Side 1 af 1

Introduktion af blå-grøn Chromis

: søn 24. jan 2010 08:37
af Erathor
Hej alle sammen.

Jeg har læst forskellige steder på nettet, at en Chromis er rimelig sårbar de første par dage efter introduktionen i et akvarium. Jeg må desværre sande at det er korrekt.

Første gang købte jeg tre blå-grønne chromis, hvor af to af dem døde et par dage efter.

Nu tog jeg så chancen igen, og købte yderligere tre styks. Det blev dog lidt bedre, kun den ene døde, så nu er der tre tilbage.

Måden jeg introducerede dem på, var at tage posen som jeg fik dem i, og lagde dem ned i akvariet i en halv time. Herefter tilførte jeg en lille mængde vand hvert 15. minut. Det gjorde jeg i fem kvarter hvorefter jeg tømte posen ud i akvariet. Sammenlagt brugte jeg næsten to timer. Så det kan vel ikke blive bedre.

Jeg fodrede dem ikke den første dag, så de ikke ville blive stresset over, at kæmpe om føden i en ny balje - derimod skulle de bare falde godt til. Det gik også fint nok den første dag.

På nummer to dag er den ene lidt asocial. Den svømmer stille og rolig i det ene hjørne, og lagde mærke til den ene klovn fik lov til at bide den i halen - det skete dog kun een gang, for den fandt vidst ud af at det gjorde ondt, så den svømmede rundt hver gang klovnen kom i nærheden af den.

Så blev det fodre tid samme dag, og den kunne ikke være mere ligeglad med maden. Her brugte jeg lidt flagfoder og lidt frostfoder, for at variere lidt. Jeg begyndte stille at indse at den ville nok ikke klare sig længe, når den opførte sig sådan.

Senere samme aften, bemærkede jeg at den bevægede gællerne meget hurtigt, og her vidste jeg næsten med sikkerhed at den ville ikke overleve natten over.

Og rigtigt nok, næste morgen, på tredje dagen, lå den død bag stenene i sandet.


Er de bare meget sarte i starten, eller var der noget jeg kunne have gjort anderledes?

På forhånd mange tak. :-)

Re: Introduktion af blå-grøn Chromis

: søn 24. jan 2010 09:00
af Carsten
Chromiser er bare MEGET sarte, og kan en opblanding i klasse 1a ikke ændre på.
Der dør rigtigt mange i de første uger i akvariet.
Men når de så er blevet vænnet til akvariet, er der ingen problemer.

Re: Introduktion af blå-grøn Chromis

: søn 24. jan 2010 09:05
af Erathor
Ja det var også det jeg tænkte. Den gamle chromis har det også rigtig fint, og de to nye følger bare efter den gamle.

Re: Introduktion af blå-grøn Chromis

: søn 24. jan 2010 10:39
af Erathor
Satans også. Så røg der endnu en. Den havde det ellers fint i morges, der var slet ikke noget at bemærke. Så lagde jeg lige mærke til den ene lille chromis manglede, og så opdagede jeg at den gamle chromis angreb den, inde mellem stenene, og da den lille kom ud kunne den kun svømme med den ene finne. Så den røg lige i toilettet. :(

Re: Introduktion af blå-grøn Chromis

: søn 24. jan 2010 10:45
af Carsten
Det er nok bedst at købe en hel flok og sætte i på samme tid. Så bliver aggresioner, fra allerede introduceret fisk fordelt på en hel flok og ikke kun på et par stykker.
Gdot nok stimer cjromis mere end andre jomfrufisk, men det er altså stadigvæk en jomfrufisk, og med deres territoriekrav.

Re: Introduktion af blå-grøn Chromis

: søn 24. jan 2010 14:58
af Helena
Det næste problem med Chromis er at de skal fodres ofte dvs. flere gange om dagen, for at holde sig i live. Jeg bliver så også nødt til at indrømme at jeg i min gamle balje havde 8 af dem, de 3 døde over tid, de sidste 5 holdt til jeg solgte dem :K Så umuligt er det ikke :h Men køb dem ikke for små.