Side 1 af 1

Maxspect revitaliseret

: tirs 19. aug 2014 22:29
af nbd
Min Maxspect G2 170 Watt dødede sidste år på det tidspunkt hvor akvariet alligevel skulle lukkes ned i forbindelse med vores flytning til Sydney. Knap halvdelen af dioderne ville ikke lyse, på trods af jeg havde fået skiftet en kreds i styringen og adskillige dioder. Den fungerede i godt og vel tre år, hvilket ikke er særligt længe. Far er skuffet :(

Her i foråret startede jeg saltvand op igen, og havde brug for en ny lampe. Jeg havde hverken lyst til en møgdyr lampe eller en ny Maxspect med pornolys. Samtidig havde jeg jo den gamle Maxspect, som har et udmærket design. Valget faldt derfor på en DIY-løsning med den gamle Maxspect som heatsink.

Moente gav gode råd til LED-sammensætning :beer: . Herefter kontaktede jeg Martin fra DIY-AquaLight, som gav et tilbud på en totalrenovation (3.600 kr. inkl. Cree LED, driver, lydløse blæsere(!), styring og ikke mindst montering). Lampen fik følgende farver fordelt på 4 kanaler:

1. 28 blå og royal blue
2. 20 neutral white
3. 4 violet
4. 2 røde og 2 grønne

Jeg har fuld kontrol over farver og lysintensitet vha. den lille computerstyring. Pt. kører blå, hvid og violet på 90% og rød/grøn på 25%. Computeren har sunrisefunktion, dvs. lyset blænder gradvist op/ned over en halv time.

Jeg indrømmer, at for den samme pris kunne jeg have fået en spritny Maxspect. Men jeg ville ikke have fået friheden til selv at vælge farver. Heller ikke sunrise-funktionen. Eller mulighed for at udskifte dele efter behov (f.eks. udskiftede Martin mine 2 UV LED med violet fordi jeg savnede lidt mere farve). Martin har ydet en super service :GO , hvilket gør at jeg er helt tryg ved en DIY-løsning (jeg har absolut IKKE forstand på elektronik!).

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Re: Maxspect revitaliseret

: ons 20. aug 2014 00:06
af Marco R
Tillykke med din gamle "nye" lampe og den giver et rigtig naturligt flot lys :happy:

Re: Maxspect revitaliseret

: ons 20. aug 2014 09:21
af ole kekkonen
flot lys det gir!har du målt par?

Re: Maxspect revitaliseret

: ons 20. aug 2014 10:22
af nielsk
Fed lampe Niels - men den ser mig nu noget porno agtig ud i farverne - lige min stil.
Skal vi ikke se et billede af korallerne. Dine florida skiver må da elske det lys

Re: Maxspect revitaliseret

: ons 20. aug 2014 13:37
af nbd
Takker :beer:

Jeg har ikke målt par. Jeg har monteret en Watt-måler for at følge med i forbruget. Når lampen er slukket bruger den 6 Watt, og i løbet af dagen når den op på 130 Watt. Med 56x 3 Watt burde lampen bruge 170 Watt (akkurat som den gamle). På Meanwellen sidder der en drejeskrue, som (vist nok) er til at skrue op for effekten. Selv om Cree LED kan tåle en del, vil jeg ikke køre dem for tæt på deres øver grænse. Jeg nøjes derfor med 130 Watt ;-)

Korallerne er glade for lyset, men måske er lyset for kraftigt oppe på stenene til blødkoraller? Jeg må prøve at tage et billede af akvariet...

Re: Maxspect revitaliseret

: man 22. sep 2014 18:44
af nbd
nielsk skrev:Fed lampe Niels - men den ser mig nu noget porno agtig ud i farverne - lige min stil.
Skal vi ikke se et billede af korallerne. Dine florida skiver må da elske det lys
Hopla

Billede

Re: Maxspect revitaliseret

: man 22. sep 2014 18:50
af AndersBoerglum
:GO Det der! - Det er dælme flot. Sikke flotte, og struttende koraller :W
Og fed ombygning af en gammel lampe.

Re: Maxspect revitaliseret

: man 22. sep 2014 18:53
af pederrevnørd
Helt enig - TOP-klasse. :-)

Mvh
Peder

Re: Maxspect revitaliseret

: man 22. sep 2014 19:02
af nbd
Takker :-)

Men jeg synes det er svært at gengive farverne korrekt... :-(

Re: Maxspect revitaliseret

: man 22. sep 2014 20:10
af ole kekkonen
prøv at ret kameraet mod en hvid flade ved at trykke knappen halvt ned også peg over på baljen og skyd,virker her

Re: Maxspect revitaliseret

: man 22. sep 2014 23:48
af Benny
Det er ikke den bedste måde at sætte hvid balancen, og hvad med focus og lysmåling, de er jo også en smule vigtige :)