Saltvandsforum.dk

Hej med jer.

Da jeg i sin tid startede rensede jeg mine sten i saltsyrebad. Jeg skal nu have renset hele skidtet igen, men kan desværre ikke huske blandingsforholdet. Kan derimod huske, at der var knald på, så jeg vil helst ikke bare forsøge mig frem..

Er der en der kan hjælpe med, hvor mange del saltsyre der skal bruges pr. liter vand?

På forhånd tak..

Saltsyre opløser kalk og det er jo ikke meningen. Det fjerner kun det "snask" der er bundet i kalken - og det løsner det bare.
Det er nok en misforståelse, at syre renser. Det gør det ikke. Det opløser bare.
Flere har brugt brintoverilte til at rense deres sten. Det koger også kraftigt op.

Erik

Okay, ja det kan jo være jeg skal overveje det så. Hvilken blanding vil du anbefale til det?

Brintoverilte er jo pænt dyrt (5L 10% koster næsten en plovmand). Nu spørger jeg bare, kunne man ikke bruge en af følgende i stedet - eller begge:
Kaustisk soda? (i hvert fald opløser det ikke kalken).
Klorin? (burde have omtrent samme effekt som brintoverilte)
Evt. kunne man efterfølgende dyppe stenene nogle få sekunder i en meget tynd saltsyre opløsning, inden man skyller dem grundigt med vand.

jeg har altid gjort det i klorin. 2-3 dage i klorin, og så af med vandet. nyt rent vand på lade det stå til dagen efter, af med vandet, og så nyt rent vand. det gør jeg i en 4-5 dage. og så er de klar til brug.

Kaustisk soda (ætsnatron) kunne muligvis bruges, men det er noget farligt stads. Det ætser og er meget aggressivt. Så du skal bruge handsker og sikkerhedsbriller. Det må ikke komme på huden. Jeg har set hænder (en kollegas) der havde været i nærkontakt med stadset. De var ikke kønne.
Det købes i krystalform og skal opløses inden brug.
https://www.borupkemi.dk/farve-kemi/hus ... stisk-soda" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.biosite.dk/leksikon/natriumhydroxid.htm" onclick="window.open(this.href);return false;

Det opløser animalsk fedt. Det (eller noget lignende) bruges bla til ovnrens. Det opløser fastbrændte slagger.
Vi har brugt det i et bad, til at rense plader og riste fra ovne. Alt bliver som nyt. Men det skal neutraliseres med eddikesyre bagefter.
Nogle bruger det til stoppede afløb, men det fraråder folk fra VVS branchen. Jeg ville ikke bruge det, selvom jeg arbejder med den slags.
Det er mere til professionelt brug og afsyring af gamle døre.
https://ing.dk/indhold/153389" onclick="window.open(this.href);return false;

Klorin er måske bedre, men det skal, som Gambi også skriver, udvandes grundigt til al klorlugt er væk.

Erik

Det store spørgsmål er vel hvad du ønsker at opnå?

Hvis korallerne dyppes i saltsyre, opnår man primært at de bliver mindre, delvis æstes væk, som Erik korrekt påpeger. I princippet det samme der foregår i en kalkreaktor. Men hvorfor skulle man gøre dette?
Hvis man bruger klorin, må det vel være for at afblege dem? Brintoverilte må have ligende effekt, det har blegende egenskaber?
Hvis man istedet vil fjerne det organiske materiale, som ellers vil blive opløst til næringsstoffer når de kommer i akvariet (og det kunne jo godt give mening), må man vel skulle bruge en base, gerne med rigtig høj PH værdi. Kunne måske være calciumhydroxid som jo i forvejen bruges i saltvandsakvarie. Men det er også noget kraftig ætsene stas.

kalmar skrev:Det store spørgsmål er vel hvad du ønsker at opnå?

Hvis korallerne dyppes i saltsyre, opnår man primært at de bliver mindre, delvis æstes væk, som Erik korrekt påpeger. I princippet det samme der foregår i en kalkreaktor. Men hvorfor skulle man gøre dette?
Hvis man bruger klorin, må det vel være for at afblege dem? Brintoverilte må have ligende effekt, det har blegende egenskaber?
Hvis man istedet vil fjerne det organiske materiale, som ellers vil blive opløst til næringsstoffer når de kommer i akvariet (og det kunne jo godt give mening), må man vel skulle bruge en base, gerne med rigtig høj PH værdi. Kunne måske være calciumhydroxid som jo i forvejen bruges i saltvandsakvarie. Men det er også noget kraftig ætsene stas.

nu er det så også hans sten han vil rengøre ikke koralerne. kunne aldrig finde på at dyppe mine koraler i klorin,brintoverilte,syre,base. højst ferskvand hvis det endelig var. og det var for at fjerne skadedyr.

Mener naturligvis også stenene (tror jeg tænkte på forstenede koraller - kalk)

kalmar skrev:Mener naturligvis også stenene (tror jeg tænkte på forstenede koraller - kalk)

nårh

men tror hans meningen er at fjerne organisk materiale og alger fra stenene, jeg vil så også give den en ordenlig gang med en højtryksspuler efter de har været i klor, så er de ihvertfald rene bagefter

jeg har aldrig renset mine sten i andet end rindende vand fra hanen....

Jeg har prøvet at rense sten og søjler både med brintoverilte og klorin.
Begge metoder synes jeg fungerer lige godt. Brintoverilte måden er så absolut den dyreste. Poul skriver at 5 liter 10% koster 500 kroner, jeg fik nu noget 12% til 238,-. Fordelen ved brintoverilte måden er at man ikke behøver tænke på om det er ok at sætte sten og søjler i akvariet straks efter.
Klorin metoden, koster jo stort set gratis, men de behandlede ting skal skylles efter behandlingen. og evt. stå i en dag eller 2 og dufte af.
Jeg skyllede stenene med en vandslange og lod dem stå en dag, inden de kom i akvariet. Der var en meget svag duft af klorin, ved stenene. Men den forsvandt så snart de kom i vand.

Tak for en masse svar.

Er der nogen der kan hjælpe med blandingsforhold på klorin og brintoverilte?

Jo stærkere jo bedre. I tilfælde af klorin ville jeg komme dem i 30% klorin i ca. 1 døgn.

Hvis der er tale om sten som har kørt mange år i et akvarium, ville jeg efterfølgende give dem et bad i en Lanthanum chloride opløsning indtil jeg ikke længere kunne måle PO4 i vandet

@Kalmar: Både Kaustisk soda og Klorin er basiske (pH for Klorin er ca. 13)

Ja, kaustisk soda er Natriumhydroxid. Det opløser de organiske rester. Vidste dog ikke at klorin kunne det samme.
Interessant med Lanthanum chloride som jeg kan forstå binder fosfaten til partikler, som så igen kan måles løbende, og potentielt kan filtreres fra!

kalmar skrev:Ja, kaustisk soda er Natriumhydroxid. Det opløser de organiske rester. Vidste dog ikke at klorin kunne det samme.
Interessant med Lanthanum chloride som jeg kan forstå binder fosfaten til partikler, som så igen kan måles løbende, og potentielt kan filtreres fra!

Så vidt jeg husker, så skal Lanthanum helst tilsættes i skummeren. Ellers har man ikke styr på de partikler.
Tilsætter man dem i sumpen eller i display, ligger de partiler der hvor de nu lander. Herfra kan de potentielt slippe fri igen. Alle bindinger i akvariet er mere eller mindre faste. Kommer der en bedre mulighed, så slipper de deres binding.
Kelatorer er bindinger (Lanthanum er i denne forbindelse en Kelator). De bruges bla i jodtilsætninger for at forhindre at joden slippes på én gang. Problemet med bindinger er, at de kan være upålidelige dvs man ved ikke, hvornår de slipper det de nu har bundet.
Rowaphos er et andet eksempel. Det binder Po4, men når det omgivende vand har en mindre Po4 værdi end den mængde Po4, mediet (Rowaphos) har optaget, så kan det slippe Po4 tilbage i vandet igen.
Har man Lanthanum partikler (jeg har hørt om eksempler på synlige små klumper) liggende, så er der en risiko for at det slippes igen. Du ved bare ikke hvornår.
I princippet kan man bruge Rowaphos til det samme. Det er bare en dyr metode til at rense sten. Men det er i det mindste i en reaktor.

Erik

crazy seahorse skrev:Rowaphos er et andet eksempel. Det binder Po4, men når det omgivende vand har en mindre Po4 værdi end den mængde Po4, mediet (Rowaphos) har optaget, så kan det slippe Po4 tilbage i vandet igen.

Jeg har en støvsuger der lækker møg.
Den virkede ellers fint den første tid efter jeg købte den, men da der ikke kunne være mere i posen begyndte der langsomt, at komme støv rundt omkring på gulvene. Det må da helt klart være støvsugeren der lækker møget tilbage igen - hvor skulle det ellers komme fra?

crazy seahorse skrev: Rowaphos er et andet eksempel. Det binder Po4, men når det omgivende vand har en mindre Po4 værdi end den mængde Po4, mediet (Rowaphos) har optaget, så kan det slippe Po4 tilbage i vandet igen.
Erik

Var det ikke lige det der var forskellen på aluminiums og jern baseret fosfat binder. At det jern(Rowa) ikke kunne slippe dit igen, hvorimod at det kunne ske med det aluminiums baseret

Det lader ikke til at skøre søhest kan provokeres til at svare Da jeg ikke har til hensigt, at efterlade nogen i vildfarelse vil jeg derfor lige uddybe mit indlæg.

Ret skal jo være ret, og det er faktisk korrekt hvad Erik skriver Under normale omstændigheder er det bare i praksis uden betydning. Min analogi med støvsugeren var en smule provokerende og ikke helt retvisende. Et lidt mere retvisende billede ville nok være at man i stedet vaskede gulvet med en gulvklud som man skyllede i vand. Hvis nu gulvet allerede var renere end gulvkluden og skyllevandet, ville gulvkluden naturligvis tilføre gulvet skidt.

Hvis vi forudsætter der er tale om en helt normal saltvandsbalje, kan man vel med rimelighed gå ud fra, at årsagen til man har GFO i baljen er, at reducere PO4. Hvis PO4 niveauet i vandet på mystisk vis måtte blive lavere end hvad GFO mediet formåede at reducere det til, så ville GFO mediet ganske rigtigt release PO4 indtil der igen var balance. Men dette ville jo kræve, at man samtidig brugte en anden metode til at reducere PO4 til et endnu lavere niveau end GFO mediet formåede.

Jeg kan se en enkelt situation hvor det kunne have en minimal betydning: Hvis man forestiller sig den situation, at man forsøger at sænke et meget højt PO4 niveau med GFO. Efter f.eks. en måned forsøger man så at sænke PO4 endnu mere ved hjælp af et gigantisk vandskift (uden at skifte GFO). I så fald ville den PO4 mættede GFO kunne mindske effekten at vandskiftet, således at selv et nok så stort vandskift kun ville sænke PO4 niveauet en smule.

Rent teoetisk kunne man måske også forestille sig en situation hvor det kunne have gavnlig betydning: Hvis man f.eks. forestiller sig, at man har 250g gammelt GFO i en koralrevs balje med et ultralavt PO4 niveau på f.eks. 0,005 og man ikke har nogen fisk og ikke fodrer med noget som helst. Så ville GFO mediet jo kunne agere buffer i et stykke tid, så korallernes minimale forbrug af fosfor ikke ville sænke PO4 niveauet til livskritisk niveau.

@Carsten: Det du tænker på er måske snakken om, at aluminiums baserede medier realeaser aluminium til vandet hvorimod GFO ikke menes at release noget af betydning.

PoulD skrev:

@Carsten: Det du tænker på er måske snakken om, at aluminiums baserede medier realeaser aluminium til vandet hvorimod GFO ikke menes at release noget af betydning.

Muligvis

Tak for alle svarene!

jeg har renset alle mine sten i saltsyre (opløst) ... jeg har bare fyldt på og så har jeg holdt øje med dem, og så ellers spulet med højtryksrenser bagefter. jeg har nu de flotteste døde LS