Iod. Lidt tanker og erfaringer omkring Iod i revakvarier.
: tirs 17. jun 2014 21:00
Der har igennem den seneste tid i flere tilfælde været tale om yderligere tilsætning af Iod i akvariet.
Det er typisk blevet foreslået i forbindelse med manglende farver på korallerne. Specielt er Iod blevet bragt i forslag, når de røde farver skulle øges.
Det har hver gang jeg har læst det, undret mig en del da jeg altid har fået fortalt, at netop Iod skulle man være umådelig forsigtig med.
Jeg fik at vide, at for meget Iod kunne være farligt for korallerne.
Jeg stiftede første gang bekendtskab med det, da jeg købte min første dosseringsenhed. Det var en dosseringsmaskine til min IKS computer.
Den havde tre kanaler og på den ene – den første, stod der fortrykt med en label - IOD. Det undrede mig en del, for der var jo masser af ting man kunne tilsætte.
Så hvorfor havde de på forhånd reserveret denne kanal til Iod?
Jeg fik at vide, at den kanal var mere præcis end de andre, da en overdossering af Iod kunne være katastrofal.
Nu var det gængse mærke for tilsætninger den gang, Salifert - og det var så fortyndet, så faren for overdossering nok var minimal. Men alligevel var det da en tanke værd.
Jeg har ikke siden skænket Iod mange tanker. For det første, så manglede jeg ikke farver og slet ikke de røde.
Desuden skifter jeg vand hver uge og burde af den vej, få den tilsætning af Iod ind, som skulle være nødvendig for mit rev.
Men, det kom pludselig ubehagelig tæt på, så jeg blev tvunget til at interessere mig mere for emnet Iod.
Mere om dette i relation til mig selv i tråden:
http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=1&t=67640" onclick="window.open(this.href);return false;
Jeg venter på nogle nogle tilbagemeldinger. Så snart de foreligger, så kommer jeg med en up date omkring den seneste udvikling.
Hvad er Iod så for en størrelse?
Skal man være bange for det, eller kan man forsigtigt dossere og sørge for ikke at komme over normalværdien?
Man opererer med en værdi der hedder 0,06 ppm som normalen. Man måler faktisk ret tit langt højere værdier i naturligt havvand (NSW). Jeg har læst om værdier på op til 0,34
Nu kan man ikke direkte sammenligne NSW med det saltvand vi bruger. Det er to forskellige ting.
Desuden er forholdene ude på revet er så forskellige fra dem vi har i vores små lukkede systemer, at en sammenligning i denne forbindelse er ikke mulig.
Der er så mange andre faktorer der spiller ind, så det at pille en enkelt værdi ud og benytte det som en målestok, duer simpelthen ikke.
Iod og hvad så?
Iod er et oxiderende stof, som de fleste af os nok mest kender fra medicinen. Her bruges det bla pga dets bakteriehæmmende/dræbende egenskaber.
Som små har de fleste nok prøvet at rende rundt med røde skrammer, farvet af ”tøsejod”. De hårde fik den gule på deres skrammer.
Dem som er blevet opereret kender sikkert også den gule farve, som får ens hud til at se ud som om man har gulsot. Huden formelig bades i Iod for at dræbe hudbakterier.
Iod har også en bakteriehæmmende effekt på de bakterier der findes i vores rev.
Hvorfor er den interessant for os i akvariesammenhæng?
Jo, mange organismer bruger Iod i deres livscyklus. Nogle lavere skabninger bruger det som en slags forsvar pga dets giftige egenskaber.
Alger er den store aftager af Iod. Specielt macroalger og de røde og brune alger indeholder meget Iod.
Korallerne skal også bruge Iod, men kun i meget små mængder.
Stenkoraller bruger det i forbindelse med kalcificeringen (dannelsen af deres skelet). Mere om det længere nede i teksten.
Koraller som Gorgonia og Xenia er også meget glade for Iod.
Hvordan kommer Iod ind i systemet?
1: Iod kommer ind i systemet fordi vi selv putter det derind.
2: Der er Iod i de saltblandinger vi bruger, når vi laver vand til vores vandskift.
3: Der er også en del Iod i det foder vi bruger til fiskene. Da en af hovedingredienserne i foderet ofte er alger af forskellig observans og da alger optager store mængder af Iod, så er der varierende mængder af Iod i foderet.
Der er faktisk så meget i det vi kalder for ”grøntfoder”, at man kan regulere sit Iodniveau med foderet.
Så hvis man har lige i underkanten når man måler sin Iod, så kan den hæves ved at fodre med grønt.
Noritang indeholder også en del Iod.
4: Til sidst kommer det ind via yderligere supplement i form af tilsætninger.
Hvordan får man så Iod ud af systemet igen?
Se, det kan være et problem. Faktisk fungerer det lidt på samme måde som Po4.
Det lagres i algerne. Man opbygger så at sige ”et Iodlager” i sine alger. Hvis niveauet så falder i den frie vandmasse, feks pga et vandskift – så henter systemet da bare lidt fra ”lageret”, så ligevægten opretholdes.
På samme måde som vi kender det fra Po4.
Så en brugbar metode er, at fjerne algerne fra systemet. En ATS eller et egentligt algefilter kunne være gode metoder, men det skal høstes regelmæssigt.
Da man ikke kender den præcise” turnover” for algernes udskiftning, så er det lidt et gætværk hvor tit det denne høst skal ske.
Algerne dør løbende og det giver ny Iod til en ny generation af alger. Det er denne spiral man skal have bremset.
Effektiv afskumning af akvariet er også en metode til at fjerne Iod.
Vandskift er også en brugbar metode.
Hvor giftigt er Iod så?
Kort sagt – MEGET.
Det er dog et besværligt emne at undersøge – og lidt frustrerende.
Der er masser af sider på nettet og alle, uden undtagelse, er enige om, at for meget Iod er skadeligt for akvariet.
Alle med et indgående kendskab til akvariets biologi, kemi og økosystemets sammensætning og funktioner siger, at det er farligt ved overdossering.
Forskere og videnskabsmænd er af den samme overbevisning. Men ingen siger, hvornår der er overdosseret.
Og ingen siger hvad der sker ved en overdossering – ved første øjekast.
Det eneste vi har at holde os til, er værdien 0,06 som en normalværdi.
Man ved, at Iod er nødvendigt i meget små mængder for korallernes kalcifikation.
Mængden af Iod er så lille, så den opgives i µg/L – microgram/L og ikke som vi er vant til i mg/L eller i ppm. Men det er ret nemt at omregne det til en værdi vi kender.
Ved kalcifikationen dannes der i processen de såkaldte macrofager, som naturligt er lagdelte.
Jeg har fået fortalt, at det svarer lidt til det vi ser i grafit, altså er kernen i en blyant, som også er lagdelt.
Grafit er ikke særlig holdbart/stærkt og går nemt fra hinanden. Det er derfor det kan bruges til at skrive med.
Iod går ind og påvirker disse macrofager således, at lagdelingen brydes og de forbinder sig på kryds af lagene. Det giver en stærkere struktur i korallens skelet.
Den biolog jeg talte længe med om dette fortalte, at en overdossering af Iod, sandsynligvis ville gå ind og forstyrre denne proces, samt at det uden tvivl ville være skadeligt for kalcificeringen.
En anden skadelig virkning ved forhøjet Iod er den som Dr. Ron Shimek nævner.
Han siger:
My suspicion, my very strong suspicion, is that iodine poisons the molting process and causes premature molting. Repeated iodine forced -molts result in premature death. At the very least. Now, I would love to be shown to be wrong. But, I am not going to hold my breath waiting for such evidence to appear.
Personligt har jeg vanskeligt ved at se, hvad det har med koraller at gøre.
Molting kaldes den proces som fugle gennemgår, når de skifter fjerdragt. Men han nævner det som en mulig skadevirkning og derfor har jeg medtaget den her.
Skal man så, trods ovennævnte, alligevel forsøge at tilsætte ekstra Iod?
Iod forsvinder forholdsvis hurtigt fra systemet igen. Det er fordi det bla bindes i algerne .
Derfor kræver det en regelmæssig tilførsel af Iod, for at vedligeholde den værdi man ønsker – tror mange.
Men Iod kommer ind i forvejen ved de faste vandskift og ved fodringen – i rigeligt mål, kan man sige.
På dette punkt er der ingen slinger i valsen hos eksperterne.
Randy Holmes Farley :
I would strongly advise people to not try to maintain 0.06 ppm iodine using supplementation and a test kit.
Fremhævningen med fed skrift, er RHF´s
Ron Shimek:
There are NO data that any trace element additions are beneficial, and for any trace element for which there are data, excess amounts are detrimental. No adequate test kits exist for the vast majority of these materials, and few supplements list their ingredients in a trustworthy manner. Consequently, it is prudent not to add any at all to a system.
Dr. Ron Shimek:
Given the toxicity of many of the various iodine containing materials, I do not recommend supplementing iodine to any marine tank. And no, Xenia doesn’t need iodine.
Dr. Ron Shimek slutter af med denne her:
NEVER
– EVER –
SUPPLEMENT TRACE METALS!
Links og referencer anvendt I denne tråd:
Randy Holmes Farley´s Iodtråd:
http://www.advancedaquarist.com/2003/3/chemistry" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.wetwebmedia.com/IodineSWArt.htm" onclick="window.open(this.href);return false;
Igen en meget anvendelig tråd omkring Iod.
Der behandles emner som :
Hvad er Iod? Herunder hvilke typer der findes.
Dossering.
Hvordan dosseres.
Skal der dosseres.
Hvornår skal man stoppe med dossering osv osv.
Rigtig gavnlig tråd.
http://ronshimek.com/blog/?m=201007" onclick="window.open(this.href);return false;
Ron Shimek´s tanker omkring nødvendigheden af tilsætninger.
Her er både Iod og Strontium behandlet.
Eneste tråd jeg har kunne finde, som berører hvad de skadelige virkninger af for meget Iod kan være.
Samtidig en ret skarp kritik af dem som anbefaler tilsætning af både Iod og Strontium.
Her bruges et ret farverigt ordvalg om dem som alligevel vælger at tilsætte.
Dr. Ron Shimek:
http://www.reefkeeping.com/issues/2002- ... /index.php" onclick="window.open(this.href);return false;
Dr. Ron Shimek.
http://www.dtplankton.com/articles2.html" onclick="window.open(this.href);return false;
Iod tanker fra Ultimatereef.com
http://www.ultimatereef.net/forums/show ... p?t=701641" onclick="window.open(this.href);return false;
Iodtråd fra thereeftank.com Her er forskellige typer af spørgsmål omkring iod behandlet.
http://www.thereeftank.com/forums/f43/iodine-2649.html" onclick="window.open(this.href);return false;
Iod, skal man? Behandler på en god måde, de forskellige spørgsmål om emnet på en god og konstruktiv måde.
Her slås til lyd for, at man tilstræber et niveau på 0,02 – 0,04.
http://www.reefs.org/library/article/e_edelman2.html" onclick="window.open(this.href);return false;
Der er mange virkelig interessante ting og sager i disse links.
De er for de flestes vedkommende læseværdige og specielt Dr. Ron Shimeks blog indlæg, er meget klar i talen. Normalt er den slags ret modereret i både sprog og udtryk, men han tager bladet fra munden i det indlæg.
Som afrunding kan man sige, at Iod er lidt som rødvin.
Lidt vin er sundt, men mere vin er ikke mere sundt.
Det er typisk blevet foreslået i forbindelse med manglende farver på korallerne. Specielt er Iod blevet bragt i forslag, når de røde farver skulle øges.
Det har hver gang jeg har læst det, undret mig en del da jeg altid har fået fortalt, at netop Iod skulle man være umådelig forsigtig med.
Jeg fik at vide, at for meget Iod kunne være farligt for korallerne.
Jeg stiftede første gang bekendtskab med det, da jeg købte min første dosseringsenhed. Det var en dosseringsmaskine til min IKS computer.
Den havde tre kanaler og på den ene – den første, stod der fortrykt med en label - IOD. Det undrede mig en del, for der var jo masser af ting man kunne tilsætte.
Så hvorfor havde de på forhånd reserveret denne kanal til Iod?
Jeg fik at vide, at den kanal var mere præcis end de andre, da en overdossering af Iod kunne være katastrofal.
Nu var det gængse mærke for tilsætninger den gang, Salifert - og det var så fortyndet, så faren for overdossering nok var minimal. Men alligevel var det da en tanke værd.
Jeg har ikke siden skænket Iod mange tanker. For det første, så manglede jeg ikke farver og slet ikke de røde.
Desuden skifter jeg vand hver uge og burde af den vej, få den tilsætning af Iod ind, som skulle være nødvendig for mit rev.
Men, det kom pludselig ubehagelig tæt på, så jeg blev tvunget til at interessere mig mere for emnet Iod.
Mere om dette i relation til mig selv i tråden:
http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=1&t=67640" onclick="window.open(this.href);return false;
Jeg venter på nogle nogle tilbagemeldinger. Så snart de foreligger, så kommer jeg med en up date omkring den seneste udvikling.
Hvad er Iod så for en størrelse?
Skal man være bange for det, eller kan man forsigtigt dossere og sørge for ikke at komme over normalværdien?
Man opererer med en værdi der hedder 0,06 ppm som normalen. Man måler faktisk ret tit langt højere værdier i naturligt havvand (NSW). Jeg har læst om værdier på op til 0,34
Nu kan man ikke direkte sammenligne NSW med det saltvand vi bruger. Det er to forskellige ting.
Desuden er forholdene ude på revet er så forskellige fra dem vi har i vores små lukkede systemer, at en sammenligning i denne forbindelse er ikke mulig.
Der er så mange andre faktorer der spiller ind, så det at pille en enkelt værdi ud og benytte det som en målestok, duer simpelthen ikke.
Iod og hvad så?
Iod er et oxiderende stof, som de fleste af os nok mest kender fra medicinen. Her bruges det bla pga dets bakteriehæmmende/dræbende egenskaber.
Som små har de fleste nok prøvet at rende rundt med røde skrammer, farvet af ”tøsejod”. De hårde fik den gule på deres skrammer.
Dem som er blevet opereret kender sikkert også den gule farve, som får ens hud til at se ud som om man har gulsot. Huden formelig bades i Iod for at dræbe hudbakterier.
Iod har også en bakteriehæmmende effekt på de bakterier der findes i vores rev.
Hvorfor er den interessant for os i akvariesammenhæng?
Jo, mange organismer bruger Iod i deres livscyklus. Nogle lavere skabninger bruger det som en slags forsvar pga dets giftige egenskaber.
Alger er den store aftager af Iod. Specielt macroalger og de røde og brune alger indeholder meget Iod.
Korallerne skal også bruge Iod, men kun i meget små mængder.
Stenkoraller bruger det i forbindelse med kalcificeringen (dannelsen af deres skelet). Mere om det længere nede i teksten.
Koraller som Gorgonia og Xenia er også meget glade for Iod.
Hvordan kommer Iod ind i systemet?
1: Iod kommer ind i systemet fordi vi selv putter det derind.
2: Der er Iod i de saltblandinger vi bruger, når vi laver vand til vores vandskift.
3: Der er også en del Iod i det foder vi bruger til fiskene. Da en af hovedingredienserne i foderet ofte er alger af forskellig observans og da alger optager store mængder af Iod, så er der varierende mængder af Iod i foderet.
Der er faktisk så meget i det vi kalder for ”grøntfoder”, at man kan regulere sit Iodniveau med foderet.
Så hvis man har lige i underkanten når man måler sin Iod, så kan den hæves ved at fodre med grønt.
Noritang indeholder også en del Iod.
4: Til sidst kommer det ind via yderligere supplement i form af tilsætninger.
Hvordan får man så Iod ud af systemet igen?
Se, det kan være et problem. Faktisk fungerer det lidt på samme måde som Po4.
Det lagres i algerne. Man opbygger så at sige ”et Iodlager” i sine alger. Hvis niveauet så falder i den frie vandmasse, feks pga et vandskift – så henter systemet da bare lidt fra ”lageret”, så ligevægten opretholdes.
På samme måde som vi kender det fra Po4.
Så en brugbar metode er, at fjerne algerne fra systemet. En ATS eller et egentligt algefilter kunne være gode metoder, men det skal høstes regelmæssigt.
Da man ikke kender den præcise” turnover” for algernes udskiftning, så er det lidt et gætværk hvor tit det denne høst skal ske.
Algerne dør løbende og det giver ny Iod til en ny generation af alger. Det er denne spiral man skal have bremset.
Effektiv afskumning af akvariet er også en metode til at fjerne Iod.
Vandskift er også en brugbar metode.
Hvor giftigt er Iod så?
Kort sagt – MEGET.
Det er dog et besværligt emne at undersøge – og lidt frustrerende.
Der er masser af sider på nettet og alle, uden undtagelse, er enige om, at for meget Iod er skadeligt for akvariet.
Alle med et indgående kendskab til akvariets biologi, kemi og økosystemets sammensætning og funktioner siger, at det er farligt ved overdossering.
Forskere og videnskabsmænd er af den samme overbevisning. Men ingen siger, hvornår der er overdosseret.
Og ingen siger hvad der sker ved en overdossering – ved første øjekast.
Det eneste vi har at holde os til, er værdien 0,06 som en normalværdi.
Man ved, at Iod er nødvendigt i meget små mængder for korallernes kalcifikation.
Mængden af Iod er så lille, så den opgives i µg/L – microgram/L og ikke som vi er vant til i mg/L eller i ppm. Men det er ret nemt at omregne det til en værdi vi kender.
Ved kalcifikationen dannes der i processen de såkaldte macrofager, som naturligt er lagdelte.
Jeg har fået fortalt, at det svarer lidt til det vi ser i grafit, altså er kernen i en blyant, som også er lagdelt.
Grafit er ikke særlig holdbart/stærkt og går nemt fra hinanden. Det er derfor det kan bruges til at skrive med.
Iod går ind og påvirker disse macrofager således, at lagdelingen brydes og de forbinder sig på kryds af lagene. Det giver en stærkere struktur i korallens skelet.
Den biolog jeg talte længe med om dette fortalte, at en overdossering af Iod, sandsynligvis ville gå ind og forstyrre denne proces, samt at det uden tvivl ville være skadeligt for kalcificeringen.
En anden skadelig virkning ved forhøjet Iod er den som Dr. Ron Shimek nævner.
Han siger:
My suspicion, my very strong suspicion, is that iodine poisons the molting process and causes premature molting. Repeated iodine forced -molts result in premature death. At the very least. Now, I would love to be shown to be wrong. But, I am not going to hold my breath waiting for such evidence to appear.
Personligt har jeg vanskeligt ved at se, hvad det har med koraller at gøre.
Molting kaldes den proces som fugle gennemgår, når de skifter fjerdragt. Men han nævner det som en mulig skadevirkning og derfor har jeg medtaget den her.
Skal man så, trods ovennævnte, alligevel forsøge at tilsætte ekstra Iod?
Iod forsvinder forholdsvis hurtigt fra systemet igen. Det er fordi det bla bindes i algerne .
Derfor kræver det en regelmæssig tilførsel af Iod, for at vedligeholde den værdi man ønsker – tror mange.
Men Iod kommer ind i forvejen ved de faste vandskift og ved fodringen – i rigeligt mål, kan man sige.
På dette punkt er der ingen slinger i valsen hos eksperterne.
Randy Holmes Farley :
I would strongly advise people to not try to maintain 0.06 ppm iodine using supplementation and a test kit.
Fremhævningen med fed skrift, er RHF´s
Ron Shimek:
There are NO data that any trace element additions are beneficial, and for any trace element for which there are data, excess amounts are detrimental. No adequate test kits exist for the vast majority of these materials, and few supplements list their ingredients in a trustworthy manner. Consequently, it is prudent not to add any at all to a system.
Dr. Ron Shimek:
Given the toxicity of many of the various iodine containing materials, I do not recommend supplementing iodine to any marine tank. And no, Xenia doesn’t need iodine.
Dr. Ron Shimek slutter af med denne her:
NEVER
– EVER –
SUPPLEMENT TRACE METALS!
Links og referencer anvendt I denne tråd:
Randy Holmes Farley´s Iodtråd:
http://www.advancedaquarist.com/2003/3/chemistry" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.wetwebmedia.com/IodineSWArt.htm" onclick="window.open(this.href);return false;
Igen en meget anvendelig tråd omkring Iod.
Der behandles emner som :
Hvad er Iod? Herunder hvilke typer der findes.
Dossering.
Hvordan dosseres.
Skal der dosseres.
Hvornår skal man stoppe med dossering osv osv.
Rigtig gavnlig tråd.
http://ronshimek.com/blog/?m=201007" onclick="window.open(this.href);return false;
Ron Shimek´s tanker omkring nødvendigheden af tilsætninger.
Her er både Iod og Strontium behandlet.
Eneste tråd jeg har kunne finde, som berører hvad de skadelige virkninger af for meget Iod kan være.
Samtidig en ret skarp kritik af dem som anbefaler tilsætning af både Iod og Strontium.
Her bruges et ret farverigt ordvalg om dem som alligevel vælger at tilsætte.
Dr. Ron Shimek:
http://www.reefkeeping.com/issues/2002- ... /index.php" onclick="window.open(this.href);return false;
Dr. Ron Shimek.
http://www.dtplankton.com/articles2.html" onclick="window.open(this.href);return false;
Iod tanker fra Ultimatereef.com
http://www.ultimatereef.net/forums/show ... p?t=701641" onclick="window.open(this.href);return false;
Iodtråd fra thereeftank.com Her er forskellige typer af spørgsmål omkring iod behandlet.
http://www.thereeftank.com/forums/f43/iodine-2649.html" onclick="window.open(this.href);return false;
Iod, skal man? Behandler på en god måde, de forskellige spørgsmål om emnet på en god og konstruktiv måde.
Her slås til lyd for, at man tilstræber et niveau på 0,02 – 0,04.
http://www.reefs.org/library/article/e_edelman2.html" onclick="window.open(this.href);return false;
Der er mange virkelig interessante ting og sager i disse links.
De er for de flestes vedkommende læseværdige og specielt Dr. Ron Shimeks blog indlæg, er meget klar i talen. Normalt er den slags ret modereret i både sprog og udtryk, men han tager bladet fra munden i det indlæg.
Som afrunding kan man sige, at Iod er lidt som rødvin.
Lidt vin er sundt, men mere vin er ikke mere sundt.