Side 1 af 2

Mit DIY baggrund projekt

: søn 14. jul 2013 19:14
af Kenneth Jensen
Hej

Jeg har givet mig i kast med at lave min egen baggrund til mit nye Mark II 530 liters akvarium. :K
Baggrunden laves af 3 dele muslingeskaller, 2 dele cement og 2 dele opvaskemaskinesalt.
Til mit projekt tænker jeg, jeg skal bruge;
21kg muslingeskaller
14kg cement (Aalborg Portland)
14kg opvaskemaskinesalt

som I kan se på billederne, har jeg også lidt små sten jeg smider i. :y

Jeg har lavet en kopi af bagvæggen af mit akvarium med overløbet. I trærammen har jeg lavt en fuge, som svarer til siliconefugerne i mit akvarium. Meningen med det er,
at få baggrunden så tæt på bund og bagvæg som muligt.

Første dag; :biggrin:
Jeg har tænkt mig at lave baggrunden 1,5-3cm tyk (tyndest ved kanterne), dog laver jeg den meget tyk i bunden, så baggrunden nærmest får en fod at stå på.
Jeg har også sat nogle større sten på bagvæggen, som jeg tænker jeg kan sætte fast i cementblandingen, for at give et mere naturligt look.
Der skal også sten på overløbet, men de rasler pt. ned. ;-)
Inden jeg støber, lægger jeg et stykke plastic bagerst, så jeg nemmere kan få baggrunden af, samtidig skal jeg bruge plasticen til at "dele pladen i 2" midt på,
så jeg får 2 stykker baggrund, da ét stykke er for tungt.

I fredags; :rolleyes:
Når pladen er støbt, lader jeg den ligge i 2-3 dage, og vil så prøve at rejse den op.
Dernæst sætter jeg pladerne i en 200 liters regnvandstønde, primært med regnvand, men også alm. hanevand og et par kraftige cirkulationspumper.
Jeg regner med at skifte 40 liter vand om ugen.

Om 1-2 måneder; :dizzy:
Når pladerne har lagt i vand længe nok, skal de i akvariet, og her sætter jeg dem for en sikkerhedsskyld op med akvariesilicone.
Så skal mine døde-levendesten-søjler i akvariet, så vand, og så skal det igen stå og køre nogle uger, med vandskifte.

Det er planerne indtil videre. Kom gerne med gode ideer, indput eller rettelser til mine planer. Enten her eller på pb.

Re: Mit DIY baggrund projekt

: søn 14. jul 2013 19:36
af Anders månsson
Det er altid fedt at se folk der kaster sig over nogle gode projekter!
Lad endelig opdateringerne flyde i lind strøm...3

Re: Mit DIY baggrund projekt

: søn 14. jul 2013 19:39
af AndersBoerglum
Man må sige, at når du laver noget, så bliver det sgu tænkt igennem! :)
Så er helt sikker på at det bliver en rigtig fed baggrund ;)

Men pas nu på med vandet. Det vil helt sikkert hurtigt blive for tyndt, når du blander det.

Re: Mit DIY baggrund projekt

: tors 18. jul 2013 06:27
af Kenneth Jensen
Så er der lidt nye billeder at kigge på.

Re: Mit DIY baggrund projekt

: tors 18. jul 2013 07:17
af AndersGS
AndersBoerglum skrev:Man må sige, at når du laver noget, så bliver det sgu tænkt igennem! :)
Pas nu på med at ros ham for meget :T

Spøg til side - det ser godt ud, Kenneth! Er dog lidt spændt på hvor skøbelig den bliver? Den er jo relativt tynd og så med alt det salt i.. Men funker det så bliver det rigtig godt :)

Re: Mit DIY baggrund projekt

: tors 18. jul 2013 11:14
af Kenneth Jensen
Den er også tynd nogle steder, 1,5-2cm. Men knækker den i flere dele, kan jeg bare lave en ny. Det er nemt og billigt.
Jeg er også bange for pladerne bliver for tunge eller tager for meget svømmeplads.
Jeg laver Update i weekenden når jeg tager pladerne op og lægger dem i vand

Re: Mit DIY baggrund projekt

: lør 20. jul 2013 11:39
af Kenneth Jensen
Så er der lidt nye billeder igen

Re: Mit DIY baggrund projekt

: lør 20. jul 2013 12:01
af Bingocaller
Ser sgu da godt ud! Vigtigste er at der ikke kan komme vand etc bag pladerne

Re: Mit DIY baggrund projekt

: lør 20. jul 2013 12:20
af Kenneth Jensen
Vand vil der jo komme derind. Men første lag blev trykket godt mod pladen så små huller er lukket så godt som muligt, og vinklen på overløbskassen passer godt, så der bliver ikke en masse plads til skidt nogen steder. Pladen bliver sat fast med små klatter silikone.

Re: Mit DIY baggrund projekt

: lør 20. jul 2013 12:37
af Bingocaller
Ja altså -der må ikke kunne samle sig detrius derinde :)

Ellers døde fisk for den sags skyld :)

Re: Mit DIY baggrund projekt

: ons 24. jul 2013 10:08
af Jacob Rungsted
Hej Kenneth

Fedt projekt du har gang i.
Jeg overvejer også selv at gå i gang med en baggrund så jeg har lige lidt spørgsmål.
Hvor får jeg fat i de muslingeskaller? Og hvorfor skal der salt i blandingen? Du skriver at det var opvaskemaskine salt du bruger, det er sådan noget helt groft noget ik?

/Jacob

Re: Mit DIY baggrund projekt

: ons 24. jul 2013 18:11
af Kenneth Jensen
Muslingeskaller købte jeg i Land og dyr. 54kr for 15kg
Saltet giver en masse små huller, når de bliver opløst. Huller som i rigtige levende sten. ;-)

Re: Mit DIY baggrund projekt

: fre 2. aug 2013 07:11
af Kenneth Jensen
Så kom der nyt billede. Det er svært at se. Men der er ved at danne sig små huller, sikkert fra hvor salten har siddet.
Der bliver sørme udskillet rigtig meget, sikkert kalk,, som nu sidder på glasset. Hvordan mon det skal tages af til sin tid!?

Re: Mit DIY baggrund projekt

: fre 2. aug 2013 08:47
af Carsten
Kenneth Jensen skrev:Så kom der nyt billede. Det er svært at se. Men der er ved at danne sig små huller, sikkert fra hvor salten har siddet.
Der bliver sørme udskillet rigtig meget, sikkert kalk,, som nu sidder på glasset. Hvordan mon det skal tages af til sin tid!?
Det kan du fjerne med en skraber eller ren køkkensvamp

Re: Mit DIY baggrund projekt

: fre 2. aug 2013 09:41
af Kenneth Jensen
Det er bare rigtig meget, i hele akvariet. Man kan næstennikke kigge gennem glasset. Jeg er lidt bange for at ridse.
Hjælper lidt eddike i baljen ikke?

Re: Mit DIY baggrund projekt

: fre 2. aug 2013 09:47
af Carsten
Kenneth Jensen skrev:Det er bare rigtig meget, i hele akvariet. Man kan næstennikke kigge gennem glasset. Jeg er lidt bange for at ridse.
Hjælper lidt eddike i baljen ikke?
Jo, eddike kan tage en del af kalken, men det plejer ikke at sidde fast.
Prøv i et lille hjørne bagtil inden du forsætter

Re: Mit DIY baggrund projekt

: tors 22. aug 2013 23:52
af siqu
Du skulle have haft baggrunden i blød i en balje for sig selv vel ?

Hvorfor har du plastik mellem din blandning og skarbelonen ..
Du skal vel ikek have det træ i akvariet skal du ? eller det så du kan slikke træ og baggrunden ad..

Re: Mit DIY baggrund projekt

: fre 23. aug 2013 00:45
af siqu
Pas på med PH værdien den skal stabiliseres inden du kommer det i akvariet med fisk etc.

Re: Mit DIY baggrund projekt

: lør 24. aug 2013 11:34
af Kenneth Jensen
Træet er jo bare skabelonen.
Jeg havde en 200 liters regntønde, men der kunne baggrunden ikke være i, så den måtte i akvariet.
Men jeg er spændt på at skal have det kalk af.
Plasticen er for at dele pladen i 2, så den ikke bliver for tung.
Når PHen er under 9, sætter jeg akvariet op som det skal stå. Så står det jo igen 14 dage med døde levende sten i, så vandskifte og så sand i.

Re: Mit DIY baggrund projekt

: lør 24. aug 2013 20:46
af RCOne23
Kenneth Jensen skrev:Træet er jo bare skabelonen.
Jeg havde en 200 liters regntønde, men der kunne baggrunden ikke være i, så den måtte i akvariet.
Men jeg er spændt på at skal have det kalk af.
Plasticen er for at dele pladen i 2, så den ikke bliver for tung.
Når PHen er under 9, sætter jeg akvariet op som det skal stå. Så står det jo igen 14 dage med døde levende sten i, så vandskifte og så sand i.
Jeg smed salt i, da phén var 11,1. Og ph er stabil på omkring de 8,1-8,3. Men jeg har selvfølgelig også meget aragonit i, men bare til info, så er jeg startet op, og alt virker tilsyneladende fint. Der kommer stadig lidt kalk diverse steder, men de forsvinder forhåbentlig med vandskifte. Så er du opdateret ;)

Re: Mit DIY baggrund projekt

: lør 24. aug 2013 20:46
af RCOne23
Prøv evt. at tage noget af dit akvarievand og bland det med den rette mængde salt, og mål ph´en på det.

Re: Mit DIY baggrund projekt

: søn 25. aug 2013 07:10
af Kenneth Jensen
Tak for info RCOne23 (sjovt navn ;-) )
Hvorfor blande osmosevand med salt og måle PH?
Er det for at se hvor lav den evt er og kan stablisere (trække PH'en ned)?

Når jeg måler PH er den bare BLÅ, så jeg ved nok ikke om den er 11 eller 18. Men vandet har da stået længe nu, så jeg kører i Bauhaus efter et par skrabere, og så må jeg i gang. Jeg kan SLET ikke se gennem glasset for kalk! ;-(

Re: Mit DIY baggrund projekt

: søn 25. aug 2013 09:07
af RCOne23
Det kunne jeg heller ikke, grunden til at du måler ph, er fordi kalkvand, akvarie vand og osmosevand har forskellige ph værdier.

Så hvis du måler akvarievandet med salt, så kan du se hvad phen vil være med salt i ;)

Re: Mit DIY baggrund projekt

: søn 25. aug 2013 09:20
af Raavig
Nu har jeg lavet en del baggrunde til henholdsvis fersk og terrarie brug.

Et godt råd til fremtiden.
Brug altid en anden balje til at udvande i.
Eksempelvis et børne soppe basin.

Jeg skifter altid 100% vand hver dag den første uge og så 50% vand hver dang i uge to.
I uge tre er det 50% hver tredje dag.

Udover PH osv skal være stabil så udskilles der chromater.
Chromater er kendt for bla at kunne give fertilitetsproblemer ved fisk og padder.
Om det har anden negativ effekt på livet har jeg ikke selv oplevet, men det påvirker ihvertfald dyrene.

Jeg ville derfor være meget påpasselig i forhold til koraller og evt bløddyr.

Re: Mit DIY baggrund projekt

: tors 5. sep 2013 08:20
af Kenneth Jensen
Så skete der lidt nyt. Efter knap halvanden måned i vand, kom baggrundene op. De er nu sat i akvariet og jeg venter på silikonen tørrer.
Baggrunden knækkede desværre flere steder. Der hvor den var 2-3cm. Men nu er det store puslespil samlet og de fleste revner er lukket. Mon ikke det hele gror til i løbet af få måneder.
Jeg er meget godt tilfreds med projektet. Der kommer flere billeder når systemet kører med saltvand.

Re: Mit DIY baggrund projekt

: tors 5. sep 2013 09:39
af ChristianJS
Super fedt projekt, jeg har selv tænkt over at lave noget lignende til sin tid, efter at have læst om det på nettet, men rart at en anden har prøvet først herhjemme :-)

Re: Mit DIY baggrund projekt

: man 9. sep 2013 23:02
af siqu
Jeg er skam igang, med det samme. Det skal nok blive fedt. jeg smider nogle billeder ind af det færdige resultat. Nemt og billigt.

Re: Mit DIY baggrund projekt

: fre 29. nov 2013 08:57
af Nielsen'sbilplejeAalborg
Hej Kenneth

Hvordan ser det ud i dag og virker det ..
jeg går lidt i tanken om jeg vil ha lavet sådan en bagrund eller noget i den still til mit Rsm 250 l :0)

Re: Mit DIY baggrund projekt

: søn 1. dec 2013 19:57
af Kenneth Jensen
Det virker super godt! Jeg synes det ser rigtig godt ud. Kig evt billederne under linket forneden.

Re: Mit DIY baggrund projekt

: ons 4. dec 2013 13:47
af Nielsen'sbilplejeAalborg
Tak for svaret Kenneth
ja men jeg må sku nok igang med selv at prøve at bygge et til mit akvarie