Hej Kim
Først og fremmest velkommen på forum, håber du får meget glæde af at være her.
Så til dit spørgsmål, som ikke er helt enkelt.
Ja, du kan godt undvære
skummer. Dette kræver dog at du ikke kommer noget videre i akvariet, undlader at fodre og skifter vand tit.
De fleste saltvandsakvarier har en
skummer som det eneste filter. Derfor må mit råd til en nybegynder være, ja du skal have en
skummer.
En
skummer fjerner næring inden det nedbrydes til stoffer vi ikke vil have i akvariet.
Alternativet er altså, at undlade at tilføre næring (foder). Dette er muligt, du kan jo undlade at have dyr i akvariet der kræver fodring.
Hyppige
vandskift er din sidste måde at fjerne næring på. 5 liter
vandskift hver uge er et must hvis du ikke bruger
skummer.
Hele problematikken handler dog om noget andet.
Et 30 liters
akvarie er alt alt for lille til en nybegynder. Du skal balancere på en knivskarp kant. Enten bliver det noget skidt og du mister interessen, eller også bliver du fanget af det og vil meget snart have et der er større.
At starte op med 30 liter er svært og forholdsvist dyrt. Du skal bruge noget
teknik og
test udstyr og det koster det samme uanset hvor stort
akvarie du har.
Hvis du skal have et 30 liters
akvarie til at køre uden
skummer, så vil jeg foreslå at du kun kommer lidt hårdføre
koraller og et par
rejer i det og intet andet.
Her på forum kan du finde flere eksempler på velfungerende akvarier i denne størrelse. De vil oftest tilhøre rutinerede akvarister der har, eller har haft, andre og større akvarier.
Jeg håber ikke jeg har skræmt dig for meget med dette indlæg. Det er ikke min mening.
Mit foreslag til dig er, start med et større
akvarie. Hvis dette ikke er muligt, så brug en
skummer, find eventuelt en der kan hænge udvendigt på akvariet.
Mvh. Stig