Fra Hedgehog til Porcupine.
: lør 18. apr 2015 22:52
En lille historie om en forvandling. En forvandling fra vildtvoksende, uharmonisk og sammenfiltret høstak, til en smuk koral.
Seriatophora calliendrum er en smuk og ret taknemmelig koral. Den vokser forholdsvis hurtigt og må betegnes som hørende til i kategorien af de nemmere SPS.
Den har dog en lille "bagdel". Den har tendenser til, at gå til indefra. (Jeg kan lige nævne, at S.hystrix kan reagere på samme måde.)
Der er enighed om at det skyldes, at den "skygger" for sig selv og at væksten hæmmer flowet/cirkulationen inde i midten af korallen, hvorved den dør indefra. Dog vokser spidserne fint videre. Det betyder at man kan have ret store eksemplarer, hvor der faktisk kun er liv i en ydre skal. Det er dødirriterende, at have en flot stor koral - som faktisk kun er en kulisse.
Det skal dog siges at, hvis man har en waveboks og man kan placere sin S.calliendrum i det fluktuerende flow som den skaber, så kan man faktisk godt have held til at få den til at have polypper, stort set hele vejen ind. Det har jeg selv gjort. Min stod lige i det flow, men den blev for stor og jeg var nødt til at flytte den og så begyndte den på det sædvanlige "stunt".
Det blev til sidst for sølle at se på, så Thomas (Thomaas) og jeg blev enige om at prøve, at gøre noget ved det.
Først et par billeder der viser den karakteristiske uvane. Det første billede viser korallen som den så ud den 18.02.2014. Det næste viser et andet eksemplar, hvor uvanen tydeligt fremgår.
Da vi fragmenterede den, stod vi med en hel bunke små pinde (frags). Så kunne vi have valgt at sætte dem på disc´s og det blev nogle af dem også (3-4 stk. på hver). Men da vi stod med 50+ fragmenter, så blev det fuldstændig uoverskueligt. Jeg havde heller ikke plads til 20- 30 disc´s i frag-tanken.
Vi lavede så et pindsvin (Hedgehog) ud af en død LPS, tror det var en Cynarina. Det blev placeret med den flade side nedad og så blev der sat en masse små fragmenter på med epoxy.
Den kom til at se sådan ud:
Det passede den fint. Den reagerede over al forventning og voksede hurtigt med fine farver. Den voksede så meget, så den til sidst ikke kunne være der mere.
Idag, nøjagtig 14 måneder efter vi lavede pindsvinet, har den ændret sig fra at være en lille sød pindgris med god plads mellem de små korte pigge, til at være et hulepindsvin (porcupine), med en kæmpe vildtvoksende manke, af store flotte grene.
Thomas og jeg gik i dag igang med at prøve, at gentage successen. Her er lidt billeder fra "øvelsen".
Vi klippede en del større fragmenter af, der alle har størrelse som almindelige koraller og de mindre stykker blev lavet til 5 - 6 små pindsvin.
Det nye pindsvin ser sådan ud:
Vi har også prøvet om det var muligt at lave en tabletop, bare for eksperimentets skyld. Jeg fandt et skelet frem, som stammer fra en Acropora med en fragmentsten på. Den kan paceres i revet når den er hærdet færdig.
Den ser sådan ud:
Og et par billeder af det færdige resultat:
Nu må vi se hvordan de udvikler sig, men det gik jo fint sidste gang. Så jeg håber det går på samme måde nu.
Det er ikke kun Seriatopora calliendrum det her kan laves med. Thomas og jeg har også lavet det med Acroporaer, som det har været nødvendigt at nødfragmentere. Hvis de ikke er for dårlige, så trives de fint i sådan en lille gruppe på et gammelt skelet.
Erik
Seriatophora calliendrum er en smuk og ret taknemmelig koral. Den vokser forholdsvis hurtigt og må betegnes som hørende til i kategorien af de nemmere SPS.
Den har dog en lille "bagdel". Den har tendenser til, at gå til indefra. (Jeg kan lige nævne, at S.hystrix kan reagere på samme måde.)
Der er enighed om at det skyldes, at den "skygger" for sig selv og at væksten hæmmer flowet/cirkulationen inde i midten af korallen, hvorved den dør indefra. Dog vokser spidserne fint videre. Det betyder at man kan have ret store eksemplarer, hvor der faktisk kun er liv i en ydre skal. Det er dødirriterende, at have en flot stor koral - som faktisk kun er en kulisse.
Det skal dog siges at, hvis man har en waveboks og man kan placere sin S.calliendrum i det fluktuerende flow som den skaber, så kan man faktisk godt have held til at få den til at have polypper, stort set hele vejen ind. Det har jeg selv gjort. Min stod lige i det flow, men den blev for stor og jeg var nødt til at flytte den og så begyndte den på det sædvanlige "stunt".
Det blev til sidst for sølle at se på, så Thomas (Thomaas) og jeg blev enige om at prøve, at gøre noget ved det.
Først et par billeder der viser den karakteristiske uvane. Det første billede viser korallen som den så ud den 18.02.2014. Det næste viser et andet eksemplar, hvor uvanen tydeligt fremgår.
- Man kan her se, at den voksede godt nok. Det var ikke muligt at rense ruderne mere.
- Her ses det tydeligt. Denne havde også været ramt af min jod ubalance, så der havde været både underlige alger og cyano. Men hele kanten lever og vokser. Typisk for S.calliendrum.
Vi lavede så et pindsvin (Hedgehog) ud af en død LPS, tror det var en Cynarina. Det blev placeret med den flade side nedad og så blev der sat en masse små fragmenter på med epoxy.
Den kom til at se sådan ud:
- Pindsvinet, den 18.02.2014
Idag, nøjagtig 14 måneder efter vi lavede pindsvinet, har den ændret sig fra at være en lille sød pindgris med god plads mellem de små korte pigge, til at være et hulepindsvin (porcupine), med en kæmpe vildtvoksende manke, af store flotte grene.
- Som den så ud i dag. Man kan se, at det også her er svært at komme til at rense ruderne.
- Close up fra i dag. Magneten har ikke kunne komme forbi uden at ødelægge korallen, så kalkalgerne trives.
- Den fyldte godt i karret. 25x25cm
- Lige inden vi gik igang med at klippe.
Det nye pindsvin ser sådan ud:
- Den nye "pindgris". Nu må vi se om den vokser lige så godt.
- Man skal være forsigtig når man placerer den. Der er brugt en del epoxy og det tager nogen tid før det hærder. Den mindste berøring og grenene falder af.
Den ser sådan ud:
- Seriatopora calliendrum tabletop.
- Tabeltoppen er midlertidigt placeret på bunden indtil den kan placeres i revet.
Det er ikke kun Seriatopora calliendrum det her kan laves med. Thomas og jeg har også lavet det med Acroporaer, som det har været nødvendigt at nødfragmentere. Hvis de ikke er for dårlige, så trives de fint i sådan en lille gruppe på et gammelt skelet.
Erik
?