Side 1 af 1

Mine koraller er gået i stå

: man 22. jul 2013 09:19
af Dragefisken
Hej alle,

Som overskriften siger så har jeg et problem med at min koraller er gået mere eller mindre i "stå". Og hvad mener jeg så med det?

Tidligere har jeg altid taget det som et sundhedstegn at jeg har skulle tilføre "større" mængder calcium og KH i mit akvarie dagligt, da dette må betyde at korallerne vokser og trives. I dag er det nu mere en 1 måned siden at jeg har tilført calcium, da Ca niveauet har været som det skal være uden tilsætning, derfor mener jeg at korallerne er gået i "stå". Som altid må i hellere få mine værdier:

Ca:430
KH:9
Nitrate: 2-5
fosfat: 0
Mg:12,5

Rent syns mæssigt kan jeg se at nogle koraller hænger lidt....mens andre "blomstre" som aldrig før.

Jeg håber i kan hjælpe mig eller give mig nogle ideer til hvad jeg skal gøre.

Hilsen
Niels

Re: Mine koraller er gået i stå

: man 22. jul 2013 09:31
af MoG
Din mg. 12,5? du mener 1250, formoder jeg.... I så fald er den ret så lav!

Re: Mine koraller er gået i stå

: man 22. jul 2013 10:02
af Carsten
Det er ikke sådan at du har skiftet salt? Så der kommer Ca ind den vej?

Re: Mine koraller er gået i stå

: man 22. jul 2013 10:49
af crazy seahorse
Som Morten skriver, er din Mg lidt lav. Det er nemt ordnet.
Resten af dine værdier ser da fine nok ud.

Bruger du kun din Ca som mål for, om dine koraller vokser?
Hos mig vokser korallerne ikke ens, nogle vokser i en støt vækst, mens andre vokser noget langsommere.
Jeg kigger altid på, om der er vækstspidser og selv her er det ikke entydigt.
Nogle ser ud som om de slet ikke vokser, men efter et stykke tid, så ser jeg at de alligevel er vokset.
Når man ser på det dagligt, kan det være svært at se væksten. Men hvis man har nogen som kommer forbi en gang i mellem (gerne saltvandsfolk), så kan de som regel se om der er sket noget siden de sidst så det.
Sådan oplever jeg det i hvert fald. Jeg får ofte at vide at "hvor er den dog vokset siden sidst" når der kigger nogen forbi. Jeg har så bare ikke bemærket det.

Men hvis du mener at kunne se, at nogle mistrives så må der jo være en grund til det.
Men det kan være alt muligt, lyset, saltet, saltpromillen, der kan være en mængde forskellige grunde.
Tilsætter du andet? Hvis du tilsætter feks Red Sea´s reeffoundation, så skriver de i vejledningen, at du kan komme ud for en over/underrepræsentation af enkelte sporelementer ved længere tids regelmæssig brug.
Hvad med vandskift? Skifter du regelmæssigt og skifter du nok?

Erik

Re: Mine koraller er gået i stå

: man 22. jul 2013 10:52
af AndersGS
Dobbelttjek med et andet testsæt, men kender det godt - har oplevet flere gange at det er standset helt med væksten, typisk om sommeren, hvor der har været varmt. Jeg synes altid jeg har haft bedst vækst henover vinter/forår. Men det kan måske også tillægges at lysten til akvariet er større i den periode, end om sommeren med varme og godt vejr udenfor.

Ellers er det altid en god ting at få skiftet noget vand og på den måde prøve at nulstille eventuelle skæve værdier.

Re: Mine koraller er gået i stå

: man 22. jul 2013 12:16
af Dragefisken
Hej alle,

Tak for jeres svar.

Jeg tilsætter dagligt (eller gjorde) Carstens fra Decocean tilsætnings stoffer Ca, KH og Mg udover det noget aminosyre.

Angående vandskifte så ja...der har været større vandskifte i akvariet (årsagen til dette skyldtes et for højt nitrat niveau), men det er over et måned siden. Pt. skifter jeg vand en gang om ugen ca. 15-20%

Hilsen
Niels

Re: Mine koraller er gået i stå

: søn 28. jul 2013 10:13
af Petercw
Med vandskift på op til 20% om ugen, så bliver der jo også tilført en del ny CA til baljen den vej :)

Som Carsten spørger om, har du så skiftet salt?

Re: Mine koraller er gået i stå

: søn 28. jul 2013 13:05
af Bingocaller
Hvad har du af temp? Ifølge decocean stopper vækst over 26 grader

Re: Mine koraller er gået i stå

: søn 28. jul 2013 18:46
af Petercw
Bingocaller skrev:Hvad har du af temp? Ifølge decocean stopper vækst over 26 grader
Undskyld jeg spørger om "off topic", men hvad skal det sige?
At ting holder op med at gro, hvis vandet er mere end 26 grader?
Det forstår jeg ikke :?

Re: Mine koraller er gået i stå

: søn 28. jul 2013 18:50
af MarkBruhn
Den med de 26 grader har jeg også hørt, men tror ikke det er helt korrekt.
Måske væksten bliver nedsat pga dette, men stoppe helt tror jeg nu ikke. :-)

Re: Mine koraller er gået i stå

: søn 28. jul 2013 18:51
af KasperT
Mit er næsten altid over 26 og jeg har tydelig vækst på både SPS og LPS.

Re: Mine koraller er gået i stå

: søn 28. jul 2013 19:00
af pederrevnørd
Temmelig sikker at Carsten blot har ment at 26 grader er den iflg ham optimale temp.

Ved at han sværger til salt på 1,026 og temp 26
Og, nu back til topic :y


Jeg tror at du har værdier som ikke er i orden udover din Mg.
Har du evt et billede af koraller/baljen, som du kan poste ?

Mvh
Peder

Re: Mine koraller er gået i stå

: man 29. jul 2013 10:13
af Dragefisken
Hej alle,

Min temperatur ligger omkring de 26 grader.

Jeg har nu ikke skiftet vand siden forrige fredags altså 10 dage og i går tog jeg en Ca test som viste 440, hvilket er et fald på ca 10 i forhold til hvad værdien var lige efter jeg havde skiftet vand. Kh bevæger sig stadig fint og jeg giver dagligt tilskud til dette.

Jeg kan prøve at tage nogle billeder og ligge dem på, men grundet ringe kamera tror jeg ikke at de bliver så gode, at vi kan se noget....Jeg prøver dog. :)

Hilsen
Niels