Side 1 af 1

Ommøblering af akvariet - Hvornår ?

: man 9. okt 2006 21:39
af Nolan
Jeg startede i sin tid med indvendigt overløb/sump - jeg har nu lavet en overløbskasse, bygget sump osv. Dette setup har kørt uden problemer i en måned nu.

Jeg skal derfor have rykket den indvendige sump ud - dette involverer en del omrokering af sten og andet godt. Hvordan griber jeg lige det an ?

Gør jeg det om morgenen og giver indbyggerne resten af dagen til at finde nye gemmesteder/territorier eller gør jeg det om aftenen inden lyset slukker for at der hurtigt falder ro på igen ?
Jeg er klar over at fiskene under alle omstændigheder vil blive stressede af omrokeringen og vil derfor gøre det så skånsomt som muligt.

/Kim

: man 9. okt 2006 21:50
af mads-fisk
Om morgenen! Fiskene skal have tid til at lære deres nye indretning at kende, for at finde en god soveplads. Har flere steder set, at det ikke anbefales at sætte nye fisk i akvariet, hvis der er mindre end 5 timer til lyset slukker - netop af samme grund.

: man 9. okt 2006 21:53
af Celia
Jeg har aldrig spekuleret meget i om hvornår på dagen jeg har rodet i mine akvarier, det jeg har tænkt mest på er at gøre det i ét hug.
Min teori er at det stesse mindre at ordne det hele på én gang end at rode i akvariet 5 min og så holde 1 times pause... eller at rode med akvariet for så at rykke om igen 2 timer senere.
Mit motto er 1 gang om dagen ;-)
Men det er ud fra mine egne meninger og ikke videnskabeligt bevist ;-)

: man 9. okt 2006 22:02
af Nolan
@Mads:
Det var egentligt også dét jeg var nået frem til. Det bliver nok sådan jeg gør det.

@Celia:
Jeg plejer også normalt kun lige rode i 5-10 min ad gangen. Og så er det endda kun lige en enkelt gang om ugen max. Dette er bare en NOGET større omrokering - jeg skal have ca. 15kg sten op ad akvariet for at kunne fjerne det forba..... overløb. Og så skal jeg have diverse powerheads, der sidder i overløbet, koblet op igen med nye slanger og rør. Jeg regner med at det mindst kommer til at tage et par timer inden jeg er ude af baljen igen.

/Kim

: man 9. okt 2006 22:07
af Lord Mike
Ville bestemt også gøre det om morgen så fiskene for tid efterfølgende til bla. at finde nye sovepladser mm.

: man 9. okt 2006 22:38
af Nolan
Så er det planen - på lørdag sker det. Eller også skulle man tage en pjækkedag i løbet af ugen... :lol:

/Kim

: man 16. okt 2006 22:43
af Nolan
Så fik jeg endeligt gjort noget ved det....
Det tog noget længere tid end forventet, da vandet "sandede" fuldstændigt til, da jeg begyndte at rode med stenene og jeg derfor ikke kunne se en skid før det hele igen var faldet lidt til ro.

Stenene var oppe af baljen i et par timer - de blev holdt godt våde uden at ligge i vand men hvad sker der så nu ?
Skal jeg forvente at baljen vælter pga. døde ting i stenene eller burde det gå godt ?

Der er gået et par timer siden jeg fik det hele på plads igen og mine fisk har travlt med at finde nye sovepladser, så lige nu er jeg rimelig rolig. Vandet ser dog stadig ud som om jeg har hældt en liter mælk i, men det håber jeg falder til ro over det næste døgn.

/Kim

: tirs 17. okt 2006 20:38
af Nolan
Status et døgn efter:
Mine C. Parasema er selvfølgelig dem, der har sværest ved at finde på plads igen. Det har resulteret i, at den ene af dem nu er aflivet - den var simpelthen blevet så hærget at de andre, at det var nødvendigt :(

Det ser ud til at det ellers er gået godt. Skummeren er gået lidt amok. Jeg har aldrig set den skumme så meget snask på et døgn. Vandet er klaret op og fiskene tager føde til sig. Så kan det ikke være helt skidt.

Vandværdierne ser også godt ud - jeg har en lille stigning i nitrat, så den nu ligger på 2,5 men det var måske ventet, når det hele nu har været vendt. Jeg holder lidt øje med værdierne de næste dage, så jeg kan fange det i tide, hvis der sker noget vildt.

/Kim