Saltvandsforum.dk

Det er ikke bevidst at denne tråd kommer lige efter den lange artikel om MI.
Jeg er ved at rydde ud i det jeg har liggende, da min tid bliver begrænset i det næste stykke tid pga min vandskade efter strømsvigtet.
Denne 3 og sidste del af "triologien" om US-korallerne, deler jeg så i to. Ikke på grund af begrænsning af antal billeder (Det har admin ordnet) mere fordi den blev af roman-agtig længde. Jeg har delt den et passende sted - måske. Afhængigt af den tid det tager at lægge billederne ind, så kommer den sidste del umiddelbart efter denne her.

Nå, vi kører.

Jeg vil gerne i starten af denne sidste del af serien gøre opmærksom på, at det er mine betragtninger, mine personlige holdninger til punkterne, priser og navne. Det er ikke nødvendigvis den ”eneste sandhed”.
Andre kan mene noget andet og det er fint for mig. Vi er alle forskellige og jeg har ingen problemer med, at andre har et andet syn på det end jeg har. Vi behøver ikke, at synes det samme. Det er vigtigt for mig at understrege.

Jeg kommer lidt rundt omkring priserne og hvorfor US-koraller måske koster mere end andre koraller.
Så er der noget om navne og popnavne. En smule om identifikation er også med.
Det hele er gjort lidt nemmere fordøjeligt med en masse billeder. Der er eksempler på uforståelige popnavne, som nok kun giver mening for den eller dem der har fundet på dem – men korallerne er flotte.
Jeg lægger nogle eksempler på popnavne ind løbende uden væsentlige kommentarer. Det er mere for at bløde teksten lidt op. De har ikke noget med selve emnet at gøre.
Jeg håber ikke, at det er for rodet. Jeg har forsøgt at bevare en slags ”rød tråd” , men der har da sneget et par ”skæve input” ind. Det er lidt langt, så snup en kop kaffe mens I læser. Håber alligevel det går an. Priser.

Prisen på disse US-koraller er højere end den er for ”almindelige” koraller og fragmenterne er ikke særlig store.
Nogle synes, at priserne holdes på et urimeligt højt niveau. Navnlig her på Sjælland, hvor jeg bor, har det været et tilbagevendende debat emne.
Er det så rigtigt? Er de for dyre?
Personlig vil jeg sige, både og.
Som udgangspunkt har jeg den holdning, at kan en vare sælges til en pris, så er det den rigtige pris. Køberen har vurderet at varen har en pris, som han eller hun er villig til at betale og så er det prisen.
Jeg har selv givet den pris der blev forlangt for de US-koraller jeg har. Jeg har ingen rabat fået. Jeg har aldrig brokket mig over prisen og ikke forsøgt at få dem billigere – og jeg er glad for alle dem jeg har købt.
Men jeg er også samler, nørd om man vil - og så må man betale prisen, når det nu er en vare man gerne vil have.
Det ER unikke koraller. Det er ikke ”hyldevarer” – ikke endnu i hvert fald. Unikke varer koster mere. Det er så at sige, udbud og efterspørgsel. Jeg har ikke købt mine med henblik på, at tjene penge på dem. Selvom jeg har lavet en del fragmenter af de fleste af de typer jeg har, så har jeg ikke solgt et eneste fragment.
Jeg har placeret frags af næsten dem alle, uden beregning, hos én medakvarist. Jeg gør det, fordi jeg prøver at sikre arten. Jeg ser nødig, at de forsvinder fra vores akvarier her i DK. Derfor er de også kommet til et akvarie, hvor forholdene stort set er de samme, som de er hos mig.
På den måde sikrer jeg mig, så godt som jeg nu kan, at jeg kan få dem igen, hvis der skulle ske et eller andet hos mig. Jeg kan også blive ramt af uheld.
Vi havde feks strømsvigt forleden. Heldigvis ikke mere end 1,5 time, men det skete og havde vi haft hedebølge, så kunne det have haft fatale konsekvenser.
Edit. Sept/okt 2016: Det har siden vist sig, at det får følger.
Jeg har set akvarister der ikke fik delt ud i tide, eller ikke ville sælge af dem de havde. Når de så er blevet ramt af uheld eller andre omstændigheder, så har de mistet dem.
Det er altid ærgerligt at miste en art - men det er næsten endnu mere ærgerligt, hvis de forsvinder fra vores akvarier her i DK. Vi kan jo ikke bare ringe eller skrive efter nye.

Jeg eksperimenterer med de fragmenter jeg har lavet. Ser på lys, flow og andre forhold (som jeg viste billeder af i del 2). Alt sammen for at lære mere om de forskellige typer. Når jeg er på sikker grund og kan give faste tips til at holde- og få succes med dem, så vil jeg selvfølgelig sælge af dem. Ingen har glæde af at have 20 ”sunset”, true undata, eller ”gyldne montier” stående.
Godt nok er de bestemt fine og unikke, men ikke så fine så jeg vil lægge plads til så mange. Der er masser andre typer jeg gerne vil arbejde med (og se på), udover dem. Jeg har en lille anekdote fra det virkelige liv. En af mine gode venner var med til en tysk saltvandsmesse. Vi er tilbage i 2006-7 stykker. På messen, der blev afholdt i Coburg langt nede i Tyskland, var der en grøn boblekoral. Dem ser vi jo regelmæssigt hos forhandlerne i dag.
Men dengang var det noget exceptionelt. Vi kendte kun til de hvide boblekoraller, i hvert fald her i DK.
Min ven tilbød ejeren Kr. 4.000,00 for den. Ejeren ville gerne sælge den, men ikke før messen var slut. Desværre skulle min gode ven hjem inden messen lukkede, så han fik den ikke. Denne historie er for at illustrere, at ser man noget unikt - noget sjældent og man gerne vil have det, så må man strække sig. Man må ofte køre langt og man må betale hvad det koster. Der er nogle ofre man må bringe og dem er samlere ofte villige til at yde.
Jeg er selv kørt til Jylland flere gange, kun med det ene formål, at hente én unik koral. Jeg har betalt for bro/færge og brugt en hel dag, kun for at få denne ene ønskede koral. Det gør vi samlere, nørder og vi gør det gerne.
Disse udgifter og besvær vil selvfølgelig kunne afspejle sig i prisen når en sådan koral er lykkedes og man sælger fragmenter af den. Det skal med i vurderingen af, om en pris er for høj. Samtidig må jeg også påpege det faktum, at det ikke bare er sådan at man tænker, ”nu vil jeg formere den eller den koral”. De koraller vi taler om her, er svære at få fingre i. Det kan tage flere år for os her i DK.
Når man endelig har fået fat i den/dem, så skal de først etableres. Når de er etableret, så skal man finde på en måde at formere dem. De encrustende typer er ikke altid lige til og ofte er der ingen erfaringer at trække på. Man er som regel på bar bund.
Ikke omkring selve formeringen, den klarer korallerne selv. Trives de, så vokser de jo. Det er der ingen ben i.
Men - hvis det var så enkelt, så ville der være flere af dem og alle ville formere dem og de ville heller ikke være så forholdsvis dyre. Der skal en målrettet indsats over en lang periode til, det kan også nemt tage måneder eller år.
For at tage mit eget eksempel, så har jeg ikke haft glæde af flere af disse arter i mit display før nu. De har stået i min fragment/observationstank i op til et par år eller mere, før det har været muligt for mig at sætte eksemplarer over i mit display. Det er mit valg. Vil man formere dem, så betyder det at man må prioritere.

Man skal også være forberedt på, at det ikke er alle der udvikler sig som man regner med. Der kan også komme tab og dem må man tage med. Alle disse faktorer skal med i regnskabet, når man skal vurdere om prisen er for høj. Nu skal det altså ikke lyde som om det er frygtelig kompliceret og indviklet, for det er det ikke. Det er ikke raketvidenskab og er IKKE forbeholdt eksperter. Alle kan være med.
Men der skal lægges et stykke arbejde i det. Frags skal laves og de skal passes og plejes. Alger skal hele tiden holdes i skak og de skal måske rykkes rundt, afhængigt af deres trivsel og særlige individuelle behov.
Uden på nogen måde at forklejne andre arter, så er det ikke en Montipora digitata, A. ”Bali Slimer”, eller Staghorns,. De er også spændende, men de er mere straightforward. Det går som regel af sig selv.
De vokser i grene, ud i det frie vand, hvor de er nemme at klippe af i pæne stykker.
De her typer vokser normalt encrustende og ikke ud i det frie vand. Det gør dem noget vanskeligere.
Men, det er både interessant, sjovt og spændende - og når det lykkes, så er det en lille succes oplevelse.

Når jeg alligevel siger både og, så er det lidt med Reeffarmers og de andre farmere i tanke.
Når man lancerer en ny type, når man opfinder et koncept som LE (limited edition), hvor man kun sælger ét eksemplar om måneden og hvor folk bliver skrevet op til at få lov til at købe dette ene eksemplar (man kommer skam på deres hjemmeside med navns nævnelse, hvis man er en af de heldige udvalgte), så gør man det for at tjene penge.
Ingen får mig til at tro på, at de kun har ét fragment hver måned. De sælger dem på den måde, for at ”gryden” holdes i kog. På den måde kan de stadig bevare det eksklusive image omkring disse typer. Det er ren forretning. Men det er jo også det de er, forretninger som lever af at opformere og sælge unikke koraller. Men de bliver jo ikke ved med at være unikke. På et tidspunkt er der så mange der har købt dem og - har lavet fragmenter af dem, så det unikke element udvandes.
Steve Tyree lancerede begrebet limited edition omkring 2003. Før det, kendte man ikke til at betale så meget for så små fragmenter. Steve Tyree ramte tydeligvis en ”åre”, for folk var villige til at betale de priser der blev forlangt. Måske var det godt hjulpet på vej af LE begrebet. Han er en dygtig forretningsmand.

Den hype Tyree skabte, har ikke udelukkende haft til formål at sælge dyre koraller til de få. Han har også haft held med, at åbne akvaristernes øjne for andre typer/arter. Arter som de færreste kendte til før han fik sat gang i sin forretning og solgte dem som LE. Cyphastrea er et godt eksempel på dette.
Ingen kendte til eksistensen (eller var opmærksomme på den) af feks. Cyphastrea decadia. Man kendte faktisk ikke til ret mange lyserøde/pink koraller før. Slet ikke blandt LPS. At det så var en Cyphastrea (LPS) der havde grenet vækst talte på plus siden. Den blev faktisk forvekslet med en Acropora (den har axial coralites, hvilket kendetegner Acropora), da den blev opdaget i udstillingsakvariet hos en lokal forhandler i det sydlige Californien (igen en type der blev opdaget ved en tilfældighed). Forholdsvis dyr, et lille LE fragment koster 60 dollar. Den er smukt lyserød og har røde/orangerøde polypper.
Jeg har den selv i min samling. Min er ikke lyserød endnu (bliver det måske aldrig). Sent om aftenen, hvor lyset er ret blåt og mit T5 Coral Plus rør er tændt, er den helt oliven grøn med smukke orangerøde polypper. Det er en usædvanlig og meget smuk koral. Det er et billede fra midt på dagen og man kan se polypperne. Den er smukkest i skumringslyset hvor min har helt olivengrønt væv og store selvlysende orangerøde polypper, hvis man kan forestille sig et billede af udseendet ud fra den beskrivelse. Tiderne har ændret sig og for de fleste typer er de næsten holdt op med LE. Mit gæt er, som sagt, at tiden er løbet fra konceptet. Vi har jo også haft en global økonomisk krise, der helt sikkert har påvirket salget. Men lur mig om ikke de begynder igen, hvis der kommer en ny art. Selv om vi måske kan brokke os lidt over priserne på US-koraller herhjemme, så er prisniveauet for intet at regne i forhold til i US.
Nu vil jeg tillade mig at trætte jer med endnu en anekdote der siger lidt om forskellene.
En af mine venner fra min tid som killi-entusiast, er en gud benådet opdrætter. Hans evner og talent er kendt inden for killi hobbyen over hele verden.
Efter lang tids søgen havde han fået fat i en yderst sjælden Killi. Aphyosemion joergenscheeli. (den hedder sikkert noget andet til fornavn nu, men det var navnet på det tidspunkt).
Den er svær at holde i live, at få til at trives og ikke mindst at opdrætte. Men han kunne - og ikke bare så han kunne holde arten ved lige hos ham selv. Nej, han havde så han kunne sælge af dem. Jeg fik den selv fra ham dengang. Da alle interesserede her i Skandinavien havde fået, blev de sat til salg i US.
Han satte dem til salg for 1/10 del af prisen af, hvad sådanne fisk normalt sælges til i US. Jeg mener han tog 50-75 kr pr par. Amerikanerne betalte ofte over 500 DKr pr par for lignende typer. Der blev et ramaskrig, for det vendte op og ned på deres forståelse af prisdannelse. Det gav dem et andet billede af at fisk, selv de sjældne og unikke, ikke nødvendigvis skulle koste en formue. Men det kom bag på dem, at vi i Dk gjorde sådan.
Den omtalte fisk er for øvrigt opkaldt efter en dansker, Oberst Jørgen Scheel. Han var en af pionererne inden for killi hobbyen og har skrevet flere bøger, hvoraf nogle af dem havde samme status i den del af akvarie-hobbyen, som Veron´s Corals of the world har for saltvandshobbyen. Det ene af dem var i mange år ”BIBELEN” for killi-entusiaster.
Nå, det var et sidespring, beklager.

Navne:

Jeg vil gerne slå en ting fast, der er kun ét navn der gælder for en koral – og det er det videnskabelige navn.
Det er altid på latin. Hvem der har besluttet det ved jeg ikke, men det kan man selvfølgelig prøve at udfordre. Jeg tror dog, at det bliver en kamp ”op ad bakke”.
At man så tilføjer noget til navnet, blå, rød, sunset, mystic, ændrer ikke på det korallen hedder.

Når en koral skifter navn, det gør de fra tid til anden, så sker det på grundlag af en ny videnskabelig beskrivelse. En koral har aldrig to navne. Nybeskrives en koral så er det vigtigt, at der ER tale om en ny art.
Et bemærkelsesværdigt faktum er, at man sjældent ser koraller med navne (de videnskabelige) der henviser eller ærer en bestemt akvarist. Det kunne feks. være ham der oprindelig har fundet arten.
En undtagelse jeg lige kan komme på er, Nemenzophyllia (beskrevet af Hodgson & Ross i 1982). Den har sit navn fra Dr. Francisco Nemonzo, der var en af pionererne i forskning af koraller fra Filippinerne. (Læg mærke til, at det ikke var Nemonzo selv der navngav den. Det gjorde de to forskere der beskrev den)
Ellers er det artsnavnet, der kan bære en person´s navn. Acropora hoeksema er feks opkaldt efter Dr. Bert W Hoeksema, en Hollandsk forsker der har specialiseret sig i forskning af koraller fra Indo Pacific, specielt fra Indonesien og Malaysia.
Tit får de dog navne der beskriver korallen (feks Montipora tuberculosae).
Det skyldes flere ting.
For det første er der nok ikke ret mange, som vil bede en biolog/forsker om at beskrive en ny art – for der efter at bede vedkommende om at opkalde den efter en selv. Godt nok findes der mange egoer i hobbyen, men så selvoptagede er de alligevel ikke.
Den anden grund- og det er nok den væsentligste, får man en fisk/koral opkaldt efter sig – og det viser sig, at der allerede ligger en tidligere beskrivelse af arten (eller den flyttes til en anden slægt). Så mister man muligheden for, at bruge navnet igen og det vil de fleste nok gerne undgå. Der er så at sige, et skud i bøssen.
For eksempel, så er navne som Nemenzophyllia og Wellsophyllia nok forsvundet for altid.

Jeg kan illustrere det med endnu et eksempel fra Killiverdenen.
En af mine bekendte rejste i forbindelse med sit arbejde en del i Afrika. Han fangede og hjemførte en ny art. Den blev kaldt Nothobrancius spec. ”Kayuni State Farm” efter stedet den var fanget ( vistnok i Zambia).
Jeg talte med ham om den og spurgte, hvorfor han ikke fik den opkaldt efter sig – det var jo trods alt ham der havde fundet og indført den.
Han forklarede mig, at udover at han ikke selv kunne beskrive fisk, så må man ikke selv beskrive en fisk og så opkalde den efter sig selv. Det skal være en anden der gør det.
Derefter nævnte han det som jeg nævner ovenfor, at det kunne være en farvevariant af en allerede eksisterende art. I hans tilfælde viste det sig, at det var heldigt at de var opmærksomme på dette.
Det VAR en farvevariant af en Nothobrancius kafuensis. Den hedder nu N.kafuensis ”Kayuni State Farm” .
Der er siden beskrevet en ny art, som er opkaldt efter ham – Nothobrancius rosenstocki.

Det var så lidt om reglerne for de videnskabelige navne. Nogle gange skifter en koral af forskellige grunde, som nævnt, navn.
Et godt eksempel på navne skift er, Acanthophyllia deshayesiana. Den hed først Scolymia vitiensis. Så blev det ændret til Cynarina deshayesiana og derefter blev det så til Acanthophyllia deshayesiana.
Den er måske ikke færdig med at skifte navn. Jeg mener at kunne huske, at de havde ført den tilbage til, enten Scolymia eller Cynarina. For at gøre forvirringen total, så er der kommet et nyt navn i spil – denne gang er det artsnavnet.
Baliaquarium har en ny Acanthophyllia der hedder A.indosinensis. Om det er A.deshayesiana der har skiftet artsnavn har jeg ikke kunne finde noget om. Pudsigt nok - når man klikker på billedet, så står der stadig A.deshayesiana. Så måske er det en og samme art.
Med den hast denne koral skifter navn, er man bare nødt til at prøve at følge med.

En anden art der også for ikke så længe siden har skiftet navn er, Wellsophyllia radiata. Det navn er ikke validt mere. Den er flyttet i 2000, så den nu hedder Trachyphyllia geoffroyi.
" onclick="window.open(this.href);return false;
Der er sikkert videnskabelige begrundelser for det, men på mig virker det mærkeligt. Borneman nævner det samme i en artikel. Han er også forundret over det og åbner for den mulighed, at der er tale om en underart.
En lidt pudsig ting omkring dette er, at kigger man på nettet efter Wellsophyllia og leder efter videnskabelige informationer, så leder man forgæves. Siden 2000 står der intet. Den er forsvundet og ser ud som om den aldrig har eksisteret. Kun på populær (amatør og forhandler) sider, nævnes den stadig. Navnet er - videnskabeligt set, væk.

Hvis man kigger på deres skelet, så har Trachyphyllia et cone formet skelet, nærmest som et fladtrykt kræmmerhus, mens Welsophyllia er næsten flad i bunden. Trachyphyllia er octo-shaped (ottekantet), mens Welsophyllia er næsten cirkulær rund og er ofte foldet i væsten. I mine øjne, så havde det givet mere mening, at Cynarina skulle rykkes. Dens skelet ligner en mellemting mellem de to andre. Cirkulær og mere cone formet. Den har en mere markant kræmmerhus-agtig form og spidser tydeligt til ned mod bunden. Den hører til i slægten Lobophylliidae, hvor vi kender Lobophyllia fra. Da jeg søgte på det, fandt jeg en side på nettet, der bla. sammenligner koraller og de kalder Cynarina og Trachyphyllia for compatible (et udtryk jeg ikke har set før i forbindelse med koraller). Link til denne side ligger i referencerne. Om det ligefrem betyder, at de ikke vil bekrige hinanden er jeg ikke sikker på, men her sammenlignes en lang række punkter og er de ens her, så kaldes de for ”compatible”. Nemenzophyllia har for øvrigt også skiftet navn. Den hedder nu Plerogyra. Slægten Nemenzophyllia findes derfor heller ikke mere – for nuværende altså. Men, som tidligere nævnt , når det kommer til ”popnavne” er der ingen regler. Man må opkalde sin koral efter sin hund, sin mors hund, indtrækket på bilen, ja alt. Der er frit slag. NO rules. Om navnet så slår an er en helt anden sag, men det kommer jeg tilbage til senere.
Nå, tilbage til emnet.

Først, så er selve navnet US-koraller faktisk også et popnavn. Det er et konstrueret begreb/navn (nok et DK isoleret fænomen), der dækker over koraller (farvevarianter, colormorpher) der er opformeret i US og deres navne er lanceret der. Da de normalt ikke sender dem ud af US, så kan navnet til en vis grad forsvares.

Nu ved jeg godt at det kan se ud som om jeg ikke bryder mig om popnavne. Men det er ikke tilfældet.
Tværtimod, for et popnavn kan hjælpe med at populær-identificere en bestemt koral - eller fisk, for den sags skyld. Det er ofte også nemmere. Latinske navne kan være svære at huske, udtale- og stave til. Zebrasoma rostratum kaldes for long nosed Tang, hvorfor er tydeligt. Her har navnet relevans. Min mening er, at et popnavn skal/bør referere til feks særlige kendetegn, evt oprindelse eller farve. Acropora Yongei ”Bali Slimer”. Popnavnet beskriver den fint. Korallen stammer oprindelig fra Bali og den afgiver rigtig meget slim når den håndteres. Her refererer navnet til farverne, noget vi alle kender. Det er altså FARVEN på korallen man beskriver, ikke korallen. Det er dog et fint popnavn, synes jeg. Men korallen hedder bare noget andet.
Den der her er tale om er enten en Montipora danae eller en Montipora tuberculosa.

På et tidspunkt var der nogle driftige amerikanere der lancerede en ny type - Montipora ”superwoman”.
Navnet slog vist ikke rigtigt an, for der var tale om en allerede eksisterende koral (morph), Montipora ”pokerstar”. ”Pokerstar” er sandsynligvis også en colormorph af Montipora tuberculosa Nu er naturen forunderlig og nogle gange dukker der varianter op, som man så begynder at interessere sig for. Her har begrebet ”reverse” vist sig at være et hit. En reverse type har de samme farver som originalen, bare omvendt.
I tilfældet Pokerstar kom der også en reverse type. Pokerstar har blå bund og grønne polypper. Reverse Pokerstar har så grøn bund og blå polypper, altså omvendte farver. Så langt så godt.
Man ville så forvente at det var samme koral, altså en Montipora tuberculosa ”reverse pokerstar”.
Det er det så bare ikke. Det er formodentlig en helt anden koral.
Det er en Montipora peltiformis Montipora peltiformis kaldes på sites i US både for Montipora ”reverse poker star” og for Montipora ”LA lakers”.
Jeg har selv en Montipora ”reverse pokerstar”. Det vil sige, den er købt som en M.”rp”. Den har bare kun det grønlige på vækstkanten. Selve bundfarven er rødbrun og den har knaldblå, store polypper.
Den sidste tese jeg arbejder ud fra er, at den brune bundfarve muligvis skyldes for lidt lys. Problemet er bare, at denne type har tendens til at bleges, når den får for kraftigt lys. Det arbejder jeg med pt.
Da det ikke er lykkedes for mig at finde et alternativt navn, har jeg valgt at bibeholde det navn jeg købte den under. Det er (næsten)helt sikkert heller ikke en M.tuberculosa. Men jeg holder dog muligheden åben.

En koral kan også være navngivet (popnavnet) for at ære eller vise respekt for en person, der har haft betydning for hobbyen. Måske har vedkommende haft med udbredelsen eller formering og spredning af arten at gøre. Men det ændrer ikke på, hvad det er for en koral – rent videnskabeligt. Mike Paletta og Sanjay Joshi, er et par af de anerkendt dygtige akvarister, der begge har adskillige artikler og bøger på deres CV. Begge er foredragsholdere og har haft indlæg på MACNA.
Både Joshi og Paletta har fået opkaldt koraller efter sig. Jeg ved at Mike Paletta, ikke selv har haft med navngivningen at gøre (det har han udtalt i en artikel) og jeg tror det samme gælder for Sanjay Joshi. Han virker til at være et meget ydmygt menneske. Jeg synes, at man bør oplyse om navnet, det latinske navn, på korallen. Det skal efter min mening altid og uden undtagelse stå først og derefter kan man så slå sig løs med popnavnene. Den her er fra Unique corals. De benytter den måde, som efter min mening er den rigtige. Først det videnskabelige navn - og herefter deres slagsnavn.

For lige at vende tilbage til de professionelle farmere og navne/popnavne.
Nu kan det være svært at lave en helt korrekt identifikation, det ved alle. Det er en videnskab for sig selv.
Men – vi taler altså om professionelle firmaer der ikke laver andet end at arbejde med koraller. Det er ikke en maskinarbejder, der går og nørkler med sine koraller i sit 300 L. shallow reef efter en lang arbejdsdag.
Det er folk med mange års erfaring og indsigt i korallers trivsel og vedligeholdelse. De burde have den fornødne viden og kapacitet til at lave de undersøgelser af et koralskelet, evt i mikroskop, der skal til for at lave en sådan Id. Ellers bør de alliere sig med nogen der kan. (skeletter har de helt sikkert, der kommer altid tab)
Kan, eller orker de ikke, så kunne de som minimum skrive slægtens navn efterfulgt af et spec. hvilket indikerer, at man ikke ved hvilken art der er tale om.
Et eksempel: Der er siden købt nogle flere eksemplarer af denne acro. Den udviklede sig så positivt, så jeg ville gerne have nogle flere eksemplarer så den kunne sikres. Der er nok købt 4-5 stk yderligere, men ingen af dem har de samme farver. Kun én af dem ser ud til, med tiden, at kunne blive til noget lignende. Beskrivelse: Acropora spec. ”C.S. Ganloese” er en forholdsvis hurtigt voksende acropora. Den er lys grøn i vævet, har mørkere grønne corallites og har lys beige bund. Spidserne er lilla, blå/lilla. Den har mange mellemstore polypper, der giver den et lidt ”busket” udseende Der er lidt bottlebrush over grenene.
Det kunne i princippet være en A.carduus, der netop er kendetegnet ved disse buskede grene.
Den trives i kraftigt lys og medium til kraftigt flow. Den vil gerne vokse som tableform ser det ud til. Dog, havde min været en A.tenuis havde den sikkert været solgt som en sådan. A.tenuis er en noget dyrere koral end en ”no name”. Det samme gælder for så vidt for A.carduus.
Den kan udvikle sig i en anden retning, så det bliver nemmere at identificere den. Det er aldrig til at vide.

En interessant observation jeg har lagt mærke til er, at mange af de specielle farvevarianter vi kender, er fundet ved en tilfældighed. Man har observeret ét eksemplar i en sending, som har skilt sig ud.

Det bringer mig til cliffhangeren fra Del 2:
Det her er et billede af en ORA koral, som det er lykkedes mig at finde lidt interessante informationer om.
Først et fra dem der lancerede den: Hvad mon der menes med Red Planet? Mars? Anyway, det er en meget smuk og eftertragtet koral.

Der er en spændende historie knyttet til Acropora “Red planet” .
ORA sendte en lille reklame ud til forhandlerne ved lanceringen af den. De beskrev den og kaldte den for ”the talk of the town”.
Der var forskellige forslag fra diverse akvarister om, hvad det kunne være for en art.
Mange gik på, at det var en ny colormorph af Acropora hyachinthus. Men det ser ud som om det er en colormorph af Acropora anthocercis. Det er i hvert fald det der menes, for ORA kommer ikke med yderligere oplysninger.
Det som er lidt interessant for os i denne forbindelse er, at det fragment som ORA´s Red planet stammer fra, – Ta dahh!! Det kommer fra en Europæisk akvarist. Han sendte et lille fragment til ORA.
De har så arbejdet med det i et par år, indtil de lancerede den som den eftertragtede Acropora ”red planet”.
Det synes jeg er spændende. Det er ikke en koral, som Steve Tyree eller en af de andre professionelle farmere har fundet i en sending. Det var en privat reefer der opdagede den.
Og – Acropora ”Red Planet” ER virkelig en eftertragtet og højt skattet koral.

For sjov begyndte jeg at undersøge, hvem der mon kunne være tale om. Jeg har fundet et par stykker der har den og har undersøgt, om en af dem muligvis kunne være ophavsmanden til moderkorallen. Om det kunne være en af dem, der sendte det lille fragment til ORA og dermed leverede grundlaget for den koral vi kender, som ”Red planet”. Der er nemlig ikke ret mange der nævner, at de har A.anthocercis.
Den ene er en Italiensk akvarist, men jeg synes det er lidt tvivlsomt, at det skulle være fra ham. Han har godt nok Acropora anthocercis på sin arts liste og det kan måske godt passe. Men han skriver også Acropora cervicornis på listen og det er jeg lidt mere (faktisk meget) skeptisk over for. A.cervicornis er sammen med A.palmata nogle af de mest regulerede arter der findes overhovedet og den er på listen over alvorligt truede arter. Det kræver speciel tilladelse at indsamle/udføre dem.
De tilladelser gives kun til forskere, der skal bruge dem til forsknings formål. Når deres undersøgelser er færdige, så skal korallerne sættes tilbage på revet, der hvor de blev pillet op. Altså, de skal tilbage til naturen. Dét er konditionerne og de håndhæves strengt.
På et tidspunkt dukkede der pludselig fragmenter op af en af de her arter hos en forhandler i US.
Det medførte en hulens ballade og myndighederne blev indblandet. Det var muligvis en forsker der havde øjnet en mulighed for lidt nemme penge.
Man ved faktisk godt, hvem der er tale om. Søger man lidt aktivt på nettet, så kan man selv finde mere om det. Jeg fandt det relativt nemt.
Så vores italienske vens liste skal måske tages med et gran salt. http://reefkeeping.com/issues/2007-01/totm/index.php" onclick="window.open(this.href);return false;
Jeg tror ganske enkelt ikke på, at han har den (A.cervicornis). Har han rod i et så essentielt navn, skal resten nok tages med forbehold. Det er nok bare mig der er en gammel kyniker.

Den anden er mere sandsynlig og ham har jeg lidt mere fidus til. Han driver en koral og fiske handel af en art, importerer selv koraller og virker ret systematisk i sin tilgang. Han er dog nok mere professionel end han er amatør. Men det er jo alt sammen kun spekulationer og gætværk, for jeg ved det ikke. Men lidt sjovt er det da. http://www.ultimatereef.com/TOTM/2010_february/" onclick="window.open(this.href);return false; Jeg har den (muligvis) selv. Min er gul og jeg har også en rød, dog kun i små fragmenter pga STN. De er vanskelige at etablere. Jeg har siden fået ”Red Planet” fra England. Det var Allan M. der fandt den og vi købte én hver.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg ikke sikker på at det er en A.anthocercis. Men det må tiden vise.
Jeg kender kun A.anthocercis fra billeder og beskrivelser, så indtil jeg får fingre i en, jeg køber som A.anthocercis (så jeg er sikker på at den har rigtig ID) må det videnskabelige navn for mit vedkommende stå hen i det afventende/uvisse.

Nå, jeg klipper tråden her. Det har taget lige over to timer at lægge det her ind. Resten laver jeg i morgen, men der er jo også nok at tygge på.
Alle referencer til denne del, ligger i slutningen af næste del.

God læsning.

Erik

Elsker disse indlæg, det fed læsning, også på dansk

Puhha sikke en masse informationer
Rigtig god læsning!
Har lige et par side bemærkninger.
Aphyosemion joergenscheeli, hedder stadig det samme jvf. http://www.fishbase.se" onclick="window.open(this.href);return false;.
Undrer mig lidt over at du skriver at Nemenzophyllia skulle være udgået. Ifølge AIMS er det stadig et validt navn
http://coral.aims.gov.au/factsheet.jsp?speciesCode=0894" onclick="window.open(this.href);return false;
Med mindre det er ændret inden for meget kort tid siden

Du skriver også
"For det første er der nok ikke ret mange, som vil bede en biolog/forsker om at beskrive en ny art – for der efter at bede vedkommende om at opkalde den efter en selv. Godt nok findes der mange egoer i hobbyen, men så selvoptagede er de alligevel ikke."
Jo, der er krukker i hobbyen. Uden at nævne navne så er udgiveren af T.H.F, er en af dem. Hvor mange arter bærer ikke hans navn.

Den Montipora peltiformis, som bliver bleg ved meget lys har jeg også haft. Men det lod til at den trivedes fint ret kort fra en 400w hqi

Endnu en gang et helt igennem vidunderligt og lækkert skriveri fra dig, Erik!

TAK, du gør mig klogere!

Carsten skrev:Puhha sikke en masse informationer

Den Montipora peltiformis, som bliver bleg ved meget lys har jeg også haft. Men det lod til at den trivedes fint ret kort fra en 400w hqi

Jeg har sgu stadig svært ved at vende mig til at du er kommet med på smiley bølgen

Den M. peltiformis du nævner forestiller jeg mig er denne:



Den erfarede jeg som værende fuldkommen eksplosiv i vækst, dyb grøn bundfarve og ret tydeligt lilla polypper - Gode kraftige og stærke grene, helt oppe i vandspejlet under 200w LED på 80%.

Men jeg kender udmærket til omtalen du nævner.. Men forvirrende er det også lidt at lige M. peltiformis synes at være lidt svær at finde ud af hvem der har ret... Der findes både branching, encrusting og plating versioner hvis man skal stole på internettet.

Så hvilken er rent faktisk den ægte M. peltiformis?

Han$en skrev:

Carsten skrev:Puhha sikke en masse informationer

Den Montipora peltiformis, som bliver bleg ved meget lys har jeg også haft. Men det lod til at den trivedes fint ret kort fra en 400w hqi

Jeg har sgu stadig svært ved at vende mig til at du er kommet med på smiley bølgen

Den M. peltiformis du nævner forestiller jeg mig er denne:



Den erfarede jeg som værende fuldkommen eksplosiv i vækst, dyb grøn bundfarve og ret tydeligt lilla polypper - Gode kraftige og stærke grene, helt oppe i vandspejlet under 200w LED på 80%.

Men jeg kender udmærket til omtalen du nævner.. Men forvirrende er det også lidt at lige M. peltiformis synes at være lidt svær at finde ud af hvem der har ret... Der findes både branching, encrusting og plating versioner hvis man skal stole på internettet.

Så hvilken er rent faktisk den ægte M. peltiformis?

Måske er de alle den rigtige, men at korallen er meget variabel alt efter forholdene

Carsten skrev:Måske er de alle den rigtige, men at korallen er meget variabel alt efter forholdene

Nogle må næsten være skævt på den.
Der er simpelthen udover farverne slet ingen "sammenhæng" i at de 3 skulle være den samme.

Her tænker jeg ikke de 3 forskellige vækst måder, men simpelthen hele strukturen på skelettet, polyppernes form, samt mønster de vokser henover skelettet.

Her er den "originale" peltiformis, i hvert fald som jeg alle dage har været overbevist om:


Skulle lige denne kunne kædes sammen med en anden væksttype, så synes jeg helt bestemt at ovennævnte kun kunne være beslægtet med M. undata fra det rent visuelle aspekt. Den skiller sig simpelthen alt for langt ud i forhold til de to næste der også ses som M. peltiformis i mine øjne...?

Går vi over i Pokerstar, ser det således ud:


Her ses helt klart M. danae i polyppernes mønster de sidder i på skelettet, skelettets kraftige og massive base, samt "kløfterne" mellem polyp kolonierne.
Men det absolut afgørende jeg bygger min påstand på uden at være biolog eller anatomisk forsker;

M. peltiformis øverst - 14 tentakler pr polyp ens størrelse, korte og tynde på en mellemstor polyp base.

Pokerstar - 11 tentakler på en mere kompakt polyp. Tentaklerne er samtidig utroligt kraftige og knapt så ens som på ovenstående.

Så tager vi et hurtigt kig på Reverse Pokerstar:



Igen en helt anden polyp - Her er vi nede i 8 tentakler på en mellemstor polyp.
Kigger man på skelet samt polyp mønster som virker meget "tilfældigt" her i forhold til de to andre, så er umiddelbart eneste jeg kan se lighederne med M. capricornis.



M. capricornis herover - 8 tentakler på en mellemstor polyp, polyp mønster samt skelettets struktur er utroligt ens. Vækstform er også ret ens - Delvist encrusting, samt delvist plating.
Dog med undtagelse at Reverse Pokerstar ikke umiddelbart er blevet vist vokse i spiral formen som capricornis ofte ses gøre.

Det er i hvert fald noget jeg har brugt mange aftentimer på at sidde og studere rundt i.
Jeg har ikke nødvendigvis ret - Når alt kommer til alt er det jo sådan set indersiden af skelettet der bestemmer.

Jeg har draget mine synspunkter på timevis af nærstudering, zoom, billedredigering og forstørrelse / skarpheds forøge enkle polypper..

Giver det mening?

Det er ikke fordi jeg sidder og kalder en Kineser for Japaner, de to ligner simpelthen hinanden mere, end de 3 "M. peltiformis" - Men jeg synes at have haft svært ved at kunne komme videre i det end hvad vi kan se på billeder.

Fishbase.org er fantastisk, men deres billeder og beskrivelser alene besvarer desværre ikke rigtigt hoved og hale i det..

Nyder virkelig dine artikler Erik, smukt og letforståelig sprog interesant for både garvede og begyndere.
Du burde virkelig udgive dit eget lille værk, jeg ville med største fornøjelse kunne "hive dig" ned fra boghylden og fordybe mig

lækkert erik!!

Var det ikke en ide, lige som med saltvands wiki, at mods kunne tage disse gode indlæg og lægge i en form for opslagsværk?

Det er jo en skam hans 3 artikler forsvinder med tiden, hvor folk skal søge dem frem... eller lave en sticky med links til indlæg som disse?

crazy seahorse skrev: Navne:

Jeg vil gerne slå en ting fast, der er kun ét navn der gælder for en koral – og det er det videnskabelige navn.
Det er altid på latin. Hvem der har besluttet det ved jeg ikke, men det kan man selvfølgelig prøve at udfordre. Jeg tror dog, at det bliver en kamp ”op ad bakke”.

Det kan vi i bund og grund takke Carl Linné for! Navnet siger sikkert de fleste noget hvis man husker tilbage på biologi fra gymnasiet, måske endda folkeskolen. Han fandt på at inddele organismer i et taxonomisk hierarki ud fra fælles morfologiske træk, og altså også at tildele hver organisme et videnskabeligt navn. Det "værktøj" viste sig at være så effektivt at man så har bygget videre på det de sidste små 300 år, og idag også bruger genetik, tilsammen kaldt fylogeni. Det er en internationalt anerkendt måde at indeksere organismer på rent videnskabeligt, dermed sagt at hvis nogen forsøger at udfordre det så bliver det mere end bare en "kamp og ad bakke", du skal simpelthen til at redefinere hvordan fylogenetisk taxonomi fungerer (good luck with that ).

Hvis man skulle finde det spændende at fordybe sig mere i korallers fylogeni og taxonomi faldt jeg over følgende (jeg tror dog mest den er ment som et opslagsværk).
https://kuscholarworks.ku.edu/handle/1808/13641" onclick="window.open(this.href);return false;

Edit

StarF skrev:lækkert erik!!

Var det ikke en ide, lige som med saltvands wiki, at mods kunne tage disse gode indlæg og lægge i en form for opslagsværk?

Det er jo en skam hans 3 artikler forsvinder med tiden, hvor folk skal søge dem frem... eller lave en sticky med links til indlæg som disse?

Jeg stemmer også for en form for arkiv, ikke alle de sticky tråde der bare optager plads på forum.

Carsten skrev:Puhha sikke en masse informationer
Rigtig god læsning!
Har lige et par side bemærkninger.
Aphyosemion joergenscheeli, hedder stadig det samme jvf. http://www.fishbase.se" onclick="window.open(this.href);return false;.
De laver om på de navne fra tid til anden - og det er dødforvirrende.
A. joergenscheeli hedder nu Aphyosemion (Iconisemion) joergenscheeli. Det forkorter man så (hvis det da kan kaldes en forkortelse?) til:
A. (Icon.) [Icon.str] joergenscheeli

Undrer mig lidt over at du skriver at Nemenzophyllia skulle være udgået. Ifølge AIMS er det stadig et validt navn
http://coral.aims.gov.au/factsheet.jsp?speciesCode=0894" onclick="window.open(this.href);return false;
Med mindre det er ændret inden for meget kort tid siden
Der har jeg nok sovet lidt i timen, for jeg plejer at krydstjekke alle oplysninger. Som regel har jeg altid mere end én reference. Jeg har kigget i mine notater og referencer og jeg kan ikke finde det.
Jeg ved dog, at De Jong sælger Nemenzophyllia som en Plerogyre turbida http://www.dejongmarinelife.nl/hard-cor ... -turbida/1" onclick="window.open(this.href);return false;
Det kan dog være for at undgå misforståelser. Så er det nemmere at kalde den sådan. (den står faktisk helt for sig selv på deres side og ikke sammen med de andre bobblekoraller (Plerogyre)
Da jeg købte min (6-7 år siden), fik jeg at vide at de var truede. Min kom fra en akvarist der kunne fragmentere den og den var derfor ikke indsamlet ulovligt.
Jeg har læst et sted, at det kun er i visse dele af dens udbredelses område den er truet. I andre dele er den ikke truet.
Når først en koral er kommet på listen, som værende en truet art, er det besværligt at få den pillet af igen. Det tager tid iflg. de oplysninger jeg har.

Der er så for nylig kommet en mellemtype - altså en koral der er en mellemting mellem en Nemenzophyllia og en Plerogyre. De kalder den for "the lovechild of Fox and Bubblecoral"

Plerogyre discus. Sådan en må jeg til at kigge efter. Den ser spændende ud.

Den ligner meget en Nemenzophyllia. Der er de små bobbler, men de kan såmænd også være til stede på Nemenzophyllia. Prøv at se på billederne på siden her: http://coral.aims.gov.au/factsheet.jsp?speciesCode=0854" onclick="window.open(this.href);return false;
Man skal faktisk kigge på skelettet for at være sikker:

Skeletons of fox coral (Nemenzophyllia) above showing a median wall in the center of the valley, and Plerogyra discus below showing a valley with no median wall.

[/color]
Du skriver også
"For det første er der nok ikke ret mange, som vil bede en biolog/forsker om at beskrive en ny art – for der efter at bede vedkommende om at opkalde den efter en selv. Godt nok findes der mange egoer i hobbyen, men så selvoptagede er de alligevel ikke."
Jo, der er krukker i hobbyen. Uden at nævne navne så er udgiveren af T.H.F, er en af dem. Hvor mange arter bærer ikke hans navn.
Kiggede lige på hjemmesiden. Jeg kan kun genkende to - og jeg synes ikke at jeg kender fisk der bærer deres navne.
Men du har ret. I vores del af hobbyen er der da specielt én som jeg synes virker utroligt selvoptaget. Ham kunne jeg godt forestille mig kunne finde på, at insistere på at få en koral eller noget andet opkaldt efter sig.

Erik
Edit: Glemte at lægge en reference om killien ind. Den kommer her:
http://www.killi-data.org/infoweb16.php" onclick="window.open(this.href);return false;

Som man måske har bemærket, så er jeg vældig begejstret for Cyphastrea decadia.
Jeg har fulgt en auktion (den er så ikke rigtig kommet igang endnu) på Facebook, hvor der er en hel koloni på auktion.
Startbuddet er på 100 £ (884,69 dkr.)
Der er et billede der viser, hvordan den ser ud - og som er langt bedre, end dem jeg selv kan tage med mine ringe evner udi fotografering.
Det synes jeg lige jeg ville vise jer: Erik

crazy seahorse skrev: Jo, der er krukker i hobbyen. Uden at nævne navne så er udgiveren af T.H.F, er en af dem. Hvor mange arter bærer ikke hans navn.
Kiggede lige på hjemmesiden. Jeg kan kun genkende to - og jeg synes ikke at jeg kender fisk der bærer deres navne.
Men du har ret. I vores del af hobbyen er der da specielt én som jeg synes virker utroligt selvoptaget. Ham kunne jeg godt forestille mig kunne finde på, at insistere på at få en koral eller noget andet opkaldt efter sig.

Udgiver af T.H.F. Hedder Herbert Axelrod. En stor krukke. Har mødt ham et par gange, hvor han har holdt hof.
http://www.fishbase.se/Nomenclature/Sci ... chList.php" onclick="window.open(this.href);return false;?

22 arter af fisk er opkaldt efter ham

Carstens søgning med parametre http://www.fishbase.org/Nomenclature/Sc ... e=Axelrodi" onclick="window.open(this.href);return false;

Lækker triologi du har begået Erik