Det er et problem som jeg til en vis grad kan nikke genkendende til.
I perioder har jeg oplevet det samme, men i den seneste tid har det ikke været så udtalt.
Iflg. egne erfaringer omkring kirurger, så har du gjort det helt rigtige ved at sætte mere end én
kirurg i, i samme omgang.
Paletten er notorisk et hysterisk apparat, som pga stress får hvide pletter bare vinden vender. Men i et veletableret
akvarie plejer de at forsvinde igen hurtigt.
Den gule
kirurg plejer der ikke at være problemer med, så her kan du have været uheldig
Nasoen er en historie for sig selv. Er den først etableret er den meget hårdfør og lever læææænge.
Men de sidste tre Nasoer jeg har købt, er gået til på nogenlunde samme måde som du beskriver. De spiser dog godt nok, men bliver tyndere og tyndere og dør til sidst.
Af samme grund har jeg valgt at sætte Nasoer på standby. Måske ændrer det sig og så vil jeg prøve igen.
Jeg tror ikke at det er forhandlerens skyld. Han har fiskene i så kort tid, så han kan næsten ikke nå at gøre hverken fra eller til.
Jeg har et par teorier omkring hvad det kan skyldes.
1: Forhandlerne forsøger at indkøbe fiskene (og korallerne) så billigt som muligt, for at være konkurrencedygtige. Man hører ofte, at de har fundet en ny leverandør som ser lovende ud.
Men her, som i så meget andet, så får man hvad man betaler for.
Hvis ikke fiskene behandles ordentligt og får ordentligt foder hos leverandøren så er de sikkert billigere, men også meget dårligere gearet til den stress som en flytning er.
Jeg synes jeg har lagt mærke til, at de
fisk der kommer fra De Jong eller Mentzel (hhv Holland og Tyskland) godt nok er dyrere, men også væsentlig mere robuste.
2: Hvis fiskene er i en dårlig foderstand, så der det hos leverandøren problemet ligger. Forhandleren har dem jo ikke så længe normalt, så han skulle kunne udmagre dem.
Min erfaring er mest med kirurger, men jeg synes som regel også kun (næsten) det er her man hører problemet omtalt. Er en
kirurg i dårlig foderstand, har synligt skeletben ned langs siden, er tynd over og bag øjnene, så er de meget svære at rette op. Det lader sig næsten ikke gøre.
Jeg tror problemet er fejlernæring hos leverandøren, snarere end det er fodermangel. Kirurger er jo en slags fødespecialister. De skal have grønt også, ellers bliver de fejlernærede.
Hvis de kun har fået almindeligt tørfoder (det billigste for at holde prisen nede) så får de ikke det de skal have af vitaminer og andre vigtige stoffer. Og så bliver de syge.
Ligesom søfolkene i gamle dage, der fik skørbug pga vitaminmangel, fordi de levede af saltet kød og rom.
Måske kunne forhandlerne prøve at kigge på de tilbagemeldinger de burde få fra deres kunder. Jeg melder selv altid tilbage til de forhandlere jeg handler med, også når det er rigtig fine
fisk/
koraller jeg har fået. Forhandleren har også brug for positive historier og ikke kun negative.
Han kan/bør så bruge disse tilbagemeldinger til at sortere ud i leverandørene. Hellere skifte en leverandør med dårlige varer og så tage 50,00 mere for f.eks en Palet fra en leverandør med bedre varer. Om du giver 300,00 eller 350,00 for en
kirurg kommer sig vel ikke så nøje, hvis du til gengæld for merprisen kan have den i årevis.
Det viser sig jo også, at de
fisk der kommer fra hhv Holland og Tyskland bliver solgt hurtigt, selvom de er dyrere. For det er oftest gode ting rent helbredsmæssigt.
Du skriver i dit indlæg at du har prøvet Nori, Mysis og tørfoder, men du skriver ikke hvilket tørfoder.
Jeg bruger selv 3 - 4 forskellige slags tørfoder dagligt. Fodrer flere gange om dagen, lidt hver gang så det spises op og fodrer flere steder i akvariet, så de etablerede
fisk ikke tager det hele.
To af mine typer tørfoder er grøntfoder. Udover det får de lidt levende artemia, som samtidig stimulerer deres naturlige fangstinstinkt.
Håber du får held med dine nye
fisk fremover

.
Erik