Side 1 af 1

To spørgsmål fra ny i faget! :)

: tirs 9. feb 2010 00:15
af Birkefeldt
Hej alle saltvandsentusiaster her på forummet. Jeg er blevet smittet af bl.a. jeres flotte akvarier og er selv hoppet med på bølgen :GO

Jeg har lige hentet et Aqua medic Percula 90, som er købt af en herindefra. Det ser super fedt ud inde i stuen. Og det er endda selvom det står tomt endnu :wink:
Jeg har fået 6 kilo levende sand med (det skulle efter sigende være købt som "ægte" levende sand) som PT står pakket ind i en tætsluttende pose.
Spørgsmål 1: Hvor længe vil det holde sig levende under disse forhold?

Har hørt at skummeren på mit akvarium kan være svær at indstille og det derfor kan tage noget tid før det kører optimalt.
Spørgsmål 2: Tænkte på, hvad skal jeg have i mit akvarium, for at kunne begynde at indstille skummeren? - LS? fisk? andet? Så vidt jeg har forstået skal jeg bare have levende sten i, er det rigtigt? Kan jeg evt begynde med kun det levende sand?

Vil jo helst ikke tage unødvendige chancer med at komme dyr i for tidligt, hvis det betyder de lider skade fordi skummeren ikke køre ordentligt, så hvis det kan lade sig gøre vil jeg helst have den til at skumme godt inden fisk...

mvh kenneth

Re: To spørgsmål fra ny i faget! :)

: tirs 9. feb 2010 00:25
af Marco R
Hejsa Kenneth,

Og velkommen til denne fantastiske verden :)

Lidt rigtig godt læsning til at komme godt i gang med en viden og de basale ting :y

http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=2&t=32467

Det er de to øverste links i tråden. Håber, at det hjælper lidt på dine spørgsmål :y

Det med skummer i lige dette akvarie, kender jeg ikke til

Re: To spørgsmål fra ny i faget! :)

: tirs 9. feb 2010 00:37
af Birkefeldt
Tak for det Marco! Jeg kiggede faktisk lidt på de to artikler igår. De er super gode... Glæder mig egentlig bare til at få vand i.

Spørgsmål til folket: Vil det gavne noget at komme vand i inden jeg har råd til nogle levende sten? Altså begynder alge fasen selvom der ikke er levende sten i? Og opblomstrer det så igen når de levende sten kommer?

Det er en spændende hobby. Har læst "the conscientious marine aquarist" af R. M. Fenner for et års tid siden, men det er svært at huske det hele, så det er dejligt med et forum som dette hvor man kan søge råd... :-)

Re: To spørgsmål fra ny i faget! :)

: tirs 9. feb 2010 07:31
af MAKRRO
Det du skal have i som et minimum er cirkulation, lys,sten og selvfølgelig vand. Det er hvad der skal til for at begynde indkørsel af din akvarie...

Re: To spørgsmål fra ny i faget! :)

: tirs 9. feb 2010 07:51
af herzberg
Mht dit sand så tror jeg ikke at jeg personligt turde bruge det igen uden at skylle det godt igennem. Det som måtte være levende dør hurtigt på den måde du opbevarer det. Og du skal alligevel igang med en opstartsperiode når du kommer sten i. En opstartsperiode som ikke starter før du har dit sten alligevel.

Så mit råd er: drop tanken om at dit sand er levende og skyl det godt og grundigt i en spand og start op fra bunden.

Re: To spørgsmål fra ny i faget! :)

: ons 10. feb 2010 17:13
af Birkefeldt
Ok, jeg dropper at smide sandet i nu og venter med at fylde vand i baljen til jeg har nogle sten.. Og så skyller jeg sandet rigtig grundigt inden det kommer i. Hvis bare penge ikke var en hindring for at få fat i nogle sten... Øv :-)

Tak for jeres svar

Re: To spørgsmål fra ny i faget! :)

: ons 10. feb 2010 17:34
af T-Svendborg
skummeren er ikke så svær og indstille, jeg havde et percula 120 på et tidspunkt.

du kan sætte en lille luftklemme/reguleringsventil (kan købes i de fleste dyrebikse) på luftslangen.
find et udgangs punkt hvor den ikke laver helt vildt meget skum og ikke for lidt.
der efter kan du så indstille den med 24 timers mellemrum.

der går nok en 14 dages tid før skummeren skummer optimalt når det er nyopstartet.

Re: To spørgsmål fra ny i faget! :)

: tors 11. feb 2010 00:11
af nesnej
Jeg vil da også byde dig velkommen til denne smukke og interessante hobby. Du vil få mange rigtig gode råd her, og hvis du samtidig bruger din sunde fornuft, og er i besiddelse af lidt tålmodighed, er der stor sandsynlighed for du vil få et vel kørende akvarium.

Re: To spørgsmål fra ny i faget! :)

: lør 13. feb 2010 01:30
af Birkefeldt
T-svendborg: Tak for de praktiske råd! Det må jeg se om ikke jeg kan finde ud af når det skal i gang. Og dejligt at høre fra en som ikke synes det er så svært med den skummer. :-)

nesnej: Mange tak. Jeg synes det er kanon med sådan et forum her. Det udbreder hobbyen, for man kan få den hjælp man som ny behøver for at turde kaste sig ud i et saltvandseventyr. Jeg har fulgt lidt med i din tråd med dit nye akvarium. Det ser super flot ud! Håber det går rigtig godt med det...