Side 1 af 2

Månedens Akvarie - Januar 2007

: man 8. jan 2007 20:00
af Brian
Denne Månedens Akvarie byder på et lille gensyn med Mads Fisks (Mads Fisk) flotte saltvands akvarium.

For et år blev samme akvarium kåret til månedens akvarium her på siden.
Dengang så det således ud:
Billede I dag ser akvariet heldigvis væsentligt anderledes ud. Selvfølgeligt udvikles et akvarium i løbet af 12 mdr., selvom man bare giver det fred og ro udover den nødvendige pasning og pleje. Dog har jeg også lavet forandringer i selve akvariets setup, der gør, at det i dag ser anderledes ud end for et år siden. Det er især disse forskelle, jeg vil prøve at fokusere på denne gang. Efterhånden som jeg gennemgår akvariets udvikling, er der indsat billeder, fra den beskrevne tid. Hvis I vil læse om min introduktion til akvariehobbyen, vil jeg i stedet henvise jer til denne tråd: http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?t=2490

Derudover skal det siges, at jeg godt forstår, hvis ikke alle har tid eller lyst til at læse hele denne tekst igennem, men giv endelig en kommentar selvom I måske ikke har fået læst det hele igennem.


Jeg anser lyset for enormt vigtigt, når man skal holde de farvestrålende småpolyppede stenkoraller. Det er dels almindelig logik, at korallernes pigment, der netop skal beskytte zooxnthaellerne for lysets UV-stråler, også vil øges, når lysstyrken øges. Derudover er jeg kun blevet bekræftet i denne tankegang ud fra de erfaringer, jeg har gjort mig med dette akvarium. Da jeg startede akvariet op, prøvede jeg udelukkende med T5 rør. Der blev sat 6 stk. 39 W. T5 rør (4 hvide og 2 blå) op, hvilket jeg håbede ville være nok, til at kunne holde mine lyskrævende acroporafarvoritter.
Billede Billede Akvariet blev sat op med den populære stenopbygning, hvor der er en bunke sten i hver side, der mødes på midten, og der blev rimelig hurtigt smidt en håndfuld koraller i.
Flere af disse lyskrævende koraller blev hurtigt brune, og nogle af dem døde endda ret hurtigt. Godt nok var akvariet nyt og startet hurtigt op, men lyset fik hurtigt skylden, og 2 af T5 rørene blev erstattet med 2 stk. 150 W. HQI-lamper.
Billede Efter lysskiftet var det tydeligt, at flere af korallerne begyndte at trives bedre med det nye lys, men hver eneste gang jeg prøvede med den lyskrævende Acropora tenius, blev korallen brun. Heldigvis døde de ikke, som de gjorde, da der kun var T5 lys, men blå koraller, der bliver brune, er heller ikke noget, jeg ønsker at acceptere. Derfor blev de to 150 W. lamper erstattet med to stk. 250 W. HQI-lamper, så der nu var 656 W. lys over akvariet. Ydermere blev det ene hvide rør på 10.000 kelvin skiftet ud med et lyserødt på 1000 kelvin. Den usædvanlige farve blev valgt efter en filosofi, som jeg læste, at en japaner brugte med succes. Idéen går ud på at belyse korallerne med så mange forskellige farvekombinationer som muligt, så korallerne danner forskellige farver pigment, for at beskyttes mod de forskellige farver lys. Om det rent faktisk virker, kan jeg selvfølgeligt ikke vide, men det giver en flot nuance i akvariet med disse farver, så alt i alt er jeg tilfreds, uanset om korallerne rent faktisk får mere farve eller ej.
Billede Efter lysskiftet begyndte der at ske noget! Korallerne begyndte at få farve, og alt i alt overlevede det hele. Det var nu, der skulle fokuseres på de andre parametre så som vandkvaliteten, hvilken bestemt også skal være i orden, for at få de optimale farver frem på korallerne.

På grund af en høj nitratværdi (over 50 mg/l.) havde jeg installeret et lille refugium, hvori der kom nogle Caulerpa taxifolia. Et sådan refugium kan kun anbefales. Udover algernes rensende effekt på nitrat og fosfat giver det et optimal miljø for diverse copepoder, der kan yngle uforstyrret i refugiet, for senere at blive skyllet op i akvariet, hvor fiskene får glæde af dem som foder. Udover refugiet investerede jeg i et lille 1-liters svovlfilter fra AquaMedic. Allerede efter to mdr. var nitratværdien nede på nul. Siden nitratværdien har været bragt ned på 0, har jeg ikke kunnet få gang i nitratfilteret igen. Derfor er filteret ikke tilkoblet systemet for tiden.

Der er hele tiden blevet tilsat calcium ved hjælp af en korallin 1501 kalkreaktor og dosseret sporelementblandingerne Strontium, Iodine, Trace Hard og Boron fra Salifert. Men efterhånden som der kom flere og flere koraller til, skruede jeg mere og mere op for dosseringen. Som det er nu, dosserer jeg, hvad der ville svare til et 450 l. akvarium. Dette gør jeg, fordi jeg med mine mere end 100 koralkolonier har flere koraller, end de fleste andre har i et 250 l.
Billede Da akvariet havde kørt i cirka 8 mdr. skete der et uheld, mens jeg var væk en enkelt nat. Mit manometer, der styrer mængden af CO2, der lukkes ud i kalkreaktoren, gik amok, og på under 18 timer blev der tømt næsten 2 kg. CO2 ud i vandet. Da jeg kom hjem, 18 timer efter jeg tog af sted, var CO2-flasken helt tom, og pH-værdien i akvariet var på 6,5. Dette medførte, at næsten alle mine fisk døde, og korallerne mistede farverne eller døde. Eftersom der lå en masse døde fisk bag stenopsætningen, måtte jeg have alle de levende sten op, så fiskene kunne komme ud. Korallerne blev taget op i 3 flamingokasser, og jeg gik i gang med at indrette akvariet på ny.
Billede Billede Da akvariet skulle indrettes igen, var jeg klar over, at det ikke skulle indrettes, som det så ud før. Jeg var egentligt tilfreds med akvariet, som det så ud før uheldet, men jeg ved, at man aldrig kan få det 100 % lige som før, så hvis det er det, man stiler efter, bliver man ofte skuffet. Derudover ville jeg prøve at lave en mere spændende stenopsætning, der kunne give mere visuel dybde. Derfor gik valget på et mere søjlepræget tema.

Først blev alle søjler bygget op i levende sten, men få dage efter byttede jeg den forreste søjle ud med en keramiksøjle. Sådan en keramiksøjle er en del nemmere at arbejde med, da den ikke skvatter sammen, som en søjle af levende sten kan finde på at gøre. Når jeg ser på rifferkeramik, må jeg ærligt indrømme, at jeg ikke tror det nogensinde får samme rensende effekt som rigtige levende sten, for det er altså ikke lige så porøst som rigtige levende sten. Dog kommer de hurtigt til at ligne rigtige levende sten, og så længde den overvejende del af opbygningen består af levende sten, bør man uden problemer kunne have noget keramik til de mere avancerede opstillinger. I hvor høj en grad sådan en søjleopbygning er naturlig, kan man selvfølgeligt diskutere. Jeg må da indrømme, at jeg ikke har set virkelige koralrev med sådanne små søjler, som der er i mit akvarium. Men når man går et akvarium igennem, er der alligevel en masse ting, der ikke er som i naturen, og det forventer man vel på sin vis heller ikke, når man ser på et akvarium. Uanset hvad så har jeg ikke fortrudt denne stenopsætning, da jeg synes akvariet får mere dybde, og man ydermere får større flader at placere koraller på.
Billede Uheldet medførte ikke bare et stort pengetab på koraller og fisk, men også en ubalance i akvariet. Der var en masse gavnligt mikroliv, der døde, så der kom lidt tendenser, der mindede om en modningsfase. Når sådan noget sker, tænker man selvfølgeligt på, hvad man kan gøre for at forhindre, at det sker igen. Derfor blev der indkøbt en magnetventil og en ekstra pH-probe til IKS-computeren. PH-værdien i kalkreaktoren styres nu hele tiden af IKS-computeren, der lukker for magnetventilen, hvis vandet i reaktoren bliver for surt. Denne tekniske opstilling kan jeg derfor kun anbefale folk at få, hvis de kører med kalkreaktor.

Tiden efter uheldet medførte en masse dødsfald på både koraller og nye fisk, jeg prøvede at introducere. I det hele taget så akvariet ikke særlig velfungerende ud.
Billede Månederne gik, og akvariet begyndte igen at få det bedre. Livet på stenene begyndte at komme tilbage, og korallerne begyndte at få noget farve igen. Det hjalp også kraftigt at få skiftet min AquaMedic MidiFlotor ud med en Deltec AP600, som er tilsluttet systemet med en bypass fra nedløbsrøret til sumpen. Denne skummer opsamler langt flere proteiner end min gamle MidiFlotor gjorde, og jeg er derfor langt mere tryg ved at smide en stor portion foder i akvariet til glæde for både fisk og koraller. Jeg vil altid anbefale at få en kraftig skummer tilsluttet akvariet. Dog må jeg også være ærlig at sige, at en MidiFlotor sikkert vil være tilstrækkeligt for massere 250 l. akvarier. Jeg vil bare gerne have en del fisk (flere fisk end de fleste andre har i et 250 l. akvarium), og derfor er en ekstra kraftig skummer også enormt vigtig for mit akvarium.
Billede Lige som alt var godt, skulle akvariet selvfølgeligt lige have et slag tilbage igen. Under min behandling med produktet FlatwormExit, som skulle fjerne mine mange hundredvis af planaria, døde flere af mine fisk, og korallerne mistede igen farve, ligesom ved CO2-uheldet. Denne gang åbnede jeg ikke op til stenopsætningen. Dels kunne jeg få de fleste fisk ud uden, og dels virkede det ikke som om, mikrolivet i stenene led voldsom skade under behandlingen, som ved CO2-uheldet. Ydermere havde jeg jo også fået en langt kraftigere skummer til at fjerne evt. forureninger fra døde fisk.

Nu har de fleste af korallerne fået deres farver igen, og vokser der ud af. Dog mangler min store grønne Acropora, der står op ad bagruden ved højre stenbunke stadig noget farve.

Jeg legede lidt med tanken om at skifte mine 2 stk. 250 W. lamper til 2 stk. 400 W. for at få endnu mere farve, men denne tanke skrottede jeg igen efter kort at have afprøvet idéen med et par lånte lamper. Akvariet blev simpelthen overbelyst, så det ikke var behageligt at kigge på synsmæssigt.

Akvariet står rimelig pænt, og passer sig selv. Dog kan jeg alligevel ikke lade være med næsten hele tiden at rette på et eller andet for at få det til at stå helt perfekt (måske endda for perfekt i forhold til det naturlige koralrev). Jeg fodrer for det meste to gange om dagen. Først en omgang med noritang, der sættes i en hjemmelavet holder, som fiskene kan spise fra. Senere på dagen får de også en stor terning af min egen foderblanding, der er lavet med disse blandingsforhold:

100 g. artemia
75 g. (7 cl.) gulerodssaft
60 g. mysis
60 g. krill
55 g. cyclops
50 g. "discus food"
50 g. micro plankton
45 g. (4 cl.) rødbedesaft
40 g. "marine mix"
40 g. hakkede muslinger
30 g. hummeræg
30 g. fiskeæg
15 g. MEGET finthakket hvidløg

Endnu engang forsøger jeg mig med de lidt mere ukendte teorier. Denne foderblandings indhold af gulerodssaft og rødbedesaft stammer for nogle forsøg, tyskerne lavede, der viste, at især skiveanemoner fik flottere farver, når der blev dosseret gulerodssaft. Eftersom rødbede også indeholder meget pigment, røg der også lidt af dette i. Endnu en gang ved jeg ikke, om det har den store betydning, men jeg er da tilfreds med mine korallers farver.

Sådan ser mit akvarium og dets beboere ud nu:
Billede Jeg har især kastet min kærlighed over den storpolyppede stenkoral Trachyphyllia. Deres kraftige farver og deres bevægelser som en stor blævrende slimklump er ret fascinerende.
Her er en omgang billeder af mine Trachyphylliaer:
Billede Billede Billede Billede Billede Billede Her er lidt andre billeder af akvariets beboere:
Billede Billede Billede Billede Billede Billede Billede Billede Billede Billede Billede Billede Billede Billede Billede Billede Billede Billede Hvis jeg skal nævne nogle fremtidige projekter for akvariet, står den i høj grad på at få udryddet mine mange pestanemoner. Selvom jeg egentligt er imod C. rostratus som akvariefisk, bliver det nok udvejen at få sådan en til at fjerne dem, nu hvor mine mange Wurdemaniirejer ikke gør deres job tilstrækkeligt.

Ris og ros modtages naturligvis som altid gerne i denne tråd ;)

: man 8. jan 2007 20:14
af DennisS
Super nice koraller du har mads... det ser virkelig godt ud...

: man 8. jan 2007 20:14
af Mathias_C
hold fast det har været igennem noget af en udvikling i løbet af 12 mdr...! :TH ser bare kanont godt ud flotte billeder, og meget farve :D

: man 8. jan 2007 20:24
af Celia
Jeg syntes det er dejlig med al den tekst :)

Flotte billeder jeg deler bestemt din kærlighed til Trachyphyllia korallerne, de er helt fantastiske.

Jeg syntes din stenopsætning er fin og det ser da ud til at være på rette spor igen. :)

Gør du noget ved salaten før du fodre med den ?

: man 8. jan 2007 20:34
af Hvam
Fuck du er trals, jeg bliver jo aldrig tilfreds med mit når du slynger sådan nogle billeder op.

Total nice faver du har fået blandet sammen der og kanon fed Musling.

Hvad har du af lys og hvilken mærker bruger du samt Kalvin, blå, osv???

: man 8. jan 2007 20:37
af wondersurfer
super balje

: man 8. jan 2007 20:40
af thomas_w
Super flot akvarie Mads! :HE Det er sjovt at se hvor meget der er sket siden det første akvarie, og hatten af for at du har fortsat hobbyen tråds dine uheld. Du har sandelig fået samlet nogle lækre ting - du må have nogle gode forbindelser.

Jeg har også nogle pestanemoner og en c. rostratus, men den har aldrig taget en pestanemone. Jeg har tidligere haft en rostratus som spiste alle mine pestanemonerne, men desværre gik den på mine Trachyphylliaer - og så blev fisken solgt :evil:

: man 8. jan 2007 20:42
af Ronny
det er bare super flot med alle de fine koraller. 13 herfra

: man 8. jan 2007 21:03
af Mikkel E
Ronny skrev:13 herfra
Hvad skal det sige? Hvis det er karakteren du henviser til, så er den gået hen og blevet forældet :T

Jeg synes det er utroligt at du kan holde alle de fisk, men du kan jo selvfølgelig også bare smide den over nakken, hvis der er problemer.
Bruger du nogle sporestoffer til at holde sådan et akvarie så flot?

: man 8. jan 2007 21:13
af Daniel1
Virkeligt flot. Er vild med dine koraller

: man 8. jan 2007 22:38
af RonniA
Super folt andet er der ikke at sige... :D

: man 8. jan 2007 22:53
af Henrik_skb
Hold da k... det er flot. Din stenopsætning er blevet bedre og bedre for hver gang. :R

: man 8. jan 2007 23:00
af BS
Stående applaus herfra!
Havde skudt det til at være et større akvarie end 250L hvis du ikke havde skrevet det.

: man 8. jan 2007 23:23
af T1000
fedt akvarie mads det ser bare godt ud

: man 8. jan 2007 23:45
af mads-fisk
Tak til alle for jeres rosende ord!
Celia skrev:Jeg syntes det er dejlig med al den tekst :)

Flotte billeder jeg deler bestemt din kærlighed til Trachyphyllia korallerne, de er helt fantastiske.

Jeg syntes din stenopsætning er fin og det ser da ud til at være på rette spor igen. :)

Gør du noget ved salaten før du fodre med den ?
Jeg dypper den lige i kogende vand i 5-10 sekunder.
seadooman skrev:Fuck du er trals, jeg bliver jo aldrig tilfreds med mit når du slynger sådan nogle billeder op.

Total nice faver du har fået blandet sammen der og kanon fed Musling.

Hvad har du af lys og hvilken mærker bruger du samt Kalvin, blå, osv???
Jeg har to stk. 250 W. HQI-lamper, hvor den ene ballast er en minibasic og den anden er en giesemann. Disse bliver dog snart skiftet ud med elektroniske ballaster istedet. HQI-pærerne er begge AquaConnect 14000, hvilke giver et flot og klart lys.
Ydermere er der 2 blå T5 rør på 39 Watt, et 39 watt hvidt på 10.000 kelvin og et 39 watt lyserødt på 1000 kelvin.
Mikkel E skrev:
Ronny skrev:13 herfra
Hvad skal det sige? Hvis det er karakteren du henviser til, så er den gået hen og blevet forældet :T

Jeg synes det er utroligt at du kan holde alle de fisk, men du kan jo selvfølgelig også bare smide den over nakken, hvis der er problemer.
Bruger du nogle sporestoffer til at holde sådan et akvarie så flot?
Filteret skulle nok kunne tage de mange fisk, så det eneste, der begrænser er de fysiske forhold. Dog har jeg også forsøgt mange gange med forskellige fisk, der er blevet slået ihjel enormt hurtigt af mine kirurgfisk.

Som der også står i teksten dosserer jeg sporelementblandingerne Trace Hard, Strontium, Iodine og Boron fra Salifert. Jeg dosserer i en mængde, der svarer til et 450 l. og ydermere dosserer jeg ekstra magnesium.

: tirs 9. jan 2007 00:57
af Lord Mike
Så meget du dog har været igennem, men HVILKET resultat :shock:

Rigtig flot Mads :RE

: tirs 9. jan 2007 00:59
af Ramses
Flot Mads

Jeg ved jo hvor meget du arbejder på det, og selv om det nogen gange kan virke lidt håbøst, gir du aldrig op..

Super resultat..

Snakkes

: tirs 9. jan 2007 01:23
af spdiving
Flot akvarie Mads.

Hvad er det for en Tridacna på det sidste billede ?
Den er pisse flot.

Steen

: tirs 9. jan 2007 12:13
af BS
Kan du forresten ikke komme med et nærbillede af din hjemmelavede nori tang klemme?

: tirs 9. jan 2007 15:34
af Peters1
Det ser rigtig godt ud Mads. Der er virkelig knald på de farver :TH men det begynder da snart at knibe med pladsen.... Men når du løber helt tør for plads så sender du bare korallerne over broen :beer: :K

: tirs 9. jan 2007 16:37
af Robcus
Det er meget lækkert akvarie du har.
Gid mit kommer til at se sådan ud, men det kommer vel efterhånden, nu har jeg da ihvertfald fået en del fisk i mit, men korallerne kommer stille og roligt i, og gerne i fragmentform, da det jo gerne er billigere.
Men two thumbs up herfra.

: tirs 9. jan 2007 17:48
af Brian
Også en heads up her fra !

Flotte koraller og du skal se at få dem til at vokse så du kan sælge nogle flotte fragmenter ;)

: tirs 9. jan 2007 17:49
af ole kekkonen
du har en utrolig evne at få puslespillet samlet og din nye søjle beviser blot dette.(du må have indrettet mange akv.)

jeg vil bare sige det er en nydelse at se de dejlige farver du presterer til det yderste!

: tirs 9. jan 2007 20:01
af muldfred
ja super flot akv mads må snart se det IRL

: tirs 9. jan 2007 21:48
af Kirurgfisk
Hej Mads - rigtig flot akvarie - det ser hamrende godt ud , men du ved sku også hvad du gør :TH

: ons 10. jan 2007 04:29
af UrbanSage
Ser sgu godt ud :) tillykke med titlen!

: ons 10. jan 2007 14:52
af jenserm
Helt fantastisk flot - meget god sammensætning af farver, det ser skide godt ud!

: fre 12. jan 2007 11:31
af Per A
Kanon over alt! :RE

Godt man ikke skal betale din el-regning :HA

: ons 14. mar 2007 08:22
af Mike-her
normalt hader jeg blå baggrund på et akvarie. men korallerne i dette vejer virkeligt dette op.

for ***** det er lækkert! jeg bliver vild!

: søn 30. sep 2007 07:03
af karinapeter
:RE