Side 1 af 1

Inline TDS måler på osmoseanlæg

: søn 12. mar 2017 03:08
af Birkefeldt
Har fået investeret i et nyt flot osmoseanlæg ved genåbningen af Oceanreef i dag. I den forbindelse købte jeg et dual TDS meter som skal sættes inline to steder. Jeg købte det for lettere at overvåge hvornår de forskellige ting er mættede og klar til udskiftning.

Jeg regner med den ene skal placeres umiddelbart før harpiksfiltret, da det så vidt jeg forstår skal skiftes oftest. Er det korrekt?

Den anden er jeg mere i tvivl om hvor jeg placerer mest hensigtsmæssigt. Hvad vil jeg helst overvåge og hvorfor?

Det skal lige nævnes at jeg i forvejen har et håndholdt TDS meter, som jeg kan måle ind- og udgangsvandet med.

Billedeimage by Kenneth Birkefeldt, on Flickr

Billedeimage by Kenneth Birkefeldt, on Flickr

Re: Inline TDS måler på osmoseanlæg

: søn 12. mar 2017 05:07
af Marco R
Hej Kenneth,

Jeg vil sætte den ene før og efter harpiksfiltret, da du på denne måde kan se, hvornår filter, og eventuelt membran, skal skiftes, og efter så du kan se, hvornår at harpiksfiltret trænger til at blive skiftet, og så bruge dit håndholdte til back up/reference måler :y Sådan har jeg sat mit dual microsiemens måler :happy:

Re: Inline TDS måler på osmoseanlæg

: søn 12. mar 2017 09:12
af Mikas
Troede faktisk der var tds måler i det der display der er på den :)
Hvad kan det så vise som man har brug for at vide?

Men ellers vil jeg give Marco ret i før og efter harpiks filteret :) sådan en 250ml holder nemlig ikke særlig længe har jeg erfaret :)

Re: Inline TDS måler på osmoseanlæg

: søn 12. mar 2017 09:19
af Carsten
Som de andre siger, før og efter harpiksfilteret. Hvad er den måler på anlægget så til hvis det ikke er en TDS?

Re: Inline TDS måler på osmoseanlæg

: søn 12. mar 2017 11:26
af Birkefeldt
Tak gutter. Så bliver det monteret henover harpiksfilteret :GO

Jeg tror mini computeren styrer det automatiske skylle system. Men hvordan det helt præcist virker, ved jeg ikke. Og der følger/fulgte desværre ikke en manual med, men hvis nogen på Sjælland har et lignende anlæg vil jeg da være meget taknemmelig for en forklaring og/eller evt kopi af manual.

Kan I i øvrigt genopfriske forløbet i sådan et osmoseanlæg for mig?

Jeg kan se at vandet først løber igennem de tre hvide lodrette beholdere. Hvad indeholder de egentligt?
Derefter løber det til booster pumpen, efterfulgt af membranen og til sidst harpiksbeholderen.
På mit gamle tre trins anlæg jeg havde for et par år siden, sad booster pumpen før alt andet. Hvorfor er det anderledes på det her anlæg?

Billedeimage by Kenneth Birkefeldt, on Flickr

Billedeimage by Kenneth Birkefeldt, on Flickr

Billedeimage by Kenneth Birkefeldt, on Flickr

Billedeimage by Kenneth Birkefeldt, on Flickr

Re: Inline TDS måler på osmoseanlæg

: søn 12. mar 2017 13:28
af PoulD
Jeg ville ikke placere en så lille pumpe af denne type direkte på vandtilførslen, men derimod efter minimum et af forfiltrene. Eftersom pumpen gør hvad den skal uanset om den sidder efter forfiltre eller ej, er der jo ingen grund til at risikere at ødelægge pumpemembranen med al det silt/skrammel, fra flintøkser til rustne jernstykker, som kommer ud af hanen :D

Da anlægget jo ikke er med drikkevandsbeholder, er microcomputerens eneste formål formentlig auto/manuel skyl. Vil tro den skyller hver gang du starter anlægget op og når det har kørt i f.eks. 4 timer (også for køling af pumpen). Du kan sandsynligvis også trykke på den for manuelt skyl.

Re: Inline TDS måler på osmoseanlæg

: søn 12. mar 2017 14:09
af Birkefeldt
Det lyder meget logisk Poul. Jeg tænkte nok der var en god grund til at det er samlet som det er. :GO

Re: Inline TDS måler på osmoseanlæg

: tirs 17. maj 2022 19:32
af Holst
Slettet :)