Hej Forumfolk
Det her tiltag er det samme, som er foretaget for mange andre kommercielle interessante dyr og planter, f.eks orkideer, pilegiftfrøer, tropiske træsorter og mange flere. Resultatet er ofte det modsatte, nemlig at de naturområder, de lever i bliver uinteressante at bevare for lokalbefolkningen, og områderne konverteres for at tilgodese andre indkomstmuligheder.
Derudover er det meget sjældent at kommerciel indsamling til hobbysektoren har betydet at en art forsvinder på trods af at indsamlingerne sjældent er gjort ud fra et forvaltningsmæssigt oplyst grundlag, dvs man har blot samlet uden at sikre bestanden og dens beståen og dermed uden at sikre mulighederne for en fremtidig indtægt.
Det er rigtigt, at mange koralrev er truede, men jeg har svært ved at forestille mig, med tanke på revenes udstrækning, de manuelle indsamlingsmetoder og mængden af
koraller i forhold til størrelsen af vore akvarier, at saltvandshobbyen har særlig stor negativ betydning for ret mange koralarter.
Tværtimod, idet der er mange lokalsamfund eksempelvis i Stillehavet, der lever af koralfarming og som dermed har stor interesse i at bevare de lokale rev og de gode vandkvalitet, der sikrer deres helt eget eksistensgrundlag. Alternativt må de finde en anden indtægtskilde, såsom fiskeri, som er langt mere destruktivt for revet.
Desuden har de forskellige hobbygrene en meget stor ambassadørrolle for de arter, de involverer - hvor mange af os havde mon interesse for og en holdning til beskyttelse af verdens koralrev, hvis vi ikke havde stiftet bekendtskab med dette fantastiske biologiske fænomen i vore dagligstuer??
Nej, det handler ikke om forbud, men forvaltning. Jo flere
fisk og
koraller, lokalbefolkningen kan producere uden at skade revene, jo større interesse vil lokalbefolkningen have i at bevare revene.
Naturforvaltning er dog en meget svær størrelse, og man skal passe på med at pege fingre af fattige folk i de varme lande. Herhjemme har vi også meget svært ved at håndtere vore fiskebestande. Her gælder blot om af fange fisken før sin nabo, og det kan jo kun gå den forkerte vej.
Mange koralrevsfisk er truede, men det er torsken også, og mange arter af tun, for den sags skyld.
Et andet eksempel kunne være ålen, som det Internationale Åleagentur (jeps, det findes!) fyldt med alverdens eksperter har vurderet at selv med at 90% stop med ålefangst (de facto 100% stop) vil det tage 180 år for bestanden at komme sig. Hvad kan vi så blive enige om?: 30% stop !!!!!
Det bedste, vi kan gøre er altså at sørge for at det
fisk og
koraller, vi køber, kommer fra velforvaltede bestande. Det næstbedste er bestande, som man ikke har forvaltningsplaner for (eksplorativ høst). Set ud fra et naturforvaltningssynspunkt er det sidste, vi skal gøre altså at lade være med at understøtte lokalbefolkningernes muligheder for at leve af revene i intakt tilstand altså ved f.eks at producere det hele selv.
Nå, hvis der er nogen, der kan udregne en metode til at vægte disse dilemmaer, ligger der nok en Nobelpris i naturforvaltning og venter..
Hilsner
Peter
(biolog og specialist i naturforvaltning i troperne og DK)