Lige en update herfra. Jeg har ikke saltvand mere, som I ved, men har nu fået sat mit gamle akvastabil 325 liters op, hvor saltvandsakvariet stod og har indrettet det med sten, en stor trærod samt lyst flodsand. Baggrunden er malet blå, og så har jeg sat nogle enkelte robuste grønne planter ned (Cryptocoryne Balancae - hammerslået Cryptocoryne)
I går hentede jeg så 25 stk Tropheus Kasanga (red Rainbow) ungfisk og F1 hos en privat opdrætter i Ålborg, og i dag har jeg så kunnet nyde synet af flokken i akvariet. Det er en flok særdeles livlige
fisk, som farer rundt i akvariet. Og hele tiden er der små revirkampe mellem hannerne, så der er nok at se på. Nu venter jeg bare på, at fiskene skal få deres endelige farver i løbet af det næste halve år, og så kan vi jo håbe på noget yngel.
Jeg kører efter "kaosprincippet" Det betyder, at du har så mange
fisk, at de meget territoriale hanner som er meget aggressive, ikke får mulighed for at opretholde deres revirer, hvilket dæmper gemytterne en del, og alligevel kan man få em til at yngle
Og som gammel inkarneret saltvandsnørd sidder I sikkert og tænker: Var beslutningen om at stoppe rigtig/forkert. Vil man savne det osv.
Og hvis boet skal gøres op vil jeg sammenfatte til følgende:
Det savner jeg:
1: farverne på korallerne og spændingen ved at se dem gro.
2: Livet i akvariet, hvor der selvom, du har haft akvariet i mange år, altid var noget nyt, der pludselig poppede op af liv, som du ikke havde lagt mærke til før.
3: Forummet og nogle af dem, jeg har snakket med og været sammen med
4: Fiskene - nogle af dem fik man jo næsten et personligt forhold til efter flere år i baljen
5: udfordringerne og tilfredsstillelsen ved at kunne få det til at køre
6: det spændende liv med alle invertebraterne, som er i saltvandet, som på mange måder var mere spændende end fiskene, synes jeg
Hvad har jeg så fået til gengæld?
1: En gladere kone: mindre svineri på parketgulvet - færre kontotømninger
2: Ingen fordampning med risiko for skimmelskader (jvf tråden pt om samme)
3: En halvering af strømforbrug og vandforbrug = kæmpebesparelser samt meget lavere driftsomkostninger
4: Tryghed - skal ikke bekymre mig om vand på gulvet - vænnede mig aldrig rigtigt til sumpprincippet og vand ud af bunden og retur. Og der var så meget
teknik, der kunne gå i stykker.
5: ferieproblemerne er løst. Tanganyika cichlider kan sagtens klare sig alene i 14 dage og ellers er det problemfrit at få naboen til at hælde lidt foder fra kuverter i akvariet et par gange.
Akvariet er næsten lige så flot, synes jeg, men selvfølgelig noget andet.
Og så er der liv og glade dage i det, hvor fiskene som nævnt er særdeles livlige, og det er hammer spændende at følge med i adfærden allerede nu.
Så hvis man ikke lige er til saltvand på grund af driftsomkostninger, fordampning, osv vil jeg helt klart anbefale Tanganyikacichlider, for dels minder aquascapet om saltvand, især hvis man bruger kalksten), adfærd kan også minde om saltvandsfiskene. Og så tror jeg, det er lige så udfordrende at forsøge at få yngel
Jeg skal nok snarest muligt lægge nogle billeder op, så i kan se akvariet
- så nej pt fortryder jeg ikke min beslutning
MVH
Jerslev
Jeg har brugt ialt: 150 kr på flodsand, 250 kr for en Tunze Steam 1800 liter, samt 2500 kr på
fisk. Sten er samlet på markerne, træroden havde jeg, ligesom spandpumpen og lyset (3 x 54 w T5 rør). Foder til en måned har jeg fået med fra sælger
Akvariet har kørt i lidt over en uge for at få bakteriekulturen op i filteret