Kaudernii og rødspætterogn.
: søn 3. jul 2016 15:11
Jeg har gjort nogle ret mystiske observationer omkring ovenstående kombination, og vil høre om andre har oplevet noget lignende;
Jeg fodrer (fodrede) med jævne mellemrum med frossen rødspætterogn. Det modtages med stor begejstring af alle mine fisk, men nu har jeg to gange oplevet noget meget mystisk, nemlig at Pterapogon kaudernii nogle gange reagerer meget negativt på det!
Første gang ramte det kun den ene; det ene øjeblik var den frisk og fløj rundt efter rognene, men det næste drev den nærmest paralyseret rundt i akvariet! Jeg stod jo og gloede lidt, og den endte så med at drive direkte ind i min bubbletip anemone, som lukkede sig om den. "Det var så den fisk" var min tanke, og jeg lod anemonen beholde sit bytte. Stor var overraskelsen så, da jeg kiggede på akvariet 5 minutter senere, og så at der stadig var to kaudernii i baljen, hvoraf den ene godt nok så lidt presset ud!
Jeg har ikke rigtig kunne tro på at det skyldtes rognen, men i går gentog det sig, blot blev begge kaudernii "ramt" (ingen af dem røg dog i anemonen). Det ser fuldstændig ud som om de dør, og kun en meget nøje observation afslører at gællelågene bevæger sig en anelse og med lange mellemrum. Fiskene ligger i helt tilfældige stillinger, hvor de nu er blevet ført hen af strømmen. Også denne gang kom de til sig selv efter små ti minutter, og er i dag helt upåvirkede. Jeg har dog valgt at kassere resten af rognen.
Ingen af de andre fisk har reageret negativt på nogen måde. Hvad kan det være?