Side 1 af 2

200 L Øresund

: tors 6. jul 2006 11:37
af Wande54
I går fik jeg endelig fyldt "noget" i mit 200 L kar. :)
Det var vigtigt for mig, at få det sat i gang, inden vi drager på ferie i morgen, da den større vandmængde forhåbentlig bedre kan holde en nogenlunde stabil temperatur.

Akvariet er et standard 200 L Akvastabil, hvor jeg har limet en plade i, så der er et ca 18 L overløbskammer, hvor Miniflotor-skummeren sidder.

Bundlaget er dels sand og dels groft grus/knuste muslingeskaller, jeg har hentet på stranden.

Det planteliv der havde overlevet varmen i 54 L karret er flyttet med over, en del blære- og savtang og en pæn gruppe ålegræs, som har haft det rigtig godt i det lille kar. Der var meget flotte rodnet på dem.

Det eneste liv der har overlevet varmen er 20 rejer, som nu boltrer sig i den meget større vandmængde samt mine blåmuslinger. De er jo også vant til den højere vandtemperatur på en lavvandet solbeskinnet kyst.

Køling er under etablering, jeg har ventet 1 uge på 30 m PEX-rør, som desværre er i restordre. Der er også gravet grøfter til det i haven, dog endnu ikke i fuld dybde = 75 cm. :shock:

Jeg skal nok sætte en del billeder på når jeg kommer hjem fra ferie, jeg kan ikke nå at redigere dem lige nu. :?

: tors 6. jul 2006 11:58
af mastou
Lyder spændende, husk nu - masser af billeder :)

/Magnus

: tors 6. jul 2006 14:15
af K.E
Bliver spændende at høre mere herfra

: tors 6. jul 2006 15:33
af Hvam
God ferie... Jeg smider lige et billede op, med en dansk anemone som vi fandt her i weekenden ved mårup havn på samsø.

Det er vel lige noget for sådan et koldtvand kar, så bare fram med snorklen.

: tors 6. jul 2006 20:03
af nyberg
Flotte billeder, Seadoman. Har du taget dem med et undervandskamera? :)
Jeg må også sige, at det kribler mere og mere i fingrene på mig at få gang i et koldvandsakvarie. Det er faktisk nogle ret fantastiske dyr med flotte farver, vi har gående herhjemme. Glæder mig til at se Steens 200 l akvarie :)

: tors 6. jul 2006 20:20
af Hvam
Flotte billeder, Seadoman. Har du taget dem med et undervandskamera?
Nej billede er taget ned i en spand :P

: tors 6. jul 2006 22:17
af Mathias_C
Godt at se at det skrider frem af i dit yderst spændende projekt steen :TH glæder mig til at se mere...! og husk billeder kan man aldrig få nok af :BI

: fre 21. jul 2006 17:25
af Wande54
Nåh.
Jeg fik taget lidt billeder inden jeg tog på ferie - og inden det hele blev snasket til med Cyano-bakterier. Jeg må nok forsøge mig med en omgang Red Slime Remover, selvom jeg ikke er glad for kemikalier i karret.
Der mangler stadig køling, for haven er værre at grave i end jeg troede. Grunden har oprindelig været et jernstøberi, så der er et lag på ca 20 cm af slagger, mursten og diverse jernskrot jeg skal hakke mig igennem.
Men kølerøret bliver forhåbentlig lagt i løbet af weekenden.

Der er strandsand i 1/3 fra højre side og grovere bundlag i resten.
Ca 20 stk Ålegræs vokser i sandet og der vokser blæretang og savtang på sten i venstre side.
Det er befolket med en del blåmuslinger, lidt rurer, 20 rejer og et par snegle.

: fre 21. jul 2006 22:52
af Mathias_C
har du nogle nærbilleder af befolkningen :D hvordan sys du lyset er i akvariet...? sys det er lidt svært at se på billedet hvordan det virker :wink:

: lør 22. jul 2006 09:52
af Wande54
Jeg har forsøgt at tage lidt nærbilleder, men det skal gøres sent om aftenen for ellers er der så mange reflexer at man ikke kan se noget. I øjeblikket ser det heller ikke appetitligt ud med alt det Cyano-snask overalt.
Men lidt detaljer kan jeg da vise.

Lyset er kun et midlertidigt T8 rør. Når jeg starter på jobbet igen efter ferien, så skal jeg have et 2 x 39 W T5 på 6500-10000 kelvin sat over karret.

Teknik i øvrigt er: 1 stk MoZoo 1300 L/t til cirkulation, 1 stk MoZoo 800 L/t som retur fra overløb samt en Miniflotor skummer.
Her i den varme tid, har jeg sat 2 stk PC-blæsere på kanten af karret, de kan lige tage toppen af heden med alligevel ligger temp mellem 20 og 25 gr C.

: lør 22. jul 2006 10:19
af Wande54
Sørme så - der var et godt billede af en af mine rejer, og så "Himself" på fisketur.

: søn 23. jul 2006 13:32
af Hvam
på ned snorklen så ser du meget mere

: man 24. jul 2006 10:20
af Wande54
seadooman,

Jeg har skam købt et snorkelsæt, og prøvet det. - Ja, man ser meget mere når man "er nede hvor det sker".
I mine unge dage arbejdede jeg som bådfører og dykkermedhjælper, og fik lov at prøve et dyk på lavt vand. Desværre har jeg øreproblemer, så jeg kunne ikke klare trykket. Men spændende var det.

Der kom 2 Tangsnarer i karret i lørdags, så nu er der lidt mere at kigge på.

Og i går aftes fik jeg endelig lagt kølerøret i jorden, så nu skal det "bare" forbindes til pumpen på en eller anden snedig måde.

: fre 25. aug 2006 11:46
af jesper/aarhus
Må vi snart se nogle flere :BI

:beer:

: søn 27. aug 2006 08:15
af muldfred
ser godt ud men hvad fodre du rejerne med????

: søn 27. aug 2006 11:58
af mastou
Godt at se der er nogle som kan holde Steen igang og jeg er fuldstændig enig; så er det vist på tide med nogle flere billeder...:)
/Magnus

: søn 27. aug 2006 12:37
af jesper/aarhus
muldfred skrev:ser godt ud men hvad fodre du rejerne med????
uden at ville svare på Wandes vegne, så kan jeg da fortælle, at jeg fodrer mine med det samme foder, som både fisk og dannebrogsrejerne får : artemia, mysis, rejer, granulatfoder og noritang (mao. de er ikke just kræsne).

lidt billeder

: søn 27. aug 2006 15:30
af muldfred
lige lidt hurtige billeder fra igår da jeg var ude og snorkle lidt ved karbæksminde strand, ved ikke hvad det er for nogle fisk men den ene var ca 30 cm lang....

: man 28. aug 2006 11:04
af Wande54
Hej med jer.

Ja, jeg ved godt jeg ikke har sendt jer de lovede billeder, men baljen ser stadig ud ad H.. til. Grundet masser af blågrønne alger, så har jeg ikke fået hentet nyt "fyld", men jeg har lidt af beboerne.

Jeg fodrer 2 X dagligt med sorte myggelarver som jeg fanger i haven. Frosne røde myg nægter de at spise, men når jeg får det jeg har bestilt, så vil jeg se om jeg kan lokke med Krill, Mysis eller Artemia.

Rejerne spiser alt - simpelthen alt.
Brune og grønne alger, røde og sorte myg, fiske- og rejekød og døde muslinger bliver møjsommeligt renset fuldstændigt med kløerne.. Dog ikke Cyanoerne, dem ville de ikke røre.

: man 28. aug 2006 11:12
af Wande54
Morten,

Fine billeder, mange tak for dem.

De 3 første - efter "torsken" - ligner kutlinger.
De lange tynde er Tangnål, dem holder jeg rigtig meget af.
De andre kan jeg ikke umiddelbart genkende, men hvis det er ved Næstved, så er det sansynligvis Aborrer - eller andre ferskvandsfisk der er en smut ude ved kysten.

: man 28. aug 2006 14:06
af Nightmare
Med de striber er det aborrer.

: man 28. aug 2006 16:06
af muldfred
hvad med makrel???? kan det ikke være sådan nogen

: man 28. aug 2006 17:55
af Wande54
Makrel er det helt sikkert ikke.
Dem fanger jeg af og til i Øresund - i spisestørrelsen.
http://www.norden.org/faktaof/text/41makrel.htm du kan se lidt om dem her.
Men ved nærmere kig, så er jeg også sikker på det er en flok aborrer.
Lige umiddelbart så jeg ikke de rødlige finner, som er karakteristiske for abooren.

: man 28. aug 2006 19:38
af Hvam
Rejen lingner en Roskilde reje den kan tåle høje temperturer den kan også gå i et reef akv. der er ret flot.

: man 28. aug 2006 21:11
af Johnny
muldfred hvad tager du billederne med?

: man 28. aug 2006 21:41
af muldfred
muldfred hvad tager du billederne med?
Et olympus mju 720 sw tror jeg nok det hedder

: man 28. aug 2006 21:46
af Johnny
takker det skal lige studeres lidt :TH

: man 28. aug 2006 21:47
af muldfred
jeg synes det er helt kanont af et kamera til den pris

: tirs 24. okt 2006 12:36
af mastou
Så må det være tid til en opdatering, hvordan går det med akvariet?

/Magnus

: søn 29. okt 2006 00:57
af ChristianK
Fine billeder Mulfred - og ja fiskene med striber er helt sikkert aborrer(Perca fluviatilis, hvis det skulle interessere nogen).

Det er et spændende projekt du har gang i Steen.