Side 1 af 1

Saltvandshobbyen og livet ved siden af.

: ons 15. apr 2015 14:23
af Psyk-mads
Halløjsa! Jeg er ikke helt sikker på hvor den her tråd hører hjemme, så beklager på forhånd hvis den skulle have været anbragt andetsteds :clap:

Jeg kom her i dag, da jeg sad med min studiegruppe og det store emne hobbyer blev bragt på banen, til at tænke på vores alle sammens fælles hobbys, saltvand. Hvor meget betyder hobbyen for jer? Er der en specielt grund til at i lige netop har valgt denne når der nu er så meget at vælge imellem. Hvor stor en del af jeres tid går med at "dyrke" hobbyen? Jeg tænker f.eks. ( jeg er stadig helt grøn) at det nok mest er en hobby der nydes 100 % i de lidt koldere og vådere dage om året. Hvorimod man i de lange varme dage trækker hobbyen ned på 30-40 % og kun gør det allermest nødvendige. Hvad giver hobbyen jer, som mennesker? Får i ro, motivation, ideer eller noget helt andet når i bevæger jer rundt i jeres saltvandsverden? :biggrin:

Der er ikke nogen skjult dagsorden bag mine spørgsmål, forklaringen ligger nok i at jeg læser psykologi på universitetet og mennesker og deres adfærd interesserer mig rigtig meget ( sjovt nok). :f3: :f1: :f2:

Re: Saltvandshobbyen og livet ved siden af.

: ons 15. apr 2015 15:58
af Tykki
Da jeg har pisse travlt som selvstændig og har fire møgunger er mit akvarie indrettet efter mit arbejdsliv, dvs bløde, læder, zoas i helt alm farver også en sjat lps'er. Det er belastet med et minimum af fisk da jeg kører uden skummer og med DSB . Vil absolut ikke undværer mit kar da det gir mig ro at have noget at sysle med. Har altid haft vand i stuen da min morfar smittede mig, dog kun salt i et lille stykke tid. Salt har flere muligheder end fersk syntes jeg, og folk med samme interesse er somregl mere passioneret end den gængse ferskvandsakvarist. Det er så fedt at få nye bekendtskaber igennem sin hobby og jeg har faktisk knyttet venskaber her igennem. Alt i alt en super fed fritidssyssel. Mvh Dan

Re: Saltvandshobbyen og livet ved siden af.

: ons 15. apr 2015 16:16
af charlie saltvand
Min grund til at have saltvand er nok at naturen altid har fascineret mig. Og VAND har altid haft en særlig tiltrækning på mig. Jeg var konkurrencesvømmere og livredder som helt ung, har altid fisket meget. Dykker osv. Osv.. Jeg startede som teenager med at holde div. Krybdyr og forsøgte at lave et udsnit af deres biotop i mine terraier, fik også både kvælerslange og vand-agam yngel..... Hvilket jeg så som den største succes for at det jeg havde skabt i det. Mindste ikke ødelage dyrenes forplantningsmuligheder. Jeg har også tidligere haft ferskvand, div chiklider, Malawi, tankanika, osv.....

Saltvand er utroligt spændende fordi der er så stor biodiversitet presset sammen på så lidt plads og fordi rigtigt mange af organismerne lever i symbioser.

Jeg syntes også det er FEDT at det er præcis så udfordrende/svært/nørdet, som man selv vil gøre det.

Som Dan skriver, så bruger jeg det som både MENTAL men også fysisk mindfulness i en stresset hverdag. Jeg kan ind i mellem gribe mig selv i at dét at sidde og rense ruder er totalt afstressende.

Re: Saltvandshobbyen og livet ved siden af.

: ons 15. apr 2015 17:11
af PederP
Fik mit første akvarium af min storebror i 8års fødselsdagsgave. Og de 32 år der er gået siden da, har akvariet været fast inventar.
De første mange år var det blandet ferske fisk. Senere blev den hobby blandet med mit daværende gartner erhverv, og så blev der rodet med planteakvarier.

For 12 år siden mødte jeg min kæreste, som læste havbiologi. Lige da jeg mødte hende, skulle hun over og arbejde på en marinestation på de britiske jomfruøer. Jeg endte med selv at arbejde med i en md´s tid.
Jeg dykkede selv i forvejen, men havde på det tidspunkt aldrig dykket udenfor dk. Siden jeg så sådan et rev, så var kursen nok lagt. (Og kæresten er ret god til at have akvarie ja-hatten på, den ros skal hun have)
Efter det startede vi koldt saltvand op. Akvarie kælderen blev også hjem for en horde af strandkrabber som et pilot forsøg til kærestens speciale.
I 2010 fik min førnævnte bror (sørenf herinde) og jeg, endelig overtalt os selv til at starte rev hobbyen.

Jeg syntes saltvands hobbyen har meget at tilbyde. I DT kan man lege kunstner, med stort set alle farver og former på paletten, i teknikken kan den indre ingeniør lege og i kemi og biologi er der masser at lære for den indre nørd.
Og så kan andre glæde sig over resultatet - det er en sjælden gevinst ved en indadvendt hobby.

Re: Saltvandshobbyen og livet ved siden af.

: ons 15. apr 2015 17:39
af thni
Har også altid været en ''vandhund'' da jeg var yngre :) Akvarier motivere mig, afstresser mig, facinere mig, og næsten også medicinere mig.. At saltvand så er sværere end fersk, gør det for mig endnu sjovere, da jeg elsker en udfordring. Har også droppet min tidl. uddannelse (automationsteknolog) og fået mig et job på et skib, så jeg er på vandet 14 dage af gangen. Så lidt skade har man vel taget af det :dizzy: :dizzy: :dizzy:

Re: Saltvandshobbyen og livet ved siden af.

: ons 15. apr 2015 18:03
af Dyhr
Min kone har 64 akvarier som jeg passer.
Jeg gider ikke passe 2x64, så jeg måtte have salt da det er det eneste der koster det samme som alle hendes tilsammen.
Jeg kører et forholdsvis nemt akvarie der ikke skal måles og tilsættes sporstoffer hele tiden, simpelthen fordi salt bare er smukkere og med tiden bliver ambitionerne jo desværre nok større (og dyrere).

Re: Saltvandshobbyen og livet ved siden af.

: tors 16. apr 2015 19:23
af Nicklossi
PederP skrev: Jeg syntes saltvands hobbyen har meget at tilbyde. I DT kan man lege kunstner, med stort set alle farver og former på paletten, i teknikken kan den indre ingeniør lege og i kemi og biologi er der masser at lære for den indre nørd.
Og så kan andre glæde sig over resultatet - det er en sjælden gevinst ved en indadvendt hobby.
Lige nøjagtig! :GO

Peder P, hvordan kan du starte i 2010, hvis du har "haft saltvand siden 2005"? :T

Re: Saltvandshobbyen og livet ved siden af.

: tors 16. apr 2015 20:24
af crazy seahorse
Det var da et spændende emne.
Jeg har altid interesseret mig for naturen og specielt dyr har jeg altid fundet spændende. Det eneste der aldrig har fanget mig er krybdyr og heste.

Mit første rigtige arbejde efter jeg gik ud af skolen var i en dyrehandel, hvor jeg fik et indblik i hvordan man holder fugle, gnavere og - fisk og planter. Jeg har selv haft egern og fisk i mange år.
Jeg fik mit første saltvandsakvarie i midten af ´70erne og har haft det i tre omgange, afbrudt af de perioder, hvor jeg har skiftet bopæl. Har været akvarist med fersk og salt i omkring 45 år.
Jeg startede mit nuværende op i 2005. Jeg havde været sygemeldt i over et år pga stress (det følger med et CVR nr.) og min kone var træt af at se mig gå rundt som en løve i bur.
Saltvand virker som terapi for mig. Det at have noget at gå og sysle med er balsam for sjælen.

I de senere år har jeg interesseret mig meget for de mekanismer der får det hele til at køre rundt. Økosystemet, biologien og kemien bagved det hele, finder jeg utroligt spændende.
Jeg kan bruge timer på at nørkle med en lille ting, som jeg har bidt mig fast i. Internettet er en fantastisk opfindelse til dette. Svarene på alt ligger der jo, man skal bare finde det.
Og så bliver man aldrig færdig. Der er hele tiden noget nyt at tage fat på. Jeg føler at jeg udvikler mig ved det og det sted jeg er idag, er fuldstændig anderledes, end der hvor jeg var for bare et år siden. De ting der fyldte meget dengang er pludselig i baggrunden, fordi der er dukket nye ting op der skal undersøges. He he, man kan sige, at det bliver mere og mere nørdet.
Fantastisk hobby.

Erik

Re: Saltvandshobbyen og livet ved siden af.

: tors 16. apr 2015 22:06
af Carsten
Lige som PederP fik jeg mit første akvarie i fødselsdags gave som 8 årig.
Siden den dag har der stort set altid været mindst 1 akvarie kørende. I en periode midten af 80'erne og indtil slut 90'erne, kørte akvarie hobbyen lidt på lavt blus. Der det det herpetologien, og især springpadder der havde den store interesse. En interesse der første mig et par gange rundt i Amazonas. Det primære vand var dengang, rent mængde mæssigt ferskt.
Havde en kælder med en Malawi og Tankanyika fabrik. Et enkelt mindre saltvand stod dog i lejligheden sammen med terrarierne.

I perioden fra 76 og til 82 arbejdede jeg deltid i Planteimporten, og fik derved en del forskellige fisk med hjem. Koraller var dengang flotte hvide, røde eller blå. Og de har meget lette at holde da de bare skulle skylles under hanen.

På den tid lærte man hobbyen at kende på en helt anden måde end i dag, hvor langt de fleste bliver mestre efter at have suset rundt på nettet i en uges tid eller så.

Lige pt. er jeg lidt pass på det hele. Bryder mig ikke helt om den tone der fra tid til anden dukker på her. Bare tag sådan en kommentar "har du googlet det". Ja det havde jeg, og en ting bliver ikke nødvendigvis let fordi en laver en opdræts vejledning. 1000vis andre har nok prøvet det samme men uden samme helt.
Det var så lige et sidespring.

Re: Saltvandshobbyen og livet ved siden af.

: tors 16. apr 2015 22:08
af Carsten
Nicklossi skrev:
PederP skrev: Jeg syntes saltvands hobbyen har meget at tilbyde. I DT kan man lege kunstner, med stort set alle farver og former på paletten, i teknikken kan den indre ingeniør lege og i kemi og biologi er der masser at lære for den indre nørd.
Og så kan andre glæde sig over resultatet - det er en sjælden gevinst ved en indadvendt hobby.
Lige nøjagtig! :GO

Peder P, hvordan kan du starte i 2010, hvis du har "haft saltvand siden 2005"? :T
Det er jo ikke alt saltvand der behøver være i et koralrevs akvarie

Re: Saltvandshobbyen og livet ved siden af.

: tors 16. apr 2015 22:16
af PoulD
Carsten skrev:
Nicklossi skrev:
PederP skrev: Jeg syntes saltvands hobbyen har meget at tilbyde. I DT kan man lege kunstner, med stort set alle farver og former på paletten, i teknikken kan den indre ingeniør lege og i kemi og biologi er der masser at lære for den indre nørd.
Og så kan andre glæde sig over resultatet - det er en sjælden gevinst ved en indadvendt hobby.
Lige nøjagtig! :GO

Peder P, hvordan kan du starte i 2010, hvis du har "haft saltvand siden 2005"? :T
Det er jo ikke alt saltvand der behøver være i et koralrevs akvarie
Jeg læser det på samme måde som dig Carsten: Koldt saltvand siden 2005 og rev balje siden 2010

Re: Saltvandshobbyen og livet ved siden af.

: tors 16. apr 2015 23:12
af MoG
Jeg var enormt glad for alle mulige slags dyr da jeg var knægt. Både alle "de gængse", men også div. Firben, jordegern m.m. Dog havde fisk ikke den helt store interesse (bortset fra dem man fangede med fiskestangen!).
Flere i min familie havde halv-store ferskvandsakvarier bla. Med Discus o.lign, men det sagde mig faktisk aldrig noget videre ... Det skulle dog pludselig tage en drejning senere i livet! :)
Først i slutningen af 2011 hvor mine piger var 4 år, ville de gerne have "fiske", som den ene af dem så fint udtrykte det! Nå, men vi drønede i maxizoo i slutningen af januar 2012 og købte et fersk 54l startersæt! Nå, men det blev lige pludselig vældig interessant (på trods af et rø.. Sygt 54l ferskvandsakvarie!) så vi kørte rundt til div. Forhandlere og overvejede lidt om vi skulle skippe det lille og købe et lidt større ... Ca. En måned til halvanden efter vores opstart af vores lille akvarie, skete det så! Den dag min hustru aldrig glemmer ... Vi sidder og snakker om hvilke fisk vi skal købe mere til vores lille pyt, og at vi gerne ville finde nogen med fine farver . Så siger hun; "skal de være rigtig flotte skal det jo være saltvand"! BINGO! :biggrin: jeg røg til computeren og søgte på saltvandsakvarie! Og gæt hvor jeg landede henne ..? Jeps! Lige her... Og hold da fest .. Jeg læste og læste som gæst og fandt frem til Klovnfisken på Frederiksberg og så gik turen derind.. Jeg var fuldstændig solgt!!! Var forbi mange gange kun for at kigge!
De ældre familiemedlemmer som jeg nævnte havde haft ferskvandsakvarier i mange år, sagde Til mig; "glem det! Det er dyrt og næsten umuligt at holde"! Okay, de var ikke helt updateret på hvad der var sket på saltvandsfronten.. (De havde dog ret i at det er dyrt!) :biggrin:

Jeg købte dog hurtigt et 275l alligevel, efter at have læst en masse! Det blev gjort i april 2012. Så min interesse eksploderede i løbet af få måneder, efter at have købt det lille ferske 54l startersæt.. Pludselig stod der et saltvandsakvarie i stuen! Wow!! :W
Men når der en sjælden gang kommer en bemærkning fra min hustru om omkostningerne ved saltvand, ja så må jeg minde hende om at det var hende der sagde det magiske ord, SALTVAND! Det morer mig lidt.. Og hun kan nogle gange tænke ; "kunne jeg bare undladt at nævne det dengang"! Heheh :hehe:
.. Men da jeg stod og skulle til at udskifte mine led lampe med en ny t5 lampe, opfordrede HUN mig til bare at gøre det... Så helt tosset kan det ikke være! :biggrin:

Jeg elsker mit saltvandsakvarie og det er det første jeg kigger på når jeg kommer i stuen om morgenen, og ligeledes om aftenen...
Jeg synes det er enormt fascinerende og giver en ro! :y
Elsker at rode med det..

Re: Saltvandshobbyen og livet ved siden af.

: fre 17. apr 2015 05:24
af PederP
Nicklossi skrev:
PederP skrev: Jeg syntes saltvands hobbyen har meget at tilbyde. I DT kan man lege kunstner, med stort set alle farver og former på paletten, i teknikken kan den indre ingeniør lege og i kemi og biologi er der masser at lære for den indre nørd.
Og så kan andre glæde sig over resultatet - det er en sjælden gevinst ved en indadvendt hobby.
Lige nøjagtig! :GO

Peder P, hvordan kan du starte i 2010, hvis du har "haft saltvand siden 2005"? :T
Koldt saltvand 5 år før varmt ;)
(konen var ansat på nordsø museet, så vi havde adgang til lidt sjovt)