Jeg har 2 Apollo 6 over mit
akvarie.
Ulemper (det kan være at det er rettet i senere versioner) er:
1. Det består af 6 elementer a 12 3W dioder, men hvert element er enten koldhvid eller blå. Der er 2 hvide og 4 blå elementer pr. lampe. Det giver et meget højt PAR, men et meget blåt
lys. (Det er alt for blåt). Akvariet står i et venteværelse, og alle har bemærket det skarpe blå
lys, der er kommet. (Udover det brændte en hel del
koraller noget af)
2. Det at elementerne enten er hvide eller blå, gør at der kommer blå skygger på bunden af akvarier. Det er meget tydeligt. Det kan dæmpes ved at dække de blå lamper over og derved gøre det blå
lys diffus. (Jeg bruger plaster (lægeklinikventeværelse..).
3. Det at elementerne enten er hvide eller blå kan også ses i akvariet, da de 2 hvide lyskegler i hver lampe er tydelige i akvariet. (2 hvide lyskegler i blåt
lys).
4. De 6 lamper er fordelt således, at 2 lamper kan styres med den ene kontakt og de 4 andre med den anden kontakt (Der kan laves 2 separate ledninger ud af kassen relativt let (i stedet for kontakter)). Der er således ikke indbygget dæmpning (Der kan købes et elemnet til ca 300 kr. og indbygges, som kan dæmpe det).
Fordele:
1. Det er en rigtig rigtig god pris.
2. Det er lavet relativ solidt og enkelt, så det er let at lave om og tilbygge o.s.v.
3. Du får rigtig meget PAR / krone.
Jeg har taget fat i loddekolben og byttet om på LED, således at hvert element består af 6 koldhvide(dem der var der i forvejen), 3 blå(dem der var der i forvejen) og 3 varmhvide (nogle jeg har købt i ELFA i Århus).
Jeg anvender så kun 4 elementer ud af de 6 i dagtiden (Det er rigeligt for mig).
De 2 blå vil jeg senere anvende som aftenbelysning (eller sammen med de hvide, hvis jeg får lyst til at brænde noget af).
Du må gerne komme at se dem om du er i Downtown Randers engang.