Side 1 af 1

Alge på levende sten

: ons 19. aug 2009 09:28
af PerNielsen
Jeg er helt ny i faget og har valgt at starte stille ud ved at købe et brugt RSM 130.

Der fulgte nogle levende sten med. På en del af stenene vokser der nogle mørkerøde, nærmest lilla, gevækster. Det kan bedst beskrives som mindre klumper af 3-4 cm. lange og tynde tråde. En tot nærmest!

Jeg tænkte, at det måtte være en rødalge/trådalge af en slags. Jeg har blot hørt navnene omtalt her på forummet, men har ingen anelse om, hvordan de faktisk ser ud eller om det er noget, der gror på stenene eller bare flyder rundt. Så jeg billed google’de røde alger, men fandt ikke noget, der lignede det, som gror på nogle af mine sten.

Jeg har ikke noget kamera selv, men de kan bedst sammenlignes med algerne på dette billede - blot mine er lilla og at der ikke er nær så mange:

Billede

Kan I kaste lys over, hvad de er? Er det overhovedet en alge?

Jeg skal have stenene i akvariet i aften og spekulerer selvfølgelig på, om det er god- eller ondartede totter, som enten skal blive siddende eller skal fjernes!

Mvh. Per

Re: Alge på levende sten

: ons 19. aug 2009 09:36
af Sylvest
Hvis du lige har startet akvariet er det nok bare algefasen du går igennem.
Men du bliver nok nødt til at give nogle flere detaljer om hvor længe akvariet har kørt, og om det er indkørte sten du har købt. :GO

/Sylvest

Re: Alge på levende sten

: ons 19. aug 2009 09:50
af PerNielsen
Tak for hurtig svar!

Skal vist lige lære at give flere detaljer! :-)

Akvariet er ikke startet op endnu. Fylder vand på akvariet i aften.

Jeg har købt det af en gut, som var ved at starte akvariet op, men droppede det igen. Så stenene har ligget i et akvarie, der har været ved at starte op. Hvor længe de har ligget, ved jeg desværre ikke.

Akvariet var møghamrende beskidt, så jeg har haft det tømt helt, så jeg kunne gøre det godt og grundigt rent. Stenene har jeg haft til at ligge i en kasse med saltvand og cirkulation.

Mvh. Per

Re: Alge på levende sten

: ons 19. aug 2009 10:26
af Sylvest
Det tyder i hvertfald på at der stadig er mange 'døde' organiske stoffer i stenene.

De organiske stoffer bliver som del af nedbrydningsprocessen omdannet til ammoniak og derefter er der bakterier der kan omdanne dem til nitrit, hovrefter andre bakterier igen kan omdanne dem til nitrat. Altså hele nitrogenkredsløbet. (Du kan læse om det her http://www.saltvandswiki.dk/wiki/Nitrog ... l%C3%B8bet)

Problemet er at nitrat er rigtig godt brændstof for alger, det kunne tyde på stenene ikke har nået at blive ordnenligt indkørt, eller at vedkommende du har stenene fra, har givet op.

Du kan godt skrubbe stenene forsigtigt, men det er typisk ikke tilrådeligt da du kan komme til at fjerne nyttigt liv fra stenene.

Tilgengæld vil jeg mene at du bør starte dit akvariet op, holde øje med dine vandværdier og lave hyppige vandskift. Vandskiftene sørger for at en masse næringstoffer bliver fjernet fra vandet, og det vil reducere algevæksten.
Det er dog ikke noget der kommer til at ske fra den ene dag til den anden, og du bør nok forberede dig på lang indkøringsperiode.

/Sylvest

P.S. Jeg har ikke fået staret mit eget akvarie endnu, derfor er mit svar baseret på teori og andres erfaringer. Bare lige så du er orienteret... :wink:

Re: Alge på levende sten

: ons 19. aug 2009 12:26
af Musiker
Livet i stenene skal du ikke være bekymret for. Kun hvis der sidder polypper, skiver eller koraller ville jeg være lidt forsigtig..
Ellers gjorde jeg selv følgende med mine sten da jeg flyttede dem fra mit 250L over i mit nye.
1. Havde to tønder med tempereret saltvand
2. Tog en sten og skrubbede den med en hård opvaskebørste i den ene tønde
3. Skyllede den helt ren i den anden
4. Smed den i det nye akvarie.
Det er efter min mening langt bedre, når stenene ser ud som på billedet. Ud over algerne er stenene helt sikkert fyldt med alt muligt skidt (det var mine ihvertifalde)

/Henrik