Lidt opfølgning på tråden "Hvorfor er det sådan osv"
: man 31. okt 2016 23:46
Ak ak, det bliver igen langt. Sorry.
Jeg skriver på mine indlæg over en længere periode, ofte sent om aftenen og ud på natten. Der flyder tankerne så dejligt - og så der kommer hele tiden mere på.
Derfor lægger jeg det ind separat og ikke i tråden.
Som min gode ven, Brian (BHansen) siger ”du ejer ikke begrænsningens kunst, Erik”
Han har nok ret.
Til ny som erfaren: Orker du ikke at læse det hele, så scroll ned til afsnittet: Hvad kan vi gøre rent praktisk?
Der ligger nogle forslag, som alle meget gerne må kommentere på.
Jeg lagde jo tråden ”Hvorfor er det sådan – og hvad kan vi gøre” ind og der kom mange fine kommentarer med gode pointer. http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=1&t=81077" onclick="window.open(this.href);return false;
Derfor synes jeg, at jeg ville tage tråden op og følge op på nogle af de tanker der kom frem.
Ikke fordi jeg har svaret på alt. Min mening tæller ikke mere end andres. Men - jeg vil gerne give mine bud på, hvad vi kan gøre for at forhindre at så mange stopper.
Så kan andre jo frit byde ind med forslag. Et sted skal vi jo starte.
At have saltvand er jo en hobby. Det skal være rart, sjovt, interessant og samtidig kan det være med til, at udvide vores forståelse af den verden der ligger under havoverfladen.
Som der blev nævnt i en kommentar i tråden, så lever vi en tid med pres på. Alt skal ske så hulens hurtigt og der er input fra alle sider.
Da jeg som ung spillede fodbold, sparkede man bolden ud over tribunetaget når man var presset. Så fik man lidt ”luft”, mens de hentede bolden igen.
I dag står der en bolddreng klar med en ny bold, så spillet ikke afbrydes. Der er ingen ”gratis pauser”.
I vores verden er blevet sådan, at inden man får set sig om er ens telefon inficeret med en ondartet virus, computeren er hacket og ens cpr. nummer er stjålet, så man pludselig står som ejer af 8 smartphones, 5 fladskærms tv og man står registreret som køber af nukleart materiale til fremstilling af atommissiler.
Man kan ikke ”kigge væk” ét øjeblik. Vi har aldrig ”helle”.
Det er her akvariet skal passes ind, i en tid hvor netop tiden er en mangelvare. Derfor er det vigtigt, at den tid der bruges på det så at sige, kan betale sig. Der må ikke være for mange bump, for så taber folk lysten.
Men kunne så spørge - hvorfor dog bekymre sig om at der er nogle der stopper?
Det må jo være deres egen sag.
Os der har nogle år på bagen og som har fået nogen erfaring, kan jo principielt være ligeglade. Vi har jo vores på det tørre og er kommet over de værste begynderfejl. Vi har gjort vores egne erfaringer - og har måske betalt dyre lærepenge for det. Det kunne de nye jo også gøre.
Hvorfor er det vigtigt at hjælpe?
Hvis vi ser bort fra dem der stopper af personlige grunde, dem jeg nævnte i det første indlæg. Så er der dem som stopper pga skuffelser eller andet i den kaliber. Hvad gør dem så specielle/særlige, så det er nødvendigt at lave et indlæg om dem?
For det første:
For mit eget vedkommende så har jeg det sådan - at jeg synes det er synd. De nye har en drøm om et flot akvarie og så er det trist, hvis de stopper pga fejl der kunne have været undgået.
Personligt så hjælper jeg gerne, hvis jeg kan. Oftest med tip/hints og ved at de kan komme her og se, hvordan det fungerer hos mig. De behøver ikke at efterligne mig, men de kan få en idé om, hvordan det KAN gøres.
Jeg mener ikke, at de erfarne skal lave/passe de nyes akvarie for dem. De skal lære selv at blive habile akvarister. Dermed være ikke sagt, at man ikke kan give en hånd med. Selvfølgelig kan man det.
For det andet:
En anden grund jeg har tænkt over er, at vi er et lille land med få saltvands folk. Sammenlignet med andre større lande udgør vi et meget lille marked. Vores størrelse kan vi ikke gøre noget ved, men vi kan gøre noget for at hjælpe de nye, så de ikke stopper fordi de løber ind i skuffelse på skuffelse.
Som ny- og såmænd også som mere erfaren så er det vigtigt , at man har held med det man forsøger sig med. Ikke nødvendigvis hver gang, men en lille sejr fra tid til anden er nu god at få med. Mislykkes projektet hele tiden, så er det nedslående og man kan miste modet.
Nogle kan endda blive ramt af den tanke ”det her kan jeg åbenbart ikke finde ud af”.
Det er lige der de erfarne kan hjælpe, for vi har alle prøvet modgang.
Det har meget med synlighed at gøre. Synlighed overfor grossister og producenter ude i verden. Jo færre vi er til at købe pumper, lamper, dyr, ja alt – jo mindre kunder bliver vi og derved får vi mindre opmærksomhed.
Jeg har selv prøvet, at skulle have nyt legetøj til saltvand. Det skal man købe gennem den europæiske importør (det er ikke en ”hyldevare” i DK), men han reagerede ikke. Selv efter flere rykkere skete der intet.
Til sidst røg der en mail af sted til producenten i USA ”Hvordan skal vi bære os ad med at købe jeres produkt? Gentagne henvendelser til den europæiske importør er resultatløse”.
Vi gjorde det ud fra princippet ”Hvorfor gå til røven, når man kan gå til hovedet?”
Dagen efter, kom der en svarmail fra producenten i USA. ”Har I ikke hørt noget inden for få dage, så kontakt os venligst igen” Den følgende dag kom der svar fra den europæiske importør. Jeg er næsten sikker på, at det ikke var sket i Tyskland, Frankrig eller England. Men vi er for små og har for lille betydning rent kommercielt. Derfor tæller alle med.
Så at hjælpe de nye er lidt en slags hjælp til selvhjælp til hele hobbyen. Man lærer for øvrigt også selv noget ved det.
Hobbyen og ”miraklerne”
Vores hobby udvikler sig hele tiden. Fabrikanterne finder hele tiden på nye ”lettelser” til den regelmæssige vedligeholdelse af vores private rev. Tænk bare på den nye maskine der blev lavet en teaser for for en god måneds tid siden. Den kan løbende lave vores målinger og justere for mangler.
Hånden på hjertet – hvorfor? Fordi man kan? Er det ikke overkill for at spare den halve times tid det tager at lave de målinger. Har man ikke den tid, så skal man måske slet ikke have saltvand.
De laver også midler så vi kan få pastelfarvede koraller, der får vores akvarier til at ligne noget fra Per Arnoldis fantasi. Nu har jeg aldrig selv dykket, men ud fra de billeder fra dyk som jeg har set, så er der sandsynligvis ikke ret mange koraller der ser ud som på Zeo-billederne ude på revet. Personligt er jeg mere til det lidt mere naturtro look. Men det er selvfølgelig en smagssag. De sidste to billeder er fra akvarier der er kørt efter ret simple metoder. Det er faktisk noget alle kan lave.
Ingen hokus pokus, eller sære miksturer tilsat ved fuldmåne. Ganske almindeligt godt håndværk, tilsat en god del tålmodighed.
Er alt nyt da negativt?
Nogle af de nye ting er gode, rigtig gode. Vi har fået bedre lys, mindre strømforbrugende pumper og computere til at holde øje med- og styre forskellige funktioner i vores set up og lignende.
Der er dog også kommet rigtig meget bras, som i bedste fald er overflødigt og er direkte spild af penge, i værste fald – kan det ødelægge vores tank.
Jeg kan godt forstå, at det kan være vanskeligt for de nye at holde ”skæg for sig og snot for sig”. Det kan det såmænd også være for dem med flere år på bagen.
Jeg forstår også godt, at nogle tyer til ”short cuts”, som der nævnes i tråden. Når man synes at alle muligheder er udtømte, så er det en sidste udvej.
De problemer vi ofte render ind i, er tit nogle der er skabt laang tid i forvejen – men af hvem?
Det er sådan, at over 90% af vores problemer stammer fra personen (m/k) på den anden side af ruden, den meget omtalte ”fejl 40”. Og det kan pludselig gå stærkt. Derfor er omtanke vigtigt.
Blot et eksempel på, at det hurtigt kan gå den forkerte vej.
Men hvor får man idéen/tanken eller rådet (om short cuts) fra? Fra forhandleren (han sælger det jo), fra Facebook, her fra Saltvandsforum, eller fra en akvarist som man kender – eller måske fra noget man har læst i en bog eller på nettet? Det kan være svært at gennemskue de råd man får.
Jeg skal lige skynde mig at sige, at jeg ikke vil sige at "short cuts" altid er af det onde. Men jeg mener, at man som ny skal være meget varsom med det.
Jeg faldt over en side, som med en let omskrivning kan anvendes ved informationer om revakvarier. Den handler om“ How to draw boundaries between science and pseudoscience”
Den taler netop om – at man ikke bare skal tage alt for pålydende, at man skal stille spørgsmål.
http://homepages.wmich.edu/~korista/baloney.html" onclick="window.open(this.href);return false;
Hvordan skal de nye navigere i den jungle det er, at vælge den rigtige strategi for deres rev?
Hvilke fisk skal der i? - hvilket lys? - hvilke pumper? - skal der tilsættes noget og i givet fald hvad? - skal der bundlag i? - I kan selv fortsætte. Spørgsmålene og mulighederne er mange.
Et godt råd til både nye og erfarne er, at vi skal være kritiske. Der er stor forskel på at være kritisk og at kritisere. Når man er kritisk, så afviser man ikke bare – men man vil godt have emnet undersøgt/forklaret ordentligt, så man kan træffe et valg på et fuldt oplyst grundlag – inden man feks tyer til kemi.
Det fortærskede udtryk ”Når noget lyder for godt til at være sandt, så er det osv osv” gælder også i vores tanke. Som regel er der en hage ved det. Det er den man skal finde, ulempen. Vi må ikke bare tage alt for pålydende.
Mirakler sker ikke i et revakvarie – alt har en (naturlig) forklaring – vi kender den måske bare ikke.
Jeg vil tillade mig at komme med et lille eksempel til at belyse det. (Dem der var i Horsens i marts ´16 har set det, men dem som ikke var, har måske ikke set det før)
For nogle år siden lavede Rich. Ross, (forfatteren til en række artikler om det at være en ” kristisk reefer”) sammen med en god ven, en annonce om et nyt produkt. Det var ment som en aprilsnar og var en joke beregnet på Jake Adams (en anden velkendt reefer) der mente, at flow var vigtigere end vand. Flow på flaske … De havde fået flere kapaciteter med på spøgen. De er angiveligt bagmænd til de rosende beskrivelser af produktets fortræffeligheder der står på flasken. De havde også designet en etiket.
På trods af det åbenlyst umulige i det produktet skulle kunne – og på trods af, at der med små bogstaver nederst på etiketten tydeligt står ”This product does not actually exist”, så fik de henvendelser fra folk der gerne ville vide, hvor de kunne købe det. Disse henvendelser kom stadig fra tid til anden, da artiklerne blev skrevet i 2010.
Eksemplet viser, at mange ofte køber et produkt – udelukkende fordi nogle guruer siger, at det er en god idé. Der er intet videnskabeligt belæg for det. Her er det, at lidt kritisk sans være på sin plads.
Hvad kan vi gøre, rent praktisk?
Det her afsnit er baseret på mine egne erfaringer og på de ting jeg oplevede positivt – og dem jeg savnede, da jeg var helt ny.
Det er ikke for at ”hype” et bestemt medie, jeg skriver det her. Ej heller for at plædere for ”at vi skal stå sammen” som en forening. Jeg er ikke selv forenings menneske. Det er til gavn for vores hobby.
Vidensdeling:
Vidensdeling er fint, men kan have karakter af ”det skal være noget godt, noget revolutionerende”.
Så bliver det hurtigt noget for nørderne. Men, kan mindre ikke gøre det?
Hvilket medie man vælger er underordnet. Pt bruger jeg Saltvandsforum eller personlig kontakt. Jeg har fravalgt Facebook. Jeg kan ikke byde ind/hjælpe, uden at forklare også. (Som jeg skrev i det første indlæg)
Facebook er bare ikke ”mit” medie for nuværende, men det kan da ændre sig. Andre kan have en anden mening og det er fint for mig.
Netværk:
Små lokale grupper eller netværk, som man kender det fra erhvervslivet. Ikke så stramt, men en tilknytning til en gruppe af saltvands folk der kunne hjælpes ad med stort og småt.
Jeg blev inviteret op til en af de forholdsvis nye for nylig til en hyggelig aften. Der var også lidt problemer med værtens tank og de blev også vendt. Her foreslog/efterlyste vores flinke vært faktisk en sådan netværksgruppe. En slags erfa-gruppe.
Vi har haft sådanne møder her i Nordsjælland et par gange. Det har været en stor succes begge gange.
Det var flotte arrangementer begge to, men havde krævet en del forberedelse af værterne og ikke mindst for deres ægtefæller, for der blev kræset for os.
Hvis man forestillede sig, at værten lavede kaffe/te og måske en vand, så kunne andre tage lidt kage med.
Så koster det ikke alverden at være vært og alle vil kunne være med. Sådanne møder kan være meget givende. Hvordan det arrangeres er åbent, men det er et forslag der kunne hjælpe mange tror jeg.
Vi har grupper på Saltvandsforum, jeg ved bare ikke hvor godt de fungerer.
Måske kører de fint. Der sker bare ikke så meget her på Sjælland, så vidt jeg ved.
Sidste:
Har lige set, at der bliver afholdt et arrangement i Skovlunde den 20 november.
Til alt held blev det annonceret på Saltvandsforum, ellers havde jeg sikkert ikke opdaget det.
Det må have været annonceret primært på Facebook tidligere.
Efter min mening, er det et glimrende initiativ. Det vil give mulighed for, at møde nye saltvandsnørder, få nogle nye kontakter og for de nye/nyere, at kunne møde nogle af de lidt ældre i gårde og måske få lidt fif og tips.
Da det ligger næsten i min baghave, har jeg tænkt mig at komme til det arrangement. Jeg har dog en lille usikkerhed omkring arbejde, men jeg prøver om ikke det kan lykkes.
Jeg vil se frem til det.
Foredrag:
Foredrag for nybegyndere, men det kræver et sted at være – og nogle der kan og har lyst til at holde de foredrag. Forhandlerne kunne måske byde ind her. Det er måske ikke en god forretning nu, men på den lange bane kunne det være det, da der måske kan holdes flere akvarister i hobbyen. Derved flere kunder.
Da Thomas Friis havde Klovnfisken på Frederiksberg, blev der holdt et foredrag af Svein Fosså.
Mads Fisk lavede et arrangement på Fyn, med foredrag af Eric Bornemann (kombi af nybegynder/lidt nørd foredrag), Hans Ramløv (kalcifikation/nørd foredrag) og Thomas Friis (nybegynder foredrag).
Henrik i Horsens har også lavet arrangementer to gange, begge gange med foredrag.
Der er som regel fin tilslutning. Jeg har været til dem alle og synes at det har været fantastisk hver gang.
Alene det, at kunne hilse på nogle af dem man kun kender fra deres indlæg på SF og være sammen med så mange med samme interesse, har været meget positivt. Jeg har fået mange gode kontakter ved hvert af disse arrangementer.
Mentorer:
Forslaget med at koble nye sammen med erfarne er en rigtig god idé. Det bliver også løbende nævnt i flere af de tråde som nybegyndere opretter. Det foreslås at de kontakter en erfaren i deres nærområde, som så kan være dem behjælpelig. Ofte skal der ikke så meget til. Bare et kig på, hvordan den erfarnes system er sat sammen. Tit er det at se en sump – mens det hele kører, nok til at man kan få en bedre forståelse af det.
For eksempel kan det at have en ”livline” man kan ringe til når det brænder på, være en stor hjælp.
Det kunne være en håndsrækning til, at de kommer rigtigt i gang og ikke får lavet de værste bommerter.
Dem har vi jo allerede lavet, ingen grund til at de nye skal gentage dem.
Til slut en lille opfordring.
Som jeg opfatter det, så er vi ret skrappe til at lave flotte, velfungerende akvarier i DK. Vi står ikke tilbage for dem vi ser, både rundt i Europa, men også for de fleste i USA. Der vil altid være de lysende perler – men vi behøver ikke at føle, at vi ikke kan være med.
Det kunne måske være en tanke, at vi prøvede at markere os på de udenlandske fora, hvis det er muligt.
Jeg vil selv prøve, om ikke jeg kunne lægge noget ind på et af de amerikanske fora.
Jeg tror at det ville være med til at sætte fokus på, at vi altså også kan være med her hos os. Igen, det vil øge synligheden – og dermed opmærksomheden fra producenter og grossister.
Læg mærke til det de skriver i dette blog indlæg. Flotte akvarier fra fjerne lande.
http://www.advancedaquarist.com/blog/fr ... -with-love" onclick="window.open(this.href);return false;
Her er det så Polen der er i fokus - hvilket det faktisk ret ofte er. Det skyldes ikke mindst to dygtige akvarister der fra, Debora Dlugopolska og Krzysztof Tryc
Debora´s tank:
http://www.reef2reef.com/threads/420l-d ... ka.228703/" onclick="window.open(this.href);return false;
Og en video af Krzysztof´s tank, der kører med biopellets:
" onclick="window.open(this.href);return false;
Det er meget smukke akvarier, men vi kan lave noget tilsvarende. Vi er lige så dygtige, vil jeg påstå.
Det kræver bare, at vi gør opmærksomme på os selv.
Erik
Jeg skriver på mine indlæg over en længere periode, ofte sent om aftenen og ud på natten. Der flyder tankerne så dejligt - og så der kommer hele tiden mere på.
Derfor lægger jeg det ind separat og ikke i tråden.
Som min gode ven, Brian (BHansen) siger ”du ejer ikke begrænsningens kunst, Erik”
Han har nok ret.
Til ny som erfaren: Orker du ikke at læse det hele, så scroll ned til afsnittet: Hvad kan vi gøre rent praktisk?
Der ligger nogle forslag, som alle meget gerne må kommentere på.
Jeg lagde jo tråden ”Hvorfor er det sådan – og hvad kan vi gøre” ind og der kom mange fine kommentarer med gode pointer. http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=1&t=81077" onclick="window.open(this.href);return false;
Derfor synes jeg, at jeg ville tage tråden op og følge op på nogle af de tanker der kom frem.
Ikke fordi jeg har svaret på alt. Min mening tæller ikke mere end andres. Men - jeg vil gerne give mine bud på, hvad vi kan gøre for at forhindre at så mange stopper.
Så kan andre jo frit byde ind med forslag. Et sted skal vi jo starte.
At have saltvand er jo en hobby. Det skal være rart, sjovt, interessant og samtidig kan det være med til, at udvide vores forståelse af den verden der ligger under havoverfladen.
Som der blev nævnt i en kommentar i tråden, så lever vi en tid med pres på. Alt skal ske så hulens hurtigt og der er input fra alle sider.
Da jeg som ung spillede fodbold, sparkede man bolden ud over tribunetaget når man var presset. Så fik man lidt ”luft”, mens de hentede bolden igen.
I dag står der en bolddreng klar med en ny bold, så spillet ikke afbrydes. Der er ingen ”gratis pauser”.
I vores verden er blevet sådan, at inden man får set sig om er ens telefon inficeret med en ondartet virus, computeren er hacket og ens cpr. nummer er stjålet, så man pludselig står som ejer af 8 smartphones, 5 fladskærms tv og man står registreret som køber af nukleart materiale til fremstilling af atommissiler.
Man kan ikke ”kigge væk” ét øjeblik. Vi har aldrig ”helle”.
Det er her akvariet skal passes ind, i en tid hvor netop tiden er en mangelvare. Derfor er det vigtigt, at den tid der bruges på det så at sige, kan betale sig. Der må ikke være for mange bump, for så taber folk lysten.
Men kunne så spørge - hvorfor dog bekymre sig om at der er nogle der stopper?
Det må jo være deres egen sag.
Os der har nogle år på bagen og som har fået nogen erfaring, kan jo principielt være ligeglade. Vi har jo vores på det tørre og er kommet over de værste begynderfejl. Vi har gjort vores egne erfaringer - og har måske betalt dyre lærepenge for det. Det kunne de nye jo også gøre.
Hvorfor er det vigtigt at hjælpe?
Hvis vi ser bort fra dem der stopper af personlige grunde, dem jeg nævnte i det første indlæg. Så er der dem som stopper pga skuffelser eller andet i den kaliber. Hvad gør dem så specielle/særlige, så det er nødvendigt at lave et indlæg om dem?
For det første:
For mit eget vedkommende så har jeg det sådan - at jeg synes det er synd. De nye har en drøm om et flot akvarie og så er det trist, hvis de stopper pga fejl der kunne have været undgået.
Personligt så hjælper jeg gerne, hvis jeg kan. Oftest med tip/hints og ved at de kan komme her og se, hvordan det fungerer hos mig. De behøver ikke at efterligne mig, men de kan få en idé om, hvordan det KAN gøres.
Jeg mener ikke, at de erfarne skal lave/passe de nyes akvarie for dem. De skal lære selv at blive habile akvarister. Dermed være ikke sagt, at man ikke kan give en hånd med. Selvfølgelig kan man det.
For det andet:
En anden grund jeg har tænkt over er, at vi er et lille land med få saltvands folk. Sammenlignet med andre større lande udgør vi et meget lille marked. Vores størrelse kan vi ikke gøre noget ved, men vi kan gøre noget for at hjælpe de nye, så de ikke stopper fordi de løber ind i skuffelse på skuffelse.
Som ny- og såmænd også som mere erfaren så er det vigtigt , at man har held med det man forsøger sig med. Ikke nødvendigvis hver gang, men en lille sejr fra tid til anden er nu god at få med. Mislykkes projektet hele tiden, så er det nedslående og man kan miste modet.
Nogle kan endda blive ramt af den tanke ”det her kan jeg åbenbart ikke finde ud af”.
Det er lige der de erfarne kan hjælpe, for vi har alle prøvet modgang.
Det har meget med synlighed at gøre. Synlighed overfor grossister og producenter ude i verden. Jo færre vi er til at købe pumper, lamper, dyr, ja alt – jo mindre kunder bliver vi og derved får vi mindre opmærksomhed.
Jeg har selv prøvet, at skulle have nyt legetøj til saltvand. Det skal man købe gennem den europæiske importør (det er ikke en ”hyldevare” i DK), men han reagerede ikke. Selv efter flere rykkere skete der intet.
Til sidst røg der en mail af sted til producenten i USA ”Hvordan skal vi bære os ad med at købe jeres produkt? Gentagne henvendelser til den europæiske importør er resultatløse”.
Vi gjorde det ud fra princippet ”Hvorfor gå til røven, når man kan gå til hovedet?”
Dagen efter, kom der en svarmail fra producenten i USA. ”Har I ikke hørt noget inden for få dage, så kontakt os venligst igen” Den følgende dag kom der svar fra den europæiske importør. Jeg er næsten sikker på, at det ikke var sket i Tyskland, Frankrig eller England. Men vi er for små og har for lille betydning rent kommercielt. Derfor tæller alle med.
Så at hjælpe de nye er lidt en slags hjælp til selvhjælp til hele hobbyen. Man lærer for øvrigt også selv noget ved det.
Hobbyen og ”miraklerne”
Vores hobby udvikler sig hele tiden. Fabrikanterne finder hele tiden på nye ”lettelser” til den regelmæssige vedligeholdelse af vores private rev. Tænk bare på den nye maskine der blev lavet en teaser for for en god måneds tid siden. Den kan løbende lave vores målinger og justere for mangler.
Hånden på hjertet – hvorfor? Fordi man kan? Er det ikke overkill for at spare den halve times tid det tager at lave de målinger. Har man ikke den tid, så skal man måske slet ikke have saltvand.
De laver også midler så vi kan få pastelfarvede koraller, der får vores akvarier til at ligne noget fra Per Arnoldis fantasi. Nu har jeg aldrig selv dykket, men ud fra de billeder fra dyk som jeg har set, så er der sandsynligvis ikke ret mange koraller der ser ud som på Zeo-billederne ude på revet. Personligt er jeg mere til det lidt mere naturtro look. Men det er selvfølgelig en smagssag. De sidste to billeder er fra akvarier der er kørt efter ret simple metoder. Det er faktisk noget alle kan lave.
Ingen hokus pokus, eller sære miksturer tilsat ved fuldmåne. Ganske almindeligt godt håndværk, tilsat en god del tålmodighed.
Er alt nyt da negativt?
Nogle af de nye ting er gode, rigtig gode. Vi har fået bedre lys, mindre strømforbrugende pumper og computere til at holde øje med- og styre forskellige funktioner i vores set up og lignende.
Der er dog også kommet rigtig meget bras, som i bedste fald er overflødigt og er direkte spild af penge, i værste fald – kan det ødelægge vores tank.
Jeg kan godt forstå, at det kan være vanskeligt for de nye at holde ”skæg for sig og snot for sig”. Det kan det såmænd også være for dem med flere år på bagen.
Jeg forstår også godt, at nogle tyer til ”short cuts”, som der nævnes i tråden. Når man synes at alle muligheder er udtømte, så er det en sidste udvej.
De problemer vi ofte render ind i, er tit nogle der er skabt laang tid i forvejen – men af hvem?
Det er sådan, at over 90% af vores problemer stammer fra personen (m/k) på den anden side af ruden, den meget omtalte ”fejl 40”. Og det kan pludselig gå stærkt. Derfor er omtanke vigtigt.
Blot et eksempel på, at det hurtigt kan gå den forkerte vej.
Men hvor får man idéen/tanken eller rådet (om short cuts) fra? Fra forhandleren (han sælger det jo), fra Facebook, her fra Saltvandsforum, eller fra en akvarist som man kender – eller måske fra noget man har læst i en bog eller på nettet? Det kan være svært at gennemskue de råd man får.
Jeg skal lige skynde mig at sige, at jeg ikke vil sige at "short cuts" altid er af det onde. Men jeg mener, at man som ny skal være meget varsom med det.
Jeg faldt over en side, som med en let omskrivning kan anvendes ved informationer om revakvarier. Den handler om“ How to draw boundaries between science and pseudoscience”
Den taler netop om – at man ikke bare skal tage alt for pålydende, at man skal stille spørgsmål.
http://homepages.wmich.edu/~korista/baloney.html" onclick="window.open(this.href);return false;
Hvordan skal de nye navigere i den jungle det er, at vælge den rigtige strategi for deres rev?
Hvilke fisk skal der i? - hvilket lys? - hvilke pumper? - skal der tilsættes noget og i givet fald hvad? - skal der bundlag i? - I kan selv fortsætte. Spørgsmålene og mulighederne er mange.
Et godt råd til både nye og erfarne er, at vi skal være kritiske. Der er stor forskel på at være kritisk og at kritisere. Når man er kritisk, så afviser man ikke bare – men man vil godt have emnet undersøgt/forklaret ordentligt, så man kan træffe et valg på et fuldt oplyst grundlag – inden man feks tyer til kemi.
Det fortærskede udtryk ”Når noget lyder for godt til at være sandt, så er det osv osv” gælder også i vores tanke. Som regel er der en hage ved det. Det er den man skal finde, ulempen. Vi må ikke bare tage alt for pålydende.
Mirakler sker ikke i et revakvarie – alt har en (naturlig) forklaring – vi kender den måske bare ikke.
Jeg vil tillade mig at komme med et lille eksempel til at belyse det. (Dem der var i Horsens i marts ´16 har set det, men dem som ikke var, har måske ikke set det før)
For nogle år siden lavede Rich. Ross, (forfatteren til en række artikler om det at være en ” kristisk reefer”) sammen med en god ven, en annonce om et nyt produkt. Det var ment som en aprilsnar og var en joke beregnet på Jake Adams (en anden velkendt reefer) der mente, at flow var vigtigere end vand. Flow på flaske … De havde fået flere kapaciteter med på spøgen. De er angiveligt bagmænd til de rosende beskrivelser af produktets fortræffeligheder der står på flasken. De havde også designet en etiket.
På trods af det åbenlyst umulige i det produktet skulle kunne – og på trods af, at der med små bogstaver nederst på etiketten tydeligt står ”This product does not actually exist”, så fik de henvendelser fra folk der gerne ville vide, hvor de kunne købe det. Disse henvendelser kom stadig fra tid til anden, da artiklerne blev skrevet i 2010.
Eksemplet viser, at mange ofte køber et produkt – udelukkende fordi nogle guruer siger, at det er en god idé. Der er intet videnskabeligt belæg for det. Her er det, at lidt kritisk sans være på sin plads.
Hvad kan vi gøre, rent praktisk?
Det her afsnit er baseret på mine egne erfaringer og på de ting jeg oplevede positivt – og dem jeg savnede, da jeg var helt ny.
Det er ikke for at ”hype” et bestemt medie, jeg skriver det her. Ej heller for at plædere for ”at vi skal stå sammen” som en forening. Jeg er ikke selv forenings menneske. Det er til gavn for vores hobby.
Vidensdeling:
Vidensdeling er fint, men kan have karakter af ”det skal være noget godt, noget revolutionerende”.
Så bliver det hurtigt noget for nørderne. Men, kan mindre ikke gøre det?
Hvilket medie man vælger er underordnet. Pt bruger jeg Saltvandsforum eller personlig kontakt. Jeg har fravalgt Facebook. Jeg kan ikke byde ind/hjælpe, uden at forklare også. (Som jeg skrev i det første indlæg)
Facebook er bare ikke ”mit” medie for nuværende, men det kan da ændre sig. Andre kan have en anden mening og det er fint for mig.
Netværk:
Små lokale grupper eller netværk, som man kender det fra erhvervslivet. Ikke så stramt, men en tilknytning til en gruppe af saltvands folk der kunne hjælpes ad med stort og småt.
Jeg blev inviteret op til en af de forholdsvis nye for nylig til en hyggelig aften. Der var også lidt problemer med værtens tank og de blev også vendt. Her foreslog/efterlyste vores flinke vært faktisk en sådan netværksgruppe. En slags erfa-gruppe.
Vi har haft sådanne møder her i Nordsjælland et par gange. Det har været en stor succes begge gange.
Det var flotte arrangementer begge to, men havde krævet en del forberedelse af værterne og ikke mindst for deres ægtefæller, for der blev kræset for os.
Hvis man forestillede sig, at værten lavede kaffe/te og måske en vand, så kunne andre tage lidt kage med.
Så koster det ikke alverden at være vært og alle vil kunne være med. Sådanne møder kan være meget givende. Hvordan det arrangeres er åbent, men det er et forslag der kunne hjælpe mange tror jeg.
Vi har grupper på Saltvandsforum, jeg ved bare ikke hvor godt de fungerer.
Måske kører de fint. Der sker bare ikke så meget her på Sjælland, så vidt jeg ved.
Sidste:
Har lige set, at der bliver afholdt et arrangement i Skovlunde den 20 november.
Til alt held blev det annonceret på Saltvandsforum, ellers havde jeg sikkert ikke opdaget det.
Det må have været annonceret primært på Facebook tidligere.
Efter min mening, er det et glimrende initiativ. Det vil give mulighed for, at møde nye saltvandsnørder, få nogle nye kontakter og for de nye/nyere, at kunne møde nogle af de lidt ældre i gårde og måske få lidt fif og tips.
Da det ligger næsten i min baghave, har jeg tænkt mig at komme til det arrangement. Jeg har dog en lille usikkerhed omkring arbejde, men jeg prøver om ikke det kan lykkes.
Jeg vil se frem til det.
Foredrag:
Foredrag for nybegyndere, men det kræver et sted at være – og nogle der kan og har lyst til at holde de foredrag. Forhandlerne kunne måske byde ind her. Det er måske ikke en god forretning nu, men på den lange bane kunne det være det, da der måske kan holdes flere akvarister i hobbyen. Derved flere kunder.
Da Thomas Friis havde Klovnfisken på Frederiksberg, blev der holdt et foredrag af Svein Fosså.
Mads Fisk lavede et arrangement på Fyn, med foredrag af Eric Bornemann (kombi af nybegynder/lidt nørd foredrag), Hans Ramløv (kalcifikation/nørd foredrag) og Thomas Friis (nybegynder foredrag).
Henrik i Horsens har også lavet arrangementer to gange, begge gange med foredrag.
Der er som regel fin tilslutning. Jeg har været til dem alle og synes at det har været fantastisk hver gang.
Alene det, at kunne hilse på nogle af dem man kun kender fra deres indlæg på SF og være sammen med så mange med samme interesse, har været meget positivt. Jeg har fået mange gode kontakter ved hvert af disse arrangementer.
Mentorer:
Forslaget med at koble nye sammen med erfarne er en rigtig god idé. Det bliver også løbende nævnt i flere af de tråde som nybegyndere opretter. Det foreslås at de kontakter en erfaren i deres nærområde, som så kan være dem behjælpelig. Ofte skal der ikke så meget til. Bare et kig på, hvordan den erfarnes system er sat sammen. Tit er det at se en sump – mens det hele kører, nok til at man kan få en bedre forståelse af det.
For eksempel kan det at have en ”livline” man kan ringe til når det brænder på, være en stor hjælp.
Det kunne være en håndsrækning til, at de kommer rigtigt i gang og ikke får lavet de værste bommerter.
Dem har vi jo allerede lavet, ingen grund til at de nye skal gentage dem.
Til slut en lille opfordring.
Som jeg opfatter det, så er vi ret skrappe til at lave flotte, velfungerende akvarier i DK. Vi står ikke tilbage for dem vi ser, både rundt i Europa, men også for de fleste i USA. Der vil altid være de lysende perler – men vi behøver ikke at føle, at vi ikke kan være med.
Det kunne måske være en tanke, at vi prøvede at markere os på de udenlandske fora, hvis det er muligt.
Jeg vil selv prøve, om ikke jeg kunne lægge noget ind på et af de amerikanske fora.
Jeg tror at det ville være med til at sætte fokus på, at vi altså også kan være med her hos os. Igen, det vil øge synligheden – og dermed opmærksomheden fra producenter og grossister.
Læg mærke til det de skriver i dette blog indlæg. Flotte akvarier fra fjerne lande.
http://www.advancedaquarist.com/blog/fr ... -with-love" onclick="window.open(this.href);return false;
Her er det så Polen der er i fokus - hvilket det faktisk ret ofte er. Det skyldes ikke mindst to dygtige akvarister der fra, Debora Dlugopolska og Krzysztof Tryc
Debora´s tank:
http://www.reef2reef.com/threads/420l-d ... ka.228703/" onclick="window.open(this.href);return false;
Og en video af Krzysztof´s tank, der kører med biopellets:
" onclick="window.open(this.href);return false;
Det er meget smukke akvarier, men vi kan lave noget tilsvarende. Vi er lige så dygtige, vil jeg påstå.
Det kræver bare, at vi gør opmærksomme på os selv.
Erik