Opdatering af mit "ubalance" problem.
: lør 26. jul 2014 21:03
Først vil jeg (igen) undskylde for kvaliteten af billederne. De er taget med mobilen, da jeg ikke magtede at skulle billedbehandle (hvilket jeg heller ikke er ret god til) heri varmen.
Billederne er mest med for at illustrere og for at bløde lidt op på alt det skrevne. Jeg håber ikke de forvirrer for meget.
Jeg er nu kommet så langt, så jeg mener at jeg har fundet en mulig forklaring på det som sker i mit akvarie – måske.
Man kunne kalde det en hypotese, baseret på observationer af akvariet, samt på de facts jeg har fået fra de erfarne akvarister jeg har skrevet sammen med, de samtaler jeg har haft med 4 forskellige biologer, samt fra det jeg har kunne læse mig til i bøger og på nettet.
Alle oplysninger er så vidt det har været muligt, baseret på mere end én kilde.
Alligevel er det kun en forsigtig formodning om, hvad der egentlig skete – for mange af de tegn/beviser jeg har observeret, kunne også være forårsaget af andre faktorer.
Det er dog en kendsgerning, at der opstod en ubalance og den er udløst af et eller andet.
Det er dette ”et eller andet” jeg tror jeg har et godt bud på nu.
Dette indlæg er egentlig en fortsættelse/opfølgning på min ubalance tråd og på Jod tråden.
Ubalancetråden: http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=1&t=67640" onclick="window.open(this.href);return false;
Jod tråden: http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=4&t=68513" onclick="window.open(this.href);return false;
Men for ikke at mudre det hele, synes jeg det var nemmest at lave et separat indlæg om det.
Nogle af oplysningerne kan derfor godt virke som ”gamle oplysninger” da de har været nævnt i de to indlæg.
Nu har jeg så samlet det hele til den foreløbige konklusion, som jeg vil beskrive så godt jeg kan.
Hvordan udartede det sig?
Der så ud til at være et generelt ubehag hos mine koraller. Men det kunne ikke defineres nærmere.
Pludselig begyndte nogle Staghorms at få STN. Men det holdt sig til denne type.
Forholdsvis kort herefter, begyndte andre typer at blive ramt. Små frags døde fra den ene dag til den anden. Men også større kolonier blev ramt, bla to store eksemplarer af røde A. millepora og prostata.
Det så ud som om, at det ”kun” var i DT den var gal, da der ingen angreb var i fragtanken og plejeakvariet.
Det ændrede sig efter nogen tid, så også disse blev ramt.
Specielt omkring fragtanken, kunne det have med den langsommere opblanding af vandet at gøre.
Fragtanken blev senere ramt, men er så også længere tid om, at bedres, måske pga blandings – problematikken. Fraftanken reagerer langsommere end de to andre systemer på samme anlæg.
Det virkede som om det havde med vandet at gøre.
Der begyndte at komme alger i fragtanken. Røde alger i mængde, på sideruderne, på bund og eggcrates.
Og der kom Cyano i fragtanken, hvilket jeg ellers ikke kender til. Disse ting er ikke observeret i de to andre systemer.
En underlig brun alge tog også fat i toppen af min hystrix i DT. Den ses kun i DT og kun i et bestemt område.
Hele situationen var meget deprimerende og jeg anede ikke hvad jeg skulle stille op, for det blev kun værre.
Hvad har jeg gjort:
Som nævnt tidligere, kontaktede jeg en af de biologer jeg kender og han mente, at der måtte være tale om en biologisk reaktion af en art.
Kuren var – at bevare stabiliteten, fortsætte med de sædvanlige rutiner og ikke ændre noget.
Da der ikke bliver tilsat noget til akvariet, så var mulighederne for grunden til situationen, ret begrænsede.
Så jeg fortsatte med mine ugentlige vandskift og satte mig på mine hænder og ventede.
Første mulighed for en forklaring:
Det fortsatte med at eskalerer. Flere og flere koraller bukkede under og jeg skal ærlig indrømme, at jeg begyndte at miste modet. Jeg overvejede om jeg skulle lægge det hele ned og begynde forfra.
Jeg havde også tanken om, at stoppe med saltvand for en periode og evt lave det hele om til Discus akvarie - eller genoptage mit hold af killifisk. Jeg har hele mit killi-anlæg stående og det ville bare kræve en rengøring og så var det klar. Desuden er der en årlig udstilling til efteråret, så jeg ville her kunne få nogle nye spændende arter at starte op på.
Jeg havde nok også lidt Luc Loyen´s (jawsee) ulykkelige hændelse lidt i tanke (uden sammenligning i øvrigt).
Han havde nok et af de smukkeste akvarier overhovedet og var en stor inspiration for mig pga hans måde at køre sit akvarie på. Hans hændelse resulterede desværre i, at han stoppede helt.
For dem der ikke har set det før : http://www.reefcentral.com/forums/showt ... ?t=2024237" onclick="window.open(this.href);return false;
Nedturen starter på side 43 og frem.
Jeg er af natur meget stædig og er ikke sådan én som giver op, men der skal være en rimelig mulighed for at få fremgang og her synes alle muligheder at være udtømte.
Så det var dystre tanker der prægede den periode.
Gode saltvandsvenner hev fat i mig og bad mig om at tage mig sammen. Og tak til dem for det.
Nu har jeg i hele akvariets levetid, siden det blev omlagt i sommeren 2010 kun set fremgang.
Alt er vokset så korallerne måtte beskæres løbende. Ikke ét tilbageslag.
Så er der lidt ”skaberi” over det, når man jamrer over modgang. Så jeg tog en tudekiks og forsøgte at være konstruktiv.
Som en sidste mulighed sendte jeg en vandprøve til Flemming for at få en analyse af vandet hos Triton, som flere også foreslog i min første ”ubalancetråd”.
Og her kom for første gang noget jeg aktivt kunne bruge, til at komme videre.
Den viste lidt forskellige ting, nogle af dem var i de ”små” elementer, som nok ikke havde med mit problem umiddelbart at gøre.
Men den viste, at der var et alarmerende højt indhold af Jod. Der var også målbar forhøjelse af kobber, men ikke noget der giver anledning til indgreb overfor det.
Men Jod indholdet var på 240µg (µg = microgram), hvor den værdi man tilstræber ligger på 60µg, dvs en forhøjelse på 300%.
Det er skadeligt for korallerne på sigt, så nu havde jeg endelig noget at gå efter.
Jagten på synderen:
Nu skulle jeg så finde ud af, hvordan det Jod var kommet ind i akvariet. Jeg tilsætter ikke Jod, så det kunne udelukkes. Biologen sagde med det samme ” vandskiftet”! Din saltblanding indeholder sikkert for meget Jod, måske ved en fejl.
Jeg skifter ca 6% (120 L) hver uge og har gjort det i ca 2 år. Så det er rigtig mange liter vand der er kommet i.
Tom (Gnizten) var med inde over, da han kører på samme måde som jeg – med samme salt.
Så vi kunne udveksle måleresultater og diskuterer metoder og fremgangsmåder.
Jeg lavede en bøtte med friskt saltvand og lavede en Jodtest af denne og én af DT. Det samme gjorde Tom.
Det friskblandede saltvand røg helt ud af skalaen og det gjorde det prompte. Der var ingen ventetid på farveskift. Da sidste dråbe af den sidste reagens ramte vandet, var den helt ude af skalaen.
Da jeg bruger De Jong salt, så tog jeg kontakt til dem. Lavede en beskrivelse af forløbet og spurgte om de evt havde haft en fejlproduktion. Jeg vedhæftede en liste over de batch numre jeg havde anvendt.
Ret hurtigt fik jeg et svar fra en medarbejder hos De Jong. Han bekræftede at der er meget Jod i deres saltblandinger, men han havde ikke hørt at det gav anledning til problemer før og de bruger det da også selv i deres akvarier.
Herefter kom Arie De Jong selv på banen og ham har jeg haft en god, løbende faglig dialog med.
Han bad om mine målinger fra Triton og tilbød at prøve at hjælpe med en forklaring/løsning på problemet.
Da han fik dem, vendte han tilbage med et svar. Han mente ikke at den høje Jodværdi i sig selv, slog mine koraller ihjel.
Han forklarer, at forskellen på billigt salt og på de dyrere produkter – er indholdet af sporelementer.
Salt koster intet, det er sporelementerne og tilsætningen af dem, der fordyrer produktet.
At den høje Jod værdi i sig selv, ikke slår korallerne ihjel, passer meget godt med de udtalelser som jeg har fået fra de 4 biologer, som jeg har kontaktet.
Der ligger ingen videnskabelige beviser for, hvor meget der skal til før korallerne dør. Men alle er enige om, at man ikke skal over det anbefalede på 0,06 som svarer til 6o µg.
Da Jod ret hurtigt forsvinder ud af systemet, det optages bla i algerne, så kræver en forhøjelse af den størrelsesorden som jeg har, en stadig, løbende tilførsel af Jod – og den har jeg fået via mit regelmæssige ugentlige vandskift på ca 6%.
Jeg har fået en fortegnelse over indholdet af sporelementer i 5 forskellige saltmærker + NSW.
Desværre er De Jong salt ikke i mellem, men den kender jeg jo allerede – den ligger sandsynligvis på 0,24 = 240 µg
De andre fabrikater ligger noget under, typisk mellem 60 – 80 µg, et enkelt andet mærke har den samme høje værdi 240 µg. NSW opgives til at ligge mellem 48 – 80 µg
Red Sea Pro opgives på deres hjemmeside til at ligge på 60 µg, men ifølge både Toms og mine målinger, så ligger den lidt højere. Vi får begge en måling der siger > 90 µg , men det kan skyldes en måleunøjagtighed.
Jeg er ikke i tvivl om, at den høje Jodværdi i første omgang må tilskrives det brugte salt – De Jong Salt.
Nye spørgsmål:
Det er jo det der er så herligt/irriterende ved videnskabsfolk.
Alle sætninger indeholder gerne ord og vendinger som, ”man kunne forestille sig”, ”det kunne betyde”, ”sandsynligvis vil det medføre” og ” måske har det den virkning”. De lader altid en mulighed stå åben.
Jeg har stort set aldrig hørt ” Dét her sker, hvis du gør dét der”. Og jeg har talt med en del videnskabsfolk igennem tiden.
Men måske er det bare endnu et bevis på at, ”jo mere vi ved, jo mere finder vi ud af vi ikke ved”.
Spørgsmålet er så nu:
HVIS DET IKKE ER DEN FORHØJEDE JODVÆRDI DER HAR SLÅET MINE KORALLER IHJEL, HVAD ER DET SÅ?
En af de adspurgte biologer kom måske med et brugbart svar.
Den høje jodværdi vil sikkert svække korallerne, så de bliver mere modtagelige overfor bakterieangreb.
Den kunne hæmme deres immunforsvar, så dem der var svagest rammes af disse bakterier.
Det kunne også forklare, hvorfor nogle bliver ramt, mens andre vokser og trives som om intet er hændt.
Det kender vi også fra os selv. Har man et godt immunforsvar, så kan man godt gå fri, selvom det meste af ens familie og omgangskreds ligger med influenza.
Hvad er der så sket for at nedbringe Jodindholdet?
Som jeg tidligere har nævnt, så synes jeg at Jod reagerer lidt som Po4.
Der opbygges, iflg en af biologerne, sandsynligvis (der var den igen) et jodlager, nøjagtig som vi kender det fra Po4. Jod optages i algerne, specielt i de røde og de brune alger. Her kan det frigives fra igen, til den frie vandmasse. Dette sker sandsynligvis(!) når niveauet i den frie vandmasse falder. Så frigives der Jod for at kompensere for det forbrugte. Derfor er det lidt vanskeligt at sænke et højt niveau.
Derfor anbefales det fra alle eksperter, at lave et 50% vandskift og derefter holde værdien under observation.
Rent praktisk er det ikke så nemt i mit tilfælde. Det lader sig selvfølgelig gøre, men det ville betyde at jeg skulle have en 1.000L palletank med friskblandet saltvand stående, da jeg har ca 2.200 L vand i systemet.
Så jeg har nu skiftet saltmærke, til Red Sea Pro, som har et noget lavere Jodindhold.
Vandskiftet er intensiveret, så der skiftes den dobbelte mængde ugentligt. Dette fordeles på to ugentlige vandskift á 120L pr gang. I alt 240 L om ugen
Samtidig bliver der fjernet alger, røde og brune, løbende for at fjerne ”lageret”.
Det kommer til at tage lidt længere tid, men vil nok være mere skånsomt ifht en pludselig sænkning.
Pt. er niveauet på vej ned. Det er stadig for højt, for højt til at det er muligt at måle det. Men der går længere tid ved hver måling, før prøven viser udslag.
Der er stadig koraller som rammes, men tempoet er gået markant ned. De ryger ikke ligeså hurtigt og der er færre typer som lider og flere af dem viser tegn på at de er ved at rette sig.
Det der er dødt kommer ikke igen, men nogle af dem begynder at vokse igen fra de områder som ikke er dødt.
Mystiske reaktioner:
Nogle koraller virkede til at vokse og trives, side om side med koraller som gik til.
De er tilsyneladende ikke påvirket af hverken den høje Jodværdi eller den eventuelle ubalance.
Alle Montipora, udover min grønne plademonti er ikke ramt. Den grønne lever i tæt kontakt med både røde og lilla plademontier. Både den røde og den lilla vokser kraftigt. Den grønne vokser også, men der går også dele af den til.
Den grønne plademonti med lilla kant, er ikke ramt. Den vokser fint.
Det er kun den som vokser både som plade og som sætter grene, der er ramt.
Jeg har flere typer af Cypastrea, men kun dén ene blev bleget.
Cypastrea occelina eller serailia (blå/blågrøn bund med røde polypper) og Cypastrea decadia har ikke vist nogen tegn på noget negativt – tværtimod. De vokser og skyder til højre og venstre.
De Acroporaer, hvor en del af korallen overlever, virker til at være meget sarte.
Normalt vil en Montipora oftest bukke under når den kommer i nærkontakt med en Acropora.
Men for disse Acropora, er det omvendt. Her er det Acroporaen der går til.
Gorgoniaer er heller ikke normalt særlig aggresive, men rammer de en af acroerne, så er det acroen der mister væv og det går ret hurtigt.
Dette KUNNE tyde på, at deres modstandskraft/immunforsvar er svækket. Måske som følge af den høje Jod. Men det er jo stadig kun teorier, men det er ikke noget jeg har set før.
Særdeles mystiske reaktioner:
Nogle specifikke koraller, Montipora ”reverse pokerstar”, Montipora capricornis ”Tyree flower petal, og Cypastrea japonicus blev pludselig bleget. De blev næsten hvide på en nat. Det gik meget stærkt.
De var så hvide (lignede snegleangreb, men ingen snegle blev spottet), så jeg troede de var døde.
Da jeg observerede, at det kun var på områder af korallen som var eksponererede for fuldt lys, mens de områder som lå i skygge ikke blegnede, flyttede jeg dem som jeg kunne, hen i mere skyggefulde omgivelser.
Nu har ”reverse pokerstar” og ”Tyree flower petal” genvundet deres farver og vokser som normalt, måske lidt mere end før.
Dem som jeg ikke kunne flytte, men som tydeligst viste en forskel på om de stod i skygge eller i fuldt lys, er nu begyndt at genvinde deres farver. Da de var hårdest angrebet var de nærmest ”tofarvede”.
Cypastrea japonicus er nu normal at se på. Den står faktisk rigtigt flot.
Den store ”reverse pokerstar” er også ved at genvinde farven, men det er for tidligt at sige om den kommer sig 100%.
Et andet eksemplar af ”reverse pokerstar”, som står højt i revet, har vist tegn på ubehag. Den har været lidt bleg i det, men ikke hvid, da den står i skygge. Ingen PE af betydning. Den er nu begyndt at skyde/vokse, som lyn og torden.
For øvrigt var Montipora confusa også bleget, men her kunne man ane polypperne. Den er normal igen nu.
Det som gør disse observationer ”særdeles mystiske” er, at der ingen ændringer er sket.
Den høje Jodværdi var jo konstateret, og den er som sagt på vej ned. Vandskiftet er øget til det dobbelte.
Det sidste skete lidt som en reaktion på den pludselige blegning.
Men der er ingen ændringer i lys eller flow. Temperaturen ligger konstant (jeg har køler på) og værdierne er også konstante.
Uanset hvor jeg har læst om det – og jeg har pløjet alt hvad jeg har kunne finde igennem, står der intet om blegning som en reaktion på forhøjet jodværdi.
Der står snarere det modsatte - at jodtilsætning muligvis skulle kunne modvirke/hæmme blegning.
Det i sig selv er underligt, men det som jeg finder allermest mærkeligt er, at en helt hvid koral kommer sig igen. Der er ikke tale om at det hvide overvokses af nyt væv, den får farven igen.
Som om Zooxanthellerne er taget på ferie og så er vendt tilbage.
Selv Cypastrea japonicus (som er en LPS, den er rødbrun med små forhøjninger, hvor der sidder grønne/gulgrønne polypper i hver forhøjning), var helt hvid med små hvide knopper, står nu smukt rødbrun med fine farvede polypper igen.
De Jong:
Jeg har, som nævnt, haft en god løbende dialog med Arie De Jong fra De Jong Marinelife.
Han har været imødekommende og er kommet med forskellige forslag.
Han er, som jeg tidligere har skrevet, ikke så nervøs for de emner der måles i microgram, for det er uendelig små mængder der er tale om. Hans bekymring går på den fokusering der er på disse emner.
Frygten ligger i den nervøsitet det kan skabe i hele saltvandshobbyen – at alle jagter så små værdier, så selv en dråbe kan være lig med overdossering. For der er ingen videnskabelige beviser for, at en lille ubalance i ens, feks Mobyldæn, er skadelig.
For god ordens skyld skal det nok nævnes, at De Jong selv sælger Tritons produkter, hvilket Arie De Jong også gør opmærksom på. Så der ligger ikke noget forretningsmæssigt i, at han nævner sin bekymring.
De Jong indrømmer, at der er et højt indhold af Jod i deres salt og ud fra de tal jeg har, så er der en overrepræsentation i stort set alle saltmærker af en vis kvalitet.
Når erfarne akvarister tilsætter yderligere, så sker det på grundlag af målinger og efter nøje observationer og overvågning af korallerne. Ethvert tegn på overdossering bliver der grebet ind overfor omgående.
Men det kræver indsigt og erfaring. Hvilket er noget som opnås gennem mange års koralhold.
Er der så noget galt med De Jongs Salt?
Det mener jeg ikke - på trods af det jeg har oplevet.
Det er stadig et godt kvalitetsprodukt som er rigt på sporstoffer. Jeg har da også tænkt mig at bruge det igen, men ikke uden opsyn (jeg har også 80 kg stående).
Jeg har lige læst, at nogle af de meget erfarne akvarister, dem med de akvarier vi alle sukker efter, skifter saltmærke med jævne mellemrum, netop for at modvirke en evt ophobning af enkelte elementer.
Der er nogen forskel på hvordan de enkelte fabrikanter vægter de enkelte elementer.
Et sådant skift i saltmærke ,efter en fast frekvens, er noget jeg overvejer i øjeblikket.
Jeg har spurgt om det kunne tænkes, at der ved en fejl, menneskelig eller maskinel, kunne være kommet for meget Jod i saltblandingen. Ingen andre værdier stikker i den grad ud, så det kunne være en forklaring.
Det har jeg desværre ikke fået svar på og får det nok heller ikke.
Jeg ved at de har meget travlt, men jeg har en idé om, at de helt sikkert har undersøgt den mulighed.
Det ville jeg i hvert fald gøre. Om det er tilfældet er nok svært at få at vide.
En så høj værdi kommer ikke bare sådan lige af sig selv. Når det har kunne lade sig gøre hos mig, skyldes det muligvis nogle ganske særlige forhold, som er tilstede i mit system. Hvad det er, ved jeg ikke.
Jeg har aldrig før oplevet røde alger, som i den grad eksploderer. I løbet af ingen tid overtog de alt, sideruder, bunden, fragmentdiscs og eggcrates i min fragtank. De kan have været medvirkende til det jodlager, som kan forsyne systemet med Jod løbende. De har næsten udkonkurreret andre algetyper i fragtanken.
Opsummering:
Det store spørgsmål er så - er det så ovre nu?
Jeg ved det ikke, men jeg håber det. Der er tegn på bedring, men der kan være langtidseffekter som jeg ikke har set noget til endnu.
Men alt det ovenfor nævnte, er stadig kun teorier – bygget på sandsynligheder, men stadig ikke endegyldigt beviste konklusioner.
Uanset hvad, så slipper jeg nok ikke for en større ombygning af det meste af akvariet.
Det er ikke gjort med at fjerne de døde koraller, klippe det af som lever og så ellers lade tiden løse problemerne.
Korallerne er vokset fast på revet, de sidder ikke bare i limen. Jeg har forsøgt, men det kræver en mejsel eller en Kangohammer af få dem af. Så søjlerne skal nok op, for at det kan ordnes ordentligt.
Så det ender måske med en helt ny opstart, hvem ved.
Sidste nyt.
Jeg har i dag talt med Thomas Friis fra Den Blå Planet. Han mener at de har et produkt som skulle kunne fjerne Jod, men han var ikke helt sikker.
En mulighed som blev nævnt var, at det måske var baseret på jernoxid eller aluminiumoxid.
Det første er ikke så sandsynligt, da jeg kører med Rowaphos, men alu oxid har jeg ikke prøvet.
På den anden side, så har Triton ikke nævnt det i deres løsningsforslag, på trods af at de opererer med begge produkter i forbindelse med deres metode. De ville vel have foreslået det.
Men jeg venter med spænding på, at Thomas vender tilbage når han har undersøgt det nærmere.
Erik
Billederne er mest med for at illustrere og for at bløde lidt op på alt det skrevne. Jeg håber ikke de forvirrer for meget.
Jeg er nu kommet så langt, så jeg mener at jeg har fundet en mulig forklaring på det som sker i mit akvarie – måske.
Man kunne kalde det en hypotese, baseret på observationer af akvariet, samt på de facts jeg har fået fra de erfarne akvarister jeg har skrevet sammen med, de samtaler jeg har haft med 4 forskellige biologer, samt fra det jeg har kunne læse mig til i bøger og på nettet.
Alle oplysninger er så vidt det har været muligt, baseret på mere end én kilde.
Alligevel er det kun en forsigtig formodning om, hvad der egentlig skete – for mange af de tegn/beviser jeg har observeret, kunne også være forårsaget af andre faktorer.
Det er dog en kendsgerning, at der opstod en ubalance og den er udløst af et eller andet.
Det er dette ”et eller andet” jeg tror jeg har et godt bud på nu.
- Lidt af de sørgelige resultater.
Ubalancetråden: http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=1&t=67640" onclick="window.open(this.href);return false;
Jod tråden: http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=4&t=68513" onclick="window.open(this.href);return false;
Men for ikke at mudre det hele, synes jeg det var nemmest at lave et separat indlæg om det.
Nogle af oplysningerne kan derfor godt virke som ”gamle oplysninger” da de har været nævnt i de to indlæg.
Nu har jeg så samlet det hele til den foreløbige konklusion, som jeg vil beskrive så godt jeg kan.
- Desværre flere endnu.
- Angrebet rød Millepora.
Pludselig begyndte nogle Staghorms at få STN. Men det holdt sig til denne type.
Forholdsvis kort herefter, begyndte andre typer at blive ramt. Små frags døde fra den ene dag til den anden. Men også større kolonier blev ramt, bla to store eksemplarer af røde A. millepora og prostata.
Det så ud som om, at det ”kun” var i DT den var gal, da der ingen angreb var i fragtanken og plejeakvariet.
Det ændrede sig efter nogen tid, så også disse blev ramt.
Specielt omkring fragtanken, kunne det have med den langsommere opblanding af vandet at gøre.
Fragtanken blev senere ramt, men er så også længere tid om, at bedres, måske pga blandings – problematikken. Fraftanken reagerer langsommere end de to andre systemer på samme anlæg.
Det virkede som om det havde med vandet at gøre.
Der begyndte at komme alger i fragtanken. Røde alger i mængde, på sideruderne, på bund og eggcrates.
Og der kom Cyano i fragtanken, hvilket jeg ellers ikke kender til. Disse ting er ikke observeret i de to andre systemer.
En underlig brun alge tog også fat i toppen af min hystrix i DT. Den ses kun i DT og kun i et bestemt område.
- Røde alger. Det er ikke Cyano selvom det godt kan ligne. De skal skrabes af.
- Underlige brune alger i toppen af S.hystrix.
De suges ud flere gange ugentligt.
Hvad har jeg gjort:
Som nævnt tidligere, kontaktede jeg en af de biologer jeg kender og han mente, at der måtte være tale om en biologisk reaktion af en art.
Kuren var – at bevare stabiliteten, fortsætte med de sædvanlige rutiner og ikke ændre noget.
Da der ikke bliver tilsat noget til akvariet, så var mulighederne for grunden til situationen, ret begrænsede.
Så jeg fortsatte med mine ugentlige vandskift og satte mig på mine hænder og ventede.
Første mulighed for en forklaring:
Det fortsatte med at eskalerer. Flere og flere koraller bukkede under og jeg skal ærlig indrømme, at jeg begyndte at miste modet. Jeg overvejede om jeg skulle lægge det hele ned og begynde forfra.
Jeg havde også tanken om, at stoppe med saltvand for en periode og evt lave det hele om til Discus akvarie - eller genoptage mit hold af killifisk. Jeg har hele mit killi-anlæg stående og det ville bare kræve en rengøring og så var det klar. Desuden er der en årlig udstilling til efteråret, så jeg ville her kunne få nogle nye spændende arter at starte op på.
Jeg havde nok også lidt Luc Loyen´s (jawsee) ulykkelige hændelse lidt i tanke (uden sammenligning i øvrigt).
Han havde nok et af de smukkeste akvarier overhovedet og var en stor inspiration for mig pga hans måde at køre sit akvarie på. Hans hændelse resulterede desværre i, at han stoppede helt.
For dem der ikke har set det før : http://www.reefcentral.com/forums/showt ... ?t=2024237" onclick="window.open(this.href);return false;
Nedturen starter på side 43 og frem.
- Rød og Grøn Zoa. Disse trives fint.
Jeg er ikke Zoa ekspert, så hvis nogen kender navne på nogle af dem der vises, vil jeg være glad for lidt navne.
Så det var dystre tanker der prægede den periode.
Gode saltvandsvenner hev fat i mig og bad mig om at tage mig sammen. Og tak til dem for det.
Nu har jeg i hele akvariets levetid, siden det blev omlagt i sommeren 2010 kun set fremgang.
Alt er vokset så korallerne måtte beskæres løbende. Ikke ét tilbageslag.
Så er der lidt ”skaberi” over det, når man jamrer over modgang. Så jeg tog en tudekiks og forsøgte at være konstruktiv.
Som en sidste mulighed sendte jeg en vandprøve til Flemming for at få en analyse af vandet hos Triton, som flere også foreslog i min første ”ubalancetråd”.
Og her kom for første gang noget jeg aktivt kunne bruge, til at komme videre.
Den viste lidt forskellige ting, nogle af dem var i de ”små” elementer, som nok ikke havde med mit problem umiddelbart at gøre.
Men den viste, at der var et alarmerende højt indhold af Jod. Der var også målbar forhøjelse af kobber, men ikke noget der giver anledning til indgreb overfor det.
Men Jod indholdet var på 240µg (µg = microgram), hvor den værdi man tilstræber ligger på 60µg, dvs en forhøjelse på 300%.
Det er skadeligt for korallerne på sigt, så nu havde jeg endelig noget at gå efter.
- Ramt Acropora. Nogle af de yderste grene lever endnu og vokser faktisk lidt. Det døde væv angribes hurtigt af røde alger.
Nu skulle jeg så finde ud af, hvordan det Jod var kommet ind i akvariet. Jeg tilsætter ikke Jod, så det kunne udelukkes. Biologen sagde med det samme ” vandskiftet”! Din saltblanding indeholder sikkert for meget Jod, måske ved en fejl.
Jeg skifter ca 6% (120 L) hver uge og har gjort det i ca 2 år. Så det er rigtig mange liter vand der er kommet i.
Tom (Gnizten) var med inde over, da han kører på samme måde som jeg – med samme salt.
Så vi kunne udveksle måleresultater og diskuterer metoder og fremgangsmåder.
Jeg lavede en bøtte med friskt saltvand og lavede en Jodtest af denne og én af DT. Det samme gjorde Tom.
Det friskblandede saltvand røg helt ud af skalaen og det gjorde det prompte. Der var ingen ventetid på farveskift. Da sidste dråbe af den sidste reagens ramte vandet, var den helt ude af skalaen.
Da jeg bruger De Jong salt, så tog jeg kontakt til dem. Lavede en beskrivelse af forløbet og spurgte om de evt havde haft en fejlproduktion. Jeg vedhæftede en liste over de batch numre jeg havde anvendt.
Ret hurtigt fik jeg et svar fra en medarbejder hos De Jong. Han bekræftede at der er meget Jod i deres saltblandinger, men han havde ikke hørt at det gav anledning til problemer før og de bruger det da også selv i deres akvarier.
Herefter kom Arie De Jong selv på banen og ham har jeg haft en god, løbende faglig dialog med.
Han bad om mine målinger fra Triton og tilbød at prøve at hjælpe med en forklaring/løsning på problemet.
Da han fik dem, vendte han tilbage med et svar. Han mente ikke at den høje Jodværdi i sig selv, slog mine koraller ihjel.
Han forklarer, at forskellen på billigt salt og på de dyrere produkter – er indholdet af sporelementer.
Salt koster intet, det er sporelementerne og tilsætningen af dem, der fordyrer produktet.
- Et af tegnene på forhøjet jod er, at korallerne "taber sig" De mister væv.
Måske en placeboeffekt?
- Samme type "Bali slimer", med normalt oppustet væv.
Der ligger ingen videnskabelige beviser for, hvor meget der skal til før korallerne dør. Men alle er enige om, at man ikke skal over det anbefalede på 0,06 som svarer til 6o µg.
Da Jod ret hurtigt forsvinder ud af systemet, det optages bla i algerne, så kræver en forhøjelse af den størrelsesorden som jeg har, en stadig, løbende tilførsel af Jod – og den har jeg fået via mit regelmæssige ugentlige vandskift på ca 6%.
Jeg har fået en fortegnelse over indholdet af sporelementer i 5 forskellige saltmærker + NSW.
Desværre er De Jong salt ikke i mellem, men den kender jeg jo allerede – den ligger sandsynligvis på 0,24 = 240 µg
De andre fabrikater ligger noget under, typisk mellem 60 – 80 µg, et enkelt andet mærke har den samme høje værdi 240 µg. NSW opgives til at ligge mellem 48 – 80 µg
Red Sea Pro opgives på deres hjemmeside til at ligge på 60 µg, men ifølge både Toms og mine målinger, så ligger den lidt højere. Vi får begge en måling der siger > 90 µg , men det kan skyldes en måleunøjagtighed.
Jeg er ikke i tvivl om, at den høje Jodværdi i første omgang må tilskrives det brugte salt – De Jong Salt.
- Ricordea er også i fin form.
Det er jo det der er så herligt/irriterende ved videnskabsfolk.
Alle sætninger indeholder gerne ord og vendinger som, ”man kunne forestille sig”, ”det kunne betyde”, ”sandsynligvis vil det medføre” og ” måske har det den virkning”. De lader altid en mulighed stå åben.
Jeg har stort set aldrig hørt ” Dét her sker, hvis du gør dét der”. Og jeg har talt med en del videnskabsfolk igennem tiden.
Men måske er det bare endnu et bevis på at, ”jo mere vi ved, jo mere finder vi ud af vi ikke ved”.
Spørgsmålet er så nu:
HVIS DET IKKE ER DEN FORHØJEDE JODVÆRDI DER HAR SLÅET MINE KORALLER IHJEL, HVAD ER DET SÅ?
En af de adspurgte biologer kom måske med et brugbart svar.
Den høje jodværdi vil sikkert svække korallerne, så de bliver mere modtagelige overfor bakterieangreb.
Den kunne hæmme deres immunforsvar, så dem der var svagest rammes af disse bakterier.
Det kunne også forklare, hvorfor nogle bliver ramt, mens andre vokser og trives som om intet er hændt.
Det kender vi også fra os selv. Har man et godt immunforsvar, så kan man godt gå fri, selvom det meste af ens familie og omgangskreds ligger med influenza.
- Duncan har heller ingen problemer overhovedet.
- Euphyllia har heller ingen problemer. Denne vokser næsten ud af vandet. Toppen af den er oven vande, når waveboksens bølger for overfladen til at vippe.
Som jeg tidligere har nævnt, så synes jeg at Jod reagerer lidt som Po4.
Der opbygges, iflg en af biologerne, sandsynligvis (der var den igen) et jodlager, nøjagtig som vi kender det fra Po4. Jod optages i algerne, specielt i de røde og de brune alger. Her kan det frigives fra igen, til den frie vandmasse. Dette sker sandsynligvis(!) når niveauet i den frie vandmasse falder. Så frigives der Jod for at kompensere for det forbrugte. Derfor er det lidt vanskeligt at sænke et højt niveau.
Derfor anbefales det fra alle eksperter, at lave et 50% vandskift og derefter holde værdien under observation.
Rent praktisk er det ikke så nemt i mit tilfælde. Det lader sig selvfølgelig gøre, men det ville betyde at jeg skulle have en 1.000L palletank med friskblandet saltvand stående, da jeg har ca 2.200 L vand i systemet.
Så jeg har nu skiftet saltmærke, til Red Sea Pro, som har et noget lavere Jodindhold.
Vandskiftet er intensiveret, så der skiftes den dobbelte mængde ugentligt. Dette fordeles på to ugentlige vandskift á 120L pr gang. I alt 240 L om ugen
Samtidig bliver der fjernet alger, røde og brune, løbende for at fjerne ”lageret”.
Det kommer til at tage lidt længere tid, men vil nok være mere skånsomt ifht en pludselig sænkning.
Pt. er niveauet på vej ned. Det er stadig for højt, for højt til at det er muligt at måle det. Men der går længere tid ved hver måling, før prøven viser udslag.
- Gorgonia er storforbruger af jod. Derfor kan vildtvoksende Gorgoniaer være et tegn på forhøjet jod.
Det er dog ikke et sikkert tegn, den kan også bare trives godt.
Det der er dødt kommer ikke igen, men nogle af dem begynder at vokse igen fra de områder som ikke er dødt.
- Min gyldne monti og Montipora "sunset er heldigvis ikke ramt og ser ud til at trives.
De vokser ret godt.
Mystiske reaktioner:
Nogle koraller virkede til at vokse og trives, side om side med koraller som gik til.
De er tilsyneladende ikke påvirket af hverken den høje Jodværdi eller den eventuelle ubalance.
Alle Montipora, udover min grønne plademonti er ikke ramt. Den grønne lever i tæt kontakt med både røde og lilla plademontier. Både den røde og den lilla vokser kraftigt. Den grønne vokser også, men der går også dele af den til.
Den grønne plademonti med lilla kant, er ikke ramt. Den vokser fint.
Det er kun den som vokser både som plade og som sætter grene, der er ramt.
- Rød plademontipora har ingen problemer.
Cypastrea occelina eller serailia (blå/blågrøn bund med røde polypper) og Cypastrea decadia har ikke vist nogen tegn på noget negativt – tværtimod. De vokser og skyder til højre og venstre.
De Acroporaer, hvor en del af korallen overlever, virker til at være meget sarte.
Normalt vil en Montipora oftest bukke under når den kommer i nærkontakt med en Acropora.
Men for disse Acropora, er det omvendt. Her er det Acroporaen der går til.
Gorgoniaer er heller ikke normalt særlig aggresive, men rammer de en af acroerne, så er det acroen der mister væv og det går ret hurtigt.
Dette KUNNE tyde på, at deres modstandskraft/immunforsvar er svækket. Måske som følge af den høje Jod. Men det er jo stadig kun teorier, men det er ikke noget jeg har set før.
- Acroporaer virker til at blive svækkede, så de er mere sarte end ellers.
Denne staghorn er blevet ramt af en Gorgonia som væltede. Den mistede væv med det samme. Det gør de ikke normalt.
Nogle specifikke koraller, Montipora ”reverse pokerstar”, Montipora capricornis ”Tyree flower petal, og Cypastrea japonicus blev pludselig bleget. De blev næsten hvide på en nat. Det gik meget stærkt.
De var så hvide (lignede snegleangreb, men ingen snegle blev spottet), så jeg troede de var døde.
- Ramt grøn plademontipora
Nu har ”reverse pokerstar” og ”Tyree flower petal” genvundet deres farver og vokser som normalt, måske lidt mere end før.
- Tyree flower petal og reverse pokerstar, som er kommet sig, efter stort set at have været hvide.
De står i skyggen af en Acropora tortuosa som er død og dækket af røde alger.
Cypastrea japonicus er nu normal at se på. Den står faktisk rigtigt flot.
Den store ”reverse pokerstar” er også ved at genvinde farven, men det er for tidligt at sige om den kommer sig 100%.
Et andet eksemplar af ”reverse pokerstar”, som står højt i revet, har vist tegn på ubehag. Den har været lidt bleg i det, men ikke hvid, da den står i skygge. Ingen PE af betydning. Den er nu begyndt at skyde/vokse, som lyn og torden.
For øvrigt var Montipora confusa også bleget, men her kunne man ane polypperne. Den er normal igen nu.
- Reverse pokerstar på vej tilbage.
Den anes mellem grenene på staghornen.
Den var også helt hvid.
Den høje Jodværdi var jo konstateret, og den er som sagt på vej ned. Vandskiftet er øget til det dobbelte.
Det sidste skete lidt som en reaktion på den pludselige blegning.
Men der er ingen ændringer i lys eller flow. Temperaturen ligger konstant (jeg har køler på) og værdierne er også konstante.
Uanset hvor jeg har læst om det – og jeg har pløjet alt hvad jeg har kunne finde igennem, står der intet om blegning som en reaktion på forhøjet jodværdi.
Der står snarere det modsatte - at jodtilsætning muligvis skulle kunne modvirke/hæmme blegning.
Det i sig selv er underligt, men det som jeg finder allermest mærkeligt er, at en helt hvid koral kommer sig igen. Der er ikke tale om at det hvide overvokses af nyt væv, den får farven igen.
Som om Zooxanthellerne er taget på ferie og så er vendt tilbage.
Selv Cypastrea japonicus (som er en LPS, den er rødbrun med små forhøjninger, hvor der sidder grønne/gulgrønne polypper i hver forhøjning), var helt hvid med små hvide knopper, står nu smukt rødbrun med fine farvede polypper igen.
- Cypastrea japonicus som var hvid på halvdelen. Den er nu tilbage.
Jeg har, som nævnt, haft en god løbende dialog med Arie De Jong fra De Jong Marinelife.
Han har været imødekommende og er kommet med forskellige forslag.
Han er, som jeg tidligere har skrevet, ikke så nervøs for de emner der måles i microgram, for det er uendelig små mængder der er tale om. Hans bekymring går på den fokusering der er på disse emner.
Frygten ligger i den nervøsitet det kan skabe i hele saltvandshobbyen – at alle jagter så små værdier, så selv en dråbe kan være lig med overdossering. For der er ingen videnskabelige beviser for, at en lille ubalance i ens, feks Mobyldæn, er skadelig.
For god ordens skyld skal det nok nævnes, at De Jong selv sælger Tritons produkter, hvilket Arie De Jong også gør opmærksom på. Så der ligger ikke noget forretningsmæssigt i, at han nævner sin bekymring.
- Gul/grøn Zoa uden problemer.
Når erfarne akvarister tilsætter yderligere, så sker det på grundlag af målinger og efter nøje observationer og overvågning af korallerne. Ethvert tegn på overdossering bliver der grebet ind overfor omgående.
Men det kræver indsigt og erfaring. Hvilket er noget som opnås gennem mange års koralhold.
Er der så noget galt med De Jongs Salt?
Det mener jeg ikke - på trods af det jeg har oplevet.
Det er stadig et godt kvalitetsprodukt som er rigt på sporstoffer. Jeg har da også tænkt mig at bruge det igen, men ikke uden opsyn (jeg har også 80 kg stående).
Jeg har lige læst, at nogle af de meget erfarne akvarister, dem med de akvarier vi alle sukker efter, skifter saltmærke med jævne mellemrum, netop for at modvirke en evt ophobning af enkelte elementer.
Der er nogen forskel på hvordan de enkelte fabrikanter vægter de enkelte elementer.
Et sådant skift i saltmærke ,efter en fast frekvens, er noget jeg overvejer i øjeblikket.
- Blå Zoa. Ikke ramt.
Det har jeg desværre ikke fået svar på og får det nok heller ikke.
Jeg ved at de har meget travlt, men jeg har en idé om, at de helt sikkert har undersøgt den mulighed.
Det ville jeg i hvert fald gøre. Om det er tilfældet er nok svært at få at vide.
En så høj værdi kommer ikke bare sådan lige af sig selv. Når det har kunne lade sig gøre hos mig, skyldes det muligvis nogle ganske særlige forhold, som er tilstede i mit system. Hvad det er, ved jeg ikke.
Jeg har aldrig før oplevet røde alger, som i den grad eksploderer. I løbet af ingen tid overtog de alt, sideruder, bunden, fragmentdiscs og eggcrates i min fragtank. De kan have været medvirkende til det jodlager, som kan forsyne systemet med Jod løbende. De har næsten udkonkurreret andre algetyper i fragtanken.
- Gylden Paly. Vokser fint.
Det store spørgsmål er så - er det så ovre nu?
Jeg ved det ikke, men jeg håber det. Der er tegn på bedring, men der kan være langtidseffekter som jeg ikke har set noget til endnu.
Men alt det ovenfor nævnte, er stadig kun teorier – bygget på sandsynligheder, men stadig ikke endegyldigt beviste konklusioner.
Uanset hvad, så slipper jeg nok ikke for en større ombygning af det meste af akvariet.
Det er ikke gjort med at fjerne de døde koraller, klippe det af som lever og så ellers lade tiden løse problemerne.
Korallerne er vokset fast på revet, de sidder ikke bare i limen. Jeg har forsøgt, men det kræver en mejsel eller en Kangohammer af få dem af. Så søjlerne skal nok op, for at det kan ordnes ordentligt.
Så det ender måske med en helt ny opstart, hvem ved.
- Endnu en Zoa uden problemer.
Jeg har i dag talt med Thomas Friis fra Den Blå Planet. Han mener at de har et produkt som skulle kunne fjerne Jod, men han var ikke helt sikker.
En mulighed som blev nævnt var, at det måske var baseret på jernoxid eller aluminiumoxid.
Det første er ikke så sandsynligt, da jeg kører med Rowaphos, men alu oxid har jeg ikke prøvet.
På den anden side, så har Triton ikke nævnt det i deres løsningsforslag, på trods af at de opererer med begge produkter i forbindelse med deres metode. De ville vel have foreslået det.
Men jeg venter med spænding på, at Thomas vender tilbage når han har undersøgt det nærmere.
Erik
. Men det er vidst et temperament spørgsmål ? Smiler.
))
