Fimreorme, Turbellaria, planarier, klasse af fladorme, som findes vidt udbredt i naturen; hovedparten er fritlevende. Man kender ca. 3000 arter. De er oftest under 5 mm, enkelte dog op til ca. 30 cm.
BygningFimreorme er som regel langstrakte og fladtrykte. Huden (epidermis) består af kubiske celler, hvorfra der udgår cilier (fimrehår). I epidermiscellerne er der små stavformede legemer, rhabditer, der kan skydes ud og bruges i forbindelse med forsvar eller som fangstredskab. Munden er placeret på bugsiden (ventralt) af et muskuløst svælg, der kan krænges ud. Tarmen kan enten være en simpel sæk eller forgrenet; der er ikke noget gat, dvs. at de ikke fordøjede partikler forlader fimreormen gennem munden. Tarmkanalens udformning er en vigtig systematisk karakter. Mellem epidermis og tarm findes noget væv, mesenchymet, som har støttefunktion. Ekskretionssystemet ligger i mesenchymet og består af flammeceller, der ligner kraveflagellater. Nervesystemet er enkelt opbygget med en koncentrering omkring svælget. Fimreorme registrerer omverdenen via en række forskellige sanseorganer såsom øjne, føleceller, kemiske receptorer og statisk organ. De har ikke et karsystem. Fimreorme er hermafroditter; ukønnet formering ved deling kan forekomme. Visse slægter har symbiotiske organismer, fytoflagellater, i kroppen.
BiologiDe fleste fimreorme lever i vand, og det største antal arter forekommer i marine lavvandsområder. De kan også leve på landjorden, hvor der er høj fugtighed. Fimreorme er oftest rovdyr og tager fx regnorme, små krebsdyr, insektlarver og
snegle; visse er parasitter, som lever af værtens blod og celler.
Fimreorme er bl.a. pga. deres store evne til at regenerere yndede dyr i forskningen; fx bruges de til at belyse, hvordan celledifferentiering styres. De mest velkendte fimreorme i Danmark er fra ferskvand, nemlig Dendrocoelum lacteum, som er ca. 4 cm lang og mælkehvid med to sorte øjne, samt Planaria torva.
Artioposthia triangulata er en jordlevende fimreorm, der i de senere år er spredt fra New Zealand. Den findes i dag også i bl.a. Storbritannien og på Færøerne og er en trussel for jordbundens økosystem, da den lever af regnorme.
