Side 1 af 1

Bliver det mon verdens mest avancerede akvarium?

: tirs 5. jul 2016 19:35
af PoulD
Måske har dette overhovedet ikke nogens interesse, selv er jeg bare fascineret.

Som tidligere nævnt, har jeg dykket en del gange med en gut som håndfanger ekstremt dyre og sjældne saltvandsfisk på store dybder (f.eks. peppermint kejsere). Han har selv bygget sig et dekompressionsakvarium som han kan tage med på sine dyk og i det dekomprimere han efterfølgende fiskene over 48 timer.

Hvis jeg blev imponeret over, at han havde bygget et så avanceret akvarium, har jeg nu tabt kæben helt, for en af hans venner er i gang med at bygge et endnu mere avanceret dekompressionsakvarium, der kan klare et tryk på mere end 50 MegaPascal. Han har en eller anden dybvands ROV og skal fange - og vel at mærke holde i live - fisk fra helt ned til 5000 meters dybde, i Marianergraven.

Det er pænt kompliceret, for fisk fra bare nogle få hundrede meters dybde skal dekomprimeres over ekstremt lang tid. Det betyder så, at akvariet ikke bare skal kunne klare et sindssygt højt tryk, man skal nødvendigvis også både kunne foretage vandskift og fodre samtidig med at det høje tryk opretholdes.

I mine ører lyder det som et fuldstændig vandvittigt projekt, men på den anden side har jeg set og hørt nok til alligevel at tro på det. De ville nok heller ikke kaste så meget guld efter det, uden at være sikre på de kan gennemføre det.

Udgangspunktet er 20L akvariet herunder. Selv om kuglen på dette akvarium er af 1 cm tykt rustfrit stål og glasset er 5 cm tykt kan det "kun" klare et tryk på 30 MPa og har et max operation tryk på 20 MPa.
Så det nye bliver ganske sikkert noget af et monstrum.
the pressure aquariumsystem.png

Re: Bliver det mon verdens mest avancerede akvarium?

: tirs 5. jul 2016 20:05
af Anden
Fedt jeg hørte de fortalte om det og fiskens overleves % i reef threads (podcast) . Men havde lidt svært ved at forstå det så lidt foto hjælper en del.

Re: Bliver det mon verdens mest avancerede akvarium?

: tors 7. jul 2016 09:55
af FEM64
Nogle mennesker har bare FOR meget fritid.... og i dette tilfælde nok også for mange penge. Det er ret sejt gået og det er spændende at følge det. :y