Side 1 af 1

Sandvender goby

: tors 3. apr 2014 21:12
af rullemary
Hej forum

Jeg overvejer at anskaffe mig en sandvender goby af en eller anden art, men hvor meget sand og vand skal sådan en have? Jeg har 100 liter vand og ca. 1 cm sand. Sand kan jeg selvfølgelig tilføje lidt mere af, hvis det ikke er nok. Er der nogle sandvender goby'er I vil anbefale mig?

- Marie

Re: Sandvender goby

: tors 3. apr 2014 21:16
af Meller
lille note nu du siger sandvender, håber jeg du er klar over den spiser de dyr der lever i sandbunden, og ikke spiser algerne? :-) men de kan vel også spise foder som kommer forbi i vandet :-)

Re: Sandvender goby

: tors 3. apr 2014 21:22
af rullemary
Jeps, det er jeg helt med på, men er kan det være et problem? Jeg vil helst ikke sætte en fisk i akvariet, som ikke trives eller som gør at andet ikke trives.

Re: Sandvender goby

: tors 3. apr 2014 21:37
af kodyl
Når du siger sandvender goby bliver du lige nød til at specificere lidt ind på den art du har tænkt på... eller i hvert fald om det er med det hovedformål at holde sandbunden ren at du vil ha en.

Fx er Valenciennea sp. et dårligt valg til et 100 liters da der simpelthen ikke vil være nok føde til den og det vist ikke er alle der tager foder. Men det er en rendyrket sandspisemaskine, der ikke laver andet hele dagen end at fise rundt og tygge på sand.

Derimod ville en Cryptocentrus sp. nok være ok... fx en Cryptocentrus cinctus, men det er ikke en sandvender som så. Den graver sig en hule og venter på føden kommer forbi. Og engang imellem tager den en mundfuld sand omkring dens hule og og tygger lidt på det. Det er ikke en art der fiser rundt i hele baljen hele tiden og holder sandbunden ren som en Valenciennea sp. gør.

En Amblygobius sp. ville nok godt kunne gå i et indkørt 100 liters... Amblygobius rainfordi og Amblygobius hectori er flotte fisk. Men det SKAL være et indkørt akvarie med foder til den. De lever udelukkende af det den kan finde i akvariet og sandbunden. De tager generelt ikke foder, så man skal være sikker på der er nok den kan leve af i akvariet. Det er en meget sky fisk der altid hellere vil svømme videre end blive og slås. Den vil fise rundt i hele akvariet og med tiden vil den ha tygget på hele det øverste lag sand + have guffet på snask fra de levende sten. Dog skal man også huske på at den ikke lægger sandet tilbage hvor den fandt det. Så koraller og sten vil blive dækket. Men har du allerede en mandarinfisk, en hugo eller evt en gylte skal du tænke dig lidt om. De er foder konkurrenter til en amblygobius sp. og 100 liter nok for lidt hvis du allerede har en af dem.

Re: Sandvender goby

: fre 4. apr 2014 15:26
af rullemary
Super fin gennemgang af nogle af arterne - tak for det :-)

Formålet med at anskaffe sig en sandvender goby var at den kunne fise rundt og holde sandbunden ren. Derudover synes jeg mange af dem er rigtig fine, men da jeg kun har 100 liter er det også vigtigt, at den vil tage enten frost- eller flage-foder, da jeg ellers er lidt i tvivl om der vil være føde nok til den. Jeg spørger også fordi jeg er i tvivl om hvilken art jeg skal vælge og om der er nogle af arterne der både vil trives i 100 liter vand og vende sandbunden i hele akvariet.

Er det bedre at anskaffe sig nogle snegle til at rode rundt i sandet? Og så måske finde en goby, som ikke nødvendigvis gumler sand i hele akvariet?

Re: Sandvender goby

: fre 4. apr 2014 16:21
af minedykker
har sådan ( Valenciennea sp) 2 styk som jeg har fortrudt jeg fik i akvariet da de vender bunde så meget at der konstant er svæv i vandet og det ligger sig alle de steder i korallerne man ikke ønsker sig ;O)