Side 1 af 1

Forsøgsdeltagere til videnskabeligt eksperiment søges!

: tirs 23. aug 2011 10:23
af si.f
Forsøgsdeltagere til videnskabeligt eksperiment søges!
Jeg søger folk som har Ægter Kejserfisk (Pomacanthus imperator), og som kunne være interesseret i at deltage i et adfærdsstudie. Jeg er biologistuderende ved Syddansk Universitet og er i gang med at lave mit speciale. Specialet skal afdække hvilke faktorer der gør sig gældende hos Ægte Kejserfisk i forhold til deres aggressive adfærd over for særligt sine egne artsfæller. I mine undersøgelser bliver der afprøvet en helt ny teknik med computeranimerede attrapper. Til dette skal jeg bruge nogle folk i Odense området som kunne tænke sig at deltage. Fisken vil ikke komme til at lide overlast på nogen måde, da der er tale om at vise den nogle forskellige animationer og derefter registrere dens adfærd. Jeg har desværre ikke mulighed for at tilbyde nogen form for løn, men vil appellere til jeres nysgerrighed og interesse for fisk. Hvis du har lyst til at deltage så skriv mig en mail, så vil jeg kontakte dig med yderligere info.
Mvh Signe Friis :f3:

Re: Forsøgsdeltagere til videnskabeligt eksperiment søges!

: tirs 23. aug 2011 10:32
af Hougaard
Spændende Signe, når du skriver "ægte", hvilke arter tænker du så på ?

Re: Forsøgsdeltagere til videnskabeligt eksperiment søges!

: tirs 23. aug 2011 10:43
af si.f
den der hedder Ægte Kejserfisk kaldes på latin Pomacanthus imperator og på engelsk omtales den tit som Emperor Angelfish. Men jo, det er lidt noget rod med alle de navne :rolleyes:

Re: Forsøgsdeltagere til videnskabeligt eksperiment søges!

: tirs 23. aug 2011 10:45
af Carsten
Derfor er det også det smarteste at holde sig til de latinske navne. Langt de fleste af os herinde er også forholdsvis velbevandrede i de latinske navne

Re: Forsøgsdeltagere til videnskabeligt eksperiment søges!

: tirs 23. aug 2011 11:05
af Hougaard
Det er faktisk rigtigt ifølge http://www.saltvandswiki.dk/wiki/Danske_Navne_%28P%29 - Så "ægte kejserfisk" er faktisk det mest korrekte danske navn - Men herinde vil populærnavnet være imperator :)

Re: Forsøgsdeltagere til videnskabeligt eksperiment søges!

: tirs 23. aug 2011 17:42
af troels
Jeg bor desværre på Sjælland, men jeg har faktisk to Imperator gående sammen : . Den ene i fuld voksenform og den anden halvvejs til at skifte fra ungform.

Re: Forsøgsdeltagere til videnskabeligt eksperiment søges!

: ons 24. aug 2011 07:00
af si.f
Måske jeg bør understrege at der ikke er tale om at fisken skal op af sin tank på noget tidspunkt. For at mindske stress mest muligt vil forsøgene blive udført i dens normale omgivelser.

Re: Forsøgsdeltagere til videnskabeligt eksperiment søges!

: ons 24. aug 2011 17:00
af Anders månsson
jeg ser du er fra Odense.
Prøv at kontakte http://www.fynsakvariecentrum.dk
De havde for nogle måneder siden to fuldudfarvede Imperatorer gående, de er enten gået til eller blevet solgt...
Det kan jo være du må sætte et opslag op eller måske kontakte køberen...

Du skal tale med Ib der er ejeren dernede, han er super rar, no worries!

Re: Forsøgsdeltagere til videnskabeligt eksperiment søges!

: tirs 30. aug 2011 09:42
af si.f
ham vil jeg prøve at kontakte, hvis der er andre som har lignende tips skal de være meget velkommen.
Pt hat jeg kun to dyr at arbejde med, og det er ikke nok hvis det skal være videnskabeligt underbygget forsøg. Alt har interesse, men særligt fuldvoksne fisk. :f3: