Det ved jeg nu ikke. dyfo-svendborg.dk har skrevet dette inlæg her inde.
Fundet fra denne tråd.
http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic. ... &start=405
Vedrørende Red Sea Max 250.
Det er med stor beklagelse at vi ikke har kunnet servicere de kunder der har købt Red Sea Max 250 hos os ordentligt, vedrørende varmeproblemer i dette akvarium. Vi har håbet og troet på at den Danske grossist eller Red Sea ville løse dette problem, så folk kunne nyde dette flotte akvarium uden at være bange for at fisk og koraller bliver kogt.
Vi har ved flere tilfælde sagt til vores kunder at Red Sea arbejder på dette problem og at de vil finde en løsning indenfor snar fremtid. Til trods for utallige henvendelser til den Danske grossist og direkte til Red Sea Europe, har vi ikke fået nogen form for svar vi kunne bruge til noget. Det nytter simpelthen ikke noget at de endnu ikke har fundet en brugbar løsning på dette problem. Temperaturen i Danmark har endnu ikke været specielt høje, men jeg tør ikke tænke på hvordan det bliver i Juli og August, når vi (forhåbentlig) får nogle dejlige varme sommermåneder.
Vi i Dyfo Svendborg står til ansvar overfor de kunder der har valgt at købe dette akvarium hos os, og vi vil og kan ikke acceptere at den Danske grossist eller Red Sea ikke kan finde ud af at løse et problem der er så alvorlige som varmeproblemerne er i dette akvarium. Jeg vil personligt mene at hvis Red Sea tilbyder nogle pumper til reduceret pris, så indrømmer de faktisk at det er et problem med de eksisterende pumper og dermed bør de så absolut ikke tage penge for disse pumper.
Vi kan simpelthen ikke tillade os at skuffe vores kunder igen og igen, ved at meddele dem at vi ikke endnu har fået en løsning på problemet. Vi har (desværre)solgt et pænt antal af Red Sea Max 250 og solgte de første tilbage i December måned og disse kunder har nu været meget tålmodige og ventet i fem måneder på en løsning på dette problem. Men da hverken den Danske grossist eller Red Sea kan melde ud om en snarlig løsning, har vi i Dyfo Svendborg valgt at gøre noget ved dette problem nu. Vi tilbyder de kunder der har købt Red Sea Max 250 hos os en GRATIS køler, så temperaturen kan holdes nede og koraller og fisk kan holdes forsvarligt. Dette bliver en meget dyr omgang for os, men jeg ser dette som den eneste brugbare løsning. Så jeg vil bede dem der har problem med Red Sea Max 250 og har købt det hos Dyfo Svendborg at kontakte os, så vi kan få afklaret dette problem.
Med venlig hilsen
Peter Gudmundsson
Dyfo Svendborg
Vestergade 5
5700 Svendborg
Tlf. 62 22 99 51 begin_of_the_skype_highlighting 62 22 99 51 end_of_the_skype_highlighting
Mail:
dyfo@dyfo-svendborg.dk
Web:
www.dyfo-svendborg.dk
Steen