Hvad påvirker korallers vækst og farver?
: tirs 12. nov 2013 22:48
Jeg har igennem nogen tid nu, observeret væksten og farverne på korallerne i mit akvarium.
Det gør vi alle vel - flere gange dagligt sikkert, men jeg fik specielt interesse for, hvad det er der gør at de vokser og hvad der giver dem de flotte farver.
Først, så skal vandet være i orden. Værdierne skal være på plads og være stabile. Koraller kan bedre tåle en lidt højere eller lavere værdi, end de kan tåle svingninger i værdierne. Import og eksport af næringsstoffer (No3 og Po4) skal også være under kontrol.
Koraller lever i de lavvandede kystnære tropiske havområder, hvor der er meget næringsfattigt på eksempelvis No3 og Po4. Dette lader sig gøre pga de symbiotiske furealger (Zooxantheller), der lever inde i korallernes væv. Disse forsyner korallerne med carbohydrater og hjælper med til dannelsen af kalkskelettet.
Korallerne ernærer sig på følgende 5 ernæringsformer/måder:
1: Optagelse af carbohydrater (kulhydrater, sukkerstoffer) fra de indre furealger (Zooxantheller).
2: Fangst af små byttedyr (plankton).
3: Fangst af lidt større byttedyr.
4: Indtagelse af opløste organiske stoffer fra havet.
5: Fortæring af døde indre furealger (Zooxantheller)
Desuden optager korallerne forskellige uorganiske emner fra havet, såsom Ca, Sr, I osv.
Væksten: Lidt forenklet, så foregår væksten eller dannelsen af skelettet ved den såkaldte kalcificering. Dette er en noget kompliceret affære og er den egentlige kalkdannelse. Havvandet har en forholdsvis høj Ph (ca. 8,2) hvilket er medvirkende til denne kalcificering. Kalcificeringen forgår i kombination med, at Zooxanthellerne fjerner Co2 fra polyppernes væv til brug for deres egen fotosyntese. Denne fotosyntese fremmes ved at den omdanner vandets indhold af hydrogenkarbonat til Co2, som Zooxanthellerne er storaftager af. Behovet for Co2 er altid næsten altid større end den mængde der er tilstede.
Dette er en meget forenklet gennemgang og der er en række af ret komplicerede processer der også spiller ind.
Jeg har formlerne for både kalcificeringen og de øvrige processer liggende, hvis nogen skulle have interesse i det.
Farverne: Korallernes farver dannes i Zooxanthellerne. Koralpolypper er for de flestes vedkommende gennemsigtige og skelettet er hvidt, nøjagtig som hos mennesker.
Zooxanthellerne producerer pigmenter som giver dem farven. Det som driver hele denne proces er – fotosyntesen.
Fotosyntesen skal bruge to ting, det er vand og Co2. Den energi der skal til, kommer fra sollyset - hos os akvarister, belysningen over akvariet. Det der kommer ud af det er, energirige kulhydrater, som polypperne så forbruger.
I princippet kan man sige, at korallerne for en stor del er selvforsynende. Over 95% af det en koral skal bruge for at vokse og trives, får den fra Zooxanthellerne.
Affaldsproduktet ved fotosyntesen er ilt, som igen er med til at øge kalkdannelsen. Det hele går så at sige i ring.
Dette er en en sammenskrivning af det materiale jeg har kunnet finde på nettet om emnet. Der er både tale om artikler fra fagtidsskrifter og om biologiprojekter.
Alt ser ud til at være validt og i overensstemmelse med den allerede kendte viden.
Nu til mine egne observationer og grundlaget for, at jeg overhovedet begyndte at undersøge emnet.
For mig at se, er der én ting som går igen og som vi normalt ikke tilsætter – og det er Co2.
Da Co2 tilsyneladende er et emne som Zooxanthellerne er storaftager af, kunne en tilførsel af dette, så at sige booste fotosyntesen – sætte ekstra skub i den til gavn for både vækst og farver?
I ferskvandshobbyen har man i mange år gjort det - i planteakvarier. Der tilsættes det via en diffusor.
Men kan man det i et saltvandsakvarie? Er det brugbar mulighed at tilsætte Co2 via en diffusor feks?
Jeg vil mene, at der her ligger flere farer og lurer. En af de største farer for vores koralrev er jo netop en forsuring (sænkning af Ph) af havvandet, som følge af øget kuldioxid indhold.
Et Ph fald i akvariet er ikke ønskeligt. Faktisk kan det ende med en katastrofe, da et fald i Ph kan medføre et fald i iltindholdet og så starter en negativ spiral, som kan være svær at bremse.
Hvilke muligheder er der så?
Man benytter jo Co2 i en kalkreaktor til at opløse mediet. Det er Co2 der får den til at virke/fungere. Jeg har nu haft en kalkreaktor på mit akvarium siden foråret 2012 og har ikke observeret noget negativt i forhold til en sænkning af Ph i DT. Jeg måler hele tiden Ph i både kalkreaktor og i DT.
Jeg har oplevet en meget kraftig vækst og en øget polypudfoldelse ligesom farverne er blevet meget kraftigere og klarere. Det har været så markant, at jeg selv undrede mig over det.
Sammen med andre som har oplevet det samme, har vi drøftet, hvad det mon var der gjorde forskellen. Det var en af mine gode venner her fra Forum der kastede emnet Co2 på banen, netop fordi han er tidligere plantemand (ferskvand).
Det kan være at det er andre ting der spiller ind – det kan bestemt ikke udelukkes, men i så fald er det noget der er ude af mine hænder, for der er ikke ændret på noget overhovedet.
Jeg tror på, at Co2 er den faktor som kan sætte gang i korallernes vækst og farveudvikling, ved at Zooxanthellernes fotosyntese bliver boostet.
Det har det gjort, i begge de systemer der kører her hos mig. Det ene af systemerne er et ”plejeakvarie” som blev sat en del tilbage ved flytningen. Store koraller bryder sig bare ikke om at blive flyttet. Men det har nu, et år efter flytningen, rettet sig og har fået de gamle flotte farver tilbage.
Og der er ikke kun her hos mig det udvikler sig på den måde. Det samme sker hos dem, hvis akvarier jeg følger tæt. De har oplevet det samme. Så det kunne tyde på, at observationen er korrekt og ikke et isoleret tilfælde.
Det er ikke sikkert, at det nødvendigvis behøver at betyde at man skal have en kalkreaktor på sit akvarium. Måske kan Co2 på en eller anden måde bruges i forbindelse med Balling, så dem der er mest trygge ved den reguleringsform også vil kunne tilsætte Co2, hvis de ønsker det. Jeg har bare ikke prøvet det selv.
Udfordringen ligger nok i, at Co2 kun er flydende når det er under tryk. Uden tryk bliver det til en gas og er sværere at kontrollere. Hvordan det rent praktisk lader sig gøre, må der andre kreative hjerner til.
Hvis man skal sige noget negativt om det, så har det ikke forbedret mine muligheder for at holde visse typer af LPS. De smukke Acantophyllia og australske Scolymiaer, går stadig til hos mig, men det har nok ikke noget med Co2 at gøre. Men på alle SPS typer fungerer det rigtig godt.
Lyset: Lys har helt sikkert også en stor indvirkning, hvor meget, i hvilke farver osv osv. Der er skrevet en længere artikelserie på Advanced Aquarist om emnet, så det vil nok føre for vidt at prøve at lave et sammendrag af det her. Interessant er det dog, at der sker noget lidt mærkeligt omkring de ”beskyttelsesfarver” vi ser på vores korallers spidser. De beskytter korallen mod de skadelige biprodukter fra fotosyntesen, hydrogen peroxid er nævnt, som et af dem. Men denne beskyttelse fremkommer ikke kun ved meget kraftig belysning. Selv ved en noget lavere lysstyrke producerer korallerne denne beskyttelse.
Til slut skal det nævnes, at den sidste del af indlægget bygger på observationer fra mit eget akvarium. Om det vil virke sådan i andres kan jeg jo ikke sige, men da jeg ikke gør andet end at, der er meget lys over, der en kraftig cirkulation, stor skummer, det samme som de fleste andre har – så kan jeg ikke se at det ikke skulle kunne lade sig gøre hos andre.
Det er heller ikke en opfordring til andre om, at anskaffe sig en kalkreaktor (med mindre de i forvejen har ønsket). Men det er nu engang den måde jeg får Co2 ind i mit system på.
De medfølgende billeder er alle fra mit og ”plejebarnets” system.
Erik
Det gør vi alle vel - flere gange dagligt sikkert, men jeg fik specielt interesse for, hvad det er der gør at de vokser og hvad der giver dem de flotte farver.
Først, så skal vandet være i orden. Værdierne skal være på plads og være stabile. Koraller kan bedre tåle en lidt højere eller lavere værdi, end de kan tåle svingninger i værdierne. Import og eksport af næringsstoffer (No3 og Po4) skal også være under kontrol.
Koraller lever i de lavvandede kystnære tropiske havområder, hvor der er meget næringsfattigt på eksempelvis No3 og Po4. Dette lader sig gøre pga de symbiotiske furealger (Zooxantheller), der lever inde i korallernes væv. Disse forsyner korallerne med carbohydrater og hjælper med til dannelsen af kalkskelettet.
Korallerne ernærer sig på følgende 5 ernæringsformer/måder:
1: Optagelse af carbohydrater (kulhydrater, sukkerstoffer) fra de indre furealger (Zooxantheller).
2: Fangst af små byttedyr (plankton).
3: Fangst af lidt større byttedyr.
4: Indtagelse af opløste organiske stoffer fra havet.
5: Fortæring af døde indre furealger (Zooxantheller)
Desuden optager korallerne forskellige uorganiske emner fra havet, såsom Ca, Sr, I osv.
Væksten: Lidt forenklet, så foregår væksten eller dannelsen af skelettet ved den såkaldte kalcificering. Dette er en noget kompliceret affære og er den egentlige kalkdannelse. Havvandet har en forholdsvis høj Ph (ca. 8,2) hvilket er medvirkende til denne kalcificering. Kalcificeringen forgår i kombination med, at Zooxanthellerne fjerner Co2 fra polyppernes væv til brug for deres egen fotosyntese. Denne fotosyntese fremmes ved at den omdanner vandets indhold af hydrogenkarbonat til Co2, som Zooxanthellerne er storaftager af. Behovet for Co2 er altid næsten altid større end den mængde der er tilstede.
Dette er en meget forenklet gennemgang og der er en række af ret komplicerede processer der også spiller ind.
Jeg har formlerne for både kalcificeringen og de øvrige processer liggende, hvis nogen skulle have interesse i det.
Farverne: Korallernes farver dannes i Zooxanthellerne. Koralpolypper er for de flestes vedkommende gennemsigtige og skelettet er hvidt, nøjagtig som hos mennesker.
Zooxanthellerne producerer pigmenter som giver dem farven. Det som driver hele denne proces er – fotosyntesen.
Fotosyntesen skal bruge to ting, det er vand og Co2. Den energi der skal til, kommer fra sollyset - hos os akvarister, belysningen over akvariet. Det der kommer ud af det er, energirige kulhydrater, som polypperne så forbruger.
I princippet kan man sige, at korallerne for en stor del er selvforsynende. Over 95% af det en koral skal bruge for at vokse og trives, får den fra Zooxanthellerne.
Affaldsproduktet ved fotosyntesen er ilt, som igen er med til at øge kalkdannelsen. Det hele går så at sige i ring.
Dette er en en sammenskrivning af det materiale jeg har kunnet finde på nettet om emnet. Der er både tale om artikler fra fagtidsskrifter og om biologiprojekter.
Alt ser ud til at være validt og i overensstemmelse med den allerede kendte viden.
Nu til mine egne observationer og grundlaget for, at jeg overhovedet begyndte at undersøge emnet.
For mig at se, er der én ting som går igen og som vi normalt ikke tilsætter – og det er Co2.
Da Co2 tilsyneladende er et emne som Zooxanthellerne er storaftager af, kunne en tilførsel af dette, så at sige booste fotosyntesen – sætte ekstra skub i den til gavn for både vækst og farver?
I ferskvandshobbyen har man i mange år gjort det - i planteakvarier. Der tilsættes det via en diffusor.
Men kan man det i et saltvandsakvarie? Er det brugbar mulighed at tilsætte Co2 via en diffusor feks?
Jeg vil mene, at der her ligger flere farer og lurer. En af de største farer for vores koralrev er jo netop en forsuring (sænkning af Ph) af havvandet, som følge af øget kuldioxid indhold.
Et Ph fald i akvariet er ikke ønskeligt. Faktisk kan det ende med en katastrofe, da et fald i Ph kan medføre et fald i iltindholdet og så starter en negativ spiral, som kan være svær at bremse.
Hvilke muligheder er der så?
Man benytter jo Co2 i en kalkreaktor til at opløse mediet. Det er Co2 der får den til at virke/fungere. Jeg har nu haft en kalkreaktor på mit akvarium siden foråret 2012 og har ikke observeret noget negativt i forhold til en sænkning af Ph i DT. Jeg måler hele tiden Ph i både kalkreaktor og i DT.
Jeg har oplevet en meget kraftig vækst og en øget polypudfoldelse ligesom farverne er blevet meget kraftigere og klarere. Det har været så markant, at jeg selv undrede mig over det.
Sammen med andre som har oplevet det samme, har vi drøftet, hvad det mon var der gjorde forskellen. Det var en af mine gode venner her fra Forum der kastede emnet Co2 på banen, netop fordi han er tidligere plantemand (ferskvand).
Det kan være at det er andre ting der spiller ind – det kan bestemt ikke udelukkes, men i så fald er det noget der er ude af mine hænder, for der er ikke ændret på noget overhovedet.
Jeg tror på, at Co2 er den faktor som kan sætte gang i korallernes vækst og farveudvikling, ved at Zooxanthellernes fotosyntese bliver boostet.
Det har det gjort, i begge de systemer der kører her hos mig. Det ene af systemerne er et ”plejeakvarie” som blev sat en del tilbage ved flytningen. Store koraller bryder sig bare ikke om at blive flyttet. Men det har nu, et år efter flytningen, rettet sig og har fået de gamle flotte farver tilbage.
Og der er ikke kun her hos mig det udvikler sig på den måde. Det samme sker hos dem, hvis akvarier jeg følger tæt. De har oplevet det samme. Så det kunne tyde på, at observationen er korrekt og ikke et isoleret tilfælde.
Det er ikke sikkert, at det nødvendigvis behøver at betyde at man skal have en kalkreaktor på sit akvarium. Måske kan Co2 på en eller anden måde bruges i forbindelse med Balling, så dem der er mest trygge ved den reguleringsform også vil kunne tilsætte Co2, hvis de ønsker det. Jeg har bare ikke prøvet det selv.
Udfordringen ligger nok i, at Co2 kun er flydende når det er under tryk. Uden tryk bliver det til en gas og er sværere at kontrollere. Hvordan det rent praktisk lader sig gøre, må der andre kreative hjerner til.
Hvis man skal sige noget negativt om det, så har det ikke forbedret mine muligheder for at holde visse typer af LPS. De smukke Acantophyllia og australske Scolymiaer, går stadig til hos mig, men det har nok ikke noget med Co2 at gøre. Men på alle SPS typer fungerer det rigtig godt.
Lyset: Lys har helt sikkert også en stor indvirkning, hvor meget, i hvilke farver osv osv. Der er skrevet en længere artikelserie på Advanced Aquarist om emnet, så det vil nok føre for vidt at prøve at lave et sammendrag af det her. Interessant er det dog, at der sker noget lidt mærkeligt omkring de ”beskyttelsesfarver” vi ser på vores korallers spidser. De beskytter korallen mod de skadelige biprodukter fra fotosyntesen, hydrogen peroxid er nævnt, som et af dem. Men denne beskyttelse fremkommer ikke kun ved meget kraftig belysning. Selv ved en noget lavere lysstyrke producerer korallerne denne beskyttelse.
Til slut skal det nævnes, at den sidste del af indlægget bygger på observationer fra mit eget akvarium. Om det vil virke sådan i andres kan jeg jo ikke sige, men da jeg ikke gør andet end at, der er meget lys over, der en kraftig cirkulation, stor skummer, det samme som de fleste andre har – så kan jeg ikke se at det ikke skulle kunne lade sig gøre hos andre.
Det er heller ikke en opfordring til andre om, at anskaffe sig en kalkreaktor (med mindre de i forvejen har ønsket). Men det er nu engang den måde jeg får Co2 ind i mit system på.
De medfølgende billeder er alle fra mit og ”plejebarnets” system.
Erik