Side 1 af 1

Akvarie TV-bord.

: fre 5. feb 2010 23:20
af Sommer
Hejsa folkens,

Jeg er superduper ny herinde og har endnu ikke fået saltvand i årene. Det håber jeg dog sker snart!! Jeg har haft masser af opdræt på mange forskellige gekkoer, og tidligere på ferskvandsfisk (helt almindeligt prydakvarie)

Emmer har sat et langt fedt akvarie til salg. Det ser vildt lækkert ud, og da min tanke er et par nemofisk og en dannebrogsreje. Nok også lidt andre småfisk, men intet vildt. Det er nemo'erne (jepsen! Nemoer it is) der trækker mest, og som jeg savler over gang på gang (og jeps, det er faktisk filmens skyld).

Jeg har lavet en tegning herunder, og med den følger nogle spørgsmål. Nogle er nok mest Emmer der kan svare på, men byd endelig ind og gør mig klogere, og få finjusteret min hjerne til saltvandslogikken.

- For enden af akvariet til højre vil der være en ordentlig satan af en subwoofer. Jeg ser film 1-2 gange om ugen, dvs. 6 timer ugentlig buldren maximum. Jeg har naboer, så det er ikke meget højt, men den rykker altså noget luft. Er det et problem?

- Jeg har skrevet meget kort med Emmer, som gav mig nogle gode svar. Akvariet har et overløb, og Emmer nævnte at hvis det blot er til koraller og småfisk, så var en sump til den størrelse ikke mega nødvendigt, men en pumpe i overløbet skulle give godt nok udsving. Her er jeg lidt i tvivl om hvordan det fungerer i praksis.

- Fordampning. Som det kan ses på blledet agter jeg at bygge lyset i en kasse der også skal bære anlæg og fjernsyn. Jeg vil lave en låge så der let kan fodres, og er klar over hvor bøvlet det er når jeg skal lave ny stensætning eller lign. Hvor meget udluftning skal der være, for at sikre fugten ikke kondensere i selve kassen? Snakker vi bare om en række 5 mm huller hele vejen hen langs væggen bagtil?

- Antallet af ben under møblet: 200 kg. sammenlagt. Og så nok en sjat mere måske endda? ... 8 ben nok?

- Det er lavet i 8 mm glas såvidt jeg har kunne se. Så det burde mig bekendt snildt kunne bære vægten af lamper og fladskærm, eller hvad?

- Jeg har tænkt mig at korallerne skal være bl.a. søanemoner. Har I andre bud, så smid gerne nogle navne. De skal kunne klare sig under T5 rør / LED (ala dem Emmer har sat til salg).

Kom med Jeres input om min idé. Er den tåbelig? Har I gode referencer til andre projekter i den duer? Osv. Jeg er her for at blive klogere, og kan snildt tage kritikken uden at blive spydig. Så skyd løs!

Nå, hvad siger I så? Skal jeg til Langeland og hente akvariet? :)

Re: Akvarie TV-bord.

: fre 5. feb 2010 23:34
af MMartin
Kan ikke svare på alle dine spørgsmål, så det må nogle folk med mere viden svare på.....

jeg hører ofte mega høj techno med MEGET bas (har gode naboer);) og mine højtaler står lige ved siden af akvariet som er på 600 liter og det er da ikke flækket endnu;). Det står på 8 ben så det burde dit akvarium også kunne holde til

Re: Akvarie TV-bord.

: fre 5. feb 2010 23:40
af Sommer
Mht. musikken tænkte jeg mere på stressniveauet hos dyrene. Glasset skal nok holde. Jeg har bygget et terrarie TV-bord, hvor jeg oplevede at leopardgekkoer, som fungerede perfekt, blev påvirket af musikken og tabte sig op imod 15% på relativt kort tid, for efter at være blevet isoleret pludselig klarede sig godt.

Men tak for svaret alligevel. Al hjælp er dejlig!!

Re: Akvarie TV-bord.

: fre 5. feb 2010 23:45
af MMartin
I de mange år jeg har haft akvarium har jeg aldrig oplevet at mine fisk har reageret på musikken, men dermed ikke sagt at de ikke gør det.

Nå ja..... En søanemone er ikke en koral;)

Re: Akvarie TV-bord.

: fre 5. feb 2010 23:54
af ole kekkonen
hejda,jeg vil anbefale en opentop til et saltvands akvarie,jeg mener du for varme problemer
men det er ellers et fedt akvarie emmer har tilsalg,hvad med reolen det står på ?virker rimelig høj ,kan der ikke være tv og det hele i den?

Re: Akvarie TV-bord.

: lør 6. feb 2010 00:10
af Sommer
Martin: Tak!! :) Så hedder den vel blot en "søanemone" og så er der flere forskellige slags, eller? :) - Men fedt at du ikke har set nogen indvirkning på dine.

Hej Ole,

Tak for din kommentar! Jeg vil ikke have en reol der omkranser mit fjernsyn :) - Det skal stå frit fremme. Mine øjne bryder sig ikke om det andet. Dilemmaet bliver også at få TV'et i optimal højde. Det kan lykkedes 100% på den anden måde. Lige hvad det angår er jeg ret kræsen (desværre!!! for din løsning er med garanti klart den bedste). Men dejligt at du forsøgte med et andet løsningsforslag! Det er lige det der skal til for at man kommer videre.

De lamper Emmer sælger med er nogle LED lamper. Men ved ikke hvor varme de bliver. Det må være et spørgsmål til ham.

Hvis vi ser bort fra varmeproblemer (som jeg jo i hvert fald kan undersøge om bliver et problem), er der så andet der taler "fra" at dække toppen til, hvis der laves så fugten kan slippe ud og let adgang til fodring?

Re: Akvarie TV-bord.

: lør 6. feb 2010 00:35
af ole kekkonen
du må heller forhøre dig om der er noget udluftning,nu kan det jo være det bliver varmere hos dig om sommeren og 1 w hqi er den samme varme som 1 w LED = 1 w T5. Hvis du rent faktisk kan have en højere effektivitet pr watt (som i mængden af lys der produceres pr watt)
så kan du slippe af sted med mindre effekt,som derefter er en reduksjon af varme,fordi det er forskel i energiforbruget.

Re: Akvarie TV-bord.

: lør 6. feb 2010 00:49
af Rean
Jeg vil bestemt ikke anbefale dig og hænge elektronik over dit akvarie. Jeg var dum nok til og hænge mit spritnye 32" billedrørs-tv over min daværende ferskvandbalje i sin tid. Og det endte med at det fordampede vand gik i elektronikken og tv'et blev totalskadet.. Heldigvis for mig havde jeg forsikring på...

Re: Akvarie TV-bord.

: lør 6. feb 2010 09:11
af Carsten
Elektronik og så saltvand, er en ualmindelig dårlig kombination. Selv om der ikke direkte kommer vand i tv'et, så er der en fordampning, og der kommer saltdampe med. Det vil ødelægge elektronikken på rekord tid

Re: Akvarie TV-bord.

: lør 6. feb 2010 10:32
af Bruno
ole. skrev: og 1 w hqi er den samme varme som 1 w LED
Det er ikke korrekt. LED afgiver ikke lige så meget varme som hverken HQI eller T5 og LED afgiver i hele taget meget lidt varme til vandet.

Du kan godt køre med flere hundrede watt LED i lukket top. Dog skal der til gengæld tages højde for at LED i sig selv skal afkøles med aktiv køling, der kan sende den varme luft væk fra dioderne.

Re: Akvarie TV-bord.

: man 8. feb 2010 12:51
af Buzzman
Carsten skrev:Elektronik og så saltvand, er en ualmindelig dårlig kombination. Selv om der ikke direkte kommer vand i tv'et, så er der en fordampning, og der kommer saltdampe med. Det vil ødelægge elektronikken på rekord tid
Saltdampe? Har da altid hørt i kemi timen at man skal fordampe saltvandet, for at fjerne salten ;) undskyld jeg flueknepper hehe

Re: Akvarie TV-bord.

: man 8. feb 2010 14:39
af Emmer
Nu har jeg kigget lidt på de mange svar og det er mit synspunkt at akvariet skal være "toppen af kransekagen" af flere grunde. Du skal ubesværet kunne komme til at rode i akvariet, Nye fisk, koraller, levende sten, fodring m.m. og selv om fordampningen er minimal så er den der til skade for al elektronik. M.h.t. LED lamperne udvikler de meget lidt varme. Når man lægger hånden på dem mærkes de kun lune. M.h.t. musikken tror jeg fiskene vil nyde det. Tænk på hvor meget turbulens der er omkring et koralrev. Mens jeg havde mit 3600l byggede jeg et par magnestathøjtalere på størrelse med to døre og de kunne virkelig spille bas og højt og selv om de ikke stod op ad hinanden så jeg ingen indflydelse på akvariet. Jeg tror at når du kommer igang med saltvand så ser du ikke så meget fjernsyn men ser på de levende billeder i stedet.
Mvh Emmer

Re: Akvarie TV-bord.

: man 8. feb 2010 14:42
af Carsten
Buzzman skrev:
Carsten skrev:Elektronik og så saltvand, er en ualmindelig dårlig kombination. Selv om der ikke direkte kommer vand i tv'et, så er der en fordampning, og der kommer saltdampe med. Det vil ødelægge elektronikken på rekord tid
Saltdampe? Har da altid hørt i kemi timen at man skal fordampe saltvandet, for at fjerne salten ;) undskyld jeg flueknepper hehe

Det er rigtigt, men der kommer altså aligevel noget med.
Det kan stort set alle sige ja til.

Ubeskyttet metal, bliver ru og ændrer farve.

Re: Akvarie TV-bord.

: man 8. feb 2010 15:04
af ole kekkonen
enig med carsten,jeg har haft saltsprøjt langt opad væggen...

Re: Akvarie TV-bord.

: man 8. feb 2010 15:29
af Emmer
Jeg kom til at tænke på at i og med at du ikke vil holde så mange fisk så kunne en hængeskummer være en god løsning. Til at begynde med kørte jeg med en Rio Nano hængeskummer der passer perfekt til at hænge i den ene ende og så kan du droppe sump og afløb/tilløb i bunden.

Re: Akvarie TV-bord.

: tirs 9. feb 2010 16:46
af Sommer
Først og fremmest tak for alle de fine svar! Jeg har det dog lidt sådan et "problemer kan løses", så skal i gang med et 3D program og når jeg får tegnet færdig smider jeg mine idéer op her igen.

Jeg har lidt overvejelser i at dele bordet lidt op, så der kommer en glasplade 30-40 cm op bagved fjernsynet, hvor der eventuelt også kunne gemmes noget teknik. Det ville sikre let tilgang til akvariet, og sikring af mine elektroniske dimser. Men jeg skal som sagt lige tegne for at se om der er plads til det hele - for gider heller ikke det står for tæt og mast.

Men dejligt med de mange overvejelser der kommer ind! Det kunne være man bare skulle gå all-in og skrive til ham der har et 220x40x50 til salg med bord, lyskasse og sump med også. Det sparer måske en masse besvær og har egentlig masser af plads til det :)

------------

Emmer: Dejligt at høre mht. lyden, for den har jeg været lidt bekymret for i setup'et. Mit anlæg er ikke specielt stort, så dermed ser jeg ikke det som et problem.

En hængeskummer er klart en mulighed ift. min idé jeg lige kort nævner over. Der vil den endda kunne stå uden man kan se det.