Saltvandsforum.dk

Hvad tænker folk om fordele / ulemper ift. ATS vs en makroalge som chaetomorpha i stort rum / refugium i sumpen?

ingen erfaring med ATS men hvordan et refugium fungerer kommer an på hvor meget mad det kommer derhen,det typisk snævert med det så med mindre du ikke specifikt fodrer det så må der laves en plan så man er sikker på refugiet får nok mad;)

Køre med begge dele så er lige med på en lytter

En ats er meget kraftigere hvis den fungere som den skal

begge dele er nok vejen frem + DSB:)
så lige nu overvejer jeg det optimale i at have alle 3

jeg har alle 3!
men mit akvarium fungere ikke optimalt lige pt, så lytter os lige med hvis der skulle komme noget interesant på banen

Om du fjerner nitrat og fosfat (og jod!) med mikroalger eller makroalger er i princippet lige meget. Begge dele virker.

Men ATS er måske mere besværlig at rense end at hive en håndfuld makroalger op?

Jeg ville selv vælge refugiet med makroalger fordi det samtidig er et godt sted at opformere pods

hmm jeg vil måske mene atsén er nemmere, nu har jeg jo begge dele, og der samler sig en maske snask i kammeret med makro alger.... så ved ikke om løsningen er at smide DSB under makroalgerne, men har kraftigt overvejet det

Okay retter mig lige ind har alle 3

problemet med DSB er at det kan vende og sker dette får man et problem

det har jeg ikke prøvet

caulerpa foreksempel optar ikke nitrat,måske lidt men hele omdannelsen ifra nitrat til nitrogen gas er en bakteriel process

jeg vil mene at en ats er nemmere at styre. du høster alger og der kommer nye og flere til alt efter nærring i akvariet.
funktion: Lidt tålmodighed og modifikationer hen af vejen må forventes. kræver lidt læsning om teknik og algevækst.

Refugium med makroalger har det med at blomstre (tror jeg man kalder det) og så gå til. i den proces udskiller de alt hvad de har i sig af po4 samt no3. det sker ikke så tit, men det sker. Jeg har selv oplevet det nogle år tilbage i et refugium. Dog er der mange der syntes det fungerer fint.
funktion: nemt at lave og fungerer med det samme. kræver ikke at læse meget om det.

DSB har jeg ingen erfaring med.
Funktion: tålmodigehd. kræver at man sætter sig ind i processen og opbygning

ALLE TRE ER SPÆNDENDE FILTRE!

ole kekkonen skrev:caulerpa foreksempel optar ikke nitrat,måske lidt men hele omdannelsen ifra nitrat til nitrogen gas er en bakteriel process

Her må du vist læse lidt mere på lektien, Ole. Prøv f.eks. at søge på scholar.google.com med søgeord som Caulerpa, nitrate og uptake - så skal du nok finde dokumentation for at Caulerpa optager nitrat

En af referencerne konkluderer: Caulerpa racemosa was the most efficient in the three-hour period in absorbing nitrate, having the largest decrease in nitrate concentration from 20-120 minutes of allotted time. While Gracilaria tikvhiae ended in the same concentration of nitrate at 40 mg/L, it was not able to absorb the amount of nutrients as quickly. For the absorption of phosphate, Gracilaria tikvahiae was able to absorb nearly all of the phosphate in the allotted time leaving only a concentration of .5 mg/L, showing the highest efficiency over time. For both nutrient trials, Chaetomorpha linum showed the least amount of uptake of excess nutrients.

ole kekkonen skrev:caulerpa foreksempel optar ikke nitrat,måske lidt men hele omdannelsen ifra nitrat til nitrogen gas er en bakteriel process

Lægger du noget dokumentation op for den påstand Ole ? , eller er det din egen mening ?.

det er min egen erfaring efter at have saltvand siden 90érne

ole kekkonen skrev:det er min egen erfaring efter at have saltvand siden 90érne

Jamen respekt for det, ikke dermed sagt det er korrekt ! , hver sin mening om det. (er det erfaringer fra større hårdt belastede fiske baljer , som vi andre har ? ) eller mindre dsb baljer uden større belastning ?.

Kan man ikke bruge caulerpa som fodder til sine fisk eller andre dyr også? Jeg tænker på, at de få gange jeg har haft lidt caulerpa i mit DT, så har mine kirurger flået det fra hinanden hurtigt.

ole kekkonen skrev:ingen erfaring med ATS men hvordan et refugium fungerer kommer an på hvor meget mad det kommer derhen,det typisk snævert med det så med mindre du ikke specifikt fodrer det så må der laves en plan så man er sikker på refugiet får nok mad;)

Når jeg lægger om så overvejer jeg at koble mit ene 160L direkte på returrøret fra DT. Så vil det jo få al overskydende mad og diverse andet "godt" fra DT hvor den største belastning er og fodre Caulerpa på den måde. Afløb fra Refugie går videre til sumpen/skummeren.

Eneste ulempe jeg lige kan se er at diverse pods som jo kommer heri vil ende i sokkerne og dermed ikke komme retur til DT.

Måske er det bedste at koble refugium på returpumpen så det får så rent vand som muligt og pods så kan løbe med retur til returpumpen og dermed tilbage i DT. Det er ene og alene at tage en beslutning og ændre rørene.

Jeg kan bare ikke finde ud af hvad der er bedst. I første løsning vil evt. Kauderni yngel (eller andre) i DT også ende i overløbet og fortsætte til refugiet og dermed have en vis chance for at overleve der.

I anden løsning vil jeg få flere pods i DT men miste ovenstående fordele.

What to do?

Hvis et refugium skal fungere som opdrætskammer af pods, skal vandflowet fra refugiet foregå som en langsom vandstrøm uden løftepumpe - f.eks. via et luftdrevet stigerør akkurat som i et gammeldags bundfilter. Så skades pods ikke.

Hvis du slås med for høje tin- eller jodværdier, skal du ikke fodre med Caulerpa fra refugiet. Så bringes metalionerne blot tilbage i akvariet. Caulerpa er kendt for at kunne optage en del af de uønskede metalioner. Du kan med andre ord nedbringe disse værdier med Caulerpa - forudsat du kyler Caulerpa ud med jævne mellemrum.

Mic4700 skrev:

ole kekkonen skrev:det er min egen erfaring efter at have saltvand siden 90érne

Jamen respekt for det, ikke dermed sagt det er korrekt ! , hver sin mening om det. (er det erfaringer fra større hårdt belastede fiske baljer , som vi andre har ? ) eller mindre dsb baljer uden større belastning ?.

vel jeg har ikke en sps koral have!sådanne konstruktioner er hverken normale eller specielt rev agtig eller sundt for organismene i dem.

Michael_F@det kan man godt men så eksporterer man ikke noget ifra baljen hvis man fodrer algene tilbage til fiskene så det snak om genbrug i stedet

FEM64@jeg har ikke engang en sump på mit akvarie pga plads mangel.men jeg kan godt lide ideen med et t stykke eller y forgrening i rørføringen.

nbd skrev:

ole kekkonen skrev:caulerpa foreksempel optar ikke nitrat,måske lidt men hele omdannelsen ifra nitrat til nitrogen gas er en bakteriel process

Her må du vist læse lidt mere på lektien, Ole. Prøv f.eks. at søge på scholar.google.com med søgeord som Caulerpa, nitrate og uptake - så skal du nok finde dokumentation for at Caulerpa optager nitrat

En af referencerne konkluderer: Caulerpa racemosa was the most efficient in the three-hour period in absorbing nitrate, having the largest decrease in nitrate concentration from 20-120 minutes of allotted time. While Gracilaria tikvhiae ended in the same concentration of nitrate at 40 mg/L, it was not able to absorb the amount of nutrients as quickly. For the absorption of phosphate, Gracilaria tikvahiae was able to absorb nearly all of the phosphate in the allotted time leaving only a concentration of .5 mg/L, showing the highest efficiency over time. For both nutrient trials, Chaetomorpha linum showed the least amount of uptake of excess nutrients.

At C. Racemosa har den største optagsevne/det største næringsbehov i forhold til No3, passer godt overens med mine observationer... Hos mig er C.Racemosa den første alge som kaster håndklædet i ringen når min No3 kommer ned i "ikke målbar" form. Denne undersøgelses konklusion får mig til at undre mig over at Chaetomorpha er så populær? Ved godt at den ikke går i "Rep. mode" ligesom Caulerpa, og at dette muligvis kunne være en af grundene, men stadig!

det er grunden...

mine C. Racemosa breder sig ikke :S de er kun at finde i mit refugium og har aldrig hart problemer med de breder sig :S heller ikke i mint tidligere akvarium hvor jeg ikke havde min kaninfisk.