Side 1 af 1

Nu vælter det..

: tors 14. mar 2013 11:23
af MikkelThomsen
Gode råd modtages til at få baljen på rette kurs igen.
Baljen, et RSM 130, har kørt siden først i december 2012.
Først i januar bliver der tilført 2 eremit og 3 turbosnegle, disse bringer algerne helt ned og vandværdierne ligger under de anbefalede. Jeg køber samtidig nogle zoa's for at få lidt farve i akvariet.
2 uger efter konstateres der fladorme, og jeg køber en 6 stribet gylte, som synligt nedbringer antallet af fladorme.
En lille måned efter dette modtages en blå palet, lidt LPS og lidt zoa's fra Dejong.
Den blå palet, størrelse small, syntes at klare sig fint, har ingen pletter den første uge, og tager fra dag 1 frostfoder og dag 2 flagefoder.
Efter 14 dage begynder den blå palet at vise tegn på pletter, dette forværres hurtigt, jeg formår at holde den i god foderstand med frostfoder med hvidløg, flagefoder og nori, men den giver til sidst op, og stopper med at tage foder til sig. Fosfat niveauet er efter overfodring drønet i vejret, og der invisteres i en PO4-reactor med Rowa. Slimalger på substrat og sten suges ud ved et vandskifte, og kommer kun igen meget svagt for at forsvinde over 10-12 dage.
Et par uger efter dette købes 2 klovne og et reje/gobi par.
Reje og gobi styrter sammen ind i stensætning, og jeg ser dem ikke i tre uger.
Klovnene viser tegn på pletter de første dage, dette forsvinder dog hurtigt.
Efter 2 uger bliver jeg træt af at se på klovnenes rastløse svømmen rundt, og køber derfor en anemone. Og det er her det går galt!
Anemonen afklimatiseres med dryp over en time, den ender med at folde sig pænt ud i spanden, og jeg er ikke bekymret for at sætte denne i akvariet.
Den placeres i et hjørne hvor der ikke er den vilde cirkulation, og den ser ud til at være tilfredse med placeringen, den folder sig pænt ud og bliver på stedet.
Allerede morgenen efter hoster begge klovne anemonen.
Et par dage efter laves det vandlige vandskifte, jeg er kommet billigt til et Preis produkt, Baktoplan, så dette skulle prøves og tilsættes vandet som anvist på bøtten. Produktet indeholder bakterier, for at opretholde en sund bakteriekultur. Dette gøres om aftenen efter lyset er slukket.
Morgenen efter er vandet mælkehvid, jeg tænker blot at det er en bakterieopblomstring. Skummeren skummer for fulde drøn, og laver meget mere end normalt, hvilket igen i mit hoved peger på en bakterieopblomstring. Anemonen er over natten flyttet sig lidt ind under stensætningen, så den er svær at se, men er fuldt foldet ud, og klovnene nyder den.
Jeg tager hjemmefra, og kommer først hjem eftermiddagen dagen efter, til en frygtelig stank! Anemonen er død.
Jeg hiver forsigtigt anemonen op uden at ødelægge den for meget, og den ryger ud.
Jeg sætter med det samme osmoseanlægget i gang med at lave vand. Når dette er klart skiftes ca 40% af vandet.
Zoa's og koral ser påvirkede ud, men ikke på dødens rand. Gylten mere sky end normalt og jagter sin egen hale. Klovnene ser efter omstændighederne til at have det fint, men har pletter
Morgenen efter er vandet mere klart, skummerkoppen helt fuld (sat til at skumme en smule mere vådt end normalt) og gylten død.
Jeg laver endnu en vandskifte på 30-40%, og vandet bliver i løbet af aftenen klart. Der er kommet end mindre alge opblomtring, samt lidt cyano rundt omkring. Dette er en uge siden nu.
Da jeg står op her til morgen er klovnene meget hårdt ramt af pletter, efter lidt research og det passer bedst på dette som MalawiCarsten beskriver: http://www.malawicarsten.dk/test/default.asp?iID=HHKJJG" onclick="window.open(this.href);return false;

Det er i baljen nu:
2 klovne
Reje/gobi par
Zoa's
En LPS

Hvad skal jeg gøre for at få baljen på rette kurs igen? Hvordan behandler jeg klovnfiskene bedst, jeg overvejer kraftigt en QT, men vil helst være fri.

Jeg undskylder på forhånd den lange post, jeg ville bare have det hele med.

Re: Nu vælter det..

: tors 14. mar 2013 12:24
af S1m0n
Lyder som om du har haft meget travlt med det hele. Tror bare du ska gi det noget ro nu og lade være med at sætte flere ting eller hænder i vandet. Mon ikk klovnene os bare skal ha ro og stabilitet igen?:)

Re: Nu vælter det..

: tors 14. mar 2013 12:35
af MikkelThomsen
Jeg er godt klar over at jeg har haft travlt, og at det er det der nu bider mig bag i..
Klovnene er slemt ramt, de gæller voldsomt, og den ene er også angrebet på det ene øje. Jeg fodre dem godt(!), den ene der er mest ramt gider ikke rigtig flagefoder, men tager for sig af frost.

Re: Nu vælter det..

: tors 14. mar 2013 12:58
af S1m0n
Det da et godt tegn de spiser. Klovne plejer at være utroligt hårdføre. Ihvertfald ifølge mine erfaringer. Du sikker på du fik det hele af anemonen op og der ikk lægger noget og rådner et sted?

Re: Nu vælter det..

: tors 14. mar 2013 13:02
af mchr
Jeg ville overveje at sende fiskene på pension ved en anden akvarist, og så forsøge langsomt at få værdierne på plads, og så bruge zoa´er og lign som indikation, og så meget stille og roligt(over 3 mdr) introducere fisk og lign tilbage i akvariet, det lyder til du har haft alt alt for travlt, derudover ville jeg vente helt med tilsætningsstoffer i meget langt tid, men blot styre det hele vha. vandskift

Re: Nu vælter det..

: tors 14. mar 2013 13:34
af Grath
Jeg syntes ikke umiddelbart det lyder som om du har haft for travlt.!
Du starter vand op i december.
4 uger efter opstart tilfører du lidt snegle og eremit.
6 uger efter opstart tilfører du en 6 stribet.
10 uger efter opstart tilfører du lidt zoa, lps og en palet.
14 uger efter opstart tilfører du 2 klovne og et reje/gobi par.
16 uger efter opstart tilfører du 1 anemone.

Er det bare mig der syntes at det virker som et okay mønster, hvis man har fornuftige værdier i tanken.?

Re: Nu vælter det..

: tors 14. mar 2013 13:43
af MikkelThomsen
Er lige kommet hjem, den lille klovn er nu død.
Jeg overvejer kraftigt at tømme akvariet helt. Komme levende i en spand med en cirkulationspumpe. Tage substratet op, og skylle det godt igennem med osmosevand. Vaske hele displayet ned, og fylde det op med nyt vand. Skal jeg i det tilfæde lade vandet i bagkammeret være, for at beholde lidt af alt det gode der nu er, eller skal jeg gå all in og skifte hver eneste dråbe?

Re: Nu vælter det..

: tors 14. mar 2013 13:47
af MikkelThomsen
Ja, jeg har prøvet at sprede det lidt ud, så godt som min tålmodighed nu kunne holde til. Men jeg er da af den overbevisning at jeg nok stod med færre problemer nu, hvis jeg havde givet det mere tid ind i mellem.

Re: Nu vælter det..

: tors 14. mar 2013 14:38
af crazy seahorse
Det var ærgerligt.
Nu er skaden sket og det kan ikke nytte at være bagklog.
En anemone kan, når den dør, svine helt forfærdeligt. Men det var godt at du fik den op så hurtigt som du kunne.
Men nu er der vel ikke så meget mere som kan gå til.

Jeg ville passe på ikke at lave panikløsninger, det gavner sjældent.
Jeg har selv prøvet et totalt nedbrud, hvor alt døde. Der var intet tilbage, så jeg ved det er hårdt.
Dengang lod jeg det rase ud. Jeg passede det jeg skulle., osmolatoren kørte, skummeren kørte og der blev lavet vandskift.
Ingen tilsætninger overhovedet og så slukkede jeg lyset. Jeg satte mig derefter på mine hænder og ventede.

Du kan jo ikke slukke lyset pga din LPS, men det andet kan du gøre.
Og er der fisk tilbage, skal du overveje om de skal sælges/foræres væk. Anyway, så skal der fodres sparsomt, meget sparsomt.
Alt hvad du måtte hælde i, vil trække i den forkerte retning - også foderet. Men de skal jo ikke dø af sult.

Jeg tror ikke du behøver at lægge det ned, det er det hurtigste, men også det sejeste at komme igennem.
Jeg vil mene at det vil rette sig, men det kommer til at tage tid og din tålmodighed vil komme på en hård prøve.

Held og lykke.

Erik

Re: Nu vælter det..

: tors 14. mar 2013 15:13
af MoG
Som jeg har nævnt flere gange før, så har jeg været igennem noget lignende.. :wink: en uge efter opstart kom en Hugo og 2 eremitter i.. Det stod og kørte 4 måneder kun med det i! (valgte selv den lange periode.. Vandet var klar før). Nå, men så efter 4 måneder skulle der satme fisk i! Det var så der det hele væltede for mig... 2 klovne, 3 kardinaler, gul kirurg, pincet, palet kirurg og sejlfinnekirurg! Kom i inden for få uger.. Akvariet var jo slet ikke klar til sådan en pludselig stor belastning! Det var bare for dumt! Men man lærer af sine fejl! :wink:

Jeg hev derfor det sidste levende op, så der kun var snegle tilbage. Lavede nogle store vandskift og lod det stå i 2 måneder og fik alle værdier på plads.. Købte efter de 2 måneder 2 små klovne og har gennem de sidste 3 måneder støt og roligt købt lidt fisk! Så belastningen kommer gradvist..

Re: Nu vælter det..

: tors 14. mar 2013 17:14
af amddurin
Grunden til at man ikke skal sætte ret mange fisk i ad gangen er ganske simpelt at der ikke er bakterier nok til at omdanne den store mængde NH4 og NO2, der kommer fra de nye fisk, til det mindre skadelige NO3 og det tager nemt flere uger at opbygge den større bakterie kultur og derefter kan man så sætte et par stykker mere i... (Alt efter antal Kg LS naturligvis.)

Så der er som MoG skriver at akv. ikke kan klare den store belastning på én gang...

Re: Nu vælter det..

: fre 15. mar 2013 13:12
af MikkelThomsen
.. Nå, jeg valgte den mest drastiske løsning.
Brugte hele dagen igår (og den halve nat) på at tømme akvariet, og fylde det igen. Levende kom i en spand, med varmelegeme. Sten i en balje, hvor jeg hældte det "gamle" akvarievand i til de var dækket, for ikke at tørre dem ud, og dræbe mere end nødvendigt.
Alt resterende vand blev kasseret.
Akvariet blev rengjort, først i eddikevand, så i hanevand for til sidst at blive skyllet med osmosevand.
Jeg havde fra starten for meget sand i akvariet. Hvor i der var ophobet sig en masse skidt! - specielt omkring det område hvor anemonen i sin tid lå død lugtede virkelig virkelig grusomt. Jeg tog under en tredjedel af det oprindelig sand fra, skyllede det i gennem med osmosevand, for at fjerne skidt og møg.
Der blev igennem hele dagen brygget nyt osmosevand, som efterhånden blev blandet op med salt, og fyldt i det rene akvarie. Alle pumper, skummer og fik i øvrigt samme tur som akvariet.
Da akvariet var så godt som fyldt med nyt saltvand kom jeg det "rene" sand i, da temperaturen nåede 26 grader kom jeg stenene tilbage i akvariet. Da det havde stået en times tid og faldet til ro, målte jeg pH, justerede den med buffer til 8.2. Lod det stå en times tid, målte igen pH, 8,2.
Så beyndte jeg at afklimatisere det levende med dryp, over ca 1,5 time. Efter dette kom det levende tilbage i akvariet. Alt var levende da jeg gik i seng.
Jeg stod op til samme syn som jeg gik i seng til.
Klovnen virker adfærdsmæssigt mere frisk, har dog lige så mange pletter som før, men trykker sig ikke mellem stenene nu.
Reje/gobi parret susede sammen direkte i stensætningen og har ikke set dem siden.
Zoa's og LPS står fint, de er ikke 100% tilfredse, men andet ville også være mærkeligt.
Jeg tjekker vandværdier når jeg kommer hjem igen i aften, og så må vi se hvordan det ser ud.