Birkefeldt skrev:Men er det så ikke korrekt forstået at varmelegemet så heller ikke varmer? Min frygt er det scenarie som Jones beskriver, med at varmelegemet sætter sig i "on" positionen og koger baljen.
Hvis det evt. bare stopper med at varme, vil stuetemperaturen holde vandtemperaturen rimeligt oppe indtil jeg opdager det.
Nej, det er ikke korrekt forstået. Sikkerheden mod at regulatorudgangen hænger konstant i status ON bliver ikke større af, at bruge en en ekstern regulator
i stedet for den indbyggede
Men . . . hvis du fortsat bruger et varmelegeme med indbygget regulator
samtidig med en ekstern regulator vil du jo have redundans. I så fald, hvis udgangen fra enten den eksterne regulator eller den indbyggede regulator er brændt fast i status ON, vil den anden regulator slå fra.
Vær dog opmærsom på, at 2 regulatorudgange i serie medfører 2 andre småproblemer:
a) Hvis den ene regulator hænger i status ON, skal du jo på en eller anden mystisk måde opdage det, for ellers har du ikke længere redundans
b) Med 2 regulatorudgange i serie, vil du samtidig have fordoblet risikoen for at en regulatorudgang forbliver OFF, og det er vel når alt kommer til alt, et langt mere sansynligt scenario end at en regulatorudgang forbliver konstant ON
Hvis du en dag ønsker at køre med en anden temperatur i din balje, skal du også huske at indstille temperaturen på begge regulatorer.
Jeg ville mene, det er en bedre løsning at bruge en ekstern "regulator" / temperaturmåler til at give en alarm hvis temperaturen bliver enten for lav eller for høj. Alt efter hvor lang tid man er ude at rejse og hvor mange liter vand man har i sin balje, kan det måske være nødvendigt at man får alarmen via en sms eller via en app, hvor man måske endda også kan aflæse temperaturen. Det findes der jo løsninger til. Dette vil (omtrent) eliminere problematikkerne a) og b) og det vil endvidere også dække en række helt andre scenaier, som f.eks. overbrændt varmelegeme, eller hvis Liv har ramt stuetermostaten med støvsugerslangen så den pludselig står på 35 C, på en dag hvor udetemperaturen sniger sig op på 32 C og solen banker ind af stuevinduerne.
Edit: Fjernet noget vrøvl under a)