Der er flere opskrifter rundt omkring er med stort set samme opstilling af stoffer. Hvis man tæller efter tilsætter de den samme mængde pr. liter.
Afhængig af hvor perfektionistisk man er og lysten til at blande droger, er opskrifterne forskellige på følgende punkter:
1. Magnesium: Der er ganske rigtigt meget magnesium i det natriumchloridfrie havsalt (det er hovedbestanddelen), men nogle rev kræver mere magnesium en dette. Man kan tilsætte det ved siden af eller lade det blive en del af Ballingtilsætningerne.
Typisk mister man magnesium hvis der er meget vækst i kalkalger eller man kører
VSV eller biopellets, hvor biofilmen tager sin del af magnesium.
Hvis der tilsættes magnesium, er der opskrifter med rent magnesiumklorid, eller 90% magnesiumklorid og 10% magnesiumsulfat.
Det er så her perfektionisten kommer ind og erstatter de sidste 10% af chloridionerne med sulfationer. Det betyder ikke ret meget, hvis man skifter vand engang imellem. Hvis du "aldrig" skifter vand, vil jeg anbefale at du anv. opskriften med sulfationer.
Det tilsættes typisk den natriumchloridfrie salt dunk.
2. Carbonat: Normalt anvender man kun natriumbicarbonat (natron), men nogle opskrifter erstatter en del af det (afhængig hvor meget man ønsker at hæve pH) med natriumcarbonat (soda)(du kan købe en pose soda i Matas)(der må selvfølgelig ikke være sæbe i). Det er lettere at styre pH på denne måde, men noget mere besværligt at lave blandingen.
3. Tilsætning af Bor, strontium, iod o.s.v. : Det kan man egentlig undlade, men hvis man alligevel har doseringsmaskiner o.s.v., hvorfor så ikke tilsætte disse via dem. Reglen er at alt der er + ioner: som f.eks. jern og strontium skal i calciumdunken (da calcium også er en + ion) og alt der er - (minus) ioner skal i bicarbonatdunken (da bicarbonat er en - ion som f.eks: iod).
Grunden til at man tilsætter magnesium til den natriumchloridfrie dunk (og ikke i calciumchlorid dunken) er at der er opløst relativt meget calcium i denne dunk og der skal relativ meget magnesium i. Hvis man puttede det i calciumdunken, vil det udfælde eller være umuligt at opløse i de mængder. Der er derimod ikke ret meget i den natriumchloridfrie salt dunk.
Nogle bruger en helt 4. dunk bare til magnesium p.g.a. dette (altså den store mængde).
Fortvivl ikke - Det kan ret hurtigt blive langhåret og uoverskuelig, så jeg vil anbefale at du anv. en "grundopskrift" til at starte med.
Jeg har skrevet med en permanent tusch på dunkerne hvad der skal i og hvor mange gram / ml. Så glemmer man det ikke.