Ah Peder, nu må du lige vende skråen
Selvfølgelig har jeg kun læst linket. Det er jo ikke nemt at vide, at det der refereres til - slet ikke står i linket

.
Her kunne du jo, som en serviceoplysning til en gammel stivstikker som mig, have linket til det indlæg hvor han nævner tilsætningen af No3

.
Men du har ret i, at jeg ikke har læst hans øvrige indlæg - han har for øvrigt 737 indlæg.
Men som jeg læser linket, så anvender han ikke No3 på det tidspunkt TOTM er lavet.
Men det udelukker jo ikke, at han har prøvet det på et tidspunkt, eller at han gør det nu.
Tråden er TOTM for november 2010, så i princippet kan man forestille sig alle mulige scenarier i dag. I princippet kan akvariet være nedlagt og solgt.
For lige at vende tilbage til emnet, så er Jawsee en erfaren akvarist og han skriver også selv, at han primært "læser" sine
koraller.
Så han har vel eksperimenteret med flere forskellige tilsætninger igennem årene, til han fandt hans måde at gøre det på, hvilket er den han beskriver i TOTM linket og her indgår No3 ikke, da der bruges fodring af fiskene som tilførselskilde - hvilket jeg finder ret interessant.
Min mening er, at man skal have en forholdsvis stor erfaring, for at kunne tilsætte feks magnesium,calcium eller kaliumnitrat, uden man risikerer en masse i form af uønskede bivirkninger - eller de kommer måske alligevel, men så skal man vide hvad man så skal gøre. Man skal kunne stoppe op i tide og det kræver at man ved hvad man skal kigge efter. Og det kommer med erfaringen, den har man ikke som forholdsvis nystartet.
Jeg har selv prøvet et produkt som PE og kunne ikke se nogen nævneværdig forskel i mit. Dosen blev sat op af flere omgange uden synlig effekt. Da jeg stoppede gav det heller ingen udslag overhovedet. Så når jeg ikke kan se en forskel, ser jeg ingen grund til at putte det i - det var jo det der var formålet.
Men jeg kan da godt forstå at man gerne vil prøve. Hvis tingene ikke virker, så må man jo prøve en anden vej.
Nu er det blot min holdning til det og det er ikke sikkert at andre er enige i det, men det fungerer hos mig uden tilsætninger.
Kraftig fodring kan også give rigeligt med udfordringer i sig selv synes jeg.
Erik