Side 1 af 1
Lidt spørgsmål angående nyt akvarie
: man 22. maj 2006 16:28
af Nadia
Jeg har i tankerne at lave en lys kasse til mit nye akvarie hvor min aqua medic 150 hqi lampe samt 2 blå lystofs rør skal sidde i. (akvariet skal btw være på de 200-250 liter)
Jeg har intet låg/kasse på mit nuværende 160 liters og temperaturen er perfekt. Jeg har en enkelt køler til at køle under lampen.
i den nye lys kasse vil jeg gerne have 2 kølere siddende i, samt to "riste" så luften kan komme ud.
Vil temperaturen i denne kasse ikke blive varmere end i rummet?
jeg har set en del haft succes med at temperaturen faldt i lyskassen, men kommer det også an på rumtemperaturen, eller kølerens styrke?
Jeg skal lave en sump på 54 liter. Hvordan vil det være bedst at indrette den?
Jeg vil gerne have lidt alger i, samt skummer og retur pumpe. Skal det så indeles i tre rum eller hvordan?
: man 22. maj 2006 16:47
af DennisS
Det med lyset kan jeg ikke svare på, da jeg ikke har fået min lampe endnu... men det med akvariet, jeg vil også lave en 54 liters sump, og har fået af vide at det er bedst med 3 rum, jeg ville nemlig også gerne have lidt alger i det ene rum....
: man 22. maj 2006 16:52
af Nadia
Hvor høje laver du så de to plader der skal sidde i? Eller hvor store skal de være i forhold til akvariets størrelse, og skal de have samme størrelse?
Skal skummeren sidder sidst eller først?
Sikke mange spørgsmål

: man 22. maj 2006 18:07
af DennisS
Jeg havde tænkt mig at lave en boblefælde, og eller bar almindelige rum, med kamme...
så vidt jeg har forstået, er det ligemeget om skummeren sidder først eller sidst..
Men jeg tror jeg sætter min til sidst...
: man 22. maj 2006 19:00
af Killioten
Hvor høje laver du så de to plader der skal sidde i? Eller hvor store skal de være i forhold til akvariets størrelse, og skal de have samme størrelse?
Det med højden kommer jo an på hvor meget vand du skal have plads til i sumpen i tilfælde af strømsvigt.
Du er nød til at regne ud hvor meget vand der vil være i dit overløbskammer og mængden af vand over overløbskammen.
Hvis jeg nu går ud fra mit akvarie som eks.
Overløbskassen er indvendig 13x23x53 cm (lxbxh)/1000 = 15,847 l
Så har jeg skønnet at vandstanden ville være ca 2 cm over overløbskammen med den pumpe jeg bruger til retur (OR3500), men for en en sikkerheds skyld regner jeg med 3 cm da jeg ikke laver nogen beregning for hvad der er i returrøret. Alt i alt giver det flg regnetykke 130x55x3/1000=21,45 L
Plads til retur vand i sumpen skal minimum være 21,45+15,847=37,297L
Min sump er på 112 L Indvendige mål 78,5x33,5x39/1000=102,56 L
78,5x33,5x39=102560-(37,297x1000)=65263/(78,5x33,5)=24,8 cm
De 24,8 cm er den vandstand du så kan have i sumpen under normale omstændigheder og så er det jo forholdsvis nemt at se hvor høje skillerummene skal være. De skillerum som vandet løber over har jeg lavet 23 cm og dem vandet løber under er placeret sådan at overkanten af skillerummet sider i 27 cm højde indvendig mål.
Det er som bare lidt rumfangsberegning du skal have gang i eller er der jo den hårde måde hvor man prøver sig frem og evt. får et vådt gulv.
Jeg håber du kan bruge det til noget
: man 22. maj 2006 19:12
af Nadia
Det kan jeg ihvertfald.

Jeg har dog valgt at køre uden huller i bunden, og derimod med tunze overløbskasse..
: man 22. maj 2006 19:20
af Killioten
Okay men det er stadigvæk den samme udregning du skal lave. I stedet for et overløbskammer har du jo så denne overløbskasse (den indeholder vist ikke så meget vand) hvilket nok er en fordel når du har så lille en sump. Du kan også lige prøve at se denne side her den er godt nok på engelsk men der er en masse inspiration til indretning/planlægning af sumpen
http://www.melevsreef.com/allmysumps.html
: man 22. maj 2006 19:36
af Nadia
Orv ja

Denne var måske fin
http://www.melevsreef.com/acrylics/sump ... del_e.html
Går ud fra det er en boble fælde der sidder i denne eller?
Og hvad er det lige den boble fælde gør godt for?

: man 22. maj 2006 19:52
af Killioten
Den skulle begrænse mængden af luftbobler der kommer fra skummer og op i akvariet.
For at begrænse dette er det nok en fordel at have skummeren i det første rum. Da det vil give bobleren et længere vandring igennem sumpen inden det ryger retur, men det kan du læse en masse om på melevs site.
man kan også for at begrænse evt bobler ved at sætte en filtersvamp på over en af skillerummene vandet passere, men så er det vigtigt du huske at rengøre og evt skifte den med jævne mellemrum så du ikke får problemer med evt skidt der ophober sig i svampen.
: man 22. maj 2006 20:00
af Nadia
Så er det vel også i det midterste rum vandet vil fordampe eller?
Jeg tror jeg vil bygge dette i mit 54 liters, det lyder som en god løsning

: man 22. maj 2006 20:41
af Killioten
Vandfordampningen vil du se i det rum hvor du har returpumpen, om det så er i midten kommer jo an på opbygningen af sumpen.
Min sump er opdelt som følger.
kammer 1: her kommer vandet fra akvariet og skummeren er placeret her.
Kammer 2: Her bliver der et refugie
Kammer 3: Her står returpumpen
pas på med ikke at få rummet med returpumpen til at være for lille. Især hvis ikke du har automatisk vandpåfyldning.
hvis rummet har en lille overflade så vil vandstanden jo falde forholdsvis mere for hver liter der fordamper. Det kan jo give dig det problem at din pumpe render tør.
: tirs 23. maj 2006 12:18
af Nadia
Jeg har tænkt mig at lave automatisk vandpåfyldning. Men vil det sige, at hvis jeg laver denne
sump, vil det ALTID være i det kammer hvor retur pumpen står at vandet fordamper? For så burde de jo være nemt nok at styre

: tirs 23. maj 2006 14:00
af Nadia
Jeg har godt nok lige et spørgsmål mere
Jeg har en Aqua Medic Ocean Light 150 hqi.
http://www.tropefisk.dk/shop/productinfo.asp?id=604160
Den har som man kan se på linket, også to blå lysstofsrør.
Kan denne række til et akvarie der er 100cm bredt?
Altså kan lyset nå ud i siderne og sådan?
: tirs 23. maj 2006 14:48
af jesper/aarhus
Ja det kan den godt. Du vil utvivlsomt få at vide, at alt efter hvor lyskrævende koraller du ønsker at holde, så bør du supplere med én extra.....
Jeg kører pt. selv med et 80 cm langt AQ, hvor eneste lyskilde er en 70 W HQI. Det sætter naturligvis sine begrænsninger mht. koraller, men der er nu lys i "hele baljen".
Hvis jeg var dig, ville jeg bare starte med den HQI du har - så kan du jo altid senere supplere emd 1 xtra, hvis du synes behovet er der
: tirs 23. maj 2006 15:08
af Nadia
okay

Nu er min lampe 60 cm. en lampe på 250w som også er 60 cm, vil vel ikke kunne nå bedre ud i hjørnerne end en 150w?
: tirs 23. maj 2006 16:30
af Brian
Nadia skrev:okay

Nu er min lampe 60 cm. en lampe på 250w som også er 60 cm, vil vel ikke kunne nå bedre ud i hjørnerne end en 150w?
Ja for den kan du tillade dig at hæve lidt mere = spredde lyset mere !
: tirs 23. maj 2006 17:25
af Nadia
Hmm okay.. jamen så er det måske nødvendigt at skaffe en 250w hqi

: tirs 23. maj 2006 17:28
af Brian
Jeg er selv tilhænger af flere lamper til at dække i bredden og så variere deres styrke alt efter højden af baljen !
: tirs 23. maj 2006 17:34
af Nadia
Mit problem er at denne lampe jo er nød til at hænge i midten, bla pga de to blå rør. Derfor synes jeg det er lidt svært at få plads til en ekstra hqi.
: tirs 23. maj 2006 19:02
af Killioten
Jeg har tænkt mig at lave automatisk vandpåfyldning. Men vil det sige, at hvis jeg laver denne sump, vil det ALTID være i det kammer hvor retur pumpen står at vandet fordamper? For så burde de jo være nemt nok at styre
Ja
Du kan jo også overveje at bruge T5, men det er jo ikke så levende et lys som HQI, men det giver da ihvert fald lys i hele længden. Til mit 430 L bruger jeg 6 T5 rør, og det er jeg ret sikker på er tilstrækkeligt til det meste
: tirs 23. maj 2006 19:26
af Nadia
Ja t5 rør var måske ikke en så dårlig idé.. Så må jeg prøve at få dem til at passe ind i lyskassen.
: tirs 23. maj 2006 19:30
af Killioten
Hvis det er et standard 250 l akv du vil have, så passer 39 w T5 helt fint selv røret er 85 cm og akvariet er vist 100 cm langt tror jeg.
: tirs 23. maj 2006 19:35
af Nadia
Ja det er det nemlig
