Side 1 af 1
Studieretningsprojekt
: tirs 29. sep 2009 10:07
af Flamos
Ærede saltvandsnørder!
Jeg står og skal til at skrive et studieretningsprojekt, hvor der skal indgå en blanding af
kemi og biologi på A niveau. Jeg er lige begyndt på denne fede hobby, så jeg ser dette som en mulighed til at blive endnu klogere på saltvand. Men da jeg er nybegynder ved jeg ikke rigtig hvad man kunne skrive om i sådan et projekt, er der nogle der har nogle ideer til det?
Jeg har selv overvejet lidt om korallers optagelse af næringsstoffer..
Gode råd modtages gerne

Re: Studieretningsprojekt
: tirs 29. sep 2009 10:15
af Gzus.dk
Biologisk filtrering i form af
alger, samt hvilken indvirkning det har på akvariet i helhed

Re: Studieretningsprojekt
: tirs 29. sep 2009 10:37
af AndersGS
Da det ikke skal være et forskningsprojekt

Så synes jeg selv du er kommet med et rigtigt godt bud. Der findes gode bøger og specialer som er frit tilgængelige på biblioteket.
Symbiose forholdet mellem korallen og zooanthellerne. Det skulle du nok kunne skrive en projekt om, er det stx eller htx?
Re: Studieretningsprojekt
: tirs 29. sep 2009 11:46
af Flamos
Det er HTX, så det må gerne være lidt ekstra nørdet
Hvis der er nogen som har nogle ideer til bøger eller links til nogle gode hjemmesider er de også meget velkomne. Som sagt er jeg rimelig ny så jeg har ikke særlig meget kendskab til hvad man kan skrive om, så bare byd ind
Der skal både indgå
kemi og biologi, kan der også komme noget
kemi ind over biologisk filtrering af vandet?
Re: Studieretningsprojekt
: tirs 29. sep 2009 11:50
af Sylvest
Tja, aktivt kul er vel en kemisk filtrering....men det er nok ikke det mest spændende at skrive om

Re: Studieretningsprojekt
: tirs 29. sep 2009 12:10
af Nolan
Zooxantheller og deres "partnere" ville da være et ret spændende emne - og stort, så der er rigeligt at skrive om. Det er ikke kun
koraller, der bruger zooxantheller.
Tridacna-
muslinger, forskellige nøgensnegle og flere andre dyr, har også gavn af denne symbiose.
Hvad med også at skrive lidt om nitrogenkredsløbet og
VSV eller
Zeovit ?
Der er da også lidt
kemi at skrive om.
/Kim
Re: Studieretningsprojekt
: tirs 29. sep 2009 13:20
af mcnats
Skal der indgå noget ekspermentielt i projektet, eller er det udelukkende teoretisk. Hvad er tidshorisonten på projektet?
Re: Studieretningsprojekt
: tirs 29. sep 2009 13:33
af Carsten
Hvad med
zeovit?? Der er noget
kemi og biologi. Zeoviten er jo en sten med en kemisk samensætning som varierer fra type til type. Og der er sågar også lavet kunstig
zeovit.
Re: Studieretningsprojekt
: tirs 29. sep 2009 15:23
af herzberg
Nu ved jeg ikke en skid om
kemi, men hvad med stenkorallers optagelse af calcium m.v. mhp at vokse evt. kombineret med de de andre foreslår om zooxantheller. Der findes flere bøger om emnet, men prøv at søge på Eric Borneman (
http://forum.marinedepot.com/Forum9-1.aspx) han er en af guruerne. Der er i'vrigt også en dansker som kører noget foredragsværk om emnet, hanhar skrevet her på forum, prøv at søge efter det.
Re: Studieretningsprojekt
: tirs 29. sep 2009 15:27
af herzberg
http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic. ... t=foredrag her er link til kurset, gutten hedder Michael Arvedlund og er vist marinebiolog. Der er også opgivet en bog, ved ikke om den er for generel. Men man skal jo starte et sted

Re: Studieretningsprojekt
: tirs 29. sep 2009 15:37
af Crown-of-thorns
Flamos skrev:Det er HTX, så det må gerne være lidt ekstra nørdet
Hvis der er nogen som har nogle ideer til bøger eller links til nogle gode hjemmesider er de også meget velkomne. Som sagt er jeg rimelig ny så jeg har ikke særlig meget kendskab til hvad man kan skrive om, så bare byd ind
Der skal både indgå kemi og biologi, kan der også komme noget kemi ind over biologisk filtrering af vandet?
Puffer-systemer i akvariet....? Ville da være et nærlæggende emne til en kombination af Kemi og Bio, samt det er et aktuelt emne...
-Jakob
Re: Studieretningsprojekt
: tirs 29. sep 2009 16:56
af herzberg
Crown-of-thorns skrev:Flamos skrev:Det er HTX, så det må gerne være lidt ekstra nørdet
Hvis der er nogen som har nogle ideer til bøger eller links til nogle gode hjemmesider er de også meget velkomne. Som sagt er jeg rimelig ny så jeg har ikke særlig meget kendskab til hvad man kan skrive om, så bare byd ind
Der skal både indgå kemi og biologi, kan der også komme noget kemi ind over biologisk filtrering af vandet?
Puffer-systemer i akvariet....? Ville da være et nærlæggende emne til en kombination af Kemi og Bio, samt det er et aktuelt emne...
-Jakob
Hvad er puffer-systemer?
Re: Studieretningsprojekt
: tirs 29. sep 2009 17:42
af bio
Det er svært at beskrive et buffer system kort, men det kunne beskrives som en blanding hvor du kan tilsætte en vis mængde syre uden at pH ændre sig, der er altså noget i blandingen der optager de frie protoner. Sådan en blanding virker indtil en vis mængde syre hvorefter pH vil ændre sig. Buffer systemer behøver ikke handle om syre-base reaktioner, men det var lige det jeg nemmest kunne forklare det kort med. Det er ikke helt så simpelt,. men det giver en ide om hvad det er...
Re: Studieretningsprojekt
: tirs 29. sep 2009 18:07
af herzberg
Jeg er da med på buffer, men han skriver puffer. Prøver ikke at spille smart, det kan da være at der findes et puffer-system?!
Re: Studieretningsprojekt
: tirs 29. sep 2009 18:19
af bio
Det er bare en anden måde at skrive det på, det kan staves med både b og p. Jeg tror faktisk nok at "puffer" er det mest korrekte, men begge stave måder bruges...
Re: Studieretningsprojekt
: tirs 29. sep 2009 19:59
af Flamos
mcnats skrev:Skal der indgå noget ekspermentielt i projektet, eller er det udelukkende teoretisk. Hvad er tidshorisonten på projektet?
Der må meget gerne indgå noget eksperimentelt i projektet, men det er ikke et krav. Jeg skal vælge emne i uge 43, og så har jeg til uge 5 til at undersøge emnet, og derefter en uge til at skrive projektet.
Det lyder virkeligt spændende mange af de forslag der er kommet, især den med zooxantheller. Hvis der er nogen som har et link eller ved hvilke bøger, hvor der står noget om det, eller noget om de andre emner, kunne det være kanon

Re: Studieretningsprojekt
: tirs 29. sep 2009 20:12
af nbd
Det afhænger i høj grad af om du vil lave en god opgave - eller om du vil lave en middelmådig opgave. Hvis du blot gengiver, hvad der står i litteraturen, kommer du aldrig op på mere end en middelkarakter - selv hvis den er velskrevet. Hvis du laver noget eksperimentelt og giver et originalt bud på en problemstilling, scorer du højt (jeg har været censor på den slags).
Mht. tværfagligheden mellem
kemi og biologi, så vil vandkemi være et godt bud. Det kunne være pH og bufferkapacitet eller kalciumforbrug - og tilsætning. Vedr. kalcium kan du beskrive problemstillingen med forbrug og tilsætning, og eksperimentelt undersøge forskellige løsninger med tilsætning (kalciumhydroxid,
Balling etc.) under hensyntagen til pH og for høj kloridkonc.
Re: Studieretningsprojekt
: tirs 29. sep 2009 21:12
af bio
Det er måske et lidt for stort projekt, men det kunne være vildt interessant at kigge på aklimatisering af
fisk og
koraller. Jeg tænker primært på de direkte importerede dyr, hvor man kunne kigge på vandkvaliteten i det vand de bliver sendt i og det vand de bliver aklimatiseret til, typisk over en kort periode. Er der store forskelle på kvaliteten af vandet? Jeg vil umidelbart tro at der er en rimelig stor forskel i pH og muligvis kvælstof på transportvandet og det i akvarierne, hvad betyder denne forskel for fiskene/korallerne?
Som sagt er det nok lidt omfattende, men på den anden side skal du "bare" finde en forhandler der får
fisk hjem fra egen import og få lov til at tage vandprøver fra poserne og hans akvarier og derefter finde effekterne af de forskellige parametre, hvilke sandsynligvis er beskrevet af andre.
Re: Studieretningsprojekt
: tirs 29. sep 2009 21:16
af AndersGS
bio skrev:Det er måske et lidt for stort projekt, men det kunne være vildt interessant at kigge på aklimatisering af fisk og koraller. Jeg tænker primært på de direkte importerede dyr, hvor man kunne kigge på vandkvaliteten i det vand de bliver sendt i og det vand de bliver aklimatiseret til, typisk over en kort periode. Er der store forskelle på kvaliteten af vandet? Jeg vil umidelbart tro at der er en rimelig stor forskel i pH og muligvis kvælstof på transportvandet og det i akvarierne, hvad betyder denne forskel for fiskene/korallerne?
Som sagt er det nok lidt omfattende, men på den anden side skal du "bare" finde en forhandler der får fisk hjem fra egen import og få lov til at tage vandprøver fra poserne og hans akvarier og derefter finde effekterne af de forskellige parametre, hvilke sandsynligvis er beskrevet af andre.
Det vil jeg nok kalde et meget lille projekt? Mål værdierne i 2 prøver, sammenlign - konklusion.. Det kan klares på 2,5 normalside..
Re: Studieretningsprojekt
: tirs 29. sep 2009 21:28
af bio
Det kommer jo meget an på hvad man gør ud af det. For det første kan du ikke nøjes med to målinger. Jeg ved godt det ikke ændre meget på længden af opgaven at tage 20 prøver i stedet for 2, men det giver lidt mere at arbejde med. Derudover skal han jo teoretisk beskrive effekterne af de målte værdier og hvorfor det er interessant.
Man kan jo koge det meste ned til ingenting hvis man ikke gider lave det alligevel, men jeg tror godt man kunne få et rimeligt stort projekt ud af dette, hvis man vil.
Re: Studieretningsprojekt
: ons 30. sep 2009 06:53
af Niclas
Jeg skal også selv til at skrive studieretningsprojekt (stx), og her har jeg sjovt nok også valgt biologi A og
kemi B som fag. Jeg har så valgt mere bredt at skrive om koralræv, og hvilken indflydelse global opvarmning har på disse, samt hvad der sker mht. næringstoffer og den slags.
Så det er også en måde, indirekte, at studere vores hobby på

Re: Studieretningsprojekt
: ons 30. sep 2009 10:19
af mcnats
Flamos skrev:mcnats skrev:Skal der indgå noget ekspermentielt i projektet, eller er det udelukkende teoretisk. Hvad er tidshorisonten på projektet?
Der må meget gerne indgå noget eksperimentelt i projektet, men det er ikke et krav. Jeg skal vælge emne i uge 43, og så har jeg til uge 5 til at undersøge emnet, og derefter en uge til at skrive projektet.
Det lyder virkeligt spændende mange af de forslag der er kommet, især den med zooxantheller. Hvis der er nogen som har et link eller ved hvilke bøger, hvor der står noget om det, eller noget om de andre emner, kunne det være kanon

Hvis det skal være eksperimentelt, tror jeg at forsøg med zooxantheller bliver for omfattende, selvom det er spændende.
Jeg tror også det vil være bedre med fx VSV og kvælstofkredsløbet. Med udgangspunkt i de meldinger der er kommet fra akvarister der siger, at VSV kan sænke indholdet af fx nitrat i akvariet, kan du undersøge om det faktisk hænger sådan sammen, med et lille eksperimentelt setup. Jeg tror ikke der er så meget forskning på området, så det kan være at dit projekt rent faktisk kan give brugbar information, hvilket nok er sjældent for projekter på gymnasie/HTX.
Dit setup kunne fx være:
3 X 3 spande/baljer med 10 l saltvand, 1/2 kg levende sand (godt blandet), en lille pumpe og lidt lys (evt. dagslys)
Den ene gruppe af tre spande bruges som kontrol, de to andre grupper tilsættes to forskellige koncentration af VSV. Nitratkoncentraion måles løbende i alle spandene og sammenlignes. Finder du et fald i nitratkoncentration, kan du prøve at måle biomassen i det frie vand og i sandet for at undersøge, om et øget antal bakterier kan være skyld i faldet, eller om det må tilskrives andre faktorer.
I introduktionen kan du skrive en del om kvælstofkredsløbet, det bør være guf for din lærer.
Jeg er selv biolog, så du kan bare skrive hvis du har spørgsmål.