Side 1 af 1

Hvad vokser på min sten

: tors 23. jul 2015 09:01
af Mutz
Jeg har sådan en fætter på min sten i mit akvarium som kun er 1 mdr gammelt. Er det en der skal fjernes eller må den godt bo der

Re: Hvad vokser på min sten

: tors 23. jul 2015 09:23
af Flemse
Glasrose og skal væk asap. Du kan bruge sprøjte med kanyle og lidt saltsyre. Kanyle stikkes ind i midten og sprøjt lidt saltsyre ind så krøller den sammen.

Re: Hvad vokser på min sten

: tors 23. jul 2015 09:28
af Tutter
Ja det er en glasrose kik godt efter om du har flere i akvariet og fjern dem med det samme.

Re: Hvad vokser på min sten

: tors 23. jul 2015 10:02
af Carsten
Krads lidt med kanylen i bunden hvor glasrosen sidder. Sørg endeligt for at få alle stumper fjernet fra akvariet, da selv de mindste stumper kan danne nye glasroser.

Re: Hvad vokser på min sten

: tors 23. jul 2015 10:05
af The Baptizer
Hvad er det der er så skidt ved glasroser?

Undrer mig lidt, fordi folk herinde nærmest går i panik når de nævnes ;) Mens man ved mange forhandlere ofte kan se adskillige af dem i deres akvarier.

Re: Hvad vokser på min sten

: tors 23. jul 2015 10:31
af Wiinberg
The Baptizer skrev:Hvad er det der er så skidt ved glasroser?

Undrer mig lidt, fordi folk herinde nærmest går i panik når de nævnes ;) Mens man ved mange forhandlere ofte kan se adskillige af dem i deres akvarier.
Du skriver lidt selv svaret. De formerer sig værre end ukrudt, brænder, og er ikke just kønne.

Re: Hvad vokser på min sten

: tors 23. jul 2015 11:49
af Carsten
The Baptizer skrev:Hvad er det der er så skidt ved glasroser?

Undrer mig lidt, fordi folk herinde nærmest går i panik når de nævnes ;) Mens man ved mange forhandlere ofte kan se adskillige af dem i deres akvarier.
Nu er der ikke lige frem "mange" forhandlere i landet der har saltvand.
Det kan enten skyldes uvidenhed eller dovenskab fra deres side at de ikke fjerner dem.
At der er få fisk der spiser af dem, går ikke ligefrem at man børe have dem i sine akvarier

Re: Hvad vokser på min sten

: tors 23. jul 2015 17:08
af Mutz
Tak for svaret. Den må ud hurtigt kan jeg forstå.

Re: Hvad vokser på min sten

: tors 23. jul 2015 18:59
af nbd
I mit allerførste setup havde jeg to store glasroser. Jeg syntes de så fine ud og lod dem være. Med tiden fik jeg mange nye glasroser, og til sidst sad der 10 nye alene på forruden hver morgen. Jeg så ingen anden udvej end at nedlægge akvariet og starte op igen. Af skade bliver man klog (og fattig) ;-)

Jeg har siden startet op med døde sten og enkelte levende til at pode med, netop for at undgå at få glasroser. Men når man køber koraller skal man se sig for - der kan sagtens gemme sig glasroser, bobbelalger og andet skidt i en lille sten med en koral på.

Jeg har selv haft størst held med at fjerne glasroser med en håndfuld rejer.

Re: Hvad vokser på min sten

: tors 23. jul 2015 19:07
af Tutter
nbd skrev:I mit allerførste setup havde jeg to store glasroser. Jeg syntes de så fine ud og lod dem være. Med tiden fik jeg mange nye glasroser, og til sidst sad der 10 nye alene på forruden hver morgen. Jeg så ingen anden udvej end at nedlægge akvariet og starte op igen. Af skade bliver man klog (og fattig) ;-)

Jeg har siden startet op med døde sten og enkelte levende til at pode med, netop for at undgå at få glasroser. Men når man køber koraller skal man se sig for - der kan sagtens gemme sig glasroser, bobbelalger og andet skidt i en lille sten med en koral på.

Jeg har selv haft størst held med at fjerne glasroser med en håndfuld rejer.
Ja jeg har flere gange får Glasroser med sammen med koraler men kun når de har været fra en forhandler. :)

Re: Hvad vokser på min sten

: tors 23. jul 2015 19:10
af Mikael
Når i skriver "lidt saltsyre" er det så 1ml ufortyndet?
Har også hørt at man kan sprøjte lidt kogende vand på

Re: Hvad vokser på min sten

: tors 23. jul 2015 20:40
af Carsten
Der skal bruges et sted mellem 0,5 - 1 ml. Og det er ufortyndet saltsyre der skal bruges.
Kogende vand kan også bruges. Problemet er at det ikke er kogende ret længe. Og kan sprøjten klare kogende vand?

Re: Hvad vokser på min sten

: man 27. jul 2015 17:29
af larsen80
Jeg bruger kogene vand, det virker ok men du skal være ret hurtig og man skal ned flere gange og give den/dem før det virker, og måske flere gange på en uge.
sprøjterne kan godt klare det, man skal bare være OPS på at alt hvad det kogene vand rammer dør, så får dem fjernet før der kommer for meget andet liv i akvariet.

Re: Hvad vokser på min sten

: man 27. jul 2015 17:47
af omt
Gå på apoteket og køb en 60 ml sprøjte evt. med tyk kanyle. pris omkring 15 kr.
Tag kogekanden med ind ved siden af akvariet, så er det ikke noget problem at koge glasroser, jeg bruger alle 60 ml. til de store og ca. 30 ml. pr. lille glasrose, virker fint.
Det dur ikke at bruge de små 5-10 ml. narkoman-sprøjter.