Side 1 af 1

Månedens Akvarie - Januar 2005

: fre 31. dec 2004 11:10
af Brian
Denne Månedens Akvarie byder på et lille kig på Bo Engelquist`s(engelquist) flotte saltvands akvarium.

Jeg startede som saltvandsakvarist for et år siden. Mit gamle 180 liters ferskvand, blev ”ombygget” til saltvand. Dvs. jeg satte en Deltec Mc 500 motorskummer ned i baljen, fyldte 10 kg levende sten i og hængte en 150 w. hqi lampe over vandet.
Over et par måneder brugte jeg en masse tid på at bygge et underskab og en lyskasse, imens det stod og kørte til.
Billede Jeg nåede aldrig at blive færdig med underskabet, før end jeg begyndte at drømme om en større balje og i juni købte jeg et brugt akvarium på 350 l.
Så fik jeg igen travlt et par måneder. Først fugede jeg akvariet om og byggede et solidt underskab det skulle stå på. Baljen blev fyldt med vand og indholdet fra det gamle flyttet over (uden noget gik til).
Billede Belysningen består af et 30watt blålysrør (tændt fra 13.00- 24.00) , 1 250 w hqi og 1 150 w hqi ( tændt fra 15.00- 23.30). For det ikke skal blive for varmt i lyskassen har jeg monteret en lille blæser fra en computer i enden af kassen.
Billede I lyskassen har jeg monteret en ”Squid” med et udløb i hver ende af akvariet. Fødepumpen er en Eheim 1262, der pumper 3400 l i timen. Den er gemt bag stenopbygningen og squid’en vender strømretningen hver 8. sek. Det giver en flot bølgeeffekt i vandet, som især kan ses på min anemone og de bløde koraller, der dovent glider med strømretningen fra side til side.
Billede Billede Overløbet er en ventilationskanal af pvc på 15 x 15 cm, med et nedløbsrør på 32 mm, et sikkerhedsrør på 25 mm og et returrør på 25 mm. En Oceanrunner 2500 pumper vandet op fra sumpen.
Billede Sumpen er på 60 liter og delt op i to rum. I det første rum har jeg nedløbsrøret og en Deltec MC500 Motorskummer. Det andet rum er et refugium med et bundlag på 6-8 cm og en masse alger, som jeg må tynde ud i ca. hver 14. dag.
En Eheim 2212 spandpumpe bliver brugt som kulfilter og suger vandet fra det første kammer og pumper det ud i det andet.
Billede Et IKS tre kanals doseringsanlæg forsyner sumpen med Grotex Corall A+B+C hver time, svarende til den anbefalede mængde. Derudover tilsætter jeg magnesium og stronium efter behov.
Billede En 25 liters dunk med osmosevand opblandet med calcium, forsyner sumpen med vand. En osmolator tilslutter en lille pumpe i dunken når der er fordampet et par dl.

Kanten omkring min overløbskasse er efterhånden også blevet til et refugium med en masse algevækst.
Billede Akvariet består af 30 kg levende sten , 10 liter levende sand og 30 liter fuji pink sand. En masse koralfragmenter (bl.a. inde fra Carsten Gal) der er ved at komme i god vækst. Enkelte stenkoraler fra de tre saltvandsbutikker i Kbh og en masse kenyatræer og Xenia der vokser som ukrudt.
Billede En flot Paletkirurg på 12 cm er baljen konge.
Billede Derudover har jeg en Gul Kirurg, to Klovnfisk, tre revbarser, en Hugo og tre Dannebrogrejer.
Billede Billede Et view ned over korallerne oppe fra overløbskassen,
Billede Og fra enderuden:
Billede Og en tur rundt i baljen:
Billede Billede Billede Billede Billede Og fremtidsplanerne: tja… nu ser det ud til at jeg snart ryger ud i et huskøb… og så står den på et 700 liters indbygget…..

Mvh
Bo Engelquist

Ris og ros modtages naturligvis som altid gerne i denne tråd ;)

: fre 31. dec 2004 11:54
af Lars M
Hej Bo
Tillykke med det flotte resultat. Det ser rigtigt godt ud.

Har du limet koralfragmenter direkte på ruden? I bekræftende fald hvordan har du gjort det og med hvad. Mit Grotech tokomponent kit vil jeg ikke kunne få til at klæbe så godt.

Det bliver garanteret vildt godt når dine koraller er vokset til.
Fortsat held og lykke

: fre 31. dec 2004 12:39
af Engelquist
Ja jeg har limet et par fragmenter fast på bagruden med Aqua Medic Reef Construct. Har tænkt mig at lade den vokse til med koraler og kalkalger.

: fre 31. dec 2004 13:47
af Heros
Meget flot jeg er helt vild med den der hersker i din balje :TH

: fre 31. dec 2004 15:52
af ttkthomsen
Hej Bo

Der ser rigtig godt ud. Du skriver at du har en spandpumpe du bruger til filter. Køre du med aktivt kul hele tiden og i så fald hvor ofte skifter du ?

MVH & godt nytår

Tonning

: fre 31. dec 2004 16:38
af Engelquist
Jeg har valgt at køre med aktivt kul hele tiden. Jeg renser spandpumpen , for opsamlet skidt, en gang om ugen. Og skifter kullet hver 6. uge.

: lør 1. jan 2005 13:40
af ttkthomsen
Ok, jeg er også selv begyndt at bruge kul hele tiden, men det er pga af jeg bruger vand direkte fra hanen. Så var det et lille håb om at de eventuelt skadelige stoffer der er i vandet, ville blive taget af kullet.

Du har ikke oplevet noget negativt så som at nogle koraller ikke vil folle sig ud/ mistrives ?

: lør 1. jan 2005 16:01
af Engelquist
bestemt ikke, synes de ser ud til at stortrives i vandet og vokser også pænt.
Jeg bruger osmosevand, og filterer med kul for at holde vandet krystalklart.

: søn 9. jan 2005 16:31
af Peters1
Hej Bo.
Rigtig flot balje og skab. Skal selv til at bygge et skab, men er ikke den store håndværker, så nu må vi se hvordan det bliver. Måske du kunne smide en pb med lidt gode råd om hvordan du har bygget dit??

Mvh. Peter

: søn 9. jan 2005 17:26
af BatLuder
Vi andre vil da også gerne have nogle gode råd til den slags. Og her har vi jo en der kan finde ud af det kan jeg se! Jeg vil ihvertfald også meget gerne have nogle god råd om den slags, jeg skal snart til at bygge en lyskasse...

: søn 9. jan 2005 18:00
af Engelquist
Det er nu en ret enkelt konstruktion, men det kan jeg jo også sagtens sige da jeg er tidligere tømrer og har alt værktøjet liggende i skuret. Jeg brugte nogle 22 mm gulvplader. limede det godt i samlingerne og skruede alt sammen.
Jeg kan godt prøve at lave en tegning. Mener at Brian engang lavede et indlæg, med en masse billeder, om hvordan han byggede underskab og lyskasse.

: søn 9. jan 2005 18:57
af Brian
Jeps tag et kig i DIY delen her på forummet der er efterhånden en god samling gør det selv - http://www.saltvandsforum.dk/viewforum.php?f=8

Lige netop ang skab og lyskasse har jeg lavet disse 2 tråde :

http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?t=121
http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?t=120

: søn 9. jan 2005 22:16
af Peters1
Tak for svar. Vil straks gå igang med at læse på trådene.

Peter

: søn 14. aug 2005 23:23
af Anders månsson
hej BO!
flere spørgsmål til din Sqiud! Der står mange steder at man skal filtrere vandet MEGET før man fører det igennem sqiuden. Hvordan gik det med din, når den var nedsunket i akvariet og ikke var efter et filtersystem som man har i f.eks sumpen?

Nybegynder.

: lør 22. mar 2008 22:31
af jc2
Jeg har været her inde nogle gange og så fandt jeg pludselig et link som jeg lærte en del af men jeg kan ikke finde det nu.

Ville høre om det er nogle det har linket det er noget med ' fra ferskvand til saltvand'

I dette link bliver der fortalt meget om hvordan man laver sit ferskvandsakvarie om til et saltvandsakvarie.

Re: Månedens Akvarie - Januar 2005

: man 11. jul 2022 05:18
af Engelquist
Hvor er det sjovt at finde de gamle "månedens Akvarie" tråde frem, så man kan se udviklingen fra dengang til nu :-) Jeg bliver helt nostalgisk når jeg ser et par af mine gamle akvarier..

Re: Månedens Akvarie - Januar 2005

: man 11. jul 2022 19:57
af crazy seahorse
Sjovt at se det akvarie og så tænke på den udvikling der havde været. Fra blødkoraller og lidt sps, til de kostbare high end koraller du havde i dit sidste.
Nostalgisk at se, at du også brugte kalkwasser til opfyldning. Det var meget almindeligt dengang. Jeg brugte det også i mit akvarie i slut ´90erne. Der var det bare den eneste tilsætning jeg havde. Brugte ikke sådan en a+b+c ting. Så langt var jeg slet ikke.
Tak for lige at tage mig tilbage i tiden.

Re: Månedens Akvarie - Januar 2005

: søn 31. jul 2022 09:58
af Alex_Ben
Er det noget man overvejer at bringe månedens akvarie tilbage?

Re: Månedens Akvarie - Januar 2005

: søn 31. jul 2022 12:21
af Engelquist
Alex_Ben skrev:Er det noget man overvejer at bringe månedens akvarie tilbage?
Helt sikkert!
Forummet bliver snart opgraderet til en ny og mere brugervenlig udgave, med masser af nye tiltag, herunder at vi vil forsøge at sparke liv i Månedens akvarie, da det er sjovt og spændende at kigge indenfor hos forummets medlemmer :y

Re: Månedens Akvarie - Januar 2005

: søn 31. jul 2022 15:58
af Alex_Ben
Det vil jeg glæde mig til. Synes at masser er friske på at vise deres bajler frem. Det kan ses både i de tidligere forum posts men også nu på facebook når nogen spørger om at se andres.