejl på testsæt og/eller testmetode. Det er der så ikke umiddelbart noget der tyder på.

Kan se du er tilmeldt i Aug.2017. Forstår jeg rigtigt, at du har opgraderet til et større akvarie i December 2017? I så fald kan du ikke sige det har kørt 1 år.

Men lidt mystisk er det nu alligevel.

PS: Tag dig ikke af Carsten kommentar. Normalt er han flink nok.

Re: For høj Ammonium

: tirs 13. feb 2018 09:31
af Segalt
Jeg har lige testet her til morgen og ja, den er faldet lidt, men vi skifter mere vand når jeg får fat i mere salt og så håber vi den falder mere :)

Der er som sådan ikke noget der indikerer at det skulle være galt. Der er 2 koraller der har skabt sig i 3-4 dage, men ellers ikke noget. Jeg er lidt på bar bund om, hvad det kan være, hvis ikke det har noget at gøre med at vi har sat nyt lys over.

Fiskene viser heller ikke tegn på noget. Vores japaner-kirurg har haft pletter, men kun et par timer.

Det er korrekt at det kun har kørt i det nye siden december, men om det er det der har skabt problemet, kan jeg ikke sige.

Carsten jeg er ked af jeg ikke var så kvik, men jeg har taget den til mig og er nu blevet klogere :)

Re: For høj Ammonium

: tirs 13. feb 2018 09:31
af Segalt
Testsættet er fra red sea og kan holde sig til 12/18

Re: For høj Ammonium

: tirs 13. feb 2018 10:59
af nbd
Jeg har ikke så stor tiltro til hobby-testset. Pålideligheden er ikke så stor.

Kik kritisk på akvariet. Er der generende algevækst? Cyano kan være tegn på ubalance, men en lille smule vil der nok altid være.

Hvis korallerne ser sunde ud og der ikke er brune eller røde slimbelægninger på sten og sand, vil jeg ikke være bekymret.

Jeg bruger selv Zeovit i en reaktor. Zeovit binder specifikt ammonium - inden det omdannes til nitrat. Ammonium omdannes hurtigt til nitrat i akvariet, derfor er ammonium normalt lav.

Re: For høj Ammonium

: tirs 13. feb 2018 16:33
af Segalt
Der er en lille bitte smule cyano, men ikke noget nævneværdigt. Der er ikke andet der tyder på noget. Må skifte lidt mere vand og håbe det går nedad... I morges var den på 0.4 så den er gået en del ned...

Re: For høj Ammonium

: tirs 13. feb 2018 18:47
af PederP
Måske et resultat af en lille overfodring..
Tror de færreste af os måler for ammonium. Det er et af de testsæt man måske bruger en eller to gange under indkøring, og derefter samler støv til det udløber. :)

Ville ikke være så bange. Bare prøve at undgå at belaste det for hårdt.

Re: For høj Ammonium

: tirs 13. feb 2018 19:56
af christiantt
Jeg ved godt at jeg kommer med sådan en "gammelklog" besked nu...
Men jeg kan se i andre tråde at i har 3 kirurger, klovnfisk, mandarinfisk samt min. 1 fisk mere i akvariet. Og der er også problemer med cyano på ruden.
Set i lyset af tidligere koraldød efter flytning til større akvarie, så tror jeg at i burde være lidt mere tålmodige med at putte dyr i.
Det er svært at starte et akvarie op og biobelaste det maks inden der er gået 2 måneder. I forvejen er 3 kirurger en god belastning til 180 liter :)

Jeg er enig med Peder - pas på med ikke at belaste det for hårdt. Problemet i saltvandsverdenen er altid at ens dårlige valg rammer en med tilbagevirkende kraft. Så der går som regel altid noget tid inden det vælter (dermed ikke sagt at jeg tror at jeres gør det).

I har skiftet lampe på akvariet. Men har i tilføjet nogle fisk inden for de sidste par uger?? Og dermed evt. øget fodring også??

Re: For høj Ammonium

: tirs 13. feb 2018 20:21
af Segalt
Tak. Værdsætter jeres svar. Vi har haft lidt udskiftning i bestanden for at få den lidt ned, samt være mere kritiske overfor, hvad der kommer i. Vi har derfor kun 2 kirurger tilbage og har ikke planer om flere ;) vi er helt klart opmærksomme på belastningen og prøver at minimere den, derfor har vi heller ikke tilføjet fisk for nylig. Der er som tidligere skrevet ikke været andre ændringer end at lyset er skiftet. :)