Jeg bruger
Balling Lite. Det er det der virker her, og ved det er det der virker for mange andre, den gamle opskrift på
balling er ved at fase ud, og udviklingen er endt med denne:
http://static.faunamarin.de/manuals/man ... de_eng.pdf" onclick="window.open(this.href);return false;
Opskriften på dansk ligger sidst i denne guide.
(Teksten er klippet sammen af egne erfaringer og med hjælp fra en anden bruger herinde der har 110% styr på
Balling Lite)
Først finder man ud af hvor meget Ca, Kh og Mg der bruges hver dag. Dette gøres ved at måle Ca, Kh og Mg en given dag på et fast klokkeslæt, så måler man igen næste dag på samme tidspunkt)
Det er sådan man finder sit udgangspunkt for tilsætning, altså hvad bruges der af hvad på 24 timer (hvis man måler med flere dages mellemrum siger det sig selv at det ikke giver et resultat der er til at bruge)
Nu til (buff)
Man buffer sine værdier op til en værdi man gere vil ha de skal ligge stabilt på (der er lige så mange meninger om de konkrete værdier som der er brugere herinde)
Mine målværdier er: (Ca 400 – 450) (Kh 8 – 9) (Mg 1300 – 1350) Dette virker for mig.
Den endelige værdi, er ikke så vigtig, bare den er stabil.
1) mål din Ca, ligger den under 400 - 450 så hælder du 5 ml Ca i tanken, venter 20-30 min og måler Ca igen, så ved du hvor meget 5 ml Ca hæver din total Ca i tanken, og da du ved hvor meget din tank bruger om dagen, kan du nemt regne ud, hvor meget du skal hælde i på en dag, for at holde din Ca konstant.
2) Mål Kh, hæld 15 ml Kh i tanken, og brug samme fremgangs måde som med Ca.
Husk Kh må ikke øges med mere end 1 Kh pr. dag MAX
Vent mindst 2 timer mellem Ca, Kh målingerne.
Kh og Ca virker modsat af hinanden, det vil sige at hæver du Ca falder Kh, og omvendt, så du skal tilstræbe at du kommer så tæt på f.eks. 10ml Ca til 40ml Kh, så der er et 1:4 forhold, er det ikke muligt gør man det så godt man kan.
1:4 forholdet gælder selvfølgeligt kun hvis man bruger
balling light, fordi Ca er 4 gange mere koncentreret end Kh
3) Mg er lidt sær, så den kan godt drille, start med 10 ml pr. dag, mål hver dag, og øg mængden af Mg hvis den bliver ved med at falde, hvis den lige pludseligt hopper op, så halvere du mængden, og holder øje med om den falder, hvis den falder, skruer du en smule op for tilsætningen.
Hvis din Mg ikke kommer op, må du tilføre mere Mg, men hold øje med den, for lige pludseligt, kommer den meget hurtigt op.
Opskrift som JEG følger.
Det skal du bruge:
• 3 stk. tomme 5 liters dunke (bruger selv dem fra eddike)
• 3 stk. tragte med et godt hul gennem.
• Ro vand.
• Bage vægt.
• En tusch eller label maskine.
Balling salte:
• 2 kg. Calcium chloride dihydrate.
• 2 kg. Magnesium chloride hexahydrate.
• 500 g. Sodium bicarbonate
Om saltene er fra det ene eller andet firma, er ”Food grade” eller ej, dette er komplet lige meget, det vigtigste er indholdet, det skal hede navnet der står ovenover…!
Sporestoffer:
• AQUA-Elements 1 (Strontiumchlorid-Hexahydrat, Bariumchlorid-Dihydrat)
• AQUA-Elements 2(Cobalt-hexahydrat, mangansulfat hydrat, kobbersulfat-pentahydrat, zinksulfat-heptahydrat, nikkelsulfat hexahydrat, jern (II) sulfat-heptahydrat, kalium chrom (III) sulfat dodecahydrat)
• AQUA-Elements 3 (renset vand, kaliumiodid, natriumfluorid, natriumtetraborat-decahydrat)
Så er du klar til at lave en omgang
Balling Lite i alt 3 x 5 liter.
Skal du lave mere ganger du selvfølgelig op, skal du lave mindre, ville jeg stadig blande efter denne opskrift, væskerne kan stå længe, Kh og Mg vil bundfælde lidt, dette betyder intet, væskerne kan med fordel opbevares ved stuetemperatur, så bundfælder de næsten ikke.
På de rene dunke skriver man hvad der er i (Kh, Ca, Mg) både på siden og på proppen samt på tragten, man må aldrig blande nogen af væskerne, salte osv, så hver dunk har sin egen tragt med navn på.
Nu hælder man 4 liter RO vand på hver sin dunk. (Jeg koger ca 1,5 liter af vandet og hælder op i og topper af så der er 4 liter i alt, så opløses saltene meget nemmer, ca varmer sig selv op når det blandes, så der gør jeg det ikke)
Så tilsættes i hver sin dunk med 4 liter RO vand følgende:
1) Ca
2.0 kg Calcium chloride dehydrate.
25 ml AQUA-Elements 1 (strontium/barium complex)
25 ml AQUA-Elements 2 (heavy metal complex)
2) Kh
500 g sodium bicarbonate.
25 ml AQUA-Elements 3 (iodine/flour complex)
3) Mg
2 kg magnesium chloride hexahydrate.
Hvis der er mere plads I dunkene efter man har tilsat al salt samt spore elementer, så topper man af med RO vand til man rammer 5 liter mærket. Er der over 5 liter efter blanding er det som det skal være.
Nu er det bare at komme i gang, denne guide er lavet som et sammendrag af egne erfaringer, samt uddrag fra den hjælp jeg selv har fået da jeg startede på
Balling Lite.
Jeg køber mine salte hos Carsten Decocean, er man ikke til det med at blande selv sælger Carsten sige egne væsker, jeg har ikke selv kørt med disse væsker, og kender ikke indholdet, men fremgangs metoden er den samme når de skal køres ind i systemet, der er derfor ingen undskyldninger for at det er svært at komme igang med
balling.
Er der spørgsmål er du selvfølgelig velkommen til at skrive en besked.
Vh Rasmus. (Pasex)