Side 1 af 1

Et projekt i tankerne .. Alle inputs er velkomne

: søn 22. mar 2015 10:28
af DonZeusAlonso
Nå mine kære medlemmer af Saltvandsforum ..

Jeg er igang med et projekt, som jeg laver alt muligt research til lige pt. så selv min kone er ved at få grå hår :)
Jeg har haft et par små saltvandsakvarier, men denne gang skal det være større, bedre og mere overskueligt .. Dette betyder jo så også flere fisk, flere koraller og måske flere problemer haha. Selvom et større akvarie, kan man bedre holde styr på vandværdierne og lidt udsving i disse vil ikke have de helt store konsekvenser som i et mindre mere skrøbeligt system.

Projektet er en rumdeler med målene L:160 x D:55 x H:60 med en glas tykkelse på ca. 1,2cm. med overløbet i højre side mod væggen. evt med nogle keramik plader rundt om så man ikke kan se rørføringen og så blå "maling" i de to sider af bag glasset ved siden er overløbet.
Det vil blive sådan ca. på 472 liter. med en afstand fra toppen til vandoverfladen på ca. 2-3cm.
Møblet vil jeg gerne have i en gråtone ( eller det har konen bestemt :dizzy: ), da det vil passe ind i indretningen åbenbart.
Men vil gerne have møblet lavet sådan, med at det går "ud over" akvariet, så man ikke ser sandbunden fra siden og pumpen i toppen og lampen/lamperne i toppen.

En sump fordelt på 4 "rum" Skummer/refugium/retur/RO-vand med målene L:80 x D:40 x H:45
Skummer rummet vil være på ca. 26,4 liter (30x40x22)
Refugium rummet vil være på ca. 15 liter (30x25x20)
Retur rummet vil være på ca. 9,5 liter (20x25x19)
RO-vand afd. vil så være på 33 liter (50x15x45)

Jeg tror at størrelsen på sumpen er rigelig, for har taget hensyn til et evt. strømnedbrud og at der så vil være plads til overfladevandet samt overløbet.
Selvom jeg syntes at det virker lille i forhold til størrelsen på selve display akvariet.

Af teknik, har jeg siddet og lavet lidt research på nettet, er kommet frem til nedenstående og af dette, vil faktisk være jeres sted, at komme med inputs.

Skummer:
SM163 MONZTER DC Skimmer

Returpumpe:
DC cirkulations pumpe 3000

Cirkulationspumpe:
Maxspect Gyre 60w

Doseringspumper til Balling:
Hælder jeg lidt til enten Grotech eller GHL, er lidt i tvivl angående disse.

Osmolator
Tunze Osmolator 3155

RO Anlæg
Puratek Deluxe 200 GPD.
Har læst på mange tyske sider at dette mærke er at foretrække, det eneste minus er at det bliver hurtigt varmt og man så derefter skal holde pause før man tænder det op igen.

Belysning
Jeg har kun haft Maxspect LED system over mine akvarier og jeg er rimelig bekendt med dette mærke.
Men har altid haft en forkærlighed til Pacific Sun lamperne, efter jeg så Nicki Henriksens Python udgave over hans 360l rumdeler,
Så enten bliver det 2 af Maxspect Razor 120w 16K med 120 graders linser på. Ellers bliver det en enkelt Metis Hyperion R2+ 3x135W

Ventilation i toppen
Jamen tror jeg vil købe en stor 140mm computerblæser og sætte i den ene ende i topdelen af møblet og så 2 gange 120mm ventilations gitter på hver side af den lange del af topmøblet i akvariet.

Er lidt i tvivl om jeg skal bruge diverse reaktorer eller tage og køre det igennem filter sok systemet fra overløbet inden det ryger i skummer rummet.

Dekorationen i akvariet har jeg nogenlunde på plads, men der kan og vil altid komme forandringer under selve processen.

Sand:
Live Aragonite, Black Beach (0,5-1,7mm)
Vil gerne have sort sandbund, da det er det jeg har nu og jeg elsker de kontraster man får med den sorte sandbund. Hvor mange kg jeg skal bruge ved jeg ikke endnu, da jeg gerne vil have en 2-4 cm sandbund.

Salt:
Red Sea Salt Coral Pro 22 kg.

Sten opsætning:
Jamen lidt blandet LS med nogle søjler. Hvordan det skal stå endnu er jeg lidt i tvivl om.
Men en blanding af god svømmeplads og massere af plads til korallerne.

Men er gået i gang med at lægge penge til side, til projektet. Så vi tager en dag af gangen.
Starter selvfølgelig med akvariet og så tager vi den derfra. :)

Re: Et projekt i tankerne .. Alle inputs er velkomne

: søn 22. mar 2015 10:41
af KasperT
Jeg har selv puratek, og det virker meget fint.
Men det er meget overkompliceret i forhold til hvad der er nødvendigt.

Så var det mig der skulle købe, ville jeg vælge et simplere anlæg.

Kvaliteten af ledninger og strømforsyning er mildest talt elendig og lidt farlig.


Mht dosering så prøv at kig på ARKA også før du beslutter dig. De andre maskiner er naturvis også gode :-)

Re: Et projekt i tankerne .. Alle inputs er velkomne

: søn 22. mar 2015 12:32
af Bingocaller
Input til din bund

Jeg kørte over flere omgange med det sorte der - det blev aldrig godt - specielt ikke med den tykkelse bund - jeg havde noget lign det samme - det samlede sygt meget slam!

Maks 1 cm eller endnu bedre så det bare lige dækker bunden. Evt. mal bunden på dit akvarie på ydersiden sort - så ses det ikke hvis der er en plet hvor der er tomt.

Og så forvent ikke det er helt sort. Der er en del små hvide sten i samt enkelte rød - jeg endte med at sidde og håndsortere foran fjernsynet

Re: Et projekt i tankerne .. Alle inputs er velkomne

: søn 22. mar 2015 15:09
af DonZeusAlonso
KasperT:
Fik også en privat besked angående RO anlægget, fra et andet medlem. Så tror jeg finder et andet istedet .
Men vil da lige "studere" ARKA og se om det var noget, det mærke kendte jeg faktisk ikke. Så siger tak ihvertfald .

Bingocaller:
Som sagt, jeg har det sorte i mit Setup lige pt. Ved godt det ikke er 100% sort og at der er lidt hvide og røde sten imellem, men det gør ikke noget. Angående "slammet har jeg ikke noget af i mit nuværende . Men en god ide at male bunden sort inden så man ikke ser der evt er en plet hvor der mangler noget :)

Re: Et projekt i tankerne .. Alle inputs er velkomne

: søn 22. mar 2015 15:50
af MoG
Mht. Lys , så skal du overveje meget kraftigt at tage 160w udgaven istedet for 120w hvis du vælger max-spect. Med Den længde (160cm) vil du med 120w udgaven få svært ved at få lyset ud i enderne. Jeg har 160x 75(b) x 60h og bruger 2 stk 160w med 120gr linser, ca 40cm over.

Hvis du vælger at lade lågerne gå højt op og dække sandet, samtidig med at du lader lampekassen gå ned og dække pumpe(r), vil du med 60cm i højden (og længden taget i betragtning) få et "shallow-agtigt-look". Men hvis det er formålet , så se naturligvis bort fra dette.

Mht. Puratek-anlægget, så har jeg selv et 200gpd. Jeg er ganske glad for mit, men skulle jeg ud og købe nyt nu, så ville jeg klart købe det store (Sirius ?) 500gpd fra Rentpostevand.dk til 26-2800kr, fremfor 33-3400kr for et puratek 200gpd.

Mht. Doseringsmaskine/Balling, har du så evt. Overvejet at køre med kalkreaktor i stedet? Blot nysgerrig! :y

Re: Et projekt i tankerne .. Alle inputs er velkomne

: søn 22. mar 2015 16:18
af DonZeusAlonso
MoG:
Ja angående lys så er jeg lidt i tvivl .
Ved at en enkelt Metis lampen vil kunne dække hele fladen og mere til da den står til at kunne dække 165x70x70.

Men okay to af 160w udgaven i Maxspect er selvfølgelig stadig billigere end en Metis hehe ..

Har godt tænkt over at jeg ville få et shallow agtigt look da bunden vil tage ca 2-3 cm af bunden af akvariet og toppen ca 6-7 cm .. Så vil det i bund og grund kun give 50cm i højden .
Har overvejet at gøre akvariet 5cm smallere og 10cm højere for nemlig at give den der almindelige look hvis man kan kalde det , det.

Har fået en del privat beskeder på at købe Sirius anlægget istedet for Puratek anlægget .. Så det er ihvertfald med i betragtning .

Nu ikke for at lyde dum, men hvad gør en kalkreaktor ?
Har primært kun læst op på Balling metoden , med doserings anlæg .

Re: Et projekt i tankerne .. Alle inputs er velkomne

: man 23. mar 2015 20:58
af DonZeusAlonso
Nu har jeg siddet og leget lidt med to modeller og kunne godt tænke mig at høre jeres input til disse to modeller .
Har kun lavet en model til et komplet akvarie i figur 2 , da figur 1 er mere normalt og konen godt ville se hvordan det ellers ville se ud .

Figur 1:
Er den jeg sad med originalt, men tænker lidt om der vil kunne komme nogle døde zoner ved siden af overløbet .
Vil nemlig helst have så lidt teknik fremme i akvariet som overhovedet muligt .
Og så tænker jeg lidt om pumpen sidder for højt på tegningen, for vil jo godt have vandet skal løbe ned i overløbet og ikke blive blæst væk.

Figur 2: er en ide et medlem herinde kom med og det vil faktisk også skjule selve overløbet som egentlig også er et kæmpe plus . Og det kan højst sandsynligt fjerne de døde zoner fra figur 1 hvis der vil være døde zoner selvfølgelig .

Re: Et projekt i tankerne .. Alle inputs er velkomne

: ons 1. apr 2015 05:18
af DonZeusAlonso
Sidder lidt og leger med ideer til sump.
Efter flere timers læsning osv, er der jo fanme over 100.000 forskellige slags udgaver .

Men er kommet frem til disse to udgaver.

Hvilken ville I anbefale ?