Debatoplæg: Er vi for slemme til "at springe over osv"
: søn 9. jun 2013 22:02
For at tage Jerslevs glimrende initiativ op, har jeg lavet det her oplæg til debat.
Nu er jeg kommet i en alder hvor de fleste af os bliver indhentet af fortidens synder, eller rammes af almindeligt slid.
Jeg lyder som en gammel sporvogn når jeg står op om morgenen og de dage hvor jeg sprang ud af sengen, fuld af energi, er ikke så talrige længere.
Men mindre kan vel også gøre det.
Men man kunne jo tage en tur til lægen og bede om en pille eller to og så skulle den ged vel være barberet.
Men hvad kommer mine aldersskavanker egentlig det her ved?
Jo, jeg tænker på alle de forskellige midler vi kan købe til at komme i vores akvarier til/for både det ene eller det andet. Vi beder om en pille så det kan gå over.
Når vi rammes af diverse skavanker, så skyldes det for en stor del - vores livsstil. Vi spiser forkert og for meget. Vi drikker for meget. Vi får ikke nok motion, ja listen er lang.
Men er det ikke det samme der sker i vores akvarier?
Jeg vil vove den påstand, at over 90% af de problemer vi render ind i, kunne have været undgået hvis vi havde tænkt os om.
Stort set alt der sker i et akvarie er jo resultatet af noget vi har gjort eller har puttet i akvariet. Og der forsvinder ikke noget, med mindre vi fjerner det igen.
Der er selvfølgelig ting der er uden for vores rækkevidde, strømsvigt og naturkræfternes hærgen feks. Tyfoner er ikke almindelige hos os, men det har lagt mange akvarier ned henne i USA. Jeg har læst om mange pragtakvarier som måtte startes op igen på den konto.
Men vi slås med for høj Po4, med cyano, værdier der løber fra os, med fisk der æder noget de ikke burde og jeg kunne blive ved. Alle disse ting er oftest selvforskyldte. Og så prøver vi at købe en pille så det kan gå over.
Og det skønne er - at det kan vi godt få!!! MEN, som med medicin til os mennesker, så kan der være bivirkninger eller utilsigtede sideeffekter.
Feks, når vi forsøger at få vores No3 op, så tilsætter vi noget som får den op og så får vi alger. Også her er listen lang.
Det er ikke for at pege fingre og lyde bedrevidende, for jeg har prøvet det meste selv. Jeg har også haft en Navarchus i mit akvarie, selvom jeg vidste at der var en stor sandsynlighed for at den ville få smag for mine koraller. Mine værdier har også været helt ude af proportioner. Jo, jeg har været der.
Det første lægen kigger på når man kommer op og beder om en pille så det kan gå over, er ens livsstil. Det kan da godt være han kan give dig en pille så du taber dig, men han vil nok bede dig om at droppe bassen til morgenkaffen hver dag. Det er jo ellers en menneskeret og det har aldrig været et problem.
Men det er det nu og din krop er ligeglad om du mener det ikke betyder noget. Den reagerer på det, når du gør noget du ikke burde.
Det samme gælder for vores akvarier. Den der med at "vi kan altid komme noget i der fjerner det" kan ikke kompensere for at vi ikke gør det der er rigtigt.
Pludselig falder hammeren og så går det stærkt. Og plejer er, også i akvariesammenhæng, død og borte.
Jeg kører fast med RowaPhos i mit akvarie, men det er et kompromis - en kalkuleret risiko kan man kalde det, fordi jeg har valgt at have store fisk i.
De skal have noget at leve af og det giver en del næring til akvariet. Men hvis jeg ikke holder antallet nede og hvis jeg ikke passer mine vandskift, så ramler det på et tidspunkt.
Det kommer nok ikke som den store overraskelse for nogen, at jeg ikke er tilhænger af at hælde forskellige "piller" i mit akvarie.
"Piller" kan ikke kompensere for, at jeg ikke overholder de "spilleregler" der er i mit lille lukkede system.
Min påstand er den, at vi med en lille smule mere omtanke, kan undgå over 90% af alle de midler der puttes i vores akvarier - for at rette op på vores egne fejltagelser.
Groft sagt, så er det, efter min mening, en sovepude som skal gøre det muligt for os, at fortsætte af den vej som har bragt der, hvor vi nu er havnet.
Jeg ved den var i en af signaturene, men en kineskisk vismand sagde engang - "hvis vi ikke ændrer kurs, havner vi der hvor vi er på vej hen".
Jeg håber ikke jeg støder nogen og det er ikke bare et mavesurt oplæg. Det er ment i den bedste mening.
Så jeg kunne vældig godt tænke mig at høre hvad I mener?
Er jeg for firkantet? For gammeldags? For negativ? For udviklings- og fremskidtsbremsende?
Lad høre.
Erik