Side 1 af 1
Automatisk vandskifte
: tirs 31. dec 2013 15:32
af Olsen
Nogen derude der kører med næsten automatisk vandskifte og vil dele hvordan det kan gøres?
Re: Automatisk vandskifte
: tirs 31. dec 2013 15:44
af PederP
Hej Olsen.
Jeg har en vandskifte tank på systemet.
Det er egenlig bare en balje med overløb, og et udløb/hane i bunden så man kan tømme det helt. Man lukker bare for tilløbet til baljen og lukker vandet ud. Så blander man nyt, og tænder tilløbet igen når det er opblandet.
Derudover kan man tilføje mere automatik efter behov. Jeg har f.eks. en omskifter til to pumper på min osmolator. Den ekstra pumpe sidder i vandskifte tanken. Dvs. at når jeg har slukket for tilførslen og skiftet osmolator pumpen, så kan jeg støvsuge løs i systemet uden at skulle tænke på saltindhold og vandniveau.
Når jeg er færdig skifter jeg tilbage og dumper det resterende vand fra vandskiftetanken.
Derudover er der en føler på vandskiftetanken som afbryder mit osmoseanlæg når den er fuld. Jeg har lavet en lille styreboks som med osmoseanlæget kan fylde henholdsvis osmolator kammer og vandskiftetank, og selv skifter ventiler så vandet havner i det rigtige kammer.
Re: Automatisk vandskifte
: ons 1. jan 2014 11:48
af Olsen
Hej Peder. Lyder ellers lækkert det du har lavet.
Skal lige se om jeg forstår det rigtigt. Når du støvsuger, virker det så som en hæver, blot mekanisk via en pumpe - og ryger affaldsvandet helt ud?
Kunne godt tænke mig at min
returpumpe i sumpen ikke "løber tør for vand" når jeg tømmer vand ud af systemet. Jeg er nødt til at slukke for den og så starter "hævert" virkningen fra vandet der er i returrøret (det der går fra
sump til akvariet) + overløb - og så fyldes sumpen op til bristepunktet. Det ville bare være fikst hvis returpumpen kunne køre under automatisk
vandskift. Hvordan gør man det?
Re: Automatisk vandskifte
: ons 1. jan 2014 12:17
af PederP
Ja, jeg støvsuger med en hævert, så vandet ryger helt ud.
- Og mens jeg gør det, så sørger den alternative osmolatorpumpe for at udligne med saltvandet, som endnu ikke er tømt fra vandskifte baljen.
Den eneste pumpe jeg behøver slukke under vandskifte/rengøring er min lille aquabee300 som cirkulerer vandet mellem
sump og vandskifte tank, alt andet kører fuld tryk.
Når man så er færdig og skifter tilbage til pumpen i RO kammeret, så er vandet lige hvor det skal være ved niveau føleren, så man ikke påvirker salt det mindste.
Re: Automatisk vandskifte
: ons 1. jan 2014 12:22
af J. Andersen
Hej Peder og Olsen..
Undskyld jeg bryder ind.
Peder har du mulighed for at ligge lidt billeder op af det?
Jack
Re: Automatisk vandskifte
: ons 1. jan 2014 12:51
af PederP
Hej Jack
Min vandskifte balje står i et andet rum end sumpen, så det er svært at gengive i billeder og få det hele med.
Jeg prøvede lige at kradse en tegning ned. Håber den kan hjælpe.
Re: Automatisk vandskifte
: ons 1. jan 2014 13:27
af Olsen
Er den største pumpe på tegningen din
returpumpe fra
sump til display tank?
Hvordan sikrer du at rummet i venstre side af tegningen "vandskiftetank/tømme ventil" fyldes op efter vandskifte? Blander du frisk osmosevand og salt i det. For ellers vil rummet med returpumpen vel suges tørt fordi vandskiftetanken er helt tom efter vandskifte og fordi vandet jo først kan cirkulere når vandstanden i vandskiftetanken er oppe ved overløbet?
Tror næsten jeg er ved at fatte det...

Re: Automatisk vandskifte
: ons 1. jan 2014 13:42
af PederP
Ja. Den blev bare tegnet med så man kunne se det var returkammeret.
Det er "kapitel 2" af vandskiftet. Når der er støvsuget hælder jeg det sidste vand ud af vandskiftetanken.
Status er så at det kammer er tomt. Men så længe der ikke bliver tændt for "forsyning til vandskiftetank", så berører det ikke vandstanden i resten af sumpen.
Så begynder jeg at fylde osmosevand i vandskifte tanken. Har en flydeventil som selv slukker osmoseanlæget når tanken er fuld.
Dernæst er det kun at hælde salt i, og så tænde for den lille forsyningspumpe, når det er opløst og opvarmet tilpas.
Re: Automatisk vandskifte
: ons 1. jan 2014 14:10
af Olsen
Er det i virkeligheden ikke et vandskifte der sker over tid? For når du har blandet nyt saltvand i vandskiftetanken og den er fuld, så vil det jo langsomt opblandes med vand fra sumpen og komme tilbage igen til sumpen og videre til akvariet.
Når du støvsuger fylder du jo mere af de samme "opblandede akvarievand" tilbage fra vandskiftetanken til sumpen.
Tænker det giver en fin overgang og at vandskiftet ikke rammer systemet så hårdt men at det sker stille og roligt.
Re: Automatisk vandskifte
: ons 1. jan 2014 14:31
af PederP
Ja, det kan man godt sige. Tror min lille aquabee, med højdeforskel taget i betragtning, er flere timer om at få cirkuleret alt det friske vand med ind i systemet.
Hvis det er noget du ville have ekstra styr på kunne man jo have en hane på forsyningspumpen, og måle flowet med litermål og stopur.
Det er så meget en hurra oplevelse bare at kunne gå rundt og suge lidt møg der hvor det trænger, uden at skulle bekymre sig om noget som helst. Man ender med at lukke samme mængde vand ud, uanset hvor stor en andel man suger op manuelt.
Lige sådan et par lavpraktiske tilføjelser.

Slangen fra den lille osmolator pumpe i VS-karret er bar ført op i overløbet, som en gardering mod hævet effekt, da vandspejlet er højere i VS end returkammer.
Den lille osmolatorpumpe jeg bruger i VS, er en af de små tunze multipumper, 106 mener jeg den hedder. Der har jeg bare monteret et 12V relæ til at tænde for 240 volt når relæet får 12V fra osmolator kredsløbet.
De billige kina 12V pumper jeg har til osmolator tør jeg ikke lade være nedsunket i saltvand.
Re: Automatisk vandskifte
: ons 1. jan 2014 17:21
af Olsen
Ja, det må være dejligt med god tid til rengøringen. Men støvsuger du ikke direkte til kloark? For så kan du vel "kun" støvsuge den mængde vand som du tilsvarende har i vandskiftetanken? Med en alm. vandslange synes jeg hurtig jeg får tanket 50 liter. Men var det 200 liter du sådan cirka har på lager, for så kan jeg godt se at det kan give dig god tid.
Det med relæer har jeg ikke meget erfaring i, men det lyder altså smart og, som om at det fungerer glimrende.
Re: Automatisk vandskifte
: ons 1. jan 2014 17:49
af PederP
Den hævert slange jeg bruger har en hane monteret. Sigter på slam, åbner og lukker igen når det er væk. Det er rart at kunne give sig god tid.
Tror jeg bruger mellem 50 og 100 liter på at støvsuge det hele.
Jeg har ca. 190L i tanken.
Et relæ er sådan set bare en kontakt du styrer med 12 volt. Får det spænding tænder stærkstrøms kontakten.
De kan fås til under en flad 20er, og så er det simpelt derfra at bygge osmolatorer, vandstands afbrydere, osmoseanlæg-styring osv..
