Side 1 af 1

Alge amok :-)

: lør 25. feb 2006 10:11
af sneppevej
Hej.

Mit 840 l er nu oppe og køre. Alt teknik er på plads og kører:

Akvarie : 840 l helglas indbygget i væg
Vand : Osmose
Salt: : Tropic Marin
Sump : 200 l + 50 l Refugie
Osmolator : TUNZE Osmolator Universal 3155
Returpumpe : RD 6.5
Skummer : Deltec APF851
Cirkulation : 2 x Stream 6100 m. Multicontroller 7095
Lys : 2x 150 HQI + 2 x 38 Actinic
Levende sten : 100 kg Indonesien

Akvariet har nu kørt med sten i 14 dage, og jeg må nok sige at der er noget af en voldsom algevækst overalt. Først kom der en del brunalger på stenene men de blev hurtigt afløst af grønalger der nu er 20 cm lange overalt. Det er virkeligt helt levende af alger.
Hvad er det næste step? Skal jeg smide noget sand og Caulupa alger (eller hvad de nu hedder) i mit refugie, for at suge noget næring ud?
Jeg har ikke målt nogen værdier ud over Saltindholdet der ligger på 1020.
Det haster på ingen måder at få hverken fisk eller koraller i. Jeg har masser af tid og tålmodighed.
Jeg ved godt at nogen straks vil sige "Alt for lidt lys" - men det er nok lige nu ;-) (det var den lampe jeg i tidernes morgen fik fat på) - det skal nok blive opgraderet når jeg får brug for det.
Jeg har tænkt mig at smide 3-4 cm sand i bunden af akvariet, men ikke før algerne er væk, så de ikke sætter sig på sandet - er det mon ikke en god ide?
Lad mig høre alle jeres gode råd, om hvad jeg nu skal gøre :-)

/Henrik

: lør 25. feb 2006 11:15
af mads-fisk
Jeg ville hæve saltindholdet en smule og så ville jeg få det sand i akvariet med det samme. Kan ikke forstå hvorfor du vil vente. De alger, der kommer på sandet går jo væk igen præcis ligesom dem på stenene. At vente med sandet betyder bare at modningen tager længere tid.

: lør 25. feb 2006 11:37
af Sir-DeltA
Hej Henrik

Kan du ikke prøve og smide et billede af det?

Jeg er i gang med præcis samme projekt som dig, og har stortset samme udstyr og akvarie som dig. Dog har jeg 2x 250W HQI og 2x80W T5 dimm.

: lør 25. feb 2006 11:41
af Carsten
Du kan manuelt høste lidt af de længste alger. For så bringer du næringen ud af cyklusen. Med hensyn til Caulerpa, ved jeg ikke om det ville hjælpe noget, men personligt ville jeg nok vente lidt inden jeg smed dem i.

: lør 25. feb 2006 14:45
af sneppevej
Ok - så sand i, det skal der komme. Hvilket sand er det jeg skal have fat i, og hvor kan det købes her på Sjællland, det skal helst være det helt hvide, er det det som hedder Fuji Pink ?
Et billede må lige vente lidt - jeg er ikke helt færdig med at indrette akvariet - jeg læste et eller andet sted at det var en god ide at smide stenene i over en lille periode, lade den ligge og dunse lidt af, inden man indrettede endeligt. På den måde kunne man også, hvis man fandt et par uønskede krabber eller rejer nemmere fange dem op, i stedet for at skulle splitte det hele ad igen. Men det ved jeg nu ikke om var sådan en fantastisk ide. Nu skal man så til at rode rundt i sådan en gang alge suppe :-)

: søn 26. feb 2006 11:23
af muldfred
og hvor kan det købes her på Sjællland, det skal helst være det helt hvide, er det det som hedder Fuji Pink ?
Tror nok de har det i klovnfiske Fr.berg