Side 1 af 1

Nu er jeg snart ved at skumme over!

: man 24. dec 2012 01:29
af JeppeC
Hej!

Nu har jeg i et par dage læst beskrivelser, set videoer og reviews på massevis af skummere til mit nye 128 ltrs. akvarium. Og der findes et utal af produkter og lige så mange forskellige meninger om hver skummer. Jeg har kigget lidt på Reef Octopus samt de forskellige Tunze skummere. Heriblandt de mindre modeller som 9011 men også DOC 9410.
Og så er der jo helt andre mærker også. Jeg synes, at det er en jungle! :? Så nu håber jeg, at I vil hjælpe mig med at finde den rigtige skummer for mig.

Mit setup består af et 128 liters akvarium med 54 liter sump i et Akvastabil MK2 underskab. Sumpen er ikke lavet endnu, da jeg lige skal kende målene på min skummer.

Mine krav
- Støjer forholdvist lidt. Gerne lydløs.
- Den skal selvfølgelig være effektiv
- Den skal stå i min sump
- Prisen skal gerne ligge omkring 1500 kr.

Angående prisen så køber jeg gerne brugt, for der kan jeg komme længere for mit budget.


På forhånd mange tak, og ha' en rigtig glædelig jul! :biggrin:

Re: Nu er jeg snart ved at skumme over!

: man 24. dec 2012 04:18
af Birkefeldt
Som du selv siger, så er der næsten ligeså mange meninger om skummere som der er akvarister. Men en god regel er at man får hvad man betaler for. Dvs man får ikke det bedste for en slik. Men lige for tiden er der vist mange der er ret tilfredse med nyos/skimz. De er heller ikke så dyre. Hvis jeg skulle bruge en ny skummer, ville jeg kigge mere på dem.

Ellers virker alle de kendte mærker vist rimeligt godt. Hvis det skal være meget stille, er Bubbleking og ATB vist gode, men også dyre.

Jeg har selv en Tunze 9011 og den skummer rigtig godt, men er ikke lydløs. Men det generer ikke mig så meget som mange andre.

Jeg tror på at kraftig afskumning er gavnligt for akvariet, så jeg vil altid anbefale at kigge efter noget der er kraftig overrated. Men med under 200 liter total er der mange muligheder.

Mvh Kenneth

Re: Nu er jeg snart ved at skumme over!

: man 24. dec 2012 07:44
af palamo123
Find dig en velholdt tunze 9005, 9010, 9011 eller 9410

Den er en god skummer til den størrelse dit akvarie har.

Re: Nu er jeg snart ved at skumme over!

: man 24. dec 2012 09:00
af Hans Esbjerg
Aquastyle har skummere til billige penge....han er altid til at snakke med og en kanon fyr...hjælper altid!!

Re: Nu er jeg snart ved at skumme over!

: man 24. dec 2012 10:08
af den_
Jeg har aqua medic miniflotor til mit Rsm130 og den siger ingen ting, havde før tunze 9002 og den larmede for meget til mig, syntes også at aqua medic`en skummer bedre.

Re: Nu er jeg snart ved at skumme over!

: man 24. dec 2012 10:47
af dyne
en god luftskummer er klasse efter min mening havde også tunze 9002 og larmede mere end en luftskummer

Re: Nu er jeg snart ved at skumme over!

: man 24. dec 2012 13:03
af Moente
Marine Sources RDC-850 har jeg og flere andre, og det er en god og billig skummer, som larmer ganske lidt.

Re: Nu er jeg snart ved at skumme over!

: tirs 25. dec 2012 15:53
af JeppeC
Tak for de mange gode bud! Jeg har nu læst nærmere på den, læst reviews og set dem i aktion på Youtube.

#Birkefeldt - Ja, det bliver helt sikkert en skummer der er rated mindst dobbelt så højt som min vandvolumen. :)

Indtil videre er jeg ret hook på en Skimz. De får rigtigt gode bedømmelser ydelses- og støjmæssigt, og så skulle byggekvaliteten også være god. Men endnu bedre, så er de til at betale. Så jeg har indtil videre taget en beslutning. Det bliver en Skimz SM121.

Jeg vil dog sige, at Marine Sources RDC-850 også virker interessant.


Men nu kommer spørgsmålet så. Hvor finder jeg disse? Jeg synes ikke lige, at jeg kan finde noget på nettet her i Danmark. Kun nogle få Skimz på saltvandsbutikken som virker meget dyrt i forhold til, hvad de koster i USA. Kunne man evt. handle i Tyskland? Kender i nogle gode webshops der?

Re: Nu er jeg snart ved at skumme over!

: tirs 25. dec 2012 15:57
af Moente
Skimz køber du hos DecOcean. RDC køber du hos www.marine-sources.at.

Skulle jeg have ny skummer i dag ville jeg gå efter Skimz.

Re: Nu er jeg snart ved at skumme over!

: tirs 25. dec 2012 16:15
af JeppeC
#Moente Tak. Ja, det er der mange der nævner på diverse fora. Det virker til at være gode skummere for pengene, så det blev også mit valg. :)