Den vanskelige balance. Lidt pics tilføjet, trods alt.
: fre 2. maj 2014 19:18
Denne tråd er desværre uden billeder eller andet til at ”bløde” de mange ord op. Men der er ikke noget at vise. Har du set én hvid koral, har du set dem alle.
Jeg er løbet ind i en besværlig (og dyr)udfordring, som jeg tror flere måske kender til og som mange måske kan lære noget af, nøjagtig som jeg har fået en lærestreg.
Mit system har kørt i sin nuværende opsætning siden sommeren 2010. I november 2012, blev systemet udvidet med 660L, da Thomaas indhold fra hans akvarium blev koblet på mit, i et ekstra akvarium.
Dette giver en samlet volumen på ca 2.200L
Det har siden kørt stort set upåklageligt. Alt har fungeret, med de små udfald der vil være, når vi har med levende at gøre.
Alle koraller er næsten uden undtagelser, vokset og har fine farver.
Da det ekstra system (Thomaas)skulle kobles på, blev jeg advaret om, at det var en risikabel øvelse, som ville udsætte det levende som blev flyttet for en ret stor risiko og at der helt sikkert ville komme tab. Navnlig korallerne ville være i højrisiko. Der var også en stor risiko for, at mit ville tage skade.
Jeg blev rådet til, at der kun skulle så få LS med som muligt. Kun tage dem med, som kunne sikre at der var nogle få til at pode med, når det nye akvarium blev anskaffet og det levende skulle flyttes tilbage. Faren ligger i flytningen af LS, da de bakterier som lever på overfladen, næsten uvægerligt vil gå til.
Tilslutningen gik fint og alt reagerede positivt. Men efter 6-8 uger begyndte nogle store Tabletop A.millepora at få STN. Det var 3 år gamle koraller, som var på størrelse med en mands hånd.
4 kolonier endte med at gå til. Nødfragmentering var nytteløs og intet overlevede.
Resten af akvariet så skidt ud, men levede dog. I mit system var der intet at bemærke.
Ca 6 måneder efter dette, havde alt rettet sig og akvariet stod som et glansbillede.
Når der kom gæster for at kigge akvarier og snakke saltvand, så var de lige så begejstrede over ”plejeakvariet”, som de var over det eksisterende. Men de stod også flot begge to.
Det var så lidt historik.
Som jeg beskrev i min mini update i http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic. ... 38&t=56762" onclick="window.open(this.href);return false;, så har jeg fået nu STN i nogle af mine Staghorns. Det er så småt startet for ca 3-4 måneder siden.
Dette skulle angivelig skyldes en bakterieinfektion. Det plejer at gå i sig selv igen.
Men det her er ikke bare en ”almindelig” STN. Det er noget andet.
Jeg har i det sidste halve årstid haft en underlig fornemmelse af, at der lå noget og lurede. Et eller andet som jeg ikke kunne sætte en finger på. Alle målinger er normale.
Jeg har af flere omgange bedt et par af de drevne drenge om at kigge forbi, for at kigge med. Men hver gang har jeg fået at vide, at det hele står flot. Farverne er perfekte og væksten er kraftig.
De mente at det nok bare var mig, der var for pessimistisk, for bekymret. Og intet håndgribeligt viste noget andet - at de ikke havde ret. Så de havde nok ret. Der var jo ikke noget unormalt at se.
Alligevel lå den der følelse og lurede omme i baghovedet.
Nu er det taget til. 6 Acropora kolonier er ramt. En meget stor koloni er næsten væk. Det samme gælder det fleste staghorns. Senest er min A. echinata også ramt. Og der er stadig intet at bemærke hvad målinger angår. Ingen af de tegn, som skulle indikere en forhøjet Po4 er der. Ikke én brun koral. Lidt alger, men det kunne tilskrives en øget fodring, men intet unormalt.
Dog kommer der noget underligt gel-agtigt i toppen af min hystrix – i toppen, hvor den pga min waveboks kommer op over vandet ved hvert ”vip”. Det kan nemt suges ud, men det tager til og skal gøres oftere og oftere. Men korallen står flot og med fine farver.
Problemet er nu drøftet grundigt og vi er kommet frem til følgende:
Som nævnt i opdateringen var Flemming her for et par måneder siden, for at hente 3 store kolonier der var blevet for store. De flydte ganske enkelt for meget.
Hele midten af pleje akvariet styrtede sammen, da en stor hystrix skulle pilles ud derfra.
Det blev bygget op igen, men gav et farligt svineri. Hurtigt viste der sig negative effekter. De fleste koraller viste tegn på, at de ikke syntes det var ok, det der var sket.
Dette har givet medført en ubalance i hele systemet.
Derudover er den venstre søjle i mit DT blevet omlagt. De plademontier som stod i toppen var blevet for store og skyggede fuldstændigt for alt der stod nedenunder. Det blev lavet om og det står rigtig flot.
Dette skete 2 – 3 måneder, før episoden med udtagningen af de tre koraller.
Men dette havde jeg glemt i skyndingen. Der havde jo ingen negative effekter været overhovedet siden den (lille) ombygning.
I går måtte jeg så bruge min livline. Jeg ringede til Biologen.
Jeg ville have be- eller afkræftet vores teori om, at det var disse ting der kunne være årsagen til problemerne. Eller om jeg skulle lede et helt andet sted.
Men der ER ikke andre steder at lede. Der kommer ikke noget i akvariet. Ingen tilsætninger og ingen ”mirakelmidler”. Det kører helt rent. Vandskift, Rowaphos, det er det. Alt er stabilt.
Han gav os ret i vores antagelser, specielt da det passer med tidslinjen på 6 -8 uger, som var dér hvor de 4 millepora kolonier, som jeg nævnte i starten, viste deres første tegn på at noget var galt.
Det som sandsynligvis er sket er, at den sammenstyrtning har givet en stor udledning af næringsstoffer.
De organismer som levede under de forhold der var til stede i de LS som styrtede sammen, går til.
Det kommer ud i vandsøjlen og kan ikke håndteres hurtigt nok.
Hver for sig, havde de to episoder nok ikke givet så voldsomme konsekvenser. Den ubalance havde systemet sikkert nok kunne håndtere - måske. HVIS DET HAVDE FÅET RO TIL DET.
Men oven i hinanden, blev det for meget.
Hvad kan jeg så gøre nu?
Svaret er enkelt – INTET.
Det værste man kan gøre i en situation som denne er, at gå i panik. Hvilket er det som ligger mig nærmest.
Jeg må gøre noget drastisk. Kæmpe vandskift eller noget andet. Ud med noget, bare et eller andet som kan ændre situationen. Men nej, gør intet af det som ligger nærmest.
Kodeordet er – STABILITET. Hold for en hver pris stabiliteten.
Hold de sædvanlige vandskift og den almindelige vedligeholdelse. Bundlaget er allerede suget ud, så der kan ikke samle sig noget i det. Opsugning af detritus i DT og sumpe. Kraftig skumning (har jeg allerede).
Pille døde koraller ud lidt før man ellers ville gøre. Ikke noget med lige at se om de vil klare den. De sviner når de dør – ud med dem, hvor ondt det ellers gør.
Samtidig afvej, hvornår det skal ske. Det giver også en ubalance, så det bliver en fornemmelses sag.
Kort sagt, hjælp systemet ved at fjerne det som kan give yderligere næring.
Jeg er over det som en høg, mens det står på.
Hovedreglen er, intet nyt i akvariet. Ingen midler, ingen ting.
Når sådanne problemer opstår, skal man snarere pille ud end tilføje – og specielt ingen ”mirakelmidler”. Det presser systemet og gør kun ondt værre.
Det skal rase ud og systemet skal have lov til, selv at genoprette balancen og have roen til det.
Til slut vil jeg sige, at det som irriterer mig allermest er, at jeg forbrød mig mod et eller flere af ”mine mantraer” som er nævnt i MA for januar 2013. Og nu betaler jeg prisen for det.
Det var ubevidst, men det er systemet jo ligeglad med.
Så det er måske en tanke til overvejelse. Jeg har 2.200 L vand og har haft akvarier i en menneske alder, haft saltvand i over 20 år og burde ikke rende ind i sådan noget. For en lille smule omtanke havde måske forhindret det. For det her tiltede, på trods af dets størrelse, mit system.
Jeg aner ikke hvor det ender. Til alt held er over 90% af mine koraller uden tegn på noget skidt – men jeg er sindsygt bekymret.
Puh ha, det bliver en lang sommer.
Blot lidt til skræk og advarsel.
Erik
Edit: Har lagt lidt pics ind, trods alt.
De er snuppet med mobilen, så kvaliteten er ikke den bedste.
Og så det sidste, som viser en Acropora, som altid har haft den egenskab at den fik STN med jævne mellemrum.
Men den er altid kommet tilbage og har i øvrigt altid reageret positivt på fragmentering.
Her er det et større frag, som står i plejeakvariet. Den fik også STN og blev hvid overalt.
Men nu har den fået små aflæggere, som vokser ud for enden af de døde grene. De laver fundament og skyder derfra.
Der er vel 5-6 af disse aflæggere rundt på det døde skelet.
Jeg er løbet ind i en besværlig (og dyr)udfordring, som jeg tror flere måske kender til og som mange måske kan lære noget af, nøjagtig som jeg har fået en lærestreg.
Mit system har kørt i sin nuværende opsætning siden sommeren 2010. I november 2012, blev systemet udvidet med 660L, da Thomaas indhold fra hans akvarium blev koblet på mit, i et ekstra akvarium.
Dette giver en samlet volumen på ca 2.200L
Det har siden kørt stort set upåklageligt. Alt har fungeret, med de små udfald der vil være, når vi har med levende at gøre.
Alle koraller er næsten uden undtagelser, vokset og har fine farver.
Da det ekstra system (Thomaas)skulle kobles på, blev jeg advaret om, at det var en risikabel øvelse, som ville udsætte det levende som blev flyttet for en ret stor risiko og at der helt sikkert ville komme tab. Navnlig korallerne ville være i højrisiko. Der var også en stor risiko for, at mit ville tage skade.
Jeg blev rådet til, at der kun skulle så få LS med som muligt. Kun tage dem med, som kunne sikre at der var nogle få til at pode med, når det nye akvarium blev anskaffet og det levende skulle flyttes tilbage. Faren ligger i flytningen af LS, da de bakterier som lever på overfladen, næsten uvægerligt vil gå til.
Tilslutningen gik fint og alt reagerede positivt. Men efter 6-8 uger begyndte nogle store Tabletop A.millepora at få STN. Det var 3 år gamle koraller, som var på størrelse med en mands hånd.
4 kolonier endte med at gå til. Nødfragmentering var nytteløs og intet overlevede.
Resten af akvariet så skidt ud, men levede dog. I mit system var der intet at bemærke.
Ca 6 måneder efter dette, havde alt rettet sig og akvariet stod som et glansbillede.
Når der kom gæster for at kigge akvarier og snakke saltvand, så var de lige så begejstrede over ”plejeakvariet”, som de var over det eksisterende. Men de stod også flot begge to.
Det var så lidt historik.
Som jeg beskrev i min mini update i http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic. ... 38&t=56762" onclick="window.open(this.href);return false;, så har jeg fået nu STN i nogle af mine Staghorns. Det er så småt startet for ca 3-4 måneder siden.
Dette skulle angivelig skyldes en bakterieinfektion. Det plejer at gå i sig selv igen.
Men det her er ikke bare en ”almindelig” STN. Det er noget andet.
Jeg har i det sidste halve årstid haft en underlig fornemmelse af, at der lå noget og lurede. Et eller andet som jeg ikke kunne sætte en finger på. Alle målinger er normale.
Jeg har af flere omgange bedt et par af de drevne drenge om at kigge forbi, for at kigge med. Men hver gang har jeg fået at vide, at det hele står flot. Farverne er perfekte og væksten er kraftig.
De mente at det nok bare var mig, der var for pessimistisk, for bekymret. Og intet håndgribeligt viste noget andet - at de ikke havde ret. Så de havde nok ret. Der var jo ikke noget unormalt at se.
Alligevel lå den der følelse og lurede omme i baghovedet.
Nu er det taget til. 6 Acropora kolonier er ramt. En meget stor koloni er næsten væk. Det samme gælder det fleste staghorns. Senest er min A. echinata også ramt. Og der er stadig intet at bemærke hvad målinger angår. Ingen af de tegn, som skulle indikere en forhøjet Po4 er der. Ikke én brun koral. Lidt alger, men det kunne tilskrives en øget fodring, men intet unormalt.
Dog kommer der noget underligt gel-agtigt i toppen af min hystrix – i toppen, hvor den pga min waveboks kommer op over vandet ved hvert ”vip”. Det kan nemt suges ud, men det tager til og skal gøres oftere og oftere. Men korallen står flot og med fine farver.
Problemet er nu drøftet grundigt og vi er kommet frem til følgende:
Som nævnt i opdateringen var Flemming her for et par måneder siden, for at hente 3 store kolonier der var blevet for store. De flydte ganske enkelt for meget.
Hele midten af pleje akvariet styrtede sammen, da en stor hystrix skulle pilles ud derfra.
Det blev bygget op igen, men gav et farligt svineri. Hurtigt viste der sig negative effekter. De fleste koraller viste tegn på, at de ikke syntes det var ok, det der var sket.
Dette har givet medført en ubalance i hele systemet.
Derudover er den venstre søjle i mit DT blevet omlagt. De plademontier som stod i toppen var blevet for store og skyggede fuldstændigt for alt der stod nedenunder. Det blev lavet om og det står rigtig flot.
Dette skete 2 – 3 måneder, før episoden med udtagningen af de tre koraller.
Men dette havde jeg glemt i skyndingen. Der havde jo ingen negative effekter været overhovedet siden den (lille) ombygning.
I går måtte jeg så bruge min livline. Jeg ringede til Biologen.
Jeg ville have be- eller afkræftet vores teori om, at det var disse ting der kunne være årsagen til problemerne. Eller om jeg skulle lede et helt andet sted.
Men der ER ikke andre steder at lede. Der kommer ikke noget i akvariet. Ingen tilsætninger og ingen ”mirakelmidler”. Det kører helt rent. Vandskift, Rowaphos, det er det. Alt er stabilt.
Han gav os ret i vores antagelser, specielt da det passer med tidslinjen på 6 -8 uger, som var dér hvor de 4 millepora kolonier, som jeg nævnte i starten, viste deres første tegn på at noget var galt.
Det som sandsynligvis er sket er, at den sammenstyrtning har givet en stor udledning af næringsstoffer.
De organismer som levede under de forhold der var til stede i de LS som styrtede sammen, går til.
Det kommer ud i vandsøjlen og kan ikke håndteres hurtigt nok.
Hver for sig, havde de to episoder nok ikke givet så voldsomme konsekvenser. Den ubalance havde systemet sikkert nok kunne håndtere - måske. HVIS DET HAVDE FÅET RO TIL DET.
Men oven i hinanden, blev det for meget.
Hvad kan jeg så gøre nu?
Svaret er enkelt – INTET.
Det værste man kan gøre i en situation som denne er, at gå i panik. Hvilket er det som ligger mig nærmest.
Jeg må gøre noget drastisk. Kæmpe vandskift eller noget andet. Ud med noget, bare et eller andet som kan ændre situationen. Men nej, gør intet af det som ligger nærmest.
Kodeordet er – STABILITET. Hold for en hver pris stabiliteten.
Hold de sædvanlige vandskift og den almindelige vedligeholdelse. Bundlaget er allerede suget ud, så der kan ikke samle sig noget i det. Opsugning af detritus i DT og sumpe. Kraftig skumning (har jeg allerede).
Pille døde koraller ud lidt før man ellers ville gøre. Ikke noget med lige at se om de vil klare den. De sviner når de dør – ud med dem, hvor ondt det ellers gør.
Samtidig afvej, hvornår det skal ske. Det giver også en ubalance, så det bliver en fornemmelses sag.
Kort sagt, hjælp systemet ved at fjerne det som kan give yderligere næring.
Jeg er over det som en høg, mens det står på.
Hovedreglen er, intet nyt i akvariet. Ingen midler, ingen ting.
Når sådanne problemer opstår, skal man snarere pille ud end tilføje – og specielt ingen ”mirakelmidler”. Det presser systemet og gør kun ondt værre.
Det skal rase ud og systemet skal have lov til, selv at genoprette balancen og have roen til det.
Til slut vil jeg sige, at det som irriterer mig allermest er, at jeg forbrød mig mod et eller flere af ”mine mantraer” som er nævnt i MA for januar 2013. Og nu betaler jeg prisen for det.
Det var ubevidst, men det er systemet jo ligeglad med.
Så det er måske en tanke til overvejelse. Jeg har 2.200 L vand og har haft akvarier i en menneske alder, haft saltvand i over 20 år og burde ikke rende ind i sådan noget. For en lille smule omtanke havde måske forhindret det. For det her tiltede, på trods af dets størrelse, mit system.
Jeg aner ikke hvor det ender. Til alt held er over 90% af mine koraller uden tegn på noget skidt – men jeg er sindsygt bekymret.
Puh ha, det bliver en lang sommer.
Blot lidt til skræk og advarsel.
Erik
Edit: Har lagt lidt pics ind, trods alt.
De er snuppet med mobilen, så kvaliteten er ikke den bedste.
- A.spec. Næsten død.
- A.echinata. Korallerne hhv tv og th er ikke ramt.
Men den er altid kommet tilbage og har i øvrigt altid reageret positivt på fragmentering.
Her er det et større frag, som står i plejeakvariet. Den fik også STN og blev hvid overalt.
Men nu har den fået små aflæggere, som vokser ud for enden af de døde grene. De laver fundament og skyder derfra.
Der er vel 5-6 af disse aflæggere rundt på det døde skelet.
- Og så et lille positivt billede, der viser hvor "stædig" naturen kan være.
Slet ikke med en balje af din kaliber..
Min erfaring er at når 
