Kalkreaktor, erfaringer, drift og udfordringer.
: lør 8. jun 2013 22:57
Jeg har i et års tid nu, kørt med kalkreaktor og vil med denne tråd slå et slag for denne gammelkendte metode til at tilføre Ca, Kh og Mg .
Jeg er tiltalt af at køre mit akvarie så naturligt og simpelt som muligt, sådan at jeg kun tilfører det, jeg rent faktisk VED bliver forbrugt.
Det jeg VED bliver forbrugt og som jeg kan måle mig ret præcist frem til forbruget af, er "de tre hellige" Ca, Kh og Mg.
Korallerne skal også bruge lys, sporstoffer og andet, men det jeg fokuserer på i denne tråd er de omtalte "tre hellige".
En kalkreaktor fungerer på den måde, at et medie opløses i en reaktor under tryk ved hjælp af Co2 (kulsyre). Det vand der kommer ud af reaktoren tilsættes i sumpen i en nøje afmålt mængde. Det er en ret kraftig væske der kommer ud (Kh på 28 - 31), derfor skal den tilsættes i sumpen.
Når man starter op med en kalkreaktor er det vigtigt at man har lidt tålmodighed og engagement (har de fleste saltvandsfolk) i opstartsfasen.
Det er en absolut fordel at sætte sig ind i hvordan en kalkreaktor virker. Jeg har haft stor hjælp af forskellige brugere her fra Forum, hvis input har hjulpet mig meget. Derudover har disse links været ret værdifulde:
http://reefkeeping.com/joomla/index.php ... een-part-1" onclick="window.open(this.href);return false;
http://reefkeeping.com/joomla/index.php ... een-part-2" onclick="window.open(this.href);return false;.
Inden man starter, skal ens værdier ligge der hvor man ønsker de skal ligge. Når reaktoren er kørt ind og fungerer, skal man kun holde øje med sin Kh.
Ca vil indrette sig efter Kh. Mg plejer at følge med, men det kan dog være nødvendigt at tilføre lidt ekstra. Jeg tilfører ikke ekstra og min ligger konstant højt.
I begyndelsen vil man uundgåeligt støde på udfordringer og jeg vil her opliste de udfordringer jeg stødte på og hvad jeg fandt ud af virker hos mig.
Mediet: Jeg fandt ud af Arm mediet er glimrende, men det skal hos mig være det grove medie, ikke det ekstra grove da det hos mig var svært, så at sige, at "få hul på". Derudover fik jeg det fif at blande det med koralgrus, hvilket gør at det reagerer hurtigere. Jeg blander det 50/50
Styring: Den nemmeste og mest præcise måde at styre mængden af Co2 der tilsættes på, er ved hjælp af en Ph probe i reaktoren og en magnetventil, selve styringen klares enten med en Ph controller eller en computer. Jeg har valgt en computer. Den er lidt dyrere end en Ph controller, men kan bruges til en række andre funktioner, hvilket controlleren ikke kan, højst til Redox. Man kan køre en reaktor ved at tælle Co2 bobler i bobletælleren og tælle antal dryp på udgangsvandet, men jeg kan ikke få det til at virke. Det er for sårbart og udgangen klokker for nemt til.
Tryk: Jeg har kun erfaring med reaktorer der arbejder under tryk. Der skal et vist tryk til for at vandet kan optage og holde på Co2´en. Er trykket for lavt får man for dårlig udnyttelse af Co2. En ven brugte billedet med en dåsesodavand. Der er meget Co2 i sådan en dåse, men det er under tryk. Når den åbnes frigives trykket og Co2´en bliver til bobler. Vandet kan ikke holde på Co2 længere pga det faldende tryk. Jo højere tryk i en reaktor jo bedre er den til at udnytte Co2. Trykket opstår ved at vandet ledes ind i rektoren af en pumpe og det ledes kun ud i en tynd stråle. Samtidig sørger en pumpe på reaktoren for en konstant cirkulation, hvilket er med til at genanvende evt overskydende Co2, da den drives med rundt af cirkulationen og ikke ophobes i reaktoren.
Jeg har, som nævnt, ingen erfaring med reaktorer der ikke opererer med et højt tryk (Shuran 1 feks) De virker på en lidt anden måde, men pricippet er det samme. De skulle fungere ganske udmærket efter sigende.
At føde reaktoren: Jeg har prøvet næsten alle de muligheder jeg kunne komme på. Jeg har prøvet hævert fra min fragtank, bypass på mit uv filter, dosseringspumpe og selvsugning fra sumpen. Det eneste der virker hos mig, er en selvstændig fødepumpe. De andre metoder stoppede enten til, eller reaktoren tabte trykket. Jeg bruger en Aqua Bee 1000L som fødepumpe og det virker perfekt.
Udløb: Det er en balance at finde den rette mængde vand i udløbet og den rette Ph værdi i reaktoren. Hos mig fungerer det bedst ved, at jeg finder en stabil udløbsmængde, min er på 200ml/min. Denne mængde kører jeg fast med. Så regulerer jeg kun effekten af reaktoren vha Ph i reaktoren. Er min Kh for lav, sætter jeg Ph i reaktoren ned. Er den for høj sætter jeg den op. Det er ret simpelt. Og så følger Ca og Mg min Kh.
Jeg måler kun min Kh. Det gør jeg hver uge, mens jeg måler de andre ca 1 gang månedligt for lige at sikre at det virker som det skal.
Booste værdier: Det er ret simpelt at booste Kh, for Ph værdien i rektoren sættes bare ned ved at tilføre mere Co2.
Jeg har dog fundet ud af, at det ikke er så enkelt at booste Ca og Mg med reaktoren, da Kh uværgerligt vil følge med op. Derfor kan det blive nødvendigt at booste de to værdier med Balling eller, for Mg´s vedkommende med granulat. Jeg boostede min Mg med 2ml i døgnet i en uge, hvorefter jeg ikke har rørt den siden.
Selve udløbet: Min udløbshastighed styres af en nåleventil fra Vertex. De er de eneste der laver sådan en. Den koster lidt (ca 250,00) og en almindelig kuglehane kan sikkert også gøre det. Men nåleventilen er lettest at justere nøjagtigt.
Det er vigtigt at slangen fra reaktorens udgang aldrig går nedad. Den skal stige. Ikke meget, men den skal stige støt til selve udløbet fra slangen. Er der feks et nedhæng kan der samle sig luft eller evt overskydende Co2 i nedhænget og så kan reaktoren stoppe. Når den løber opad, vil luften ryge ud med vandet.
Faldende udløbsmængde: Mit udløb var uregelmæssigt fra tid til anden. Den faldt støt fra 200ml/min til 100ml/min. Mistanken gik på det omtalte tryk i reaktoren. Ved gode venners fælles anstrengelser fandt vi dog frem til, at problemet skyldtes små partikler som satte sig i nåleventilen.
Det passede med at problemet ofte opstod når der var blevet pillet ved reaktoren, at der feks var blevet efterfyldt medie. Problemet løses ved at sætte et tråd/garnfilter efter udløbet, men før nåleventilen. Gnizten (Tom) har lavet en glimrende løsning til dette ved hjælp af et 10" filterhus og diverse fittings fra Rent Postevand. Jeg har selv lige bestilt det. Det koster næsten intet og har løst problemet hos Tom.
Det eneste der herefter kræves er, at der fyldes medie på når det daler i reaktorrøret, sørge for at der er Co2 på flasken og huske at kalibrere sin Ph-probe hver gang man fylder medie på.
Herefter er det faktisk ret let. Det sammen med det ugentlige vandskift og intet andet, holder mit akvarie kørende pt. (har kørt sådan i næsten ét år) uden problemer. Der er god vækst og gode farver på korallerne.
Jeg håber at denne tråd kan hjælpe nogle, så de lettere kommer over de udfordringer der kan være ved at skifte til kalkreaktor.
Det her er mine erfaringer og det virker i mit akvarie. Jeg vil mene at det også burde virke hos andre.
Skulle der være spørgsmål til noget af det jeg har skrevet, er man mere end velkommen til at komme med dem.
Det kunne være interessant at høre om andre har gjort de samme erfaringer som jeg, eller om jeg kunne forbedre min drift af min kalkreaktor ved at anvende nogle andres kneb.
Erik
Jeg er tiltalt af at køre mit akvarie så naturligt og simpelt som muligt, sådan at jeg kun tilfører det, jeg rent faktisk VED bliver forbrugt.
Det jeg VED bliver forbrugt og som jeg kan måle mig ret præcist frem til forbruget af, er "de tre hellige" Ca, Kh og Mg.
Korallerne skal også bruge lys, sporstoffer og andet, men det jeg fokuserer på i denne tråd er de omtalte "tre hellige".
En kalkreaktor fungerer på den måde, at et medie opløses i en reaktor under tryk ved hjælp af Co2 (kulsyre). Det vand der kommer ud af reaktoren tilsættes i sumpen i en nøje afmålt mængde. Det er en ret kraftig væske der kommer ud (Kh på 28 - 31), derfor skal den tilsættes i sumpen.
Når man starter op med en kalkreaktor er det vigtigt at man har lidt tålmodighed og engagement (har de fleste saltvandsfolk) i opstartsfasen.
Det er en absolut fordel at sætte sig ind i hvordan en kalkreaktor virker. Jeg har haft stor hjælp af forskellige brugere her fra Forum, hvis input har hjulpet mig meget. Derudover har disse links været ret værdifulde:
http://reefkeeping.com/joomla/index.php ... een-part-1" onclick="window.open(this.href);return false;
http://reefkeeping.com/joomla/index.php ... een-part-2" onclick="window.open(this.href);return false;.
Inden man starter, skal ens værdier ligge der hvor man ønsker de skal ligge. Når reaktoren er kørt ind og fungerer, skal man kun holde øje med sin Kh.
Ca vil indrette sig efter Kh. Mg plejer at følge med, men det kan dog være nødvendigt at tilføre lidt ekstra. Jeg tilfører ikke ekstra og min ligger konstant højt.
I begyndelsen vil man uundgåeligt støde på udfordringer og jeg vil her opliste de udfordringer jeg stødte på og hvad jeg fandt ud af virker hos mig.
Mediet: Jeg fandt ud af Arm mediet er glimrende, men det skal hos mig være det grove medie, ikke det ekstra grove da det hos mig var svært, så at sige, at "få hul på". Derudover fik jeg det fif at blande det med koralgrus, hvilket gør at det reagerer hurtigere. Jeg blander det 50/50
Styring: Den nemmeste og mest præcise måde at styre mængden af Co2 der tilsættes på, er ved hjælp af en Ph probe i reaktoren og en magnetventil, selve styringen klares enten med en Ph controller eller en computer. Jeg har valgt en computer. Den er lidt dyrere end en Ph controller, men kan bruges til en række andre funktioner, hvilket controlleren ikke kan, højst til Redox. Man kan køre en reaktor ved at tælle Co2 bobler i bobletælleren og tælle antal dryp på udgangsvandet, men jeg kan ikke få det til at virke. Det er for sårbart og udgangen klokker for nemt til.
Tryk: Jeg har kun erfaring med reaktorer der arbejder under tryk. Der skal et vist tryk til for at vandet kan optage og holde på Co2´en. Er trykket for lavt får man for dårlig udnyttelse af Co2. En ven brugte billedet med en dåsesodavand. Der er meget Co2 i sådan en dåse, men det er under tryk. Når den åbnes frigives trykket og Co2´en bliver til bobler. Vandet kan ikke holde på Co2 længere pga det faldende tryk. Jo højere tryk i en reaktor jo bedre er den til at udnytte Co2. Trykket opstår ved at vandet ledes ind i rektoren af en pumpe og det ledes kun ud i en tynd stråle. Samtidig sørger en pumpe på reaktoren for en konstant cirkulation, hvilket er med til at genanvende evt overskydende Co2, da den drives med rundt af cirkulationen og ikke ophobes i reaktoren.
Jeg har, som nævnt, ingen erfaring med reaktorer der ikke opererer med et højt tryk (Shuran 1 feks) De virker på en lidt anden måde, men pricippet er det samme. De skulle fungere ganske udmærket efter sigende.
At føde reaktoren: Jeg har prøvet næsten alle de muligheder jeg kunne komme på. Jeg har prøvet hævert fra min fragtank, bypass på mit uv filter, dosseringspumpe og selvsugning fra sumpen. Det eneste der virker hos mig, er en selvstændig fødepumpe. De andre metoder stoppede enten til, eller reaktoren tabte trykket. Jeg bruger en Aqua Bee 1000L som fødepumpe og det virker perfekt.
Udløb: Det er en balance at finde den rette mængde vand i udløbet og den rette Ph værdi i reaktoren. Hos mig fungerer det bedst ved, at jeg finder en stabil udløbsmængde, min er på 200ml/min. Denne mængde kører jeg fast med. Så regulerer jeg kun effekten af reaktoren vha Ph i reaktoren. Er min Kh for lav, sætter jeg Ph i reaktoren ned. Er den for høj sætter jeg den op. Det er ret simpelt. Og så følger Ca og Mg min Kh.
Jeg måler kun min Kh. Det gør jeg hver uge, mens jeg måler de andre ca 1 gang månedligt for lige at sikre at det virker som det skal.
Booste værdier: Det er ret simpelt at booste Kh, for Ph værdien i rektoren sættes bare ned ved at tilføre mere Co2.
Jeg har dog fundet ud af, at det ikke er så enkelt at booste Ca og Mg med reaktoren, da Kh uværgerligt vil følge med op. Derfor kan det blive nødvendigt at booste de to værdier med Balling eller, for Mg´s vedkommende med granulat. Jeg boostede min Mg med 2ml i døgnet i en uge, hvorefter jeg ikke har rørt den siden.
Selve udløbet: Min udløbshastighed styres af en nåleventil fra Vertex. De er de eneste der laver sådan en. Den koster lidt (ca 250,00) og en almindelig kuglehane kan sikkert også gøre det. Men nåleventilen er lettest at justere nøjagtigt.
Det er vigtigt at slangen fra reaktorens udgang aldrig går nedad. Den skal stige. Ikke meget, men den skal stige støt til selve udløbet fra slangen. Er der feks et nedhæng kan der samle sig luft eller evt overskydende Co2 i nedhænget og så kan reaktoren stoppe. Når den løber opad, vil luften ryge ud med vandet.
Faldende udløbsmængde: Mit udløb var uregelmæssigt fra tid til anden. Den faldt støt fra 200ml/min til 100ml/min. Mistanken gik på det omtalte tryk i reaktoren. Ved gode venners fælles anstrengelser fandt vi dog frem til, at problemet skyldtes små partikler som satte sig i nåleventilen.
Det passede med at problemet ofte opstod når der var blevet pillet ved reaktoren, at der feks var blevet efterfyldt medie. Problemet løses ved at sætte et tråd/garnfilter efter udløbet, men før nåleventilen. Gnizten (Tom) har lavet en glimrende løsning til dette ved hjælp af et 10" filterhus og diverse fittings fra Rent Postevand. Jeg har selv lige bestilt det. Det koster næsten intet og har løst problemet hos Tom.
Det eneste der herefter kræves er, at der fyldes medie på når det daler i reaktorrøret, sørge for at der er Co2 på flasken og huske at kalibrere sin Ph-probe hver gang man fylder medie på.
Herefter er det faktisk ret let. Det sammen med det ugentlige vandskift og intet andet, holder mit akvarie kørende pt. (har kørt sådan i næsten ét år) uden problemer. Der er god vækst og gode farver på korallerne.
Jeg håber at denne tråd kan hjælpe nogle, så de lettere kommer over de udfordringer der kan være ved at skifte til kalkreaktor.
Det her er mine erfaringer og det virker i mit akvarie. Jeg vil mene at det også burde virke hos andre.
Skulle der være spørgsmål til noget af det jeg har skrevet, er man mere end velkommen til at komme med dem.
Det kunne være interessant at høre om andre har gjort de samme erfaringer som jeg, eller om jeg kunne forbedre min drift af min kalkreaktor ved at anvende nogle andres kneb.
Erik
