Side 1 af 1

Nyt Fluval lige startet

: ons 8. jul 2015 07:38
af rastachuza
Nu har jeg endelig fået startet et saltvandsakvarie op, efter mange år, og man kan jo næsten ikke lade vær med bare at stirre ind i det selv om der ikke er nogle fisk eller koraller endnu ;)

Jeg har pt. 2,6kg LS og et godt lag levende sand, saltniveauet er okay, men lidt til den lave side. og så er det bare standart pumpen der kører uden filter i, samt to små halogen spots.

Jeg har dog fået en sjov lille fætter med, er der nogen der ved hvad han er?
Det er et ormelignende dyr, der trækker sig ind i stenen hvis jeg roder i akvariet, og er ca 2 cm lang.
Dyr.JPG
Ellers lidt af min sten opsætning, regner med at skulle have en enkelt sten mere :)
P1100929.JPG
P1100919.JPG
Så skal jeg bare have en powerhead og noget nyt lys.

Jeg regner med at det bliver en Hydor Koralia 240 og en hjemmebygget lampe med 8-12 CREE LED

Og så lige et hurtigt spørgsmål:
Kan alle LED pærer bruges, eller skal det være nogle specielle?

Re: Nyt Fluval lige startet

: ons 8. jul 2015 10:35
af Nicklossi
Kan godt lide din stensætning :)
Til din lampe ville jeg vælge halvt kold hvid og halvt blå, evt med Royal blue i. Husk en dimmable driver, så du kan skrue op og ned for lyset, evt lav det på to kanaler så du kan justere blå og hvid for sig selv :)

Re: Nyt Fluval lige startet

: ons 8. jul 2015 11:04
af rastachuza
Jo tak, ja det var også noget i den stil jeg havde tænkt mig, dog med flere hvide end blå, gør det blå lys noget godt for korallerne, eller er det udelukkende for syns skyld?

Re: Nyt Fluval lige startet

: ons 8. jul 2015 11:50
af Jones
Tillykke med fit edge. Du er nu den heldige ejer af et af de flotteste akvarier der, efter min mening, nogensinde er produceret. Du får lige et link til min tråd om mit gamle edge. http://saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=137&t=55759" onclick="window.open(this.href);return false;
Måske det kan bruges som inspiration til lys osv. Jeg blev lige nostalgisk da jeg så tråden og overvejede straks at genetablere et lille edge :)
Held og lykke med projektet. Det er et besværligt akvarie, men det er SÅ flot ! Og sætter man pris på de små glæder er det det rigtige valg.

Re: Nyt Fluval lige startet

: ons 8. jul 2015 12:06
af rastachuza
Jo tak, jeg har allerede læst din tråd flere gange og det er ud fra det jeg nok laver lyset :)

Jeg syntes dog at 12 CREE LEDér lyder af meget, men kan man holde de fleste koraller med dette? Jeg syntes det er lidt af en jungle at finde ud af hvilket lys der kan gå til hvilke koraller..

Re: Nyt Fluval lige startet

: ons 8. jul 2015 12:50
af Jones
jo men det kan skrues ned

Re: Nyt Fluval lige startet

: man 20. jul 2015 17:38
af rastachuza
Nu har jeg haft akvariet kørende siden d. 7. i denne måned, så ikke så længe, men jeg venter dog lidt på at brunalgerne kommer... Der er bare kommet sådan en grøn belægning på den ene af stenene og nogle små grønne "blade" er på vej ud af stenen over alt, er dette normalt? der er også en anelse lilla plamager der er ved at komme frem.

mine værdier er
NO2 = 0 ppm
NO3 = 25 ppm
NH4 = 0 ppm

Re: Nyt Fluval lige startet

: man 20. jul 2015 18:17
af Gulkan
Det lyder sq helt normalt. Det lilla kunne være cyano meget normalt i opstarten

Men kan du tage et billed af de grønne blade?

Mvh.
Esben :-)

Re: Nyt Fluval lige startet

: man 20. jul 2015 18:20
af rastachuza
De er desværre for små til at mit kamera kan tage billeder af dem, men de er 2mm lange små stængler der kommer ud af stenene :)

Okay, jamen det lyder dejligt, jeg går bare og venter på at akvariet bliver helt brunt, men det er måske ikke altid brunalger der kommer?

Re: Nyt Fluval lige startet

: man 20. jul 2015 18:29
af rastachuza
Det kan lige lade sig gøre med telefonen

Re: Nyt Fluval lige startet

: man 20. jul 2015 19:27
af Jones
Måske caulerpa alger, som spirer frem. Jeg har selv en sten hvorfra der fra tid til anden popper nogle op.