Side 1 af 2

Min balling opstart !

: tors 19. okt 2006 20:01
af Brian
Inden at jeg tænder doserings pumpen vil jeg gerne lige lufte mine blandings forhold...

Jeg bruger 3x 5 liters dunke og alt er opblandet i osmose vand !

Dunk 1 :
5 Liter vand
356 gram Calciumchlorid-Dihydrat
25 ml Strontium sporelement opløsning
25 ml tungmetal sporelement opløsning

Dunk 2 :
5 Liter vand
420 gram Natriumhydrogencarbonat
25 ml Jod/Flour sporelement opløsning

Dunk 2 :
5 Liter vand
175 gram Mineral salt
275 gram Magnesiumchlorid-Hexahydrat
40 gram Magnesiumsulfat-Heptahydrat


Dosering
Jeg starter ud med at dosere 20ml pr 100 liter i døgnet.


Ser det helt skidt ud Balling eksperter ??

: tors 19. okt 2006 20:56
af Killioten
Øh har du ikke for meget mineralsalt skulle det ikke kun være 125 g til 5 l, og hvor har du din blandingsvejledning fra med hensyn til magnesium den er da ikke 8-1.
Skal lige sige at jeg selv skal til at starte regner med at tilsætte første gang lørdag. Jeg er dog noget forvirret over det med magnesiumtilsætning. Nogen steder står der man skal bruge henholdsvis 200 og 25 g (MgCl MgSO4) til 2 l vand andre steder 110 og 16 g

: tors 19. okt 2006 22:20
af jthyge
Den vejledning jeg har fået fra Hobbyriff.de er lidt anderledes.

Dunk 1 :
5 Liter vand
368 gram Calciumchlorid-Dihydrat
25 ml Strontium sporelement opløsning
25 ml tungmetal sporelement opløsning

Dunk 2 :
5 Liter vand
420 gram Natriumhydrogencarbonat
25 ml Jod/Flour sporelement opløsning

Dunk 2 :
5 Liter vand
125 gram Mineral salt
1000 gram Magnesiumchlorid-Hexahydrat
125 gram Magnesiumsulfat-Heptahydrat

Hvad der er mest korrekt har jeg ikke nogen ide om...

: fre 20. okt 2006 13:30
af Anders månsson
kan du også skrive hvad du ar givet for både udstyr og væsker?
Det kunne jo være at man ville starte op for at få lidt stabilitet i vandet...

: fre 20. okt 2006 15:26
af Carsten
Anders månsson skrev:kan du også skrive hvad du ar givet for både udstyr og væsker?
Det kunne jo være at man ville starte op for at få lidt stabilitet i vandet...
Check aquafair.de han er billigere end hobbyriff.

: lør 21. okt 2006 13:33
af Anders månsson
alrighty!

: lør 21. okt 2006 21:39
af Brian
Jesper - Ok jeg har købt mit ved Hobbyriff så jeg tror jeg tager din opskrift !

Men feks på http://www.aquaterrashop.de/balling.php er forholdende lidt nogle andre, feks magnesium forholdet .

* 550 Gramm Magnesiumchlorid-Hexahydrat
* 80 Gramm Magnesiumsulfat-Heptahydrat

: lør 21. okt 2006 21:55
af Killioten
hvad med dit mineralsalt
er det ikke kun 25 g pr liter

: søn 22. okt 2006 07:51
af Brian
Ja det ender det med - men det kommer igen an på hvilken side man kigger på !

Lidt underligt at disse forhold variere - gad vide om renheden/koncentrationen af sagerne fra de forskellige sites ikke er ens ?

: søn 22. okt 2006 08:12
af Killioten
hvis du er enig med i det så har du da brugt 50 g for meget

: søn 22. okt 2006 08:47
af Brian
Jeg har ikke blandet det endnu - har kun osmose vand i dunkene :D

: søn 22. okt 2006 16:20
af Lars M
OPskriften ser fin nok ud. Det er 125gr. natriumkloridfrit salt der er i beholder 3.
Jeg ville nok vente med at tilsætte magnesium i beholder 3, til systemet er kørt ind, og I har nogle erfaringer med mængder o.s.v.

Siger det kun fordi jeg endte op med en Mg på 1900, da jeg forsøgte fra start. Og jeg skal lige sige, at der går mange måneder før et nystartet akvarium har forbrugt al den magnesium. Jeg havde kalkalger på bagruden der var 1 cm tykke. Ret vildt.

Nu tilsætter jeg manuelt efter behov, da der kan gå måneder i mellem at min balje mangler magnesium.

: søn 22. okt 2006 17:52
af Anders månsson
hva har hele herligheden kostet dig (prøver lige igen)?

: man 23. okt 2006 08:02
af Brian
Du kan købe en komplet pakke sager for en 30 euro(Hobbyriff.de) til at starte op på :

* Balling Spurenelemente - 100 ml
* Calciumchloriddihydrat 1000 g lose im Beutel
* Natriumhydrogencarbonat - 1000 g lose im Beutel
* Mineralsalz 500 g
* Magnesiumchloridhexahydrat 1000 g lose im Beutel
* Magnesiumsulfastheptahydrat 1000 g lose im Beutel
* Mischanleitung

Så har jeg købt en doserings maskine ud over dette, samt lidt dunke mm.

: tors 23. nov 2006 22:30
af Brian
Jthyge, Lars M, Severin og jer andre... Hvor meget startede i med at dosere pr 100 liter og hvorledes ligger det idag ?

: tors 23. nov 2006 22:43
af j.SEVERIN
Brian skrev:Jthyge, Lars M, Severin og jer andre... Hvor meget startede i med at dosere pr 100 liter og hvorledes ligger det idag ?
Samme dosesering i hele perioden:
Jan Severins Balling system: Doseringen er afstemt til mit 750 liters akvarie med 50 liters sump):
Det skal dog bemærkes at tilsætningen af de 16 % natriumcarbonat til beholder 2 er et nyt tiltag.
Tiltaget er gjort for at hæve min PH værdi fra 7,9 - 8,2 til fra 8,1 -8,4.
Fremstilling af Ballingvæskerne sker i 3 seperate 10 liters beholdere.

Beholder nr. 1 (Tilsætning af kalk.)

Nedenstående mineralsalt opløses i osmosevand til præcist 8 liter væske.
1: Calciumclorid-dihydrat (CaCl2*2H2O) 584 gram
Stoffet tilsikrer kalktilsætning.
Daglig tilsætning: 43,8 Gram Årligt forbrug: 16,0 Kg.
Daglig væsketilsætning til akvariet: 25 ml. 24 gange i døgnet svarende til 600 Ml dagligt

Beholder nr. 2 (KH og PH buffer.)

De nedenstående 2 mineralsalte opløses i osmosevand til præcist 8 liter væske.
2a: Natriumhydrogenkarbonat. (NaHCO3) 575 gram.
Stoffet hæver KH værdien men sænker PH værdien.

Dansk navn: Natron, natriumbicarbonat, tvekulsurt natron.(Anvendes som bestanddel af bagepulver)
Engelsk navn: Sodium bicarbonate or sodium hydrogen carbonate, also known as
baking soda, bread soda, or bicarbonate of soda,
Daglig tilsætning: 43,1 Gram Årligt forbrug: 15,7 Kg.

2b: Natriumcarbonat. (Na2CO3) (96 gram + 10 % Fluka vandindhold = 106 Gram) . (Tilsættes for at hæve PH værdien)
Stoffet hæver KH og PH værdien.

Dansk navn: Natriumkarbonat, soda, sodaaske. (Natriumcarbonat er natriums salt med carbonsyre).
Engelsk navn: Sodium carbonate (also known as washing soda or soda ash)
Daglig tilsætning: 7 Gram Årligt forbrug: 2,6 Kg.
Daglig væsketilsætning af de 2 sammenblandede mineralsalte: 25 ml. 24 gange i døgnet svarende til 600 Ml dagligt
Sidste nyt: PH værdien hæves kun med 0,1 i mit tilfælde.

Beholder nr. 3 (Tilsætning af Natriumcloridfrit havsalt og Magnesium).

De nedenstående 3 mineralsalte opløses i osmosevand til præcist 8 liter væske.
3a: Natriumclorid frit havsalt. 200 gram
Daglig tilsætning: 15 Gram Årlig forbrug: 5,5 Kg.
3b: Magnesiumchlorid-hexahydrat. 248 gram ( Sættes i bero ved fremtidige væskeblandinger)
Daglig tilsætning: 14,1 Gram Årligt forbrug: 5,2Kg.
3c: Magnesiumsulfat-heptahydrat. 24 gram /sættes i bero ved fremtidige væskeblandinger)
Daglig tilsætning: 1,4 Gram Årligt forbrug: 0,5 Kg.
Daglig væsketilsætning af de 3 sammenblandede mineralsalte: 19 ml. 24 gange i døgnet svarende til 460 Ml dagligt


Dosering:
Væsken fra beholder 1 tilsættes til akvariet hver hele time 24 gange i døgnet
Væsken fra beholder 2 tilsættes til akvariet 20 minutter over hver hele time 24 gange i døgnet
Væsken fra beholder 3 tilsættes til akvariet 20 minutter i hver hele time 24 gange i døgnet
Der anvendes 3 seperate IKS doseringspumper til doseringen
Der tilsættes således samlet 1,38 liter Ballingvæske hver dag.


Sporstoffer:
Jeg anvender 3 flasker med hvert sit sporstofkomplex.
Væskerne tilsættes separat med en 3 kanalsdoseringspumpe

: tors 23. nov 2006 22:48
af Brian
Ja din kendte jeg vel egentlig godt Jan - men tak afligevel !

Du ligger med andre ord på op imod 75 ml pr 100 liter i døgnet med dine blandingsforhold !

: tors 23. nov 2006 23:12
af j.SEVERIN
Brian skrev:Ja din kendte jeg vel egentlig godt Jan - men tak afligevel !

Du ligger med andre ord på op imod 75 ml pr 100 liter i døgnet med dine blandingsforhold !
Helt præsist bemærk dog at koncentrationen i ballingvæskerne ikke er den samme i alle opskrifterne.

: fre 11. jan 2008 18:54
af herzberg
Jeg skal selv igang med balling. Saltene er i hus og doseringsmaskinen er bestilt.

Hvordan er folks indstilling til magnesium i beholder 3 i dag?

: fre 11. jan 2008 19:00
af moby
Jeg er utrolig glad for Balling. Har altid haft diverse problemer med kalkreaktor. Det eneste jeg har måtte justere er magnesium som jeg har måtte tilføje en smule manuelt engang hveranden uge. Jeg skal nok justere mangden engang i fremtiden, men ellers bruger jeg opskriften som står på bøtterne fra aquafair.

: fre 11. jan 2008 19:05
af herzberg
Moby, så du har ikke MG i beholderne? Men doserer ved siden af efter behov?

: fre 11. jan 2008 19:08
af christiantt
Jan - 2a og 2b, kommer de i samme beholder?? Ligesom 3a, 3b og 3c??

: fre 11. jan 2008 19:11
af moby
Moby, så du har ikke MG i beholderne? Men doserer ved siden af efter behov?
Jo det har jeg i min 3 beholder med fri salt. Men hvis jeg skal følge anvisningen er det ikke nok til at styrer mit akvarie. Jeg tror Min musling på 35 cm har meget at sige, da de sluger en del MG til sig!

: fre 11. jan 2008 21:59
af Olsen
Det kunne være fedt med nogle billeder før du starter med balling og efter du har brugt det i 1 måned osv. osv. Bare så man kan se hvilken effekt det måtte have.

: lør 12. jan 2008 09:13
af moby
Det kunne være fedt med nogle billeder før du starter med balling og efter du har brugt det i 1 måned osv. osv. Bare så man kan se hvilken effekt det måtte have.
Altså det er jo ikke nogen mirakelkur, men blot en erstatning for en kalreaktor.

: lør 12. jan 2008 12:27
af herzberg
Moby> Nej det er det vel ikke, men fremfor at bruge manuel tilsætning, så burde værdierne jo blive væsentlig mere stabile, til glæde for korallerne. Jeg har købt ballings sporestoffer også, og det kan jo være, at det giver lidt.

Jeg skal nok lave noget opdatering på det. Jeg venter på en doseringspumpe til min aquatronica fra http://www.saltvandsbutikken.dk.

Jeg har iøvrigt planer om at lave en produktgennemgang af aquatronica'en...

: lør 12. jan 2008 13:01
af leifkrarup
Herzberg skrev:Moby> Nej det er det vel ikke, men fremfor at bruge manuel tilsætning, så burde værdierne jo blive væsentlig mere stabile, til glæde for korallerne. Jeg har købt ballings sporestoffer også, og det kan jo være, at det giver lidt.
..
Skal Balling vædskerne ikke omrøres fordi der sker en bundfældning af især Ca??
Hvis de skal kan man vel ikke bruge automatik til påfyldning!

: lør 12. jan 2008 13:04
af martin
Så vidt jeg ved er det ikke et problem. Det eneste problem jeg har med væskerne er at få opløst den nacl frie salt.

: lør 12. jan 2008 16:39
af herzberg
Nej Balling vædskerne kræver ikke omrøring, det er det som er så lækkert :)

: søn 13. jan 2008 12:19
af Olsen
Balling lyder spændende, men hvad koster det at have balling kørende frem for en tilsvarende kalkreaktor - hvis altså det skal køre automatisk?